TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Udkast til lovforslag letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Transport- og Bygningsministeriets j. nr. 2015-4655

UDKAST af 22. okt. 2015 (høringsversion)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og

Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber

(Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden mv.)

§1

I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, som ændret ved § 130 i lov nr. 686 af 27. maj

2015, foretages følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 1 udgår: ”udarbejdelse af VVM-redegørelse og i stedet indsættes:

”miljømæssige vurderinger”.

Overalt i loven ændres ”Ring 3 Letbane I/S” til ”Hovedstadens Letbane I/S” og ”Ring 3 Letbane I/S’ ”

til ”Hovedstadens Letbane I/S’ ”.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter ”projektering”:

”, anlæg og drift”.

§ 2, stk. 2,

affattes således:

”Stk.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 med stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og

omformerstationer fremgår af bilag 1 til loven.”

Efter § 3 indsættes i

kapitel 1:

”§

3 a.

Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. § 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte

vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3 b.

§ 3 b.

Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke

påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 25 b.

Stk. 2.

Trafik- og Byggestyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S, om

der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Vurderer

Trafik- og Byggestyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder

Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafik- og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den

supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 3.

Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet

(VVM), finder ikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte

nærmere regler om

Side 1 af 70

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Udkast til lovforslag letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber, fra transport- og bygningsministeren

1) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafik- og

Byggestyrelsen,

2) pligt for andre myndigheder og Hovedstadens Letbane I/S til at give de oplysninger, der er

nødvendige for Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 2,

3) gennemførelse af Trafik- og Byggestyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVM-

redegørelsen,

4) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og

5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og

af den supplerende VVM-redegørelse.

§ 3 c.

Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der er

nødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i § 2, varetages alene af transport- og

bygningsministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter fremgår af bilag 2 til loven.

Stk. 2.

Formålene bag lov om forurenet jord, for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde i

forbindelse med arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget af letbanen på Ring 3, jf. § 2,

varetages alene af transport- og bygningsministeren efter denne lov.

§ 3 d.

Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. §

2, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, samt regler udstedt i medfør af

disse love kan ikke påklages til anden administrativ enhed, jf. dog stk. 2.

Stk.2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de stk. 1 nævnte love

kan påklages af Hovedstadens Letbane I/S til transport- og bygningsministeren.

Stk. 3.

Transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.

Stk. 4.

Transport- og bygningsministerens afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor

ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 5.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser

omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Transport- og bygningsministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3.

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering

af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.

§ 3 e.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af

letbanen på Ring 3, jf. § 2. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om

egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler

fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke

anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af letbanen på Ring 3, der omfattes af regler

udstedt efter stk. 1.

§ 3.f.

Fastsætter transport- og bygningsministeren regler i medfør af § 3 e, kan ministeren samtidig

fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan

udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af § 3 e. Transport- og bygningsministeren kan

herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling,

frister, renter mv.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal

tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transport- og bygningsministerens

Side 2 af 70

regulering af forholdene i medfør af § 3 e, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport- og

bygningsministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter

beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transport- og bygningsministeren kan desuden

fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler

om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder bestemme, at

aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse.

Stk. 3.

Opnås der ikke en aftale mellem Hovedstadens Letbane I/S og den berettigede efter stk. 1 og 2,

eller der opstår uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens

Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der

er udstedt i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af

Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved

vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af

sådanne ydelser. Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Har transport- og bygningsministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning,

finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om

sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra

anlægget af anlægsprojektet.

§ 3 g.

Bestemmelserne i §§ 3 a-f finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af

anlægsprojektet, der er tilladt efter § 3 b, stk. 1.”

§ 22, stk. 4, 1. pkt.

ændres ”§§ 57 og 60” til ”§§ 105-106”.

§ 22, stk. 4, 2. pkt.

ændres ”§ 51, stk. 1 og 2” til ”§ 103”.

§ 22, stk. 4, 3. pkt.

ændres ”§§ 60 a-62” til ”§§ 107-112”.

§ 23, stk. 3,

ændres ”§ 51, stk. 1 og 2” til ”§ 103”.

10.

§ 24

affattes, således:

”§

24.

§ 77, stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse på ledningsarbejder i

forbindelse med projektering, herunder forberedende arbejder, og ved anlæg af letbanen på Ring 3, jf. §

2.”

11.

Efter § 24 indsættes i

kapitel 4:

”§

24 a.

Hvis der ikke kan opnås enighed med ejere af ledningsanlæg omfattet af § 24 om, hvordan

planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, kan tilrettelægges,

kan transport- og bygningsministeren, efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte

anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført

af ledningsejeren.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i

stk. 1, udføre for Hovedstadens Letbane I/S’ eller ledningsejerens regning, jf. § 24.

Side 3 af 70

§ 24 b.

Erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af §§ 24-24 a fastsættes, hvis der ikke kan

indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.

Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger forbundet hermed.”

12.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

”Kapitel 5

Delegation, kompetence, domstolsprøvelse, straf mv.

13.

Efter § 25 indsættes i

kapitel 5:

”§

25 a.

Transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til som

anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter § 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring

3, jf. § 2.

§ 25 b.

Trafik- og Byggestyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af § 3 b.

Stk. 2.

Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af § 3 b, er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af

instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 25 c.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af

loven, skal være anlagt, inden seks måneder efter at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten

eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

§ 25 d.

I regler, der udstedes efter § 3 e kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.”

14.

Som

bilag 1 og 2

indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.

§2

I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som bl.a.

ændret ved lov nr. 165 af 26. februar 2014 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015,

foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 3

ændres ”Ring 3 Letbane I/S” to steder til ”Hovedstadens Letbane I/S” og ”Ring 3 Letbane

I/S’ ”ændres til ”Hovedstadens Letbane I/S’ ”.

§3

I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, foretages følgende ændring:

§ 5,

indsættes som

stk. 12:

”Stk.

12.

Trafikselskabet på Sjælland kan efter aftale med Hovedstadens Letbane I/S varetage

opgaver vedrørende driften af letbanen på Ring 3.”

Side 4 af 70

§4

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Side 5 af 70

Bilag 1

Kort over letbanen på Ring 3

Side 6 af 70

Bilag 2

Naturlokaliteter

Side 7 af 70

Bemærkninger til lovforlaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning............................................................................................................................................... 9

2. Baggrund ................................................................................................................................................ 9

3. Lovforslagets indhold ............................................................................................................................10

3.1. Gældende ret .................................................................................................................................10

3.2. Transport- og bygningsministerens overvejelser og lovforslaget indhold ....................................10

3.2.1. Beskrivelse af anlægget ........................................................................................................... 11

3.2.1. Den ændrede linjeføring gennem Ishøj Kommune ................................................................ 12

3.2.2. Den ændrede linjeføring gennem Lyngby-Taarbæk Kommune............................................. 12

3.2.3. Tilbageførte hastighedsgrænser for vejtrafikken ................................................................... 13

3.2.4. Sammenfatning af ændringer i forhold til den gældende lov................................................. 14

3.3. Teknisk beskrivelse af letbanen på Ring 3 .................................................................................... 14

3.3.1. Letbanen – spor og køreledninger.......................................................................................... 14

3.3.2. Signalsystemer ....................................................................................................................... 15

3.3.3. Hegning .................................................................................................................................. 15

3.3.4. Beplantning ............................................................................................................................ 15

3.3.5. Stationer ................................................................................................................................. 15

3.3.6. Letbanetog.............................................................................................................................. 16

3.3.7. Kontrol- og vedligeholdelsescenter ........................................................................................ 16

3.3.8. Omformerstationer ................................................................................................................ 17

3.4. Letbanens indpasning på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby ........................................ 17

3.5. Kommunevis beskrivelse af letbaneanlægget og dets indpasning i vejanlæggene........................ 19

3.6. Anlægsprocessen........................................................................................................................... 19

3.6.1. Forberedende arbejder .......................................................................................................... 20

3.6.2. Anlægsarbejdet....................................................................................................................... 21

3.6.3. Trafikomlægninger................................................................................................................. 21

3.7. Letbanens drift .............................................................................................................................. 21

3.8. Regulering af letbaner ................................................................................................................. 22

3.9. Anlægslovens forhold til natur og miljølovgivning ...................................................................... 23

3.10. Adgang til at regulere visse forureninger og gener fra anlægget................................................ 24

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .......................................................... 28

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .................................................... 30

6. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................................................................... 30

7. Miljømæssige konsekvenser .................................................................................................................. 31

7.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen ................................................................................... 31

7.1.1. Trafik ....................................................................................................................................... 31

7.1.2. Støj .......................................................................................................................................... 31

7.1.3. Vibrationer ............................................................................................................................. 32

7.1.4. Landskab, arkitektur og kulturarv ......................................................................................... 33

7.1.5. Jord ........................................................................................................................................ 33

7.1.6. Grundvand og afvanding ....................................................................................................... 34

7.1.7. Luft ......................................................................................................................................... 34

Side 8 af 70

7.1.8. Natur og overfladevand ......................................................................................................... 35

7.1.9. Befolkning, rekreative interesser og kolonihaver .................................................................. 36

7.1.10. Miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger .......................................................... 36

7.2. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen .....................................................................................37

7.2.1. Trafik.......................................................................................................................................37

7.2.2. Støj og vibrationer ................................................................................................................. 38

7.2.3. Landskab og arkitektur ......................................................................................................... 39

7.2.4. Kulturarv ............................................................................................................................... 39

7.2.5. Afvanding .............................................................................................................................. 39

7.2.6. Luft ........................................................................................................................................ 40

7.2.7. Socioøkonomiske forhold ...................................................................................................... 40

7.2.8. Befolkning og rekreative interesser....................................................................................... 40

8. Forholdet til EU-retten.......................................................................................................................... 41

9. Hørte myndigheder og organisationer ................................................................................................. 42

10. Sammenfattende skema ..................................................................................................................... 42

Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af anlægsprojektet og udarbejdelse af VVM-

redegørelse ........................................................................................................................................ 63

§22.

................................................................................................................................................. 67

Kapitel 5 .......................................................................................................................................... 68

1. Indledning

I henhold til den gældende lov om letbanen på Ring 3 er der blevet udarbejdet en VVM-redegørelse for

letbanen på Ring 3, som har været i offentlig høring. På baggrund af de indkomne bemærkninger og

ønsker fra interessenterne i Ring Letbane I/S er der foretaget visse justeringer af projektet. Herefter har

det vist som nødvendigt at udarbejde et tillæg til den oprindelige VVM-redegørelse, som har været sendt

i offentlig høring parallet med nærværende lovforslag.

Som forudsat i den gældende lov om letbanen på Ring 3 fremsættes nu nærværende ændringsforslag

til loven, som fastlægger den endelige linjeføring for letbanen på Ring, godkender VVM-redegørelsen

med tillæg samt bemyndiger interessentskabet bag letbanen på Ring 3 (Ring 3 Letbane I/S herefter

omtalt som Hovedstadens Letbane I/S) til at anlægge letbanen og efterfølgende drive letbanen.

2. Baggrund

Baggrunden for letbanen på Ring 3 er en Principaftale af 20. juni 2013 mellem staten ved Transport-

og Bygningsministeriet (tidligere Transportministeriet), Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune,

Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune,

Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3. På baggrund af

principaftalen blev der udarbejdet en kombineret selskabs- og projekteringslov.

VVM-redegørelsen for letbanen på Ring 3 er udarbejdet med hjemmel i den gældende lovs § 3, stk. 1.

VVM-redegørelsen for letbanen har været i offentlig høring fra den 12. maj til den 10. juli 2015. VVM-

redegørelsen vurderer miljøpåvirkningerne ved at anlægge og drive en letbane på Ring. 3. På baggrund

af de indkomne bemærkninger er der foretaget visse justeringer af linjeføringen for letbanen på Ring 3

Side 9 af 70

og desuden er der foretaget en række øvrige tilpasninger af projektet. To af disse justeringer, nemlig den

ændrede linjeføring i Ishøj Kommune og i Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet særskilt miljøvurderet i

et tillæg til VVM-redegørelsen

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Den gældende lov om letbane på Ring 3 er en projekterings- og selskabslov, som gav mulighed for at

der kunne oprettes et letbaneselskab, bestående af 13 interessenter: staten ved Transport- og

Bygningsministeriet, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev

Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune,

Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune.

Interessentskabet blev stiftet i juni 2014 og har siden stiftelsen arbejdet med projekteringen af letbanen,

herunder har interessentskabet på vegne af Transport- og Bygningsministeriet udarbejdet en VVM-

redegørelse inkl. tillæg for letbanen på Ring 3.

Den gældende lov angiver den overordnede linjeføring, som er den linjeføring, der er udarbejdet VVM-

redegørelse for, herunder en alternativ linjeføring, hvor letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune kører

ind gennem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) via Akademivej, Asmussens Allé og Anker

Engelundsvej.

Letbanen passerer igennem eller langs følgende kommuner, som alle indgår i ejerkredsen: Ishøj,

Vallensbæk, Brøndby, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk

Kommuner. Her ud over indgår Høje Taastrup Kommune og Hvidovre Kommune i ejerkredsen.

Letbanen kører på hovedparten af strækningen på Ring 3, som er en vigtig vejtrafikforbindelse på

tværs af regionen, og som er væsentlig for fremkommeligheden på det samlede overordnede vejnet i

dette område, herunder motorringvejene. Det indgår derfor i arbejdet med optimering af

letbaneprojektet og de deraf følgende ombygninger af Ring 3 vejanlægget at søge at begrænse

konsekvenserne for fremkommeligheden på Ring 3 og dermed for det samlede vejnet, som i forvejen er

kapacitetsmæssigt hårdt belastet.

3.2. Transport- og bygningsministerens overvejelser og lovforslaget indhold

Lovforslaget indeholder for det første et forslag om, at Ring 3 Letbane I/S skifter navn til

Hovedstadens Letbane I/S. Interessentskabet er derfor herefter benævnt Hovedstadens Letbane I/S.

Navneændringen medfører tillige, at der foretages en konsekvensrettelse i lov om Metroselskabet I/S og

By & Havn I/S.

Det foreslås, at Hovedstadens Letbane I/S gives bemyndigelse til at anlægge og drive en letbane på

Ring 3. Anlægget af letbanen skal ske i overensstemmelse med det kortbilag, som efter lovforslaget skal

være en del af loven. Kortbilaget angiver den overordnede linjeføring for letbanen på Ring 3 med

angivelse af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter samt omformerstationer. Der vil kunne ske

mindre tilpasninger af anlægsprojektet i forbindelse med entreprenørens konkrete forslag til

udformning af letbanen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at anlæg af letbanen på Ring 3 skal gennemføres inden

for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Anlægsloven træder

Side 10 af 70

således i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige

VVM-regler.

Der foreslås en særlig regel om, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til

skade for miljøet, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Det vurderes i den

forbindelse, om der forud for en tilladelse, skal udarbejdes en supplerede VVM-redegørelse. Trafik- og

Byggestyrelsen er i udførelsen af deres opgave efter denne regel uafhængig af instruktion om den

enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås, at beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der

er nødvendige for anlæg af letbanen på Ring 3, varetages af transport- og bygningsministeren.

Endvidere foreslås, at transport- og bygningsministeren varetager formålene bag lov om forurenet jord.

Der foreslås en regel om afskæring af klageadgangen, for så vidt angår en kommunalbestyrelses eller

en statslig myndigheds afgørelser efter lov om naturbeskyttelse eller lov om miljøbeskyttelse, eller

regler udstedt i medfør heraf, dog kan Hovedstadens Letbane I/S påklage afgørelserne til transport- og

bygningsministeren. Der indføres tillige mulighed for, at transport- og bygningsministeren kan overtage

kommunalbestyrelses kompetence i henhold til de nævne love.

Det foreslås endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte særlige regler om forurening

og gener fra anlægget. Såfremt denne mulighed benyttes af transport- og bygningsministeren, kan der

samtidig fastsættes regler om mulighed for kompensation til beboere som udsættes for gener, som følge

af de udstedte regler.

Det foreslås tillige, at vejlovens gæsteprincip også finder anvendelse i anlægsfasen. Der fastsættes

endvidere en mulighed for, at transport- og bygningsministeren, i tilfælde hvor der ikke kan opnås

enighed om tilrettelæggelsen af arbejdet med omlægningen af ledningerne, kan iværksætte arbejdet. I

tilfælde af, at der ikke kan opnås en aftale, om betalingsspørgsmålet, fastsættes erstatningen af

ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Der foreslås yderligere en regel om, at transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedstadens

Letbane I/S til at iværksætte ekspropriation til brug for anlægget af letbanen på Ring i

overensstemmelse med ekspropriationsbestemmelsen i jernbanelovens § 30.

Endelig foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf, skal ske inden seks måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt den pågældende

eller offentliggjort.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om en tilføjelse i lov om trafikselskaber, således at

Hovedstadens Letbane I/S får mulighed for efter aftale at overlade trafikkøberansvaret til

trafikselskabet på Sjælland.

3.2.1. Beskrivelse af anlægget

Letbanen løber igennem eller støder op til kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre,

Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Et oversigtskort med angivelse af letbanens

forløb, stationer, omformerstationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter fremgår af lovens bilag 1.

Side 11 af 70

Letbanen er ca. 28 km lang og løber i siden af eller midt i vejen fra Lundtofte i nord til Ishøj S-tog

station i syd. På hovedparten af strækningen forløber letbanen på Ring 3.

Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet

sig for at tilkøbe den alternative linjeføring gennem DTU, der er blevet udarbejdet VVM-redegørelse for.

De tre parter finansierer således ekstraomkostningerne ved gennemførelse af DTU-alternativet.

Letbanen får 28 stationer. Oprindeligt var der tale om 27 stationer, men DTU-alternativet giver en

ekstra station og bevirker desuden, at letbanen bliver 28 km lang i stedet for de oprindelige 27 km.

Desuden er projektet forberedt til eventuelle ekstra stationer i Vallensbæk Kommune ved Delta Park og

i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Akademivej Øst. Seks af stationerne betjenes også af S-tog og bus og

får derfor karakter af trafikknudepunkter. De seks trafikknudepunkter bliver Lyngby Station, Buddinge

Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station.

Letbanen vil køre i 5-minutters drift om dagen, mens der vil være 10-minutters drift om aftenen og på

søn- og helligdage. Om natten parkeres letbanetogene på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup.

Anlægsarbejdet begynder i foråret 2017 og løber frem til 2021. Der vil blive arbejdet i forskellige faser

på flere steder på strækningen på én gang. Letbanen forventes taget i brug i 2021. Denne vurdering må

tages med det forbehold, at den forudsatte tidsplan ikke er afprøvet gennem et udbud, hvor de bydende

entreprenører enten bekræfter den forudsatte tidsplan eller kommer med forslag til ændringer. Begge

disse forbehold skal være afklaret, inden ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelsen af letbanen,

forud for indgåelsen af de store kontrakter.

3.2.1. Den ændrede linjeføring gennem Ishøj Kommune

Linjeføringen fra Ishøj Station ad Vejlebrovej og Vejledalen har givet anledning til mange høringssvar i

forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen fra både foreninger og borgere med kritik af

både linjeføringen og stationsplaceringen ved CPH West. Flere af høringssvarene indeholder forslag til

alternative linjeføringer.

På den baggrund har Ishøj Kommune anmodet om en ændret linjeføring, hvor letbanen føres ad Ishøj

Stationsvej og Ishøj Strandvej med en station på Ishøj Strandvej, hvor buslinje 300 S i dag har

stoppested. Ændringen er udgiftsneutral for letbaneprojektet, både hvad angår anlægsomkostninger,

driftsrelaterede anlægsinvesteringer og driftsomkostninger og -indtægter. Der er blevet udarbejdet en

tillægs-VVM for den ændrede linjeføring.

3.2.2. Den ændrede linjeføring gennem Lyngby-Taarbæk Kommune

Linjeføringen gennem Lyngby-Taarbæk Kommune rummer nogle af de mest komplicerede

strækninger på letbanen, som da også har givet anledning til et stort antal høringssvar i forbindelse med

den offentlige høring af VVM-redegørelsen. Det gælder strækningerne mellem Lyngby Torv og DTU via

Klampenborgsvej og Lundtoftegårdsvej til Akademivej.

På baggrund af VVM-høringen og med henblik på at imødekomme en stor del af kritikken af den i

VVM-redegørelsen indeholdte linjeføring har Lyngby-Taarbæk Kommune besluttet at forbedre

trafikforholdene i det centrale Lyngby samtidig med etablering af letbanen. Samtidig tages der højde for

Side 12 af 70

en fremtidig situation med en betydelig byudvikling i kommunen. Kommunen har således blandt andet

besluttet

at lukke Klampenborgvej mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej for biltrafik,

at nedgradere Klampenborgvej mellem Kanalvej og Lundtoftegårdsvej fra fire til to spor,

at forlænge Firskovvej til Jægersborgvej, og

at etablere en rampe ad Lyngby Torv nord for rådhuset til det underjordiske parkeringsanlæg.

Disse forbedringer af vejtrafikforholdene i Lyngby medfører ændrede betingelser for etablering af

letbanen. Letbanen vil fortsat blive placeret langs sydsiden af Klampenborgvej mellem Lyngby

Hovedgade og Kanalvej. I Kanalvejskrydset føres letbanen over til nordsiden af Klampenborgvej, hvor

den forløber ad de to nedlagte kørespor mellem Kanalvej og Lundtoftegårdsvej og derefter langs

vestsiden af Lundtoftegårdsvej frem til Akademivej, hvor letbanen drejer ind igennem DTU.

Denne linjeføring adskiller sig fra VVM-redegørelsens linjeføring på en måde, som giver mulighed for

en række besparelser. Blandt andet udgår krydset ved Firskovsvej, underførelsen under Nærumbanen

forenkles, underførelsen under Klampenborgvej til Lundtoftegårdsvej kan udelades, og stationen ved

Lyngbygårdsvej placeres på terræn i stedet for nedgravet. Desuden kan en række ekspropriationer på

sydsiden af Klampenborgvej undgås, til gengæld vil en del af benzintanken skulle eksproprieres. Dette

medfører en samlet besparelse på ca. 50 mio.kr.

Realisering af disse besparelser forudsætter, at Firskovvej forlænges, hvilket er vurderet at koste ca. 50

mio. kr., er det forudsat, at denne forlængelse finansieres gennem et tilskud fra letbanen på op til 50

mio. kr., idet Lyngby-Taarbæk Kommune bærer ansvaret for eventuelle omkostninger ud over dette

beløb. Lyngby-Taarbæk Kommune vil samtidig finansiere den nødvendige rampe til

parkeringskælderen og omlægningen af Klampenborgvej, som samlet vurderes at koste 90 mio. kr.

Dette vil ske gennem tilkøb.

Den samlede ændring af såvel det centrale vejnet som letbanens linjeføring vil være udgiftsneutral for

letbaneprojektet både, hvad angår anlægsomkostningerne, de driftsrelaterede anlægsinvesteringer og

driftsøkonomien.

Der er blevet udarbejdet en tillægs-VVM for den ændrede linjeføring.

3.2.3. Tilbageførte hastighedsgrænser for vejtrafikken

I VVM-redegørelsen er der forudsat en række nedsættelser af hastighedsgrænserne. Disse

hastighedsnedsættelser vil imidlertid medføre en reduktion af bilernes fremkommelighed på Ring 3

med deraf følgende risiko for overflytning til det øvrige overordnede tværgående vejnet, herunder især

Motorring 3 og 4.

Det er væsentligt, at den samlede tværgående trafik i regionen og dermed fremkommeligheden i den

samlede hovedstad kan fastholdes på et højt niveau også efter letbanens etablering. Dette både af

hensyn til befolkningens mobilitet og dermed udnyttelsen af områdets potentialer og for at sikre

områdets nuværende og fremtidige vækstmuligheder. Samfundets investeringer i infrastruktur bør

udnyttes bedst muligt.

Side 13 af 70

På den baggrund har Hovedstadens Letbane I/S sammen med Vejdirektoratet gennemgået de

forudsatte hastighedsnedsættelser og vurderet, hvilke der kan begrundes ud fra hensynet til anlægget af

letbanen. Det er i den forbindelse vurderet, at en betydelig del af disse kan undværes. Ved vurderingen

er der taget højde for, at tilbageførsel af hastighederne til de nuværende hastighedsgrænser kun sker

under forudsætning af, at dette ikke fordyrer eller forringer letbanen og ikke væsentligt forøger

omfanget af ekspropriationer.

Det er blevet vurderet, at tilbageførsel af hastighedsgrænserne til de nuværende hastighedsgrænser

ikke indebærer væsentlige ændringer af de i VVM-redegørelsen beskrevne støj- og vibrationsniveauer

som følge af biltrafikken. Ændringerne vurderes således at være marginale. Desuden er der allerede i

VVM-redegørelsen taget højde for, at den vurderede nedsættelse af støj- og vibrationsniveauet kan blive

ændret, såfremt det besluttedes at tilbageføre hastighedsgrænserne til det nuværende niveau. Det har

således været vurderingen, at ændringen kan rummes inden for den eksisterende VVM-redegørelse.

Der vedlægges som bilag 1 til lovforslaget en oversigt over de hastigheder, der forventes at gælde for

vejtrafikken på Ring 3 ved letbanens åbning. Afvigelser herfra vil herefter – efter vejlovens § 24 - hvis

vejen skærer, vil skære eller har eller får forbindelse med en statsvej eller en rutenummereret vej -

forudsætte, at den enkelte vejmyndighed, det vil her sige den pågældende kommune, hører

Vejdirektoratet og andre vejmyndigheder om den påtænkte ændring.

Formålet med denne høringsproces, som er fastlagt i vejloven, er - ud fra et samfundsøkonomisk

hensyn - at sikre, at forskellige vejmyndigheders påtænkte ændringer ikke påfører andre

vejmyndigheder fremkommelighedsvanskeligheder eller ekstraomkostninger uden, at disse andre

myndigheder har haft adgang til at udtale sig, og uden at parterne har haft mulighed for at finde en

fælles løsning.

3.2.4. Sammenfatning af ændringer i forhold til den gældende lov

Det er vurderingen, at de oven for nævnte ændringer af linjeføringen, herunder DTU-alternativet, ikke

fører til ekstraomkostninger, ud over de nævnte tilkøb, som finansieres uden for letbaneprojektet af de

parter, som ønsker tilkøbet. Det nødvendige tillæg til VVM-redegørelsen for de ønskede ændringer af

linjeføringen er herefter blevet udarbejdet og tillægget er sendt i offentlig høring parallelt med

nærværende lovforslag. Når resultatet af høringen foreligger, vil transport- og bygningsministeren

sende VVM-redegørelsen med tillæg samt de udarbejde høringsnotater (hvidbøger) til Folketingets

Transportudvalg, således at disse kan indgå som baggrundsmateriale til nærværende lovforslag.

3.3. Teknisk beskrivelse af letbanen på Ring 3

3.3.1. Letbanen – spor og køreledninger

Letbanen på Ring 3 er en tosporet elektrisk bane, som kan køre med en tophastighed på 70 kilometer i

timen. Letbanen forsynes med strøm fra køreledninger, primært ophængt i master langs banen.

Letbanen kører på hovedparten af strækningen på ballasterede spor (traditionelle jernbanespor). I alle

kryds og på strækningen gennem det centrale Lyngby kører letbanen dog på såkaldte rilleskinnespor

(sporvejsskinner). Endvidere vil der være enkelte kortere delstrækninger, hvor sporene for at sikre

deres stabilitet i meget krumme kurver ligeledes etableres som rilleskinnespor. Yderligere

delstrækninger kan blive forsynet med rilleskinnespor gennem tilkøb, jf. den gældende lovs § 4, stk. 3.

Side 14 af 70

3.3.2. Signalsystemer

Letbanen på Ring 3 kører ’på sigt’. Det vil sige, at letbaneføreren har ansvaret for at køre efter de

gældende regler, bl.a. færdselsloven samt efter forholdene. Der vil således ikke være et automatisk

signal-/kontrol-/styresystem, som det kendes fra traditionel jernbanedrift. Letbanetoget fremføres i

princippet efter de samme regler og vilkår som den øvrige vejtrafik. Dog vil der lokalt ved

endestationerne, ved Glostrup Station og ved ind- og udkørsel fra kontrol- og vedligeholdelsescentret

blive etableret lokale sikringsanlæg, der skal assistere letbaneførerne med kørslen, da der disse steder -

helt naturligt - over kortere afstande kan forekomme kørsel i begge retninger i begge spor.

3.3.3. Hegning

At letbanen kører adskilt fra den øvrige trafik indebærer, at banen på betydelige dele af strækningen

skal indhegnes. På en del af Ring 3 er der autoværn ind mod letbanen. På disse strækninger opsættes

der ikke hegn. På en anden del af strækningen kører letbanen tæt op ad cykelstier, hvorfor der vil blive

opsat hegn til beskyttelse for cyklisterne mod utilsigtet konflikt med letbanen. Hegningen kan bestå af

såvel traditionelt trådhegn eller stålgitter eller af grønne hække. Den nærmere udformning vil blive

aftalt med de enkelte kommuner. På strækninger, hvor letbanen kører i blandet trafik, for eksempel i

det centrale Lyngby, vil der ikke blive hegnet.

3.3.4. Beplantning

Dele af Ring 3 har i dag en markant træbeplantning, som nødvendigvis må fjernes for at give plads til

det nye anlæg. Det kan være, fordi træerne står i vejen for letbanen, eller fordi vejanlægget skal

forlægges på en måde, som nødvendiggør fjernelse af træer og anden beplantning. En del beplantning

vil blive genetableret efter anlægsperioden. Hvor dette ikke er muligt vil andre beplantningsmuligheder

blive undersøgt, dog under behørigt hensyn til sikkerheden i forhold til letbanens strømforsyning.

3.3.5. Stationer

Letbanens stationer vil enten bestå af sideperroner omkring letbanesporene eller ø-perroner mellem

sporene. De fleste stationer vil være forsynet med sideperroner af hensyn til indpasningen i forhold til

vejtrafikken og tilgængeligheden for passagererne. Stationerne vil blive udformet med et overdækket

område på hver perron samt være forsynet med informationssystemer, skiltning, bænke mv. i relevant

omfang under hensyn til, at ventetiden på stationen normalt vil være kortvarig.

Adgang til stationerne vil ske via en rampe med svag stigning fra den tilsluttende fodgængerovergang,

som forbinder stationen med fortovene. Perronen vil være i niveau med letbanetogenes gulve, således at

både handicappede, passagerer med barnevogne og eventuelt med cykler ligesom de øvrige passagerer

vil have nem adgang ind og ud af toget.

På enkelte stationer etableres elevator for at lette adgang til/fra krydsende vej/jernbane.

Et væsentligt træk ved letbanen er, at den vil få stationer fælles med S-banen seks steder: Ishøj,

Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.

Der har ved udformningen af letbanen været særligt fokus på at sikre gode skiftemuligheder mellem

letbanen og S-togene og mellem letbanen og bustrafikken. Erfaringerne fra Metroen m.fl. viser således,

Side 15 af 70

at gangafstande længere end ca. 50 meter af passagererne opleves som en barriere for et skift mellem

transportformer.

For stationerne i Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Buddinge og Lyngby er der opnået attraktive

skifteforhold. I Ishøj ligger stationen på S-banestationens forplads og umiddelbart op til

busholdepladser, i Vallensbæk er der kort afstand for gående mellem de to stationer, mens

elevatorbrugere af tekniske grunde vil få en lidt længere afstand at gå.

Ved Glostrup Station føres letbanen væk fra Ring 3 og helt frem til den eksisterende station for at

skabe så kort afstand som muligt til S-tog. Samtidig kommer letbanestationen til at ligge tæt på

busholdepladserne. Dette indebærer, at alle letbanetog for at komme tilbage til Ring 3 skal vende ved

Glostrup Station med den ekstra vendetid, det medfører. Dette er dog vurderet at være at foretrække

med henblik på at gøre skiftemulighederne for passagererne så gode som mulige. Dette er vurderet

særlig vigtigt, fordi Glostrup Station er den station på letbanen, der forventes at få flest passagerer,

heraf en stor del fælles med S-tog.

I Buddinge ligger stationen i direkte forbindelse med S-banestationen, og i Lyngby placeres

letbanestationen parallelt med S-banestationen, og der etableres en ekstra fodgængertunnel til S-

togsperronen. Letbanestationen ligger desuden tæt på busstoppesteder.

For så vidt angår Herlev S-banestation, er den placeret ca. 300 meter fra Ring 3. Som led i politisk

aftale af 12. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre)

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler er det

aftalt at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for at flytte S-banestationen nærmere til Ring 3

og dermed til letbanestationen. Denne undersøgelse gennemføres af Banedanmark og indgår ikke som

en del af letbaneprojektet.

3.3.6. Letbanetog

Letbanetogene vil være standardtog, som har vist deres funktionsduelighed i praksis. Ved køb af

standardtog vil køberen normalt have indflydelse på togets indvendige indretning. Her vil det blive

sikret, at togene forsynes med flexområder med plads til kørestole, barnevogne og eventuelt cykler,

således at der vil være mulighed for at beslutte medtagning af cykler, når de nærmere bestemmelser om

letbanens drift fastlægges.

Endvidere vil togene blive indrettet med henblik på en fleksibel udnyttelse, således at der vil være

siddeplads til langt de fleste passagerer uden for myldretiden, og samtidig plads til et væsentligt større

antal passagerer – en del stående - i myldretiden. Endelig vil det indgå i det videre arbejde med

beskrivelse af toget at vurdere de seneste forbedringer på sikkerhedsområdet, som i givet fald kan øge

togenes sikkerhedssystemer. Ud over passagertogene vil der blive anskaffet servicekøretøjer i fornødent

omfang.

3.3.7. Kontrol- og vedligeholdelsescenter

Letbanens Kontrol- og Vedligeholdelsescenter optager et areal på ca. 45.000 kvadratmeter og er

placeret i Glostrup Kommune ved krydset mellem Ring 3 og Slotsherrensvej. Kontrol- og

vedligeholdelsescentret skal rumme letbanens kontrolrum, hvorfra den overordnede styring af

letbanetogenes drift foregår, letbanens værksteder, hvor togene vedligeholdes og repareres, letbanens

Side 16 af 70

vaskefaciliteter, hvor togene rengøres indvendigt og udvendigt, letbanens depot, hvor tog, der ikke er i

drift, parkeres, letbanens administration og kundecenter samt letbanens personalefaciliteter. Ved

udformningen vil der blive taget hensyn til risikoen for oversvømmelse som følge af de ændrede

klimaforhold.

Der forventes at være knyttet i alt ca. 250 medarbejdere til kontrol- og vedligeholdelsescentret, hvoraf

en del vil arbejde på skift. kontrol- og vedligeholdelsescentret vil være i funktion døgnet rundt, om

natten primært med henblik på vedligeholdelse, rengøring og reparation af letbanetogene og som basis

for vedligeholdelse af letbanens infrastruktur.

3.3.8. Omformerstationer

Letbanen forsynes med strøm og kørestrøm fra det offentlige forsyningsnet gennem 16

omformerstationer. Omformerstationerne er ca. 175-200 kvadratmeter store (ca. 11 x 16 m), og ca. 5

meter høje bygninger, der alene rummer teknik, og som derfor er uden vinduer. En større

omformerstation (ca. 300-400 m2) placeres på kontrol- og vedligeholdelsescentrets areal i Glostrup

Kommune. Denne omformerstation forsyner både kontrol- og vedligeholdelsescentret

samt letbanen.

Omformerstationerne er ufarlige for omgivelserne og overholder rent støjmæssigt gældende

grænseværdier i forhold til naboerne.

Omformerstationerne skal placeres relativt tæt ved letbanen, og afstanden mellem dem bør så vidt

muligt være ca. 2 kilometer. Det betyder, at der er behov for 16 omformerstationer, som i samarbejde

med kommunerne er forsøgt placeret med størst mulig hensyntagen til omgivelserne. Afstandskravene

indebærer - sammen med hensynet til at begrænse ekspropriationer af boliger - visse begrænsninger. I

den videre proces vil de enkelte placeringer blive søgt optimeret og eventuelt ændret i samarbejde med

kommunerne. Ved placeringen og udformningen vil der blive taget hensyn til risikoen for

oversvømmelse som følge af de ændrede klimaforhold.

Det er vurderet, at to af omformerstationerne, i henholdsvis Vallensbæk Kommune og Gladsaxe

Kommune, formentlig vil kunne undværes i første fase. Letbanen etableres derfor i første omgang med

14 omformerstationer, men vil senere, hvis behovet opstår, kunne forsynes med yderligere to

omformerstationer. For at sikre denne mulighed, vil der blive reserveret areal til de to foreløbigt

udeladte omformerstationer.

Opførelsen af omformerstationerne er en del af anlægget af letbanen, jf. § 2 og kan dermed opføres

uden forudgående ansøgning om byggetilladelser, jf. undtagelsen i bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 1,

nr. 1, hvorefter broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-

, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt

midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse, kan opføres uden

tilladelse eller anmeldelse.

3.4. Letbanens indpasning på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby

Letbanens infrastruktur – spor, master og køreledninger – er grundlæggende forudsat indpasset på

Ring 3 og dens forlængelser i Lyngby og Ishøj samtidig med, at den øvrige trafik fortsat sikres en

hensigtsmæssig fremkommelighed. Dette indebærer en række udfordringer.

Side 17 af 70

Letbanens hastighed og fremkommelighed sikres blandt andet gennem afgrænsningen i forhold til den

øvrige trafik, således at letbanen ikke forsinkes af kødannelser mv., og således at letbanen kan køre

hurtigere end den øvrige trafik, hvor dette er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Lige så vigtigt er det, at

letbanen kommer hurtigt gennem de ca. 60 vejkryds, den skal passere mellem Ishøj i syd og

Lundtoftegård i nord. Dette stiller krav både til afgrænsning af letbanen og til udformningen af de

mange kryds, inklusiv signalanlæggene, så letbanen får forkørselsret.

Det er væsentligt, at biltrafikkens fremkommelighed ikke begrænses mere end absolut nødvendigt af

hensyn til at fastholde Ring 3’s rolle i det overordnede regionale tværgående trafiknet, inklusive

motorringvejene, som i forvejen er kapacitetsmæssigt hårdt belastede. Samtidig skal der tages hensyn

til Ring 3’ rolle i den lokale trafik med henblik på at undgå, at denne trafik forskydes til en række

lokalveje, som ikke er beregnet hertil.

Det er ikke muligt fuldt ud at opretholde Ring 3’ kapacitet efter etableringen af letbanen, men gennem

en omhyggelig optimering kan begrænsningerne nedbringes mest muligt. Det kan blandt andet ske

gennem fastholdelse af det samme antal vejbaner, så vidt muligt med en bredde som muliggør

opretholdelsen af samme hastighedsgrænser for biltrafikken som hidtil. Lige så vigtig for bilernes

fremkommelighed er udformningen og signalreguleringen af de ca. 60 vejkryds, således at letbanen kan

passere samtidig med, at fremkommeligheden for den øvrige trafik ikke begrænses mere end højst

nødvendigt.

Det er ikke alene bilisternes fremkommelighed, der skal sikres. Det samme skal forholdene for

cyklister og fodgængere både på strækningerne og i krydsene. Da letbanen lægger beslag på en del af det

eksisterende vejareal, vil der med henblik på opretholdelsen af kapaciteten for disse trafikanter i nogle

tilfælde skulle ske udvidelse af eksisterende broer eller etablering af nye broer for cykler og fodgængere.

Projektet vil gennemgå en tilgængelighedsrevision for at sikre, at handicappede vil være i stand til at

orientere sig, bevæge sig på langs og på tværs af anlægget, samt at komme frem til letbanestationerne på

en sikker måde.

Det er overordnet mål for Hovedstadens Letbane I/S at begrænse omfanget af ekspropriationer mest

muligt. Det indgår derfor i optimeringen af letbaneprojektet at begrænse arealforbruget mest muligt. Da

der, som nævnt ovenfor, skal sikres bedst mulig fremkommelighed for alle trafikarter, vil

begrænsningen af ekspropriationsomfanget i nogle tilfælde gøre det nødvendigt at fjerne beplantning på

Ring 3. Men også uden dette hensyn ville det være nødvendigt at fjerne en betydelig del af den

eksisterende beplantning på og langs Ring 3, og kun en begrænset del heraf vil kunne genetableres på

grund af de begrænsede pladsforhold.

Det er målet, at trafiksikkerheden på Ring 3 så vidt muligt skal forbedres, og i hvert fald ikke forringes

gennem indførelsen af letbanen. Det gælder både sikkerheden for letbanens passagerer og for de øvrige

trafikanter på Ring 3. Indførelsen af et nyt trafikelement vil i sig selv uundgåeligt komplicere det

samlede trafikbillede og dermed implicit øge risikoen for uheld.

Det samlede nye trafiksystem på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby-Taarbæk bestående af

både letbane og vej med biltrafik, cyklister og fodgængere vil derfor undergå trafiksikkerheds- og

tilgængelighedsrevision, samt diverse myndighedsgodkendelser i henhold til vejlovgivningen såvel som

Side 18 af 70

sikkerhedsgodkendelse i henhold til jernbanelovgivningen. I den forbindelse vil det samlede system

blive søgt optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige samlede sikkerhed for alle trafikanter.

3.5. Kommunevis beskrivelse af letbaneanlægget og dets indpasning i vejanlæggene

Det udarbejdede dispositionsforslag for letbanen indeholder en detaljeret beskrivelse af letbanens

indpasning i hver enkelt kommune, herunder beskrivelse af linjeføring, placering af stationer og

omformerstationer, udformningen af vejanlæggene og krydsene mv. Dispositionsforslaget var en del af

høringsmaterialet i forbindelse med høringen over VVM-redegørelsen (findes på Transport- og

Bygningsministeriets hjemmeside

http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3).

Dispositionsforslaget er et dynamisk dokument, som beskriver projektet på et bestemt afklarings- og

detaljeringsniveau. Dispositionsforslaget bliver løbende justeret efterhånden, som projektet detaljeres

og lægges fast i større detaljer blandt andet sammen med myndighederne. En række forhold, som

placeringens af stationer, omformerstationer samt anlæggets linjeføring og samlede længde, lægges fast

i denne lov. En række mindre ændringer af projektets udformning, som altid vil forekomme

efterhånden som projektet afklares i detaljer, vil fortsat kunne foretages ved en løbende opdatering af

dispositionsforslaget. For så vidt angår de forhold, som lægges fast i denne lov, henvises til den

relevante beskrivelse i dispositionsforslaget, som er kort resuméret i nedenstående skema.

Ishøj Kommune

Vallensbæk

Kommune

Brøndby

Kommune

Glostrup

Kommune

Rødovre

Kommune

Herlev

Kommune

Gladsaxe

Kommune

4,8

Letbanedata i kommunerne

Længde km

Stationer

Omformerstationer

Øst.

1,5

1,7

2 (1)*

3,9

6,5

2,5

Ad * Der er forberedt for yderligere en station i Vallensbæk Kommune ved Delta Park og i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Akademivej

3.6. Anlægsprocessen

Staten ved transport- og bygningsministeren indgik i 2013 sammen med Region Hovedstaden og de

elleve Ringbykommuner en Principaftale om etablering af en letbane på Ring 3. Principaftalen blev i

februar 2014 fulgt op af lov om Letbane på Ring 3, som gav hjemmel til organisering af projektet i et

selskab – Letbane på Ring 3 I/S, samt til projektering af letbanen, herunder påbegyndelse af

forberedende arbejder, udarbejdelse af dispositionsforslag, gennemførelse af en VVM-vurdering med

tilhørende offentlig høring samt udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbud.

Forudsætningen var, at dispositionsforslaget og resultaterne af VVM-processen, herunder hvidbog om

høringen om VVM-redegørelsen, skulle danne grundlag for et forslag til ændring af lov om letbane på

Ring 3 (nærværende lovforslag). Efter Folketingets vedtagelse af ændringslovforslaget er det forudsat,

at både anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen skal sendes i udbud. Dette arbejde forventes

påbegyndt i foråret 2016.

Når resultatet af udbuddene foreligger, vil det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakterne

skulle godkendes af alle interessenterne, jf. § 4, stk. 2, i den gældende lov om letbane på Ring 3, inden

Side 19 af 70

Lyngby-

Taarbæk

Kommune

5,8

7 (1)*

kontrakterne kan indgås og arbejdet igangsættes. Dette forventes at kunne finde sted i foråret 2017.

Efter den gældende tidsplan forventes letbanen at kunne tages i brug til passagerdrift i 2021.

3.6.1. Forberedende arbejder

I Lov om letbane på Ring 3 er det forudsat, at Hovedstadens Letbane I/S kan påbegynde forberedende

arbejder, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering, geotekniske undersøgelser,

forberedelse af ledningsomlægninger, forberedelse af arealerhvervelser mv., inden for en økonomisk

ramme på 265 mio. kr.

I april 2015 forelagde interessentskabets bestyrelse et forslag om at anvende yderligere op til 110 mio.

kr. til igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger. Denne mulighed fremgår af principaftalen om

Letbanen på Ring 3 og rammen til forberedende arbejder forhøjes på den baggrund til i alt 375 mio. kr.

Samtidig fremsatte interessentskabets bestyrelse forslag til ændring af udbudsstrategien, som flytter

en større del af projekteringen fra entreprenørerne til interessentskabet og dermed fra perioden efter til

perioden før interessenternes godkendelse af projektet. Det indebærer, at det nødvendige forbrug til

forberedende arbejder, indtil interessenterne får forelagt indstilling om indgåelse af

anlægskontrakterne, vil være ca. 100 mio. kr. større end hidtil forudsat, det vil sige, at den samlede

ramme forhøjes til 475 mio. kr. Der er alene tale om en flytning af omkostninger fra den ene side af

interessenternes godkendelse til den anden, og ændringen har ingen betydning for det samlede

anlægsbudget.

Den ændrede udbudsstrategi har til formål at sikre en bedre konkurrencesituation, bl.a. ved at give en

bredere kreds af entreprenører – fra helt store til mellemstore entreprenører - mulighed for at give

tilbud, hvilket alt andet lige må forventes at medføre lavere priser og bedre kontraktvilkår. Endvidere vil

den ændrede udbudsstrategi begrænse projektrisiciene.

På dette grundlag fortsætter arbejdet med, dels udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af

udbud med henblik på forelæggelse af resultatet for interessenterne, dels forberedelse af

ledningsomlægninger, som i vid udstrækning udføres af de pågældende ledningsejere, og som skal være

gennemført, således at arbejdet ikke forsinker entreprenørernes anlægsarbejde, når anlægs- og

driftskontrakterne – forventeligt i foråret 2017 – er indgået. Samtidig samarbejdes der med arkæologer

om tilrettelæggelsen af de nødvendige arkæologiske undersøgelser, ligesom der arbejdes med

forberedelse af ekspropriationer, blandt andet gennem information til berørte ejendomme.

Interessenterne har godkendt såvel anvendelsen af de 110 mio. kr. ekstra til igangsætning af

ledningsomlægninger samt den ændrede udbudsstrategi, som medfører at den samlede økonomiske

ramme til indledende arbejder forhøjes med yderligere 100 mio. kr. Transport- og Bygningsministeriet

har dog forudsat, at der udvises tilbageholdenhed med forbruget af de yderligere 110 mio. kr. inden

vedtagelsen af nærværende lovforslag. Transport- og Bygningsministeriet har tillige forudsat, at

anvendelsen af de ca. 100 mio. kr. ekstra til forberedende arbejder først kan ske efter vedtagelsen af

nærværende lovforslag. Hovedstadens Letbane I/S har i den forbindelse oplyst, at det vil være muligt

for interessentskabet at arbejde videre med den eksisterende strategi indtil da.

Side 20 af 70

3.6.2. Anlægsarbejdet

Tilrettelæggelsen af selve anlægsarbejdet vil først kunne ske, når entreprenørerne er fundet og de

forskellige dele af projektet er detailprojekteret.

Arbejdet vil bestå af ombygning af veje, som kan variere fra en ombygning af en vej i dens fulde bredde

på nogle strækninger til mere begrænsede ombygninger, hvor kun fortov og cykelsti i den ene side af

vejen berøres. Baggrunden for at sidelægge letbanen på meget lange strækninger er netop blandt andet

at begrænse omfanget af vejombygninger.

Hertil kommer en omfattende ombygning af mange af de ca. 60 kryds, som letbanen skal passere, samt

etableringen af bygværker til afskæring mellem vej/bane og tilstødende grunde. Endelig vil selve

baneanlægget med sporunderlag, spor, master og køreledninger skulle etableres.

Arbejdet er omfattende og vil ikke kunne undgå at påvirke projektets naboer. Men dette vil ske i

begrænsede perioder, afløst af perioder uden anlægsarbejde. De fleste naboer må derfor forventes at

blive generet i nogle relativt korte anlægsperioder. Naboerne til især de store krydsombygninger og

ombygning af eller etablering af nye broer vil kunne forvente længere perioder med gener.

Letbaneselskabet vil sammen med de vindende entreprenører søge at tilrettelægge arbejdet, så det

giver færrest mulige gener under hensyn til en effektiv anlægsproces. Når Letbaneselskabet sammen

med entreprenørerne har fundet frem til den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, vil der blive

udarbejdet en mere detaljeret tidsplan, således at de enkelte berørte naboer kan danne sig et indtryk af,

hvornår og i hvor lange perioder, de kan forvente at blive påvirkede.

3.6.3. Trafikomlægninger

Under anlægsarbejdet vil der være behov for at foretage en lang række omlægninger af trafikken på

Ring 3. Disse omlægninger vil blive tilrettelagt i samarbejde med de berørte kommuner og med

entreprenørerne som led i den detaljerede projektering. Både naboerne til anlægsarbejdet og beboerne

på de berørte tilgrænsende veje, hvor trafikken flyttes hen, vil blive orienteret herom.

3.7. Letbanens drift

Driften af letbanen skal udbydes i henhold til de gældende EU-regler jf. afsnit 8.

Letbanen forventes ifølge prognoserne at få ca. 43.000 passagerer dagligt, efter en indsvingsperiode

når letbanen er åbnet i 2021, svarende til 13–14 mio. passagerer årligt. I 2032 forventes letbanen ifølge

prognosen at få ca. 46.000 daglige passagerer svarende til 14-15 mio. passagerer årligt. På lidt længere

sigt, når den planlagte byudvikling er virkeliggjort, forventes letbanen at få 17-18 mio. passagerer årligt.

Hertil kommer, at de ekstra passagerer som følge af tilkøbet af DTU-alternativet på ca. 0,4 mio.

passagerer årligt. Til sammenligning har Kystbanen ca. 10 mio. passagerer årligt.

orudsætningen for passagerprognosen er, at letbanetogene kører hurtigt og hyppigt, så passagererne

kommer hurtigt frem og med meget kort ventetid. Dette harmonerer helt med letbanens rolle som en

regional tværforbindelse. Som regional tværforbindelse vil letbanen på Ring 3 på hovedparten af

strækningen køre adskilt fra den øvrige trafik og vil derfor kunne køre med relativt høj hastighed.

Letbanen er således forudsat at køre med en maksimal hastighed på 70 km i timen og en

gennemsnitshastighed, inklusiv stop ved stationerne, på ca. 30 km i timen.

Side 21 af 70

Der er tale om en høj gennemsnitshastighed for en letbane, idet de fleste letbaner er bybaner, hvor

større dele af strækningerne kører gennem tætte centrale bydele. På to korte strækninger gennem det

centrale Lyngby vil letbanen dog køre i blandet trafik med en maksimal hastighed på henholdsvis 40 og

20 km i timen.

Den samlede køretid mellem Ishøj i syd og Lundtoftegård i nord vil være ca. 57 minutter.

3.8. Regulering af letbaner

I jernbanelovens § 39, stk. 2, jf. lov nr. 686 af 27. maj, er der indført en definition af letbaner: Letbaner

er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé.

Letbaner er omfattet af de fleste bestemmelser i jernbaneloven, bortset fra §§ 20-22 om kontrakter

mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt betaling for adgang til

jernbaneinfrastrukturen og kørestrøm og §§ 66-68 om helbreds- og uddannelseskrav. Det er muligt at

lave særlige regler for letbaner, idet der er områder, hvor letbanen og den konventionelle jernbane

adskiller sig fra hinanden.

Dette gør sig f.eks. gældende med hensyn til letbaneførere, idet letbanen i visse tilfælde skal køre i vej

efter færdselslovens regler. Der er derfor udstedt en bekendtgørelse nr. 891 af 30. juni 2014 om krav til

letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet. Letbanevirksomhederne skal sikre

uddannelse af sine egne letbaneførere under iagttagelse af kravene i bekendtgørelsen.

Den virksomhed, som skal transportere passagerer i letbanekøretøjer og/eller forvalte

letbaneinfrastruktur på Letbanen på Ring 3, vil skulle have en tilladelse henholdsvis et

sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse i henhold til bestemmelserne herom i lov om

jernbane. Det betyder bl.a., at virksomheden skal have et sikkerhedsledelsessystem. Det betyder

endvidere, at letbanevirksomheden skal sikkerhedscertificeres, samt at infrastrukturforvaltere på

letbane skal sikkerhedsgodkendes.

Det er Trafik- og Byggestyrelsen, der skal godkende de sikkerhedsmæssige forhold vedrørende de

banetekniske anlæg, letbanekøretøjer, trafikale regler mv. Godkendelsesprocessen vil skulle aftales

nærmere mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Hovedstadens Letbane I/S.

Ved lov nr. 1494 af 23. december 2014 om ændring af færdselsloven, blev der indsat regler om

letbaner. Letbanekøretøjer defineres i færdselsloven, som et transportmiddel, som er indrettet til

befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor mv., og som kører i eget

letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur. Udgangspunktet

er, at hastigheden for letbanekøretøjer ikke må overstige den hastighedsgrænse, som på det pågældende

sted gælder for busser. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, idet der for letbanekøretøjer kan

fastsættes en højere hastighedsgrænse, såfremt fremførslen af letbanen er klart adskilt fra den øvrige

færdsel f.eks. ved kantsten, hæk, autoværn mv. og at afgørende færdselshensyn ikke taler imod.

Der vil på langt den størstedel af letbanen på Ring 3 blive en klar adskillelse mellem letbanen og den

øvrige færdsel. Letbanen vil have en maksimal hastighed på 70 km/t.

Side 22 af 70

Letbanekøretøjer skal følge de regler eller anvisninger, der gælder specielt for denne type køretøjer. I

tilfælde af en lysregulering er ude af drift, falder man også for et letbanekøretøjs vedkommende tilbage

på færdselslovens grundregler om, at man skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed (færdsel

efter forholdene), om vigepligt for kørende mv.

3.9. Anlægslovens forhold til natur og miljølovgivning

Som det fremgår af afsnit 3.2 skal anlægsprojektet vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at

anlægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag, for at bygherren kan udføre de fysiske arbejder og

indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Transport- og Bygningsministerens

bemyndigelse til at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 2 indebærer således, at Hovedstadens

Letbane I/S kan gennemføre de fysiske indgreb i bl.a. vejen, naturen og landskabet, som er nødvendige

for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens

bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljømæssige vurderinger.

Endvidere vurderes det, at visse dele af den almindelige lovgivning ikke er velegnet til at regulere et

projekt af denne karakter og størrelse, herunder fordi anlægget passerer gennem 8 kommuner, og fordi

det er vigtigt at sikre fremdriften i anlægsprocessen.

De indgreb, som transport- og bygningsministeren bemyndiges til at foretage med hjemmel i

anlægsloven, kan normalt efter de almindelige regler i natur- og miljølovgivningen kræve en

forudgående tilladelse, godkendelse og dispensation, eller natur- og miljølovgivningen kan indeholde

bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af anlægsprojektet. Hensigten er imidlertid - i lighed

med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove - at indgrebene skal kunne foretages uden

forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation, og uden hensyn til sådanne forbud og

begrænsninger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske

arealindgreb, opførelse af de varige installationer mv. foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, indsat en ny

paragraf § 3 c, om at en række konkrete bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, fraviges med

anlægsloven. Desuden foreslås det, at transport- og bygningsministeren skal overtage kompetencen i

henhold til lov om forurenet jord.

Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de natur- og miljømæssige hensyn, der

ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i

stedet af transport- og Bygningsministeren. Anlægsprojektet skal gennemføres efter anlægslovens

bestemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget samt inden for rammerne af

disse vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Hovedstadens Letbane I/S har som nævnt ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at sikre, at

udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de rammer for projektet, der fremgår af

vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Transport- og Bygningsministeren fører tilsyn hermed.

Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat for anlægsprojektet, i det omfang disse love og

bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov.

Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælder for anlægsprojektet i vidt omfang, betyder, at

der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for Hovedstadens

Letbane I/mv. samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen

Side 23 af 70

for så vidt angår de bestemmelser, som ikke udtrykkeligt er fraveget i § 3 d, og det kan ikke udelukkes,

at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte

gældende lovgivning, som på trods af anlægsloven fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse

afgørelser kan have potentielt vidtrækkende betydning for anlægsprojektets realisering og fremdrift.

Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages til bl.a. Natur- og

Miljøklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillægges opsættende virkning

for anlægsprojektet. Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for

anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 5, indsat en ny paragraf § 3 d om, at kommunalbestyrelsens

eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov om

naturbeskyttelse og lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed. Samtidig gives der mulighed for, at Hovedstadens Letbane I/ kan

indbringe kommunalbestyrelsernes afgørelser for transport- og bygningsministeren. Transport- og

Bygningsministeren vil – som øverste ansvarlig for anlægsprojektet – have en konkret viden om

rammerne for projektet, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete

klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at Transport- og Bygningsministeren kan beslutte

at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i sager, der vedrører

anlægsprojektet, jf. § 3 d, stk. 3.

Bestemmelsen vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder mv. til brug for selve

anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmelsen ikke anvendelse,

uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter de nævnte bestemmelser.

Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de nævnte

love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og de krav, der skal

opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne. Hvor

bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der, ud over hensynet til

miljøbeskyttelse, efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et

givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig

vægt. Dette kriterium vil transport- og bygningsministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende

vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.

Der foreslås tillige en bestemmelse om, at transport- og bygningsministerens afgørelse ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har mulighed for at rejse en

sag ved domstolene, jf. den foreslåede § 25 c.

3.10. Adgang til at regulere visse forureninger og gener fra anlægget

Det er udgangspunktet, at miljøbeskyttelsesloven skal finde anvendelse på anlægsprojektet.

Efter forslaget bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte særlige regler om

forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3. Anvendelsesområdet er begrænset til de

situationer, hvor det kan godtgøres, at håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige

regulering vil medføre en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de

forudsætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for dette lovforslag.

Side 24 af 70

Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt således, at projektet ikke påfører omgivelserne

unødige miljømæssige gener. I forbindelse med anlægsaktiviteternes udførelse vil det dog næppe kunne

undgås, at der i perioder vil blive påført omgivelserne eksempelvis støj, der vil kunne opleves som

generende af omgivelserne. Erfaringen fra andre store anlægsprojekter viser, at reglerne kan indebære

risiko for store forsinkelser for anlægsprojektets færdiggørelse med store samfundsøkonomiske

konsekvenser til følge, og i givet fald kan der vise sig et behov for at håndtere problemerne på anden vis

end forudsat ved den almindelige miljøretlige regulering.

Det bør sikres, at anlægget af en letbane på Ring 3 sker på en måde, hvor støj og andre gener

begrænses mest muligt, og hvor naboerne til byggeriet har mulighed for passende kompenserende

foranstaltninger, f.eks. i form af støjisolering eller mulighed for at søge væk fra generne og den

potentielt sundhedsfarlige belastning, der ligger heri. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre et

anlægsprojekt af denne størrelse uden at påføre naboer til byggeriet gener, og det kan derfor vise sig

vigtigt at kunne skabe sikre retlige rammer for naboer til byggeriet, så de har kendskab til – og kan

træffe dispositioner i overensstemmelse med – hvordan de er stillet i forhold til støjniveau og andre

gener, forurening, erstatninger, genhusningsmuligheder mv.

Transport- og bygningsministeren får således med lovforslagets § 1, nr. 5, den foreslåede ny § 3 e

mulighed for efter en konkret vurdering at fastsætte regler om den forurening og de gener, som måtte

opstå som følge af arbejder forbundet med gennemførelse af anlægsprojektet. I sådanne tilfælde finder

miljøbeskyttelseslovens regler og de regler, der er udstedt i medfør heraf samt afgørelser truffet efter

disse regler ikke anvendelse på anlægsprojektet. Transport- og bygningsministeren vil i de tilfælde, hvor

hjemlen udnyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af anlægsloven. I de tilfælde, hvor

anlægsaktiviteter under hensyntagen til projekternes økonomi og fremdrift skal udføres, og samtidig

indebærer, at de naboretlige tålegrænser, uagtet afværgeforanstaltninger, overskrides i væsentlig grad,

vil der blive ydet kompensation, jf. forslaget til den nye § 3 f.

Bestemmelsen kan navnlig være aktuel i situationer, der reguleres af miljøbeskyttelseslovens § 42.

Miljøbeskyttelseslovens § 42 indeholder en generel adgang for de kommunale myndigheder til, efter en

konkret vurdering, at vedtage et påbud om, at forurening, herunder støj eller støv, skal nedbringes. Det

kan dog ikke udelukkes, at der vil være andre tilfælde eller situationer, hvor det vil være nødvendigt for

projektets færdiggørelse, at § 3 e bringes i anvendelse.

Med transport- og bygningsministerens udstedelse af regler efter forslaget til § 3 e, stk. 1, vil det være

muligt at ændre den regulering af forureningen og generne fra anlægsprojektet, der måtte blive fastsat

på disse måder, jf. § 3 e, stk. 2.

Transport- og bygningsministerens adgang til at regulere den maksimalt tilladte forurening og gener

fra anlægsprojektet efter § 3 e tænkes udmøntet i grænseværdier, men således at reglerne er specifikt

rettet mod anlægsprojektet. Grænseværdierne vil i udgangspunktet blive udtrykt ud fra den metodik,

der følger af de almindelige regler.

Den forurening og de gener, der følger af anlægsprojektet, skal ligge inden for det, der er vurderet i den

eksisterende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet, jf. § den foreslåede nye § 3

a, medmindre der tillades en projektændring efter reglerne i § 3 b.

Side 25 af 70

Bestemmelsen i § 3 e, stk. 2, indebærer, at, i det omfang transportministeren udsteder regler, overgår

byggepladserne til at være reguleret af disse regler. Miljøbeskyttelsesloven og regler samt afgørelser,

dvs. påbud, forbud og dispensationer, udstedt i medfør heraf finder ikke længere anvendelse på de

omfattede forureninger og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt af

transportministeren. Det kan som nævnt bl.a. betyde, at vilkår i en miljøgodkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ikke finder anvendelse, hvis det, der er genstand for vilkåret, er

reguleret i regler udstedt efter forslaget til § 3 e.

De udstedte regler skal overholdes af Hovedstadens Letbane I/S og deres entreprenører. Der kan blive

fastsat regler om, at entreprenørerne for egen regning skal gennemføre egenkontrol i form af målinger,

beregninger mv., eller lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede sagkyndige samt indberette

sådanne målinger mv. til kommunerne som tilsynsmyndigheder, eventuelt efter regler i

miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Der kan endvidere blive fastsat regler om tilsyn og håndhævelse, herunder straf, og det er hensigten, at

tilsyn og håndhævelse i form af påbud og forbud som hidtil skal foretages af kommunerne, - evt. efter

reglerne i eller udvalgte regler fra – miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for gener og

ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Lovforslaget

lægger op til, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsordning til beboere, som udsættes for

gener, der er større, end hvad miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt

tillader, hvis der fastsættes regler efter § 3 e.

Kompensationsordningen vil være et tilbud til naboerne. Transport- og bygningsministeren kan

omvendt fastsætte i reglerne, at kompensation efter lovforslagets regler kun kan modtages, hvis

beboeren frivilligt går med til at opsige eventuelle eksisterende aftaler. De fastsatte regler efter § 3e

påvirker i øvrigt ikke anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler for forhold, der ikke er

omfattet af de fastsatte regler.

I praksis vil en kompensationsordning skulle administreres sådan, at Hovedstadens Letbane I/S vil

skulle orientere de relevante naboer om miljøreglerne fastsat i medfør af den foreslåede § 3 e og om den

tilknyttede kompensationsordning efter den foreslåede nye § 3 f. Der foretages endvidere i relevant

omfang offentlig annoncering af kompensationsordningen på hjemmesider eller lignende. Orientering

til dem, der vurderes at være berettiget til kompensation, sker ved individuelle henvendelser. Det er

Hovedstadens Letbane I/S, der fremsender de konkrete tilbud om kompensation til beboeren efter

nærmere regler. Derudover vil der blive fastsat regler om afgivelse af oplysninger, herunder med

henblik på udbetaling. Det er tanken, at kompensationen udbetales på baggrund af tilbuddet, hvis det er

udtrykkeligt accepteret af beboeren. Retten til kompensation følger som sådan ikke af den indgåede

aftale, idet det fortsat er transportministerens regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i §

3 e, der er grundlaget for den kompensation, som beboeren er berettiget til.

Udbetalingen af kompensation sker med lige stor del til hver beboer i en husstand. Kompensationen

vil som udgangspunkt skulle udbetales til beboerens NemKonto. Kompensationen udbetales normalt i

den måned, kompensationen vedrører. Der kan dog ske en højere forudbetaling. F.eks. vil den første

udbetaling normalt omfatte 3 måneders kompensation forud. Der kan blive fastsat regler om, at

beboerne skal orientere Hovedstadens Letbane I/S, hvis boligen fraflyttes.

Side 26 af 70

Hvis beboeren meddeler Hovedstadens Letbane I/S, at beboeren ikke kan acceptere det fremsendte

tilbud om kompensation, eller hvis der opstår uenigheder om en kompensationsaftale, skal

Hovedstadens Letbane I/S oversende sagen til behandling i Ekspropriationskommissionen for Statens

Ekspropriationer på Øerne. Ekspropriationskommissionen træffer herefter afgørelse i sagen efter

reglerne i ekspropriationsprocesloven med de lempelser, der følger af lovforslaget § 3 f, stk. 1-2.

Selvom en sag oversendes til ekspropriationskommissionen, er det hensigten, at Hovedstadens

Letbane I/S fortsat udbetaler kompensation i overensstemmelse med tilbuddet eller aftalen, indtil

kommissionens afgørelse foreligger. Ekspropriationskommissionen skal behandle sagen efter denne lov

og de regler om kompensation, som transport- og bygningsministeren forventes at udstede efter den

foreslåede § 3 e, stk. 1 og 2. Ekspropriationskommissionen er ikke bundet af tilbuddet til naboerne eller

en indgået aftale og foretager en bedømmelse ud fra de faktiske omstændigheder og reglerne udstedt af

transportministeren.

Lovforslaget indebærer, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beboeres adgang

til genhusning finansieret af projektet. Genhusning vil som udgangspunkt kunne komme på tale for

beboere, der er særlig udsat, eller beboere med særlige personlige forhold, herunder dokumenterede

helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold.

Fremgangsmåden ved genhusning forventes overordnet set at være den, at beboeren retter

henvendelse til Hovedstadens Letbane I/S med et forslag til en passende erstatningsbolig, som

beboeren selv har fundet. Boligen skal som udgangspunkt være sammenlignelig med den hidtidige bolig

i størrelse, beliggenhed og pris. Udgifterne til en erstatningsbolig må som udgangspunkt ikke overstige

den kompensation, som beboeren ville være berettiget til i egen bolig. Transport- og

bygningsministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en

erstatningsbolig, hvis beboeren ikke selv kan finde en egnet erstatningsbolig.

Hvis Hovedstadens Letbane I/S kan acceptere beboerens forslag til erstatningsbolig, indgås en

genhusningsaftale. Hvis ikke det er muligt at opnå enighed mellem beboeren og Hovedstadens Letbane

I/S, og beboeren ønsker at fastholde sit eget forslag, skal Hovedstadens Letbane I/S indbringe sagen

inklusive beboerens sidste forslag for ekspropriationskommissionen, der herefter træffer afgørelse.

Den foreslåede nye § 3 f, stk. 2 indebærer endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om ejeres adgang til at kræve deres bolig overtaget af Hovedstadens Letbane I/S i forbindelse

med, at der åbnes for at fastsætte regler om forurening og gener som følge af anlægsprojektet, jf. § 3 e.

Transportministeren kan bl.a. fastsætte regler om, at ejeren af en beboelsesejendom, herunder en ejer-

eller andelslejlighed, der er udsat for en given forurening eller gene, kan anmode Hovedstadens Letbane

I/S om at købe boligen til markedsprisen.

Fremgangsmåden vil blive nærmere fastsat i reglerne udstedt af transportministeren efter § 3 f, stk. 2,

men det forventes, at Hovedstadens Letbane I/S efter anmodning fra ejeren indhenter en skriftlig

vurdering af ejendommens værdi i handel og vandel (markedspris) fra en uafhængig, statsautoriseret

ejendomsmægler og valuar. Hovedstadens Letbane I/S fremsætter herefter et tilbud om overtagelse af

ejendommen til ejeren bilagt vurderingen. Hvis ejeren ikke kan acceptere værdiansættelsen, kan

vedkommende forlange sagen indbragt for ekspropriationskommissionen. Ønsker ejeren i sidste ende

ikke at få overtaget sin bolig på baggrund af prisfastsættelsen, er ejeren ikke forpligtet hertil.

Side 27 af 70

Der fastsættes nærmere regler om, at overtagelse ikke kan kræves af beboeren, hvis der er indgået

aftale eller truffet afgørelse om kompensation eller genhusning, ligesom overtagelse vil kunne afskære

beboeren fra senere at modtage kompensation eller søge genhusning. Overtagelse forudsætter

endvidere, at Hovedstadens Letbane I/S lovligt kan købe den pågældende bolig, hvilket udelukker visse

boliger (andelsboliger, almene boliger) afhængigt af de regler og vedtægter, der gælder for den enkelte

bolig. Der indføres ikke adgang til, at Hovedstadens Letbane I/S ved ekspropriation får hjemmel til at

tilsidesætte vedtægtsbestemmelser i ejer- og andelsboligforeninger for at opnå overtagelse. I givet fald

må beboeren benytte muligheden for genhusning eller kompensation. Ved overtagelsen overtager

Hovedstadens Letbane I/S den pågældende ejendom til eje og kan gensælge ejendommen på et senere

tidspunkt. Eventuelt tab eller avance ved et senere salg er beboeren uvedkommende.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 er baseret på principaftale mellem ejerne af

letbaneprojektet fra 20. juni 2013. De samlede anlægsomkostninger for letbanen er både i loven og i

principaftalen vurderet til 3.418 mio. kr. i 2013-priser, eksklusiv korrektionsreserver. Statens andel

heraf udgør 40 pct. svarende til 1.367 mio. kr., Region Hovedstadens andel udgør 26 pct. svarende til

889 mio. kr. og de elleve kommuners samlede andel udgør 34 pct. svarende til 1.162 mio. kr.

Det er aftalt, at ejerne hver især beslutter hvilken korrektionsreserve de vil afsætte.

Korrektionsreserven skal som for øvrige store anlægsprojekter på statens område dække

projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for

omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet.

Staten har i overensstemmelse med principperne for ny anlægsbudgettering afsat 30 pct. af sin andel

som korrektionsreserve svarende til 410 mio. kr., Region Hovedstaden har afsat 15 pct. af sin andel

svarende til 102 mio. kr., og de elleve Ringbykommuner har afsat 15 pct. af deres respektive andele

svarende til 134 mio. kr. som korrektionsreserve.

Det er mellem parterne aftalt at projektets bevilling prisopregnes med Finanslovsindekset

(Forudsætningsindekset for Finansloven). Det er den ramme, som Hovedstadens Letbane har til at

anlægge Letbanen på Ring 3.

I Principaftalen er det aftalt, at der under projekteringen skal søges fundet besparelser på 3 pct. af

anlægssummen, med henblik på at nedbringe anlægsomkostningerne.

Det forventes, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2021. Denne vurdering må tages med det

forbehold, at den forudsatte tidsplan ikke er afprøvet gennem et udbud, hvor de bydende entreprenører

enten bekræfter den forudsatte tidsplan eller kommer med forslag til ændringer. Begge disse forbehold

skal være afklaret, inden ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelsen af letbanen, forud for

indgåelsen af de store kontrakter.

I nedenstående oversigt er det opdaterede anlægsoverslag - inklusiv de ændringer, som er resultatet af

VVM-høringen – vist i 2013-priser sammenholdt med principaftalens/projekteringslovens

anlægsoverslag ligeledes opregnet til 2013-priser.

Side 28 af 70

Budgetpost (2013priser) mio. kr.

Anlægsarbejder, arealerhvervelser og

ledningsomlægninger

Diverse tillæg

Trafikafvikling i anlægsperioden

Stationer

Mobilisering

Basisoverslag

Korrektionsreserve

Samlet anlægsoverslag

Anlægsoverslag

(Principaftale/projekteringslov)

Anlægsoverslag

(Anlægslov)

2.499

698

3.418

646

2.604

648

3.418

646

4.064

*Tilkøb herunder tilkøb af DTU løsningen er ikke indeholdt i anlægsoverslaget

Det fremgår af tabellen, at det aktuelle anlægsoverslag (pl2013), efter at der er sket en større

detaljering af projektet i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag og VVM redegørelse,

samlet set er uændret i forhold til det overslag, der indgik i principaftalen, og som danner grundlag for

projektets samlede bevilling. Der er sket enkelte forskydninger mellem de enkelte poster i

basisoverslaget, men der er ikke fremkommet ny viden, som ændrer projektets bevillingsbehov.

Projektets bevilling er på i alt 4.064 mio. (pl2013) og projektets basisoverslag er på 3.418 mio. kr. (pl

2013).

Det opdaterede anlægsoverslag i forbindelse VVM redegørelsen er baseret på de aktuelle markeds- og

konkurrenceforhold på de relevante områder. Dertil knytter sig grundet projektets stade en række

usikkerheder.

Der er bl.a. tale om usikkerhed med hensyn til det fremtidige prisniveau, samt prisudviklingen på de

kontrakter, der indgås sammenholdt med pristalsreguleringen af anlægsbudgettet. Endvidere er

omkostningerne til ledningsomlægninger og ekspropriationer fortsat usikre, ligesom

ekstraomkostninger som følge af de ændrede klimaforhold og som følge af ekstra krav til

sikkerhedsforhold samt eventuel beskyttelse mod elektromagnetisk stråling vil kunne vise sig i den

detaljerede projektering. Korrektionsreserven er netop afsat for at give selskabet mulighed for

budgetmæssigt at kunne håndtere disse usikkerheder, og det vurderes på nuværende tidspunkt, at disse

usikkerheder kan holdes inden for de afsatte reserver.

Som noget særligt i dette projekt indgår det endvidere i Principaftalen, at den endelige beslutning om

anlæg af letbanen først træffes, når resultatet af de store anlægs- og leverandørkontrakter kendes, og

der dermed er skabt større sikkerhed om de samlede konsekvenser af projektets gennemførelse. Denne

situation forventes at foreligge i første halvdel af 2017. Indtil dette tidspunkt er det mellem parterne

aftalt, at der må anvendes op til 475 mio. kr. (pl 2013). Det vil sige, at den økonomiske risiko for

parterne under alle omstændigheder indtil videre er begrænset til dette beløb.

Side 29 af 70

Derudover skal selskabet rapportere om udviklingen i projektets økonomi og risici i overensstemmelse

med principperne i ny anlægsbudgettering. Det vil sikre, at projektets parter holdes orienteret om

udviklingen i de forventede anlægsomkostninger i forhold til bevillingen og i forhold til basisoverslaget

og om udviklingen i projektets risici.

Ud over de egentlige anlægsinvesteringer, som alle ejerne deltager i finansieringen af, skal der også

anskaffes tog og etableres et Kontrol-og Vedligeholdelsescenter. Disse omkostninger relateres til driften

og skal derfor finansieres af de to parter, der skal stå for driften af letbanen, nemlig Region

Hovedstaden og de elleve Ringbykommuner, jf. Principaftalen.

Da projektet, der ligger til grund for lovforslaget ikke ændrer væsentligt på driftsbetingelserne,

vurderes der ikke at være grundlag for at ændre de i Principaftalen forudsatte driftsomkostninger, som

er anslået til 162 mio. kr. årligt i 2013-priser. Det samme gælder de forudsatte passagerindtægter, som i

den første periode er skønnet til 92 mio. kr. årligt stigende til i basisscenariet 139 mio. kr. årligt i 2032.

For så vidt angår de øgede driftsomkostninger på ca. 4 mio. kr. årligt som følge af den lidt længere

linjeføring og etableringen af en ekstra station i DTU-alternativet, vurderes disse fortsat at blive

neutraliseret af de ekstra passagerindtægter som følge af det forventede lidt højere passagertal på ca.

1.200 pr. hverdagsdøgn.

Tilkøb til projektet er ikke indeholdt i ovenstående anlægsoverslag. Tilkøb aftales og afregnes særskilt.

De tre involverede parter, Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-

Taarbæk Kommune traf i oktober 2015 beslutning om at gennemføre linjeføringen ved DTU.

Ud over tilkøbet af DTU-alternativet er der tiltrådt yderligere tilkøb med en samlet anlægspris på ca.

35 mio. kr. (2013 niveau). Hertil kommer skønnede ekspropriationsomkostninger på ca. 14 mio. kr. i

2013 priser i forbindelse med tilkøbene.

Anlægsprisen for tilkøbene er opgjort som en fast pris, mens ekspropriationsomkostningerne betales

efter de faktisk konstaterede netto ekspropriationsomkostninger. Eventuelle yderligere tilkøb af f.eks. af

rilleskinnespor med græs prissættes og skal foretages af interessenterne senest i forbindelse med

fastlæggelse af udbudsbetingelserne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Som følge af gæsteprincippets anvendelse vil ledningsejere, hvis ledninger er anbragt som gæst på

arealer, som skal bruges i forbindelse med anlægsarbejder på letbanen på Ring 3, skulle betale for

flytningen af deres ledninger. Udgiften for de berørte ledningsejere er som i den gældende lov om

letbane på Ring fortsat anslået til 750 mio. kr. Udgiften dækker både projekteringsfasen og anlægsfasen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Side 30 af 70

7. Miljømæssige konsekvenser

Som baggrund for tilvejebringelse nærværende lovforslag har Transport- og Bygningsministeriet med

hjemmel i gældende lov om letbane på Ring 3 udarbejdet en VVM-redegørelse om letbanens virkninger

på det omgivende miljø.

Efter inddragelse af Ringbykommunerne og regionen har VVM-redegørelsen været i offentlig høring

fra den 12. maj til 10. juli 2015, og der har i den forbindelse været afholdt borgermøder i de fleste

kommuner.

Den offentlige høring gav anledning til 175 høringssvar fra private borgere, foreninger, organisationer

og myndigheder. Høringssvarene er dokumenteret og kommenteret i en hvidbog, som er tilgængelig på

Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside og sendt til Folketingets Transportudvalg sammen

med VVM-redegørelsen med tillæg. Høringen har givet anledning til en række mindre justeringer af

letbaneprojektet samt to større ændringer i Ishøj og Lyngby. Ændringerne i Ishøj og Lyngby er så

væsentlige, at der er udarbejdet et tillæg til den oprindelige VVM-redegørelse.

7.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen

7.1.1. Trafik

I anlægsfasen vil letbanens etablering medføre, at store dele af vejstrækningen på Ring 3 skal

ombygges samtidig med, at der afvikles trafik på vejen. På strækninger med anlægsarbejde vil vejens

kapacitet blive begrænset og hastigheden nedsat af sikkerhedsmæssige grunde. Cyklisters og

fodgængeres muligheder for at komme frem vil blive sikret under arbejdet, selvom det ikke kan undgås,

at fremkommeligheden kan blive vanskeligere i perioder. Den eksisterende kollektive trafik opretholdes

så vidt muligt.

Der vil fortsat være adgang til butikker, erhverv og private ejendomme, så vareleverancer, kunder og

beboere kan komme frem. Såfremt adgangen til større P-områder og private ejendomme spærres i

kortere eller længere tid, vil der blive etableret alternativ adgang. Det vil også blive sikret, at der er

uhindret adgang for ambulancekørsel til hospitalerne.

Der vil i hele anlægsperioden forekomme øget trafik især af lastbiler i forbindelse med transport af

materialer. Den øgede trafik udgør dog en ubetydelig mængde i forhold til den øvrige trafik på Ring 3 og

på Motorring 3, og den vurderes generelt ikke at ville påvirke trafikafviklingen. Det kan dog ikke

undgås, at trafikafviklingen til tider vil kunne blive påvirket lokalt i nærheden af de store

arbejdspladser.

7.1.2. Støj

I anlægsfasen vil der være støj fra større entreprenørmateriel som lastbiler, gravemaskiner,

komprimeringsmaskiner mv. Beregninger viser, at bro- og tunnelarbejder, ombygning af kryds og

ombygning af vejanlæg i perioder vil medføre en væsentlig støjbelastning ved de nærmeste boliger. Det

samme vil være tilfældet ved etablering af letbanens spor samt master og køreledninger.

Da anlægsarbejdet gennemføres i faser fordelt over den samlede strækning på 28 km, vil de enkelte

områder kun periodevist blive udsat for væsentlig støjbelastning. Anlægsarbejdet vil således blive

gennemført på relativt korte strækninger ad gangen. Og selv om anlægsarbejdet består af adskillige

Side 31 af 70

faser, således at hvert område må forventes at blive berørt af anlægsarbejdet i flere omgange, vil

generne blive væsentligt mindre belastende, fordi arbejdet foregår i relativt korte perioder, set i forhold

til projektets størrelse.

Af hensyn til bilernes fremkommelighed, især i myldretiden, vil det være nødvendigt at gennemføre en

række anlægsarbejder om aftenen og natten samt i weekenderne. Dette vil være til gene for naboerne,

men kan i mange tilfælde også betyde, at arbejderne hurtigere kan gennemføres. Selv om generne, mens

arbejdet står på, er lidt større, er den samlede periode med gener til gengæld kortere. Med henblik på at

begrænse generne for såvel trafikanter som naboer vil letbaneprojektet foretage en nøje afvejning af

hensynet til trafikafviklingen i forhold til en hensigtsmæssig og effektiv gennemførelse af

anlægsarbejdet.

Der vil blive gennemført forskellige afværgetiltag, som vil have til formål at opretholde

fremkommeligheden for biltrafikken i videst muligt omfang samt reducere de støjmæssige gener fra

anlægsarbejdet mest muligt. Som led heri vil letbaneprojektet i et tæt samarbejde med de berørte

kommuner udarbejde en støjhåndteringsplan, hvor anlægsarbejdet er delt op i faser, og hvor den

forventede støj i de enkelte faser og for de enkelte lokaliteter vil være belyst med henblik på

myndighedsbehandlingen.

Desuden vil det blive et krav til de udførende entreprenører, at de skal udarbejde en støjhandlingsplan,

som sikrer, at arbejdet tilrettelægges, så mindst muligt af det støjende arbejde udføres om aftenen og

natten, når der samtidig tages hensyn til trafikkens fremkommelighed. Der vil desuden blive stillet krav

til entreprenøren om i det omfang, det er muligt, at benytte støjsvage maskiner, således at

anlægsaktiviteternes støjgener i omgivelserne begrænses mest muligt.

Trafik, der omlægges i anlægsfasen, vil også give anledning til et forøget støjniveau på enkelte

tilstødende og parallelle veje, men der vil i det videre projekteringsarbejde blive lagt vægt på at

begrænse generne mest muligt gennem projektets udformning og krav til arbejdsprocesserne.

Der foreslås indsat to bestemmelser i loven, som giver transport- og bygningsministeren mulighed for

at kunne fastsætte særlige regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, herunder

mulighed for at fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere

som udsættes for gener som følge af de særlige regler om forurening og gener, jf. de foreslåede

bestemmelser nye bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 5, jf. §§ 3 e-3f. Anvendelsesområdet for disse

bestemmelser er dog begrænset til de situationer, hvor det kan godtgøres, at håndtering af

miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil medføre en væsentlig fordyrelse eller

forsinkelse af anlægget i forhold til de forudsætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for

anlægget i dette lovforslag.

7.1.3. Vibrationer

Projektets påvirkninger af omgivelserne er vurderet i forhold til komfortvibrationer, strukturlyd og

bygningsskadelige vibrationer.

Anlægsarbejdet kan give anledning til vibrationer. Især ramning af spunsvægge, funderingspæle og

fundamenter til køreledningsmaster samt komprimering af grus eller asfalt, kan medføre gener for de

nærmeste naboer. Projektet vil gennem afværgeforanstaltninger tilstræbe at minimere generne.

Side 32 af 70

Med henblik på at begrænse risikoen for bygningsskadelige vibrationer vil der løbende blive

gennemført målinger for at sikre, at der ikke forekommer vibrationer, som overstiger grænsen for

bygningsskadelige vibrationer. Såfremt der skulle opstå sådanne vibrationer, vil arbejdet blive standset,

indtil der er fundet en fremgangsmåde, som sikrer, at skader så vidt muligt undgås. Der kan dog

forekomme kosmetiske skader som revner i lofter, puds mv. på udsatte bygninger, selvom

grænseværdierne overholdes. Skader, som skyldes anlægsarbejdet, vil blive udbedret af Hovedstadens

Letbane I/S efter det almindelige skadevolderprincip.

7.1.4. Landskab, arkitektur og kulturarv

På store dele af strækningen bærer Ring 3 i forvejen markant præg af at være en stor trafikkorridor.

Her er letbanens påvirkninger af omgivelserne begrænsede. Stationerne og de nye byrum omkring

stationerne kan derimod udgøre en positiv påvirkning på bymiljøet.

Projektets påvirkninger er blevet vurderet i forhold til emnerne landskab og bymiljø,

landskabsudpegninger, landskabsfredninger, skov, skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinjer og arkitektur,

fredede og bevaringsværdige bygninger samt kommunalt udpegede værdifulde boligbebyggelser.

I forbindelse med letbaneprojektets anlægsfase sker de største påvirkninger af landskab og arkitektur

ved etablering af arbejdspladser og arbejdsarealer, nedrivning af et mindre antal bygninger og opførelse

af stationer. Denne påvirkning er midlertidig, og vil blive søgt begrænset mest muligt. Den beplantning,

som nødvendigvis må fjernes i forbindelse med arbejdspladser og arbejdsarealer, bliver reetableret i

videst mulig omfang.

Letbanen påvirker ikke kulturarv væsentligt i anlægsfasen. På en samlet strækning på 28 km, påvirkes

kun tre kulturarvsområder enten moderat eller med lille påvirkning.

7.1.5. Jord

Det vurderes, at anlæg af letbanen ikke vil give anledning til jordforurening, og at der ikke vil være

påvirkninger som følge af håndtering, flytning og oplag af forurenet jord.

Stort set hele letbanen på Ring 3 anlægges i eksisterende vejareal og områder, som er lettere

forurenede. Det må derfor forventes, at der skal håndteres en del forurenet jord i anlægsfasen.

På strækningen er der også nogle få ejendomme med kortlagte jordforureninger, som bliver direkte

berørt af etableringen af letbanen. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre påvirkninger som

følge af flytning eller oplagring af forurenet jord. Kraftigere forurenet jord eller jord indeholdende affald

køres direkte til behandling eller deponering. De største mængder opgravede jord og

overfladematerialer skal håndteres i Glostrup og Gladsaxe Kommuner, mens der i Ishøj og Vallensbæk

Kommuner kun skal håndteres en mindre mængde jord og opgravet overflademateriale.

I anlægsfasen forventes Hovedstadens Letbane I/S at skulle håndtere ca. 730.000 m3 jord, hvoraf ca.

30.000 m3 skønnes indbygningsegnet i letbaneprojektet, mens der forventes at kunne anvendes ca.

35.000 m3 jord til andre konkrete projekter i Lyngby-Taarbæk og Glostrup Kommuner.

Ring 3 kommunerne har vedtaget en generel jordhåndteringsplan, der udover at fastlægge, hvordan

jorden inden for projektområdet skal undersøges for forureningsgrader, har defineret en målsætning

Side 33 af 70

om mest mulig genanvendelse af overskydende jord og overfladematerialer. På nuværende tidspunkt er

Hovedstadens Letbane I/S i dialog med Naturstyrelsen om nyttiggørelse af den overskydende jord i

støjvolde langs Ring 3, Frederikssundsmotorvejen og Motorring 4, samt med Ishøj Kommune om

nyttiggørelse af overskudsjorden i Ishøj Havn. Samlet forventes langt hovedparten af jorden således at

kunne genanvendes.

Der foreslås fastsat en særlig bestemmelse om, at transport- og bygningsministeren overtager

varetagelsen af formålene i lov om forurenet jord, således at anlægsprojektet kan betragtes som ét

anlægsprojekt, hvor der i relation til denne særlige lovgivning kun er en vejmyndighed.

7.1.6. Grundvand og afvanding

Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger af grundvandet som følge af letbanens etablering.

I anlægsfasen planlægges der mindre sænkninger både i det primære og sekundære

grundvandsmagasin på enkelte lokaliteter på strækningen f.eks. i forbindelse med ombygning af flere

broer. Det vurderes samlet, at grundvandssænkninger og evt. oppumpet eller drænet vand i forbindelse

med anlægsarbejdet kan håndteres uden miljøpåvirkninger.

Letbanens påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med afledning af regnvand er vurderet i forhold

til påvirkning af afløbssystemer, letbanens barriereeffekt på vandveje samt vandkvaliteten af det

afstrømmende vand. Det er vurderet, at letbanen ikke påvirker omgivelserne væsentligt i relation til de

nævnte forhold.

Regnvand, der afledes fra arbejdsarealer og arbejdspladser i letbanens anlægsfase, ledes til de

eksisterende afløbssystemer. Vandmængderne vil ikke være væsentligt ændret i forhold til i dag, og

påvirkningerne vurderes derfor at være ubetydelige.

I anlægsfasen vurderes det, at letbanens barriereeffekt på vandveje vil være ubetydelig.

I anlægsfasen vil letbanens påvirkning af vandkvaliteten af det afstrømmende vand være lille. Da

regnvand, der afstrømmer fra arbejdspladser, kan indeholde sand og grus, vil letbaneprojektet forsøge

at afværge dette f.eks. ved at lede regnvand gennem sedimentationstanke.

7.1.7. Luft

Letbanens emissioner samt bidrag til den globale opvarmning i form af CO2-udledning er blevet

vurderet.

De væsentligste påvirkninger af den lokale luftkvalitet i forbindelse med anlægsarbejde vil være støv

fra håndtering af jord og materialer, gravearbejde, kørsel og nedrivning af broer mv.

På hovedparten af strækningen vil der ikke være risiko for støv eller påvirkning af luftkvaliteten, da

anlægsarbejdet generelt sker i ret åbne områder og over store arealer med mulighed for god spredning.

På enkelte lokaliteter kan der dog være en risiko for påvirkninger med støv, som kan medføre

midlertidig påvirkning af luftkvaliteten, hvis der er dårlige spredningsforhold. Det gælder områderne

omkring letbanens krydsning med Sorgenfrigårdsvej og Lyngby Hovedgade, omkring Lyngby Station,

Herlev Station, krydsning med Hovedvejen i Glostrup og ved Glostrup Station.

Side 34 af 70

I forbindelse med udbud af anlægsarbejderne vil Hovedstadens Letbane I/S stille krav til

entreprenørerne om at minimere påvirkninger af naboer med emissioner fra entreprenørmaskiner og

diffuse støvgener. Afværgetiltag såsom sprinkling og vanding af arbejdspladser, udlægning af

køreplader osv. vil indgå i anlægsfasen. Efter afslutning af anlægsarbejderne vil den eventuelle

påvirkning af luftkvaliteten og eventuelle støvgener ophøre.

Den overordnede påvirkning af CO2-udledningen på grund af forbruget af materialer, råstoffer,

maskiner og strøm i anlægsfasen er ubetydelig.

7.1.8. Natur og overfladevand

Ring 3 bærer allerede i dag markant præg af at være en overordnet trafikkorridor. Der er derfor

generelt kun lidt natur langs den planlagte letbane, og natur vil derfor kun blive påvirket få steder og

kun lokalt. Samlet set vurderes letbanen kun at have en lille påvirkning på naturforholdene langs

strækningen.

Vurdering af letbanens påvirkninger på natur og overfladevand omfatter beskyttede naturområder,

bilag IV-arter, øvrige områder med naturværdi, kommunale udpegninger samt vandløb.

På strækningen er der kun to kommuner ud af i alt ni, hvor beskyttede naturområder berøres. I alt fire

arealer med fredskovspligt berøres midlertidigt til arbejdspladser og inddrages permanent til letbanen i

henholdsvis Glostrup og Ishøj Kommuner. For arealet i Ishøj Kommune og to af arealerne i Glostrup

Kommune vurderes påvirkningen at være af lille betydning, mens det sidste areal i Glostrup Kommune,

hvor kontrol- og vedligeholdelsescenteret skal ligge, vurderes at blive påvirket væsentligt. Påvirkningen

vil blive søgt reduceret i det omfang, det er praktisk muligt under hensyn til områdets fremtidige

funktioner.

Den eneste bilag IV-art, som er registreret på strækningen, er flagermus. Anlæg af det planlagte

kontrol- og vedligeholdelsescenter vurderes at have en væsentlig negativ betydning for de flagermus,

der benytter det grønne område som fourageringsområde, da de vil skulle søge andre steder hen for at

finde mad og hvile.

Træerne langs den eksisterende Ring 3 er generelt for små til at udgøre yngle- og rastetræer for

flagermus. Fældning af træer i anlægsfasen langs letbanen vil derfor kun medføre en lille påvirkning af

områdets flagermus på steder, hvor de kan fungere som ledelinjer i landskabet.

Samlet set vurderes det, at der ikke sker en påvirkning af områdernes økologiske funktionalitet for

flagermusene, ligesom deres bestande ikke vurderes at blive påvirkede, da der fortsat er mulighed for at

finde føde, hvile og yngle til stede i nærområdet i anlægsfasen.

Kun i forbindelse med inddragelse af areal ved kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup

Kommune, sker der en væsentlig påvirkning af den oplevede naturværdi på arealet i anlægsfasen.

Projektet inddrager arealer på forskellig vis inden for kommunale udpegninger. For samtlige

kommuner vurderes det, at påvirkningerne enten er små eller ubetydelige.

Side 35 af 70

Endelig vurderes afvanding af regnvand til vandløb i anlægsfasen ikke at medføre en negativ

påvirkning af vandkvaliteten. Dog kan ombygning af broen over Store Vejleå medføre en midlertidig

lille påvirkning af vandkvaliteten. Afværgeforanstaltninger som brug af olieudskiller og sandfang vil

blive benyttet, så partikler og oliefilm tilbageholdes, inden udledning til vandløb og påvirkningen

derved minimeres mest muligt.

7.1.9. Befolkning, rekreative interesser og kolonihaver

Projektets påvirkninger af befolkningen, herunder af sundhed og rekreative interesser er vurderet i

forhold til støj, vibrationer, luftemissioner, påvirkning fra magnetfelter samt aktiv pendling.

I anlægsfasen vil støj medføre en moderat påvirkning, da der vil kunne opstå væsentlige gener fra

støjen, især ved natarbejde.

Der foreslås derfor indsat bestemmelser, der giver transport- og bygningsministeren hjemmel til at

fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, herunder at der i tilknytning

til reglerne tillige kan fastsættes regler om at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til

bebeboere som udsættes for gener på grund af de fastsatte regler.

Der kan forekomme emissioner og støv i anlægsfasen fra entreprenørmaskiner og anlægsaktiviteter.

Luftemissionerne i anlægsfasen vil ikke give anledning til påvirkning af sundheden, da der for

størstedelen af strækningen er god mulighed for spredning af de forurenende elementer, og afværgende

foranstaltninger som sprinkling og vanding af arbejdspladser vil minimere påvirkningen. Rekreative

interesser i form af grønne områder, rekreative stier og haveforeninger vil i nogen udstrækning blive

påvirket i anlægsfasen. I forbindelse med anlægsarbejdet vil det desuden være nødvendigt at inddrage

arealer med rekreative funktioner, afspærre rekreative stier og rydde beplantning. Påvirkningen vil i de

fleste tilfælde blive afværget, da der så vidt muligt vil blive etableret erstatningsstier. Efter endt

anlægsarbejde vil alle rekreative stier vil blive reetableret og en del af beplantningen vil blive

reetableret.

Det kan blive nødvendigt at flytte enkelte kolonihavehuse eller nedlægge enkelte kolonihaver i

forbindelse med anlægget af letbanen på Ring 3. Såfremt dette viser sig nødvendigt, vil Hovedstadens

Letbane I/S enten skulle betale for omkostningerne i forbindelse med flytningen eller skulle udbetale

fuld erstatning til ejeren af en kolonihave, såfremt det bliver nødvendigt helt at nedlægge en kolonihave.

Hovedstadens Letbane I/S vil derimod ikke være forpligtet til at skulle anvise et erstatningsareal til

ejerne.

7.1.10. Miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger

De miljøpåvirkninger fra letbanen, som kan resultere i afledte socioøkonomiske påvirkninger, er

vurderet at være støj og inddragelse af rekreative områder.

Nogle erhvervsdrivende kan blive påvirket i letbanens anlægsfase på grund af støjgener og det kan ikke

udelukkes, at støjen muligvis kan påvirke indkøbsmønstrene langs strækningen i en periode. Bliver

erhverv og butikker påvirket i anlægsfasen f.eks. som følge af omvejskørsel eller afskærmning omkring

anlægsarbejder, er Hovedstadens Letbane I/S indstillet på i samarbejde med erhverv og butikker, at

opsætte skilte, så kunder stadig vil kunne finde butikker mv. På den baggrund vurderes den

miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkning af erhverv at være lille.

Side 36 af 70

En række grønne områder og rekreative stier vil blive påvirket i anlægsfasen, og det kan få betydning

for mulighederne for at færdes i området. Da der er tale om midlertidige påvirkninger, og der anvises

alternative stiforbindelser, vurderes forholdet dog at være uden større betydning.

7.2. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen

7.2.1. Trafik

Etablering af en letbane inden for rammerne af en vigtig trafikåre som Ring 3 indebærer under alle

omstændigheder en udfordring for vejtrafikkens fremkommelighed.

Der derfor været arbejdet med at optimere biltrafikkens fremkommelighed under hensyn til letbanen

og uden samtidig at øge omfanget af ekspropriationer mere end højst nødvendigt. Dette er sket dels

gennem en omhyggelig udformning af vejanlægget så hastighedsgrænserne på størstedelen af

strækningen kan opretholdes, dels gennem afskærmning af letbanen med hegn på de relevante dele af

strækningen, således at pladsen udnyttes bedst muligt uden derved at mindske sikkerheden.

I krydsene er der ved optimeringen lagt vægt på optimering af udformningen, således at der tages

hensyn til trafikken både ad Ring 3 og på tværs heraf. Endvidere er der gennem optimering af det fælles

signalsystem for letbanen og biltrafikken sikret det bedste flow gennem hvert af krydsene.

Det er vurderingen, at der i den videre optimering vil kunne opnås yderligere forbedringer for både

letbanen og biltrafikken, således at påvirkningerne må forventes at kunne nedbringes yderligere.

Generelt vil etablering af letbanen på Ring 3 medføre en vis overflytning af trafik fra busser,

fodgængere, tog, cykler og biler til letbanen. Flytningen sker ved at trafikanterne tilvælger det nye

attraktive transportalternativ, som letbanen udgør.

Derudover sker der en vis flytning af biltrafik fra Ring 3 til andre veje, primært parallelle veje, enten

mindre veje eller Motorring 3. Denne flytning sker, da bilisterne søger andre veje på grund af en

reduktion i vejkapacitet på Ring 3 og dermed en vis forøgelse af køretiden.

Når letbanen er i drift, må der forventes ændringer af trafikmønstret. Der er allerede i dag tæt trafik på

Ring 3, og det må forudses, at trafikken vil blive større i 2021 på grund af den generelle udvikling i

biltrafikken. Det betyder, at fremkommeligheden for biltrafikken, især i de større vejkryds, vil blive

reduceret også uden en letbane. Selvom der i projektets projekteringsfase arbejdes med optimering af

fremkommeligheden både for letbanen og den øvrige trafik, vil biltrafikkens fremkommelighed

uundgåeligt blive påvirket ved etablering af letbanen.

Letbanen vil på nogle strækninger og i nogle af vejkrydsene reducere kapaciteten. Under ombygningen

af Ring 3 til letbanen vil der imidlertid blive lagt vægt på at udvide krydsene med henblik på at

opretholde så stor en del af kapaciteten som muligt. Stedvist vil længere køer, specielt i de kryds, som er

mest belastede i dag, dog ikke kunne undgås. I Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner må en lille del

af trafikken forventes at flytte sig til parallelle veje. Hvor letbanen gør det nødvendigt at omlægge

trafikken på grund af manglende mulighed for at foretage sving ved udkørsel fra sideveje, vil det

normalt være ukompliceret at flytte den begrænsede trafik til alternative veje.

Side 37 af 70

Letbanen vil generelt ikke forringe mulighederne for at krydse Ring 3. Det skyldes, at der allerede i dag

på lange strækninger er autoværn eller meget trafik, således at det er vanskeligt at komme på tværs af

vejen, og på andre strækninger, at der ikke er behov for at krydse vejen. Letbanen vil dog forringe

krydsningsmulighederne på strækningerne umiddelbart syd for Lyngby Station og i Ishøj/Vallensbæk,

hvor der i dag kun er en moderat barrieeffekt fra vejene.

Letbanen forventes at give anledning til en reduktion i antallet af kørte kilometer i den lokale biltrafik

omkring Ring 3. I forhold til den samlede trafik i Hovedstadsområdet vil reduktionen relativt set være

ubetydelig. Banen vil medføre en tilsvarende reduktion i miljøpåvirkninger fra trafikken i forhold til den

lokale trafik, mens reduktionen vil være begrænset i forhold til det samlede hovedstadsområde.

Samlet set giver letbanens etablering anledning til en ubetydelig vækst i trafikken på motorvejsnettet.

På selve motorvejsstrækningerne er trafikken som udgangspunkt stor i forvejen, og etableringen af

letbanen fører derfor kun til beskedne procentuelle trafikændringer (-1 til +2 %). På motorvejsramperne

er trafikken som udgangspunkt mindre og de procentuelle ændringer i trafikken på grund af letbanens

etablering bliver derfor større (-29 til + 13 %). I den videre projektering vil det i samarbejde med

Vejdirektoratet blive vurderet, om der er behov for længere ramper, som i givet fald tilvejebringes af

letbaneprojektet.

7.2.2. Støj og vibrationer

Når letbanen sættes i drift, vil den forløbe i eller langs veje med forholdsvis meget trafik. Da

støjbidraget fra letbanen er relativt lille i forhold til støjen fra vejtrafikken, vil letbanens direkte

støjmæssige betydning i driftsfasen være meget begrænset. Under hensyn til bilernes fremkommelighed

er hastighedsgrænserne søgt fastholdt på det nuværende niveau, så vidt dette er muligt. På store dele af

strækningen vil støjen således være uændret.

I kurver er der risiko for særlig støj, der kan give anledning til støjgener ved naboer til letbanen. Der vil

i muligt omfang blive taget højde for problemet. Bl.a. vil der være fokus på at opnå den optimale

geometriske sammenhæng mellem hjul og skinner ved forskellige kurveradier samt på anvendelse af en

optimal smøring af hjul og skinner.

Der forventes ikke at forekomme væsentlige støjpåvirkninger fra kontrol- og vedligeholdelsescentret,

omformerstationer og stationer. Stationernes højttaleranlæg og advarselssignaler vil i et vist omfang

kunne høres i omgivelserne. Eventuelle gener vil i givet fald blive håndteret gennem en optimering af

lydniveau under hensyn til på den ene side naboerne og på den anden sikkerhed for passagererne,

herunder især de synshandicappede.

Beregninger af vibrationer og strukturlyd fra letbanen i drift viser, at enkelte boliger helt tæt på banen

kan blive udsat for komfortvibrationer og/eller strukturlyd over grænseværdierne. Afhængig af de

konkrete forhold, herunder de berørte bygningers følsomhed – f.eks. hospitalerne - vil nærmere

undersøgelser blive igangsat med henblik på forebyggende at indarbejde afværgende foranstaltninger f.

eks. i sporkonstruktionen, som kan reducere generne til under grænseværdierne.

Side 38 af 70

7.2.3. Landskab og arkitektur

Ring 3 bærer på store dele af strækningen allerede i dag markant præg af at være en overordnet

trafikkorridor. Derfor er letbanens påvirkninger af omgivelserne begrænsede. Stationerne og de nye

byrum omkring stationerne kan derimod udgøre en positiv påvirkning på bymiljøet.

Projektets påvirkninger er blevet vurderet i forhold til emnerne landskab og bymiljø,

landskabsudpegninger, landskabsfredninger, skov, skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinjer og arkitektur,

fredede og bevaringsværdige bygninger samt kommunalt udpegede værdifulde boligbebyggelser.

I driftsfasen vil letbanen på Ring 3 medføre moderate påvirkninger af landskab og arkitektur i de

berørte kommuner. I driftsfasen vil påvirkningerne blive søgt begrænset mest muligt blandt andet

gennem en vis retablering af beplantning i relation til projektet.

7.2.4. Kulturarv

Letbanen påvirker ikke kulturarv væsentligt i driftsfasen. På en samlet strækning på 28 km, påvirkes

kun tre kulturarvsområder enten moderat eller med lille påvirkning: I driftsfasen vil master og

køreledninger uundgåeligt medføre en moderat påvirkning af oplevelsen af Fæstningskanalen, hvor de

delvist vil udgøre en visuel barriere i forhold til fortidsmindet.

I Herlev Kommune er Herlev Hovedgade udpeget som en oprindelig vej, og letbanens passage af vejen

og ombygning af krydset vil udgøre en lille påvirkning af vejen.

Endelig påvirkes et beskyttet stendige ved Glostrup Hospital, som må nedlægges i forbindelse med

anlægsarbejderne. Diget genetableres i sin oprindelige form lidt forskudt, hvilket giver en moderat

påvirkning.

7.2.5. Afvanding

Letbanens påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med afledning af regnvand er vurderet i forhold

til påvirkning af afløbssystemer, letbanens barriereeffekt på vandveje samt vandkvaliteten af det

afstrømmende vand. Det er vurderet, at letbanen ikke påvirker omgivelserne væsentligt i relation til de

nævnte forhold.

I driftsfasen vurderes letbanens påvirkning af de eksisterende afløbssystemer at være fra lille til

moderat på grund af den øgede befæstelse nogle steder på strækningen. I det fremadrettede arbejde

med projektering af letbanen vil dimensioneringen af afløbssystemerne sikre, at de kan rumme de

mængder regnvand, som skyldes ændringer forårsaget af letbanen.

Da sporet ikke kan tåle at stå under vand i driftsfasen, anlægges letbanen højere end de tilstødende

vejarealer, hvor det er muligt. Derfor kan banen virke som en barriere i forhold til de nuværende

strømningsveje af regnvand, og letbanens barriereeffekt på vandveje vurderes at variere fra lille til

moderat afhængig af antallet af lokaliteter på strækningen, hvor der er risiko for oversvømmelse af

letbanesporet. Ved udformningen af letbanen vil det blive sikret, at letbanen ikke øger

oversvømmelsesrisikoen betydeligt for de omkringliggende områder i skybrudssituationer. Dette kan

ske ved at lede vandet på tværs af letbanen, hvor dette er muligt, f.eks. ved anlæggelse af rør under

letbanen.

Side 39 af 70

I driften forventes det afstrømmende vand fra sporarealet ikke at indeholde miljøfremmede stoffer

eller andet, og derfor vurderes påvirkningen af vandkvaliteten af det afstrømmende vand at være

ubetydelig.

7.2.6. Luft

Der vil ikke være påvirkninger af luftkvaliteten på grund af emissioner i letbanens driftsfase, hvor der

vil ske en ubetydelig reduktion i udledning af SO2 og NOX fra transport i bil.

I driftsfasen er udledningen af CO2 fra produktionen af el til driften af letbanen minimalt større end

CO2-besparelsen fra reduktionen i bil- og bustransport

7.2.7. Socioøkonomiske forhold

I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen blev der rejst spørgsmål om en eventuel

påvirkning af særligt følsomme instrumenter fra det elektromagnetiske felt, som omgiver en elektrisk

drevet bane, såkaldt EMC. Det elektromagnetiske felt har ingen betydning for mennesker og dyr eller

for miljøet i øvrigt. Da der imidlertid kunne findes følsomme instrumenter i letbanens omgivelser

blandt andet på de to hospitaler (Herlev og Glostrup) og DTU, igangsatte Hovedstadens Letbane I/S en

undersøgelse af risikoen for påvirkning af sådanne instrumenter fra letbanens elektromagnetiske felt.

Undersøgelsen har vist, at der på både på de to hospitaler og på DTU findes meget fintfølende

måleudstyr, der muligvis kan blive påvirket af magnetfelter som følge af etablering af letbanen.

Problemet kan, hvis det viser sig relevant i praksis, løses på forskellige måder, blandt andet ved

skærmning af eller placering af de følsomme instrumenter inden for den institution, det tilhører, eller

ved justering af letbanens strømforsyningsanlæg. Hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig er

vanskelig at bedømme generelt. Derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt at lade bedømmelsen ske på

grundlag af en konkret vurdering som led i det testforløb, der under alle omstændigheder skal

gennemføres, inden letbanen kan tages i brug.

7.2.8. Befolkning og rekreative interesser

Projektets påvirkninger af befolkningen, herunder af sundhed og rekreative interesser er vurderet i

forhold til støj, vibrationer, luftemissioner, påvirkning fra magnetfelter samt aktiv pendling.

Det vurderes, at letbanen vil have en begrænset positiv påvirkning på befolkningens sundhed i

driftsfasen, da antallet af støjbelastede boliger falder svagt og på grund af aktiv pendling, uanset en svag

stigning i vibrationspåvirkede boliger.

I driftsfasen vil der ikke være en sundhedsmæssig påvirkning fra luftemissioner som følge af letbanens

drift.

Da letbanen er eldrevet, kan der forekomme magnetfelter omkring køreledninger og

omformerstationer. Disse forventes ikke at udgøre nogen helbredsrisiko, da letbanen kører på

jævnstrøm.

Side 40 af 70

8. Forholdet til EU-retten

Anlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet og

om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (”VVM-

direktivet”). Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet.

I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1, stk. 4, finder direktivet ikke anvendelse på

projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med direktivet, herunder om at give

oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. På grundlag af den gældende lov om letbane på Ring 3,

er letbanen på Ring 3 blevet miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved

anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af VVM-direktivets

artikel 1, stk. 4.

I henhold til § 3 i lov om letbane på Ring 3 er der udarbejdet VVM-redegørelser og tillæg hertil for

letbanen på Ring 3. VVM-redegørelserne er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som VVM-

direktivet stiller til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 7

indeholder en sammenfatning af de i VVM-materialet vurderede påvirkninger af miljøet i både anlægs-

og driftsfasen. Der er endvidere gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over VVM-

redegørelsen samt tillæg, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer.

Letbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivets anvendelsesområde

jf. Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet,

jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet i jernbanesystemet.

Letbaner er ligeledes undtaget fra lokomotivførerdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på

jernbanenettet i Fællesskabet, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om

certificering af lokomotivførere.

For så vidt angår jernbanesikkerhedsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/49/EF af 29. april 2004 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af

17. juni 2008, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16. december 2008 og

Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009, har Danmark valgt ikke at benytte

muligheden for at undtage letbaner, jf. bekendtgørelse nr. 1293 af 23. november 2010 om

gennemførelse af jernbanesikkerhedsdirektivet. Det betyder, at letbanen er omfattet af

jernbanesikkerhedsdirektivet, og de retsakter, der udstedes i medfør af jernbanesikkerhedsdirektivet.

Letbanen skal således have et sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse.

Forslaget skal endvidere overholde Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1370/2007 af

23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 1107/70 (PSO-forordningen).

Det fremgår af art. 5, stk. 1, i PSO-forordningen, at indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter

vedrørende personbefordring med bus eller sporvogn (herunder hører også letbane) er omfattet af

Side 41 af 70

udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, såfremt sådanne kontrakter ikke er udformet

som koncessionskontrakter. I fald kontrakterne er udformet som koncessionskontrakter er de

udelukkende omfattet af PSO-forordningen.



9. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater,

Brøndby Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk byggeri,

Dansk cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap forbund, Danske handicaporganisationer,

Dansk jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik – DTL, Danske

Regioner, DI Transport, DSB, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund, Friluftsrådet, Gladsaxe Kommune,

Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hovedstadens Letbane I/S, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Håndværksrådet, Ishøj Kommune, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i

Danmark, Lyngby-Taarbæk Kommune, Movia, NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik, Region

Hovedstaden Rødovre Kommune, Trafikselskaberne i Danmark og Vallensbæk Kommune.

10. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget medfører ikke yderligere

udgifter for det offentlige, end de

udgifter der allerede fremgå af den

gældende lov om letbane på Ring 3.

Anlægsbudgettet er således fortsat på

samme niveau og udgør 4.064 mio. kr.

i 2013-priser. Dertil kommer

besluttede tilkøb, som de enkelte

interesser betaler for uden for

anlægsbudgettet.

Ingen

Som følge af gæsteprincippets

anvendelse vil ledningsejere, hvis

ledninger er anbragt som gæst på

arealer, som skal bruges i forbindelse

med anlægsarbejder på letbanen på

Ring 3, skulle betale for flytningen af

deres ledninger. Udgiften for de

berørte ledningsejere er anslået til 750

mio. kr. Udgiften dækker både

projekteringsfasen og anlægsfasen.

Side 42 af 70

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Størstedelen af udgifterne vil være i

anlægsfasen.

Ingen

Letbanen er en

mere CO2-venlig

transportform

end biler og

busser.



De miljømæssige konsekvenser ved

en letbane på Ring 3 er blevet

kortlagt i en VVM-redegørelse. I

anlægsfasen er de væsentligste

miljøpåvirkninger, bl.a. reduceret

fremkommelighed og omlægning af

trafikken, støjpåvirkninger i

perioder, ligesom en del natarbejde

ikke kan undgås af hensyn til

bilernes fremkommelighed i

dagtimerne, lokale vibrationsgener

ved boliger, som ligger helt tæt på

anlægsarbejderne og ved bygninger

med særligt vibrationsfølsomt

udstyr.

I driftsfasen vurderes der samlet set

ikke at være mange påvirkninger.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1,

retten

stk. 4, finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der

vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med

direktivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem

lovgivningsprocessen. På grundlag af den gældende lov om

letbane på Ring 3, er letbanen på Ring 3blevet

miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af

Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af VVM-

direktivets artikel 1, stk. 4.

Letbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivets

anvendelsesområde

jf. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om

interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet, jf. § 3,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om

interoperabilitet i jernbanesystemet.

Letbaner er ligeledes undtaget fra

lokomotivførerdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om

Side 43 af 70

certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og

tog på jernbanenettet i Fællesskabet, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i

bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering

af lokomotivførere.

Forslaget skal endvidere overholde Europa-Parlamentets

og Rådets Forordning (EF) Nr. 1370/2007 af 23. oktober

2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad

vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

1107/70 (PSO-forordningen).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at kapiteloverskriften til kapitel tilpasses således, at ”udarbejdelse af vvm-redegørelse”

udgår og erstattes med ordene ”miljømæssige vurderinger”. Forslaget er en konsekvens af de foreslåede

bestemmelser i lovforslaget § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Det foreslås, at interessentskabet Ring Letbane I/S skifter navn til Hovedstadens Letbane I/S.

Navneændringen er foreslået af interessentskabets bestyrelse og er tiltrådt at interessenterne på

interessentskabsmøde den 29. april 2015. Navneændringen kræver imidlertid en lovændring, idet

navnet er fastsat ved lov.

Begrundelsen for at skifte navn er, at Hovedstadens Letbane I/S giver mening i forhold til letbanens

geografi og angiver, at det er ”vores alle sammens letbane” i Hovedstadsområdet. Endvidere ligger

navnets tynge ligger på transportformen ”letbane”, og navnet er både let at huske og udtale.

Til nr. 3

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 3, at der i

stk. 1, i lov om letbane på Ring 3, indsættes en

bemyndigelse til, at interessentskabet kan anlægge og drive letbanen. Det er forudsat i den gældende lov

om letbanen på Ring 3, at når der er udarbejdet VVM-redegørelse for letbanen, vil VVM-redegørelsen

kunne godkendes ved lov som samtidig bemyndiger interessentskabet til at anlægge letbanen.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring i lovforslagets

§ 1, nr. 4,

sker en ny affattelse af § 2, stk. 2 i lov om letbane

på ring 3. Det foreslås, at der indsættes et nyt kortbilag til loven, som viser linjeføringen for anlægget af

letbanen på Ring 3 med angivelse af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og

omformerstationer.

Letbanen løber igennem eller støder op til kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre,

Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj.

Letbanen er ca. 28 km lang og løber i siden af eller midt i vejen fra Lundtofte i nord til Ishøj S-tog

Station i syd. På hovedparten af strækningen forløber letbanen på Ring 3.

Side 44 af 70

Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet

sig for at tilkøbe den alternative linjeføring gennem DTU. De tre parter finansierer således

ekstraomkostningerne ved gennemførelse af DTU-alternativet.

Letbanen får 28 stationer. Oprindeligt var der tale om 27 stationer, men tilkøbet af DTU-alternativet

giver en ekstra station og desuden det, at letbanen bliver 28 km lang i stedet for de oprindelige 27 km.

Desuden forberedes der til en endnu en station i Vallensbæk Kommune ved Delta Park samt yderligere

en station ved Akademivej øst i Lyngby-Taarbæk Kommune. De to forberedte stationer bliver kun

etableret såfremt de pågældende kommuner vælger at tilkøbe disse, jf. den gældende lovs § 4, stk. 3.

Seks af stationerne betjenes også af S-tog og bus og får derfor karakter af trafikknudepunkter. De seks

knudepunkter bliver Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk

Station og Ishøj Station.

Letbanens stationer vil enten bestå af sideperroner omkring letbanesporene eller ø-perroner mellem

sporene. De fleste stationer vil være forsynet med sideperroner af hensyn til indpasningen i forhold til

vejtrafikken og tilgængeligheden for passagererne. Stationerne vil blive udformet med et overdækket

område på hver perron samt være forsynet med informationssystemer, skiltning, bænke mv. i relevant

omfang under hensyn til, at ventetiden på stationen normalt vil være kortvarig.

Letbanens Kontrol- og Vedligeholdelsescenter placeres i Glostrup Kommune ved krydset mellem Ring

3 og Slotsherrensvej. Kontrol- og Vedligeholdelsescenter forventes at ville optage et areal på ca. 45.000

kvadratmeter. Kontrol- og vedligeholdelsescentret skal rumme letbanens kontrolrum, værksteder,

vaskefaciliteter, depot, kundecenter samt personalefaciliteter. Ved udformningen vil der blive taget

hensyn til risikoen for oversvømmelse som følge af de ændrede klimaforhold.

Letbanen forsynes med strøm og kørestrøm fra det offentlige forsyningsnet gennem 16

omformerstationer. Omformerstationerne skal placeres relativt tæt ved letbanen, og afstanden mellem

dem bør så vidt muligt være ca. 2 kilometer. Det betyder, at der er behov for 16 omformerstationer, som

i samarbejde med kommunerne er forsøgt placeret med størst mulig hensyntagen til omgivelserne. Det

er dog vurderet, at to af omformerstationerne, i henholdsvis Vallensbæk Kommune og Gladsaxe

Kommune, formentlig vil kunne undværes i første fase. Letbanen etableres derfor i første omgang med

14 omformerstationer, men vil senere, hvis behovet opstår, kunne forsynes med yderligere to

omformerstationer. For at sikre denne mulighed, vil der blive reserveret areal til de to foreløbigt

udeladte omformerstationer.

I den videre proces vil de enkelte placeringer af omformerstationerne blive søgt optimeret og eventuelt

ændret i samarbejde med kommunerne. Omformerstationerne er ca. 175-200 kvadratmeter store (ca. 11

x 16 m), og ca. 5 meter høje bygninger, der alene rummer teknik, og som derfor er uden vinduer.

Se i øvrigt afsnit 3.3 – 3.3.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr.5

Der foreslås indsat en række nye bestemmelser i kapitel 1 i lov om letbane på Ring 3, som regulerer

miljøforhold. Den særlige regulering af de miljømæssige forhold gælder kun i projektering- og

anlægsfasen, når letbanen er færdig vil der ikke gælde særlige regler.

Side 45 af 70

Til § 3 a

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 3 a fastslås det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for

rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3 a

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Hovedstadens Letbane I/S til at gennemføre

anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 2, herunder lovens bilag 1 og 2,

projektbeskrivelsen i lovforslagets afsnit 3.3-3.6 i de almindelige bemærkninger samt VVM-

redegørelsen med tillæg.

Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af

projektet, det vil sige den VVM-redegørelse med tillæg, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse

af loven. Anlægsloven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i

henhold til de almindelige VVM-regler.

Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er undtaget fra planlovens normale regler om VVM,

jf. planlovens § 11 h. Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler vil det være en

forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de

forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for

de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen (idet grænserne dog kan være skærpede i

andre vilkår eller afgørelser mv. vedrørende projektet).

Bestemmelsen i § 3 a har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet. I

henhold til denne bestemmelse påhviler det således Hovedstadens Letbane I/S som bygherre og i

praksis deres entreprenører, at udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at

indvirkningerne på miljøet, holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets

indvirkninger på miljøet, jf. ovenfor. Det er transport- og bygningsministeren, der fører tilsyn hermed.

Som det fremgår af henvisningen til § 3 b, indebærer bestemmelsen i § 3 a ikke en begrænsning i

adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette sker i

overensstemmelse med reglerne i § 3 b.

Til § 3 b

Der er tale om en ny bestemmelse.

Det foreslås i § 3 b, stk. 1, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for

miljøet, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. forslagets § 1, nr. 13, § 25 b.

Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen vil kunne opstå situationer, som der ikke er taget højde

for i VVM-redegørelsen med tillæg og hvor der er brug for en stillingtagen til, hvorvidt ændringerne kan

rummes inden for VVM-redegørelsen med tillæg.

Det følger af artikel 9 a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014

om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning

på miljøet (ændring af VVM-direktivet), at medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente

myndigheder (VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke

befinder sig i en situation, der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2,

at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som led i

Side 46 af 70

deres strukturering af administrative kompetencer, sørge for en passende adskillelse mellem

uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af

betragtning nr. 25 i direktiv 2014/52/EU fremgår, i tilknytning til den ny artikel 9 a, at

interessekonflikter kan forebygges bl.a. gennem en "funktionel adskillelse" mellem den kompetente

myndighed og bygherren.

På den baggrund foreslås det, at Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage den retlige vurdering. Trafik-

og Byggestyrelsen vil som en offentlig myndighed være omfattet af bl.a. offentlighedsloven,

forvaltningsloven og miljøoplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægsloven.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på ændringer mv. i anlægsfasen, som kan være til skade for miljøet,

og ikke kan holdes inden for de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet i den

VVM-redegørelse med tillæg, som er tilvejebragt forud for anlægsloven eller supplerende VVM-

redegørelser, som måtte være tilvejebragt efter den foreslåede nye § 3 b. Bestemmelsen gælder

ændringer af fremgangsmåderne i byggeriet, når disse kan være til skade for miljøet hvilket svarer til

pkt. 13 a i VVM-direktivets bilag II, og pkt. 14 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning

(VVM-bekendtgørelsens) bilag. 2. Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen, indtil

anlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Derefter vil anlægget og eventuelle behov for at foretage

ændringer eller udvidelser af anlægget være reguleret af de almindelige regler i natur- og

miljølovgivningen.

Kravet om forudgående tilladelse gælder også i de tilfælde, hvor en screening efter stk. 2 fører til, at

der ikke skal gennemføres supplerende VVM. Trafik- og Byggestyrelsen kan også fastsætte vilkår for en

sådan tilladelse efter eventuelle regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 5, jf. nedenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen på grundlag af en

anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S afgør, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-

redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1 (screening). Vurderer Trafik- og Byggestyrelsen, at der

skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafik-

og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på

høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Den tiltænkte proces indebærer, at Hovedstadens Letbane I/S som bygherre skal anmelde ændringer

og udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet. De nærmere krav til anmeldelsen

fastsættes i regler i medfør af stk. 5, nr. 1. Anmeldelsen skal være forudgående, og projektændringer og -

udvidelser, der kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes, før Trafik- og Byggestyrelsen har

truffet afgørelse efter stk. 1.

Trafik- og Byggestyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grundlag af anmeldelsen og eventuelle

yderligere indhentede oplysninger, om de miljømæssige virkninger af den anmeldte projektændring mv.

ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, jf.

§ 2. I givet fald meddeler Trafik- og Byggestyrelsen, at den anmeldte projektændring mv. kan

gennemføres. Hvis det ikke er tilfældet, skal Trafik- og Byggestyrelsen ved en screening vurdere, om der

skal gennemføres supplerende VVM.

Side 47 af 70

Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er pligt til at udarbejde en supplerende VVM-

redegørelse (screeningen), skal træffes i overensstemmelse med de almindelige kriterier i VVM-

direktivets bilag III. Der kan fastsættes regler herom i medfør af stk. 5, nr. 3.

I overensstemmelse med VVM-direktivet er det fastsat, at den supplerende VVM-redegørelse

udarbejdes af bygherren, altså Hovedstadens Letbane I/S.

Der fastsættes i medfør af stk. 5, nr. 2, regler om, at Trafik- og Byggestyrelsen kan anmode andre

myndigheder om relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af

VVM-pligt, den supplerende VVM-redegørelse.

Trafik- og Byggestyrelsen skal påse, at den supplerende VVM-redegørelse overholder de krav til

indholdet af redegørelsen, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 5, nr. 3, i overensstemmelse

med VVM-direktivets artikel 5, jf. direktivets bilag IV.

Trafik- og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik

på høring af offentligheden og berørte myndigheder, og varetager behandlingen af indkomne

høringssvar.

På grundlag af den foretagne høring træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om, hvorvidt

projektændringen mv. kan tillades, eventuelt på vilkår. Der kan fastsættes regler herom i medfør af stk.

5, nr. 4. Afgørelsen skal offentliggøres i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5, nr. 5.

Det foreslås i § 3 b, stk. 3, at bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af

virkninger på miljøet, ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt reglerne fastsat i medfør af stk. 5, vil således erstatte de almindelige

VVM-regler i dansk lovgivning, herunder VVM-reglerne i planloven, samt bekendtgørelse nr. 764 af 23.

juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen)

i medfør af lov om planlægning,

Det foreslås i stk. § 3 b, 4, at Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat

i medfør af stk. 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både

screeningsafgørelser om, hvorvidt der skal gennemføres en supplerende VVM (VVM-pligt), og

afgørelser om VVM-tilladelse, herunder om vilkår for en sådan tilladelse. Forslaget om afskæring af

klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi samt for at

skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vil

derimod kunne indbringes for domstolene, jf. den foreslåede § 25 c i lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 3 b, stk. 5, at transport- og bygningsministeren efter forhandling med miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen, herunder om gennemførelsen af screeningen og

den supplerende VVM samt om afgørelser efter stk. 1 og 2. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vil sammen med

reglerne fastsat i medfør af stk. 5 med virkning for anlægsprojektet erstatte de almindelige VVM-regler i

dansk lovgivning, jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor. Reglerne i medfør af stk. 5 vil blive fastsat i

overensstemmelse med VVM-direktivet.

Side 48 af 70

Efter § 3 b, stk. 5, nr. 1 kan der fastsættes regler om anmeldelsen efter stk. 2 af ændringer eller

udvidelser af anlægsprojektet til Trafik- og Byggestyrelsen, herunder om både formen og indholdet af

bygherrens anmeldelse. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at

en screening kan foretages, samt regler om, at Hovedstadens Letbane I/S til anmeldelsen skal anvende

et bestemt skema.

Efter § 3 b, stk. 5, nr. 2 kan der fastsættes regler om pligt for andre myndigheder og Hovedstadens

Letbane I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af ændringer eller udvidelser

efter stk. 2. Reglerne vil forpligte andre myndigheder til på Trafik- og Byggestyrelsens anmodning at

videregive relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt,

den supplerende VVM. Oplysningerne skal stilles til rådighed for den bygherre (Hovedstadens Letbane

I/S), som skal forestå anmeldelsen henholdsvis udarbejde den supplerende VVM-redegørelse, jf. stk. 2.

Efter § 3 b, stk. 5, nr. 3 kan der fastsættes regler om gennemførelsen af Trafik- og Byggestyrelsens

vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVM-redegørelsen. Bestemmelsen vedrører både den

indledende vurdering af, om der er VVM-pligt (screeningen) og gennemførelsen af den supplerende

VVM, hvor dette er påkrævet, herunder udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse samt

høringen af offentligheden og berørte myndigheder over denne redegørelse.

Fastsættes der regler, er det hensigten, at reglerne i væsentlig udstrækning svarer til indholdet af

VVM-bekendtgørelsens § 3, jf. bilag 3 (Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt), § 4 (Fastlæggelse af

VVM-redegørelsens indhold (scoping)), § 5, jf. bilag 4 (VVM-redegørelsen) og § 6 (Høring af

offentligheden over VVM-redegørelsen). Reglerne vil dog skulle fastsættes under hensyn til, at de alene

angår dette anlægsprojekt bl.a. derved, at en supplerende VVM efter anlægsloven ikke gennemføres i

tilknytning til en kommunal planlægningsproces, som det normalt er tilfældet ved VVM efter planloven.

Der vil endvidere kunne tages hensyn til, at § 3 b alene angår projektændringer mv. og supplerende

miljøvurderinger i forhold til det VVM-materiale, som har været genstand for offentlige høringer mv.

Den supplerende VVM-redegørelse vil af disse grunde kunne have et i sammenhængen begrænset

omfang.

For så vidt angår høringen af offentligheden vil der også kunne fastsættes en frist, som er kortere end

efter VVM-bekendtgørelsen (8 uger), idet VVM-direktivet kræver en minimumsfrist på 30 dage.

Efter § 3 b, stk. 5, nr. 4 kan der fastsættes regler om, at Trafik- og Byggestyrelsen kan fastsætte vilkår

for afgørelsen om tilladelse efter stk. 1, herunder om indholdet af sådanne vilkår. Der skal kunne

fastsættes vilkår om, at bygherren skal iværksætte bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå,

nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som kan fremgå af den supplerende

miljøkonsekvensvurdering, når en sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endvidere kunne fastsættes

vilkår, som varetager hensyn efter de regler i natur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved den i

lovforslagets § 1, nr. 5 foreslåede § 3 c, idet projektændringen mv. i medfør af § 3 c kan gennemføres

uden en ellers påkrævet tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne lovgivning.. Desuden skal

der kunne fastsættes de vilkår, der anses for at være væsentlige forudsætninger for godkendelsen af

projektændringen mv.

Der skal også kunne fastsættes vilkår, f.eks. om afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen, i de

tilfælde, hvor der meddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført supplerende VVM,

fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er VVM-pligt.

Side 49 af 70

Efter § 3 b, stk. 5, nr. 5 kan der fastsættes regler om offentliggørelse, herunder om udelukkende digital

annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. Reglerne skal

opfylde VVM-direktivets krav til offentliggørelse af miljøvurderingerne og grundlaget for disse samt om

offentliggørelse af de omhandlede afgørelser, herunder også afgørelser om, at der ikke er VVM-pligt.

Bestemmelsen om eventuel udelukkende digital annoncering svarer til planlovens § 11 g, stk. 2, 3.

punktum, og § 11 h, stk. 2.

Til § 3 c

Den foreslåede nye bestemmelse i § 3 c, stk. 1, indebærer for det første, at anlægsprojektet kan

gennemføres uden hensyn til de eksisterende fredninger, da det ikke er nødvendigt at indhente en

dispensation fra fredningsnævnet, hvis der skal udføres aktiviteter, der strider mod fredningens

indhold. Dog bør hensyn bag fredningens så vidt muligt forsøges varetaget under anlægsprojektet.

Formålet med bestemmelsen er, at det Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven fastsætter de

overordnede rammer for projektet, således at eventuelle fredningssager o.lign. ikke kan forsinke eller

forhindre projektets gennemførsel.

De fredede områder ved Ermelundskilen og Store Vejleå berøres ikke direkte af projektet.

Bestemmelse indebærer endvidere, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og uden dispensation kan

ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet , som

berøres i forbindelse med anlægsprojektet, uden at der skal søges dispensation hos kommunen elle

miljøministeren. Der er f.eks. identificeret et § 3 område, som berøres af anlægget, der er tale et vandhul

i Glostrup (som dog ikke længere findes, da det er opfyldt i forbindelse med anlæg af

Frederikssundsmotorvejen).

Transport- og bygningsministeren vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse blive

bemyndiget til på naturbeskyttelseslovens område helt eller delvist at fravige beskyttelsen af

eksisterende fredninger, ligesom transport- og bygningsministeren overtager kompetencen i forbindelse

med verserende og fremtidige klagesager vedrørende anlægget nævnt i lovens § 2. Det bemærkes, at

transport- og bygningsministeren under alle omstændigheder vil følge principperne i

naturbeskyttelsesloven.

Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse

inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne.

Hovedstadens Letbane I/S vil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet

samarbejde med relevante myndigheder.

Det ovenfor anførte gælder kun for den eller de dele af et areal, som er nødvendige for anlægget af

letbanen. For andre arealer, der ikke er nødvendige for anlægget, og som evt. måtte være omfattet af

beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven, foreslås ingen ændringer. For sådanne arealer vil det

uændret være naturbeskyttelseslovens bestemmelser, der vil være gældende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 3.9 samt bilag 2.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 3 c, stk. 2, indebærer at kompetencen til at varetage hensynene

efter lov om forurenet jord for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde varetages af transport-

Side 50 af 70

og bygningsministeren. Bestemmelsen indebærer, at transport- og bygningsministeren kan betragtes

projektet som ét anlægsprojekt, og som følge deraf vil kunne behandle projektet, som om, der kun er én

vejmyndighed og ikke de 8 vejmyndigheder, som findes på Ring 3. Dette indebærer, at den

overskydende jord fra anlæg af letbanen kan anvendes til relevante formål placeret langs hele

letbaneprojektet og ikke kun i den kommune, hvorfra den konkrete overskydende jord stammer.

Herved forøges mulighederne for en hensigtsmæssig genanvendelse af den overskydende jord, ligesom

omkostningerne til håndteringen af denne jord begrænses. Hovedstadens Letbane I/S vil desuden ikke

skulle søge de enkelte kommuner om tilladelser, men vil i stedet skulle rette henvendelse til transport-

og bygningsministeren. Dette vil samtidig sikre, at dokumentationskravet for jordens renhed afpasses

til, at der er tale om én linjekilde til eventuel forurening.

Transport- og bygningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at restforureninger kan efterlades

under letbanen. I tilfælde af at en efterladt restforurening under letbanen på et senere tidspunkt bliver

prioriteret til oprydning gennem den offentlige indsats, vil der kunne skabes adgang til at foretage en

sådan oprydning ved en midlertidig omlægning af det pågældende stykke af letbanen. En forudgående

fjernelse af al forureningen er således ikke nødvendig.

Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med administration af bestemmelsen i videst

mulige omfang tilstræbe at undgå standsninger af anlægsarbejdet på grund af nyopdagede

jordforureninger. Standsninger af arbejdet vil udgøre en risiko for forsinkelser og fordyrelser.

Til § 3 d

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 3 d foreslås, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og

opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte

love i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af letbanen på Ring 3 ikke følger de normale

regler i de respektive love og afskæres. Desuden gives der mulighed for at transport- og

bygningsministeren kan beslutte at overtage beføjelser i de nævnte love. Desuden fratages de

kommunale tilsynsmyndigheder deres beføjelse til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser i

sager vedrørende anlæg af letbanen på Ring 3 efter de love der er nævnt i § 3 d, stk. 1.

En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Anlægget af letbanen

forløber gennem otte kommuner og det er således vigtigt at sikre en smidig proces omkring de

forskellige tilladelser som kommunerne skal give til projektet. Såfremt kommunerne behandler

Hovedstadens Letbane I/S’ ansøgninger meget forskelligt vil interessentskabet kunne påklage

kommunens afgørelser til transport- og bygningsministeren. Der skabes endvidere mulighed for, at

transport- og bygningsministeren helt kan overtage kommunernes og beføjelser.

Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom.

Det foreslås i § 3 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende

anlægsprojektet, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, samt regler udstedt

i medfør af disse love kan ikke påklages til anden administrativ enhed, jf. dog stk. 2.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for

ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret.

Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan

tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle

vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil transport-

Side 51 af 70

og bygningsministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager

eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.

Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfasen af letbanen på Ring 3 og finder dermed

ikke længere anvendelse, når letbanen er anlagt, uanset om der herefter måtte være behov for afgørelser

efter de nævnte love.

Det foreslås i § 3 d, stk. 2, at Hovedstadens Letbane I/S kan indbringe kommunale afgørelser,

herunder f.eks. et vilkår, efter de i stk. 1 nævnte love, for transport- og bygningsministeren som

administrativ klageinstans. Transport- og bygningsministerens behandling af disse klagesager er, som i

stk. 1, fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser,

dispensationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de

pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til

anlægsprojektet, vil transport- og bygningsministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på

disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om

anlægsprojektet.

Med § 3 d, stk. 3 foreslås transport- og bygningsministeren bemyndiget til for sager, der vedrører

anlægsprojektet, at kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i

enkeltsager. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt

enkeltsag, som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love Bestemmelsen vil bl.a.

blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet

og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet.

Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer

afgørelse i en sag, der er væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Transport- og bygningsministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe afgørelse efter bestemmelserne i

og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herunder til at undgå

væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende

love, kan tillægges betydning. Selvom transport- og bygningsministeren beslutter, at træffe afgørelse i

en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn og

håndhævelse. Transport- og bygningsministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en

tilsynssag.

Af bestemmelsen i § 3 d, stk. 4 følger, at der ikke i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor transport- og

bygningsministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ske påklage af

ministerens afgørelse til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen i 3 d, stk. 5 fastslår, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med

kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014) fører statsforvaltningen tilsyn med, at kommunerne

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er

særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs

kapitel VII følger det, at Social- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere

angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af statsforvaltningen, samt at

Social- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til statsforvaltningens

dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse viger for anden lovgivning.

Side 52 af 70

Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i § 12 b, stk.

1, kan indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter

gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i § 3 d, stk. 5, at de kommunale

tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Der

henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i § 12 b, stk. 1, nævnte

love.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken statsforvaltningen eller Social- og

Indenrigsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1,

herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en

vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.

Det er alene afgørelser efter stk. 1, de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med.

Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne

i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring mv. samt aktindsigt efter

offentlighedsloven.

Med bestemmelsen i § 3 d, stk. 6 bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen til brug for transport- og bygningsministerens behandling af klagesager

eller call-in-sager efter § 3 d, stk. 2 og 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering

af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.

Bestemmelsen skal sikre, at transport- og bygningsministeren kan få de oplysninger, som

kommunalbestyrelsen ligger inde med – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges

at tilvejebringe – til brug for transport- og bygningsministerens behandling af sagen. Bestemmelsen

svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge

kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres

efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt

form.

Til§ 3 e

Med den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 1, 1. pkt., skabes der hjemmel til, at transport- og

bygningsministeren kan udstede regler om forurening og gener fra gennemførelse af anlægget af

letbanen på Ring 3. Bestemmelsen omfatter alene forurening og gener, som normalt ville skulle

reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og ikke andre forureninger og gener, som fremkommer

ved gennemførelsen af anlægsprojektet, såsom de, der er reguleret i f.eks. vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transport- og bygningsministeren kan varetage

beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af lovforslaget ved at fastsætte

grænseværdier for den tilladelige forurening og gene der udgår fra anlægsprojektets byggepladser og

projektområder. Transport- og bygningsministeren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i

principperne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et lavere

beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til anlægsprojektets gennemførelse

tilsiger det.

Bestemmelsen medfører således, at anlægsprojektet i et tilfælde, hvor en lokal forskrift, et påbud eller

et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af

anlægsprojektet, ved transport- og bygningsministerens regeludstedelse kan prioriteres højere end

Side 53 af 70

hensynet til de lokale interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller

regler udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hensyn.

Transport- og bygningsministerens skal endvidere ved fastsættelse af regler, herunder grænser for

forurening eller gener, sørge for, at relevante EU-retlige regler overholdes. Transport- og

bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage andre

offentlige myndigheder som er sagkyndige på det relevante område.

Den foreslåede bestemmelse i§ 3 e, stk. 1, 2. pkt., giver transport- og bygningsministeren adgang til at

fastsætte regler om egenkontrol på Hovedstadens Letbane I/S’ regning. Egenkontrollen gennemføres af

sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende

laboratorier. Transport- og bygningsministeren kan tillige fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse,

herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed. Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse

bl.a. bestemme, at miljøbeskyttelseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser helt eller delvist også

finder anvendelse i forhold til de udstedte regler. Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden

samt bestemme, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger,

foretage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv. Bestemmelsen svarer til

miljøbeskyttelseslovens § 72, hvorefter den, der er ansvarlig for en virksomhed, de r kan give anledning

til forurening, efter anmodning skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den ansvarlige for egen regning

at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne samt støj og

rystelser, og at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening

Af den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 2, fremgår, at miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og

afgørelser, dvs. bl.a. påbud, forbud og dispensationer, truffet i medfør heraf, ikke finder anvendelse på

forurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1. I det

omfang transport- og bygningsministeren udsteder regler, overgår forureninger og gener til

udelukkende at være reguleret af disse regler. Dette omfatter også et vilkår i en miljøgodkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i det omfang, at dette er foreneligt med EU-retten, herunder navnlig

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner

(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet).

Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse eller udstedes regler, verserer klagesager om

lovligheden af afgørelser, herunder forbud eller påbud meddelt af en af de berørte kommuner, vil

Natur- og Miljøklagenævnet efter omstændighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældende

regler. De omhandlede afgørelser får imidlertid ikke fremadrettet virkning for gennemførelse af

anlægsprojektet, når transport- og bygningsministeren har truffet afgørelse eller udstedt regler.

Til § 3 f

Med den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1, bemyndiges transport- og bygningsministeren til at

fastsætte regler om kompensation til beboere for gener og ulemper forbundet med gennemførelsen af

anlægsprojektet, hvis transport- og bygningsministeren beslutter at regulere gener eller forurening ved

udstedelse af regler i medfør af lovforslagets§ 3 e. Transport- og bygningsministeren bemyndiges

endvidere til at fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling,

frister, renter mv. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har folkeregisteradresse i en

bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen.

Side 54 af 70

Bestemmelsen, der er fakultativ for transport- og bygningsministeren, svarer i hovedtræk til

Cityringlovens § 14 b (lov nr. 552 af 6. juni 2007 med senere ændringer) samt § 15 i lov om anlæg og

drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (lov nr. 575 af 4. maj

2015).

Der kan navnlig være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse i§ 3 e udnyttes på en

måde, der giver entreprenørerne i anlægsprojektet adgang til forurening eller særligt geneforvoldende

anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten.

Det er med bestemmelsen hensigten at fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen.

Af den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 2 følger, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af

regulering efter§ 3 d, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport- og bygningsministeren kan

herunder fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning

skal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommunalbestyrelsen har anvisningsret til efter

almenboligloven eller får til rådighed efter byfornyelsesloven. Transport- og bygningsministeren kan

desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene

i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder om at

aftalen ophører hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse.

Med bestemmelsen er det hensigten, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvornår beboere er berettiget til genhusning, herunder vedrørende beboere med særlige

behov, regler om processen ved anmodning om genhusning, om genhusningsaftalens omfang samt om

dokumentation for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godtgøres af Hovedstadens Letbane I/S.

Transport- og bygningsministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kommunalbestyrelsen i

bopælskommunen skal anvise en erstatningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde et egnet

forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, som kommunen har anvisningsret til efter

almenboligloven, som lejligheder, kommunen får til rådighed efter byfornyelsesloven. Lejemålet mellem

beboer og udlejer indgås efter de almindelige regler herom, ligesom forholdet mellem kommunen og

udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Bestemmelsen indebærer ikke en fravigelse heraf,

men giver udtrykkelig hjemmel til, at det kan pålægges kommunen at anvise de pågældende beboere en

bolig til brug for midlertidig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at anvise hertil efter

almenboligloven og byfornyelselsloven.

Transport- og bygningsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en aftale om

genhusning mellem beboeren og Hovedstadens Letbane I/S skal ophøre, herunder bestemme, at aftalen

ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at

beboere, der ejer deres bolig, kan anmode Hovedstadens Letbane I/S om at købe boligen til

markedsprisen (overtagelse). Dette kunne eksempelvis være personer, der måtte være særligt følsomme

over for gener mv. Dette vil være relevant ved særlige personlige forhold, herunder dokumenterede

helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Det er en forudsætning, at det er ejeren, som har

fast bopæl i boligen.

Side 55 af 70

Ved anmodning om overtagelse overtager Hovedstadens Letbane I/S den pågældende bolig til eje og

kan gensælge boligen på et senere tidspunkt. Eventuelle værditab eller værdistigninger er den tidligere

ejer uvedkommende. Overtagelse forudsætter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt muligt for

Hovedstadens Letbane I/S at købe boligen. Det kan f.eks. være udelukket for andelsboliger, visse

ejerlejligheder, almene boligbyggerier mv., eller hvor ejerforeningsvedtægter udelukker Hovedstadens

Letbane I/S som ejer.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 3, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens

Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerne

udstedt i medfør af§ 3 e, stk. 1 og 2, og § 3 f, stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås enighed mellem

parterne, eller der opstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskommissionen kan, hvis

kommissionen finder det hensigtsmæssigt, behandle sådanne sager på skriftligt grundlag efter en

høring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.

Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller ejeren, betaler

Hovedstadens Letbane I/S kompensation i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørelse

foreligger. Genhusning kan først iværksættes, fra det tidspunkt hvor der foreligger en aftale eller en

afgørelse herom, og i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en beboer indbringer en sag om

kompensation for Ekspropriationskommissionen og efter en periode ønsker at overgå til genhusning, er

vedkommende ikke afskåret herfra. Ekspropriationskommissionen afgør herefter, om den hidtil

udbetalte kompensation skal forhøjes.

Kommissionen behandler sagen efter den regulering, der er udstedt efter forslaget til §§ 3 e-3f. Efter

den foreslåede § 3 f, stk. 4, skal sager om kompensation, genhusning og overtagelse i øvrigt behandles af

Ekspropriationskommissionen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 5, fastslår, at kompensation og beløb ydet i forbindelse med

genhusning efter regler fastsat i medfør af § 3 e, stk. 1 og 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en

person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser. Efter

bestemmelsen skal der derfor ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige efter

den øvrige lovgivning samt ved beregningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er modtaget som

kompensation for forurening og gener som følge af anlægsprojektet efter de regler, der er udstedt i

medfør af stk. 1 (kompensationen). Der foretages desuden ikke fradrag i ydelserne fra det offentlige for

beløbene.

Reglen gælder også i den situation, hvor Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen,

jf. § 3 f, stk. 3, eller de almindelige domstole træffer afgørelse om kompensation og beløb ydet ved

genhusning efter regler udstedt i medfør af § 3 e, stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle offentlige

ydelser og indebærer, at der skal bortses fra kompensation for forurening og gener fra gennemførelsen

af anlægsprojektet ved tilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen af disse ydelser.

Bestemmelsen gælder for alle beløb, som beboere og ejere modtager fra Hovedstadens Letbane I/S,

enten som kompensation for gener som følge af anlægget af anlægsprojektet eller i forbindelse med

genhusning, herunder beløb til dækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering af særlige og

nødvendige indretninger mv.

Side 56 af 70

Bestemmelsen fastslår endelig, at kompensation og øvrige beløb, herunder til genhusning, er skattefri.

Kompensationen og beløbene medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Overtagelsesprisen ved overtagelse er endvidere ikke omfattet af skattefriheden og beskattes efter de

gældende regler om avance ved salg af fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6, medfører, at når der er udstedt regler i medfør af § 3 e, stk. 1

og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke

anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for

mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at regler udstedt i medfør af § 3 f, stk. 1, herunder om genhusning, at

forurening og gener fra anlægget af anlægsprojektet ikke efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

kan betyde, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet med

sundhedsfare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens §§ 75-76, og at der efter disse regler skal ydes

genhusning, jf. byfornyelseslovens §§ 61-63. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ved

administration af byfornyelsesloven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsen af

anlægsprojektet. De øvrige regler i byfornyelseslovens kapitel 9 finder heller ikke anvendelse.

Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øvrigt, og det er fortsat muligt at

træffe afgørelse om kondemnering af andre grunde end forurening og gener, der udgår fra

gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder på grund af sætningsskader, brand- eller

sammenstyrtningsfare som følge af gravearbejde mv.

Det bemærkes, at denne bestemmelse også gælder for verserende sager efter byfornyelseslovens

kapitel 9 ved lovens ikrafttræden. Når transport- og bygningsministeren har udstedt regler efter

forslaget til § 3 f, stk. 1 og 2, vil kapitel 9 i byfornyelsesloven ikke finde anvendelse ved verserende

spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af

støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. Beboerne vil herefter kunne genhuses efter de nye mere

gunstige regler, og eventuelle kondemneringssager mv. efter kapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder.

Til

§ 3 g

I den foreslåede nye bestemmelse fastsættes, at bestemmelserne i §§ 3 a-3 f finder tilsvarende

anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt efter § 3 b, stk. 1.

Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer også kan gennemføres uden anvendelse af

den i § 3 c nævnte lovgivning, at klageadgangen efter de i § 3 d nævnte love er afskåret også for

afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen, og at der er mulighed for at fastsætte regler om

forurening og gener efter §§ 3 e og f.

Til nr. 6

Bestemmelsen i § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 6,

justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov.

Til nr. 7

Bestemmelsen i § 22, stk. 4, 2. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 7,

justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov.

Til nr. 8

Side 57 af 70

Bestemmelsen i § 22, stk. 4, 3. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 8,

justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov.

Til nr. 9

Bestemmelsen i § 23, stk. 3, i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 9,

justeret,

således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov.

Til nr. 10

Bestemmelsen i § 24 i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 10

justeret, således at

bestemmelsen om, at vejlovens gæsteprincip finder anvendelse udvides til også at gælde i anlægsfasen.

Til nr. 11

Der foreslå med lovforslagets

§ 1, nr. 11,

indsat en ny paragraf § 24 a i lov om letbane på Ring 3, om

hvad der skal gælde såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren, om hvordan planlagte

anlægsarbejder hvori og hvorover ledninger er anbragt kan tilrettelægges.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg og det er anerkendt i gældende ret, at

vejmyndigheder i forbindelse med vejprojekter skal vise hensyn til ledningerne. Formålet med

bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle

ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til

arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at

undersøge, hvordan anlægsarbejde omfattet af lovforslagets § 1, nr. 9 kan tilrettelægges på den

samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Med bestemmelsen i § 24 a, stk. 1 foreslås, at transport- og bygningsministeren kan gennemføre det

planlagte anlægsarbejde, hvis der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan

anlægsarbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningsejeren. Det forudsættes, at transport-

og bygningsministeren forinden har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren, med

henblik på at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og

ledningsejeren. Det foreslås endvidere, at det fremgår direkte af loven, at transport- og

bygningsministeren kan påbyde, at ledningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for

gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden

for de fastlagte tidsrammer. Samtidig skal bestemmelsen administreres under hensyntagen til

ledningsejerne med henblik på at finde brugbare løsninger, der så vidt muligt tilgodeser de forskellige

forsyningsbehov.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 2 indebærer, at transport- og bygningsministeren i særlige

tilfælde kan udføre de påbudte ledningsarbejder for Hovedstadens Letbane I/S’ eller ledningsejerens

regning, hvor ledningsejeren ikke udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker

anlægsprojektet. Det vil omkostningsmæssigt kunne lægges ledningsejeren til skade, såfremt

ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved

tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt). Transport- og

bygningsministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en

anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde.

Særlige tilfælde kunne f.eks. foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder

medfører store fordyrelser for Hovedstadens Letbane I/S f.eks. i form af erstatninger eller

kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave.

Side 58 af 70

Bestemmelserne i §§ 24-24 a giver transport- og bygningsministeren mulighed for at gennemføre

forskellige ekspropriationslignende indgreb i forhold til ejere af forsyningsledninger og -anlæg.

Lednings- og anlægsejerne har krav på erstatning, hvis de påføres et tab.

På baggrund heraf foreslås indsat en ny paragraf § 24 b, som fastslår, at erstatning, som følge af en

afgørelse truffet i medfør af §§ 24-24a fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i

henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Såfremt det ikke er muligt at løse eventuelle betalingskrav ved aftale, foreslås det med § 24 b, stk. 1, at

sådanne eventuelle betalingskrav fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold

til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås med bestemmelsen i § 24 b, stk. 2, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved

erstatningsfastsættelsen, således at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og

specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for

ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen. Det foreslås efter bestemmelsen, at

Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger hertil.

Til nr. 12

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 12,

at der i overskriften på kapitel 5 i lov om Letbane på Ring 3

tilføjes ordene ”kompetence og ”straf”. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter der som § 25 indsættes en kompetence bestemmelse og som § 25 c

indsættes en strafbestemmelse.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring i lovforslagets

§ 1, nr. 13

indsættes en ny paragraf 25 a i lov om letbane på

Ring 3. Med bestemmelsen får transport- og bygningsministeren hjemmel til at kunne bemyndige

Hovedstadens Letbane I/S til at kunne iværksætte ekspropriation efter § 30 i jernbaneloven til brug for

anlægget af letbanen på Ring 3. Jernbanelovens § 30, stk. 2 angiver de formål, der kan eksproprieres til,

bl.a. nyanlæg af jernbaner (jernbaneloven gælder også for letbaner, jf. afsnit 3.8 i de almindelige

bemærkninger), ændring af veje i forbindelse med nyanlægget, foranstaltninger af hensyn til udnyttelse,

betjening, sikring, synlighed og drift på en hensigtsmæssig måde, f.eks. adgangsveje, arbejdsarealer,

garager, værksteder, administrationsbygninger, klimarelaterede afværgeforanstaltninger mv.

Der foreslås indsat en ny paragraf 25 b, hvorved fastsættes, at Trafik- og Byggestyrelsen udfører de

opgaver, der fremgår af den foreslåede § 3 b.

Det foreslås, at de opgaver, der fremgår af lovforslagets § 3 b henlægges til Trafik- og Byggestyrelsen,

for at gennemføre kravet i VVM-direktivets artikel 9 a på lovens område. Artikel 9 a blev indført ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (ændring af

VVM-direktivet). Ændringsdirektivet trådte i kraft den 15. maj 2014 og skal implementeres senest den

16. maj 2017.

Det følger af artikel 9 a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder

(VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en

situation, der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2, at såfremt den

Side 59 af 70

kompetente myndighed også er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som led i deres

strukturering af administrative kompetencer, sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige

funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af betragtning nr. 25 i

direktiv 2014/52/EU fremgår, i tilknytning til den ny artikel 9 a, at interessekonflikter kan forebygges

bl.a. gennem en "funktionel adskillelse" mellem den kompetente myndighed og bygherren.

Trafik- og Byggestyrelsen vil som en offentlig myndighed være omfattet af bl.a. offentlighedsloven,

forvaltningsloven og miljøoplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægsloven.

I den nye § 25 b, stk. 2, foreslås det at Trafik- og Byggestyrelsen ved udførelsen af de opgaver, der

fremgår af § 3 b er uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 25 c, stk. 1, indsættes en søgsmålsfrist hvorved det sikres, at

der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven.

Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende

afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende

afgørelse. Alle afgørelser i medfør af loven vil - i anonymiseret form i det omfang det vurderes

hensigtsmæssigt - blive bekendtgjort på Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende

afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny paragraf 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3, som

indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler

alle retsinstanser. Bestemmelsen finder anvendelse på søgsmål om afgørelser om aktindsigt i

miljøoplysninger såvel som andre søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i

loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har

været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat mv. erstattes med et

passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan

retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de

påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis

omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der

i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser mv., er et krav om, at de tilgængelige

retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne

i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de

tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i

overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis.

Bestemmelsen i § 25 b gælder forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag. Det vil i

alle tilfælde dreje sig om søgsmål vedrørende afgørelser truffet af eller handlinger og undladelser

foretaget af en offentlig myndighed, f.eks. som led i myndighedens tilsyn, hvor afgørelsen, handlingen

eller undladelsen er genstand for søgsmålet.

Side 60 af 70

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3, skabes der hjemmel til,

at der i de regler, der fastsættes efter § 3 d kan fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i reglerne.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3,giver mulighed for at der

kan pålægges selskaber mv. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapital 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det foreslås, at der indsættes et nyt bilag 1 til loven, som erstatter det tidligere kortbilag til loven.

Desuden indsættes et bilag 2 til den foreslåede nye bestemmelse i § 3 c.

Til § 2

Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i § 8, stk. 3 i lov om Metroselskabet I/S og

Udviklingsselskabet By & Havn I/S, således at navnet ”Ring 3 Letbane I/S” erstattes med ”Hovestadens

Letbane I/S”. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at der indsættes en ændringsbestemmelse i lov om trafikselskaber, som giver

trafikselskabet på Sjælland hjemmel til at kunne varetage opgaven med indkøb af letbanetrafik, såfremt

der indgås en aftale med Hovedstadens Letbane I/S herom. Udgifterne til drift af Letbanen på Ring 3 vil

fortsat skulle afholdes af Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. lovens kapitel 3.

Hovedstadens Letbane I/S vil således, ved en aftale med trafikselskabet på Sjælland, kunne overlade

trafikkøberansvaret på Letbanen på Ring 3 til trafikselskabet, således at trafikselskabet skal stå for

udbud af letbanetrafikken.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2016.

Side 61 af 70

Bilag1

Kort over forventede hastigheder på Ring 3 ved Letbanens åbning

Det skal bemærkes, at hastighedsbegrænsningerne på en del af strækningen i Herlev Kommune drøftes mellem

kommunen og Vejdirektoratet.

Side 62 af 70

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane

på Ring 3, som ændret ved § 130 i lov nr. 686

af 27. maj 2015, foretages følgende

ændringer:

overskriften

til kapitel 1 udgår:

”udarbejdelse af VVM-redegørelse og i stedet

indsættes: ”miljømæssige vurderinger”.

Overalt i loven ændres ”Ring 3 Letbane

I/S” til ”Hovedstadens Letbane I/S” og ”Ring

3 Letbane I/S’ ” til ”Hovedstadens Letbane

I/S’ ”.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter ”projektering”:

”, anlæg og drift”.

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»§ 2,

Stk. 2.

Linjeføringen for letbanen på

Ring 3 med stationer, kontrol- og

vedligeholdelsescenter og omformerstationer

fremgår af bilag 1 til loven.«

Efter § 3 indsættes i

kapitel 1:

»§

3 a.

Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. §

2, skal gennemføres inden for rammerne af de

udførte vurderinger af projektets

indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3 b.

§ 3 b.

Ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet, som kan være til skade for

miljøet, må ikke påbegyndes uden tilladelse

fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 25 b.

Stk. 2.

Trafik- og Byggestyrelsen afgør på

grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens

Letbane I/S, om der skal udarbejdes en

supplerende VVM-redegørelse, inden der

gives tilladelse efter stk. 1. Vurderer Trafik- og

Byggestyrelsen, at der skal udarbejdes en

supplerende VVM-redegørelse, udarbejder

Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafik- og

Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af

den supplerende VVM-redegørelse med

Kapitel 1

Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af

anlægsprojektet og udarbejdelse af

VVM-redegørelse

§ 2.

Ring 3 Letbane I/S forestår projektering

af en letbane på Ring 3, herunder

gennemførelse af forberedende arbejder.

Stk.2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3

fremgår af bilag 1 til loven.

Side 63 af 70

Bilag 2

henblik på høring af offentligheden og berørte

myndigheder.

Stk. 3.

Bestemmelser i anden lovgivning,

som fastsætter krav om vurdering af

virkninger på miljøet (VVM), finder ikke

anvendelse på ændringer og udvidelser

omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser

efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør

af stk. 5 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren

kan efter forhandling med miljøministeren

fastsætte nærmere regler om

6) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer

eller udvidelser af anlægsprojektet til

Trafik- og Byggestyrelsen,

7) pligt for andre myndigheder og

Hovedstadens Letbane I/S til at give

de oplysninger, der er nødvendige for

Trafik- og Byggestyrelsens vurdering

af ændringer eller udvidelser efter stk.

8) gennemførelse af Trafik- og

Byggestyrelsens vurdering efter stk. 2

og om indholdet af VVM-

redegørelsen,

9) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og

10) offentliggørelse, herunder om

udelukkende digital annoncering, af

afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den

supplerende VVM-redegørelse.

§ 3 c.

Beskyttelsesmæssige hensyn efter

naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår

arealer, der er nødvendige for gennemførelse

af anlægget nævnt i § 2, varetages alene af

transport- og bygningsministeren efter denne

lov. Kort over naturlokaliteter fremgår af bilag

Stk. 2.

Formålene bag lov om forurenet jord,

for så vidt angår overskudsjord og forurenede

grunde i forbindelse med arealer, der er

nødvendige for gennemførelse af anlægget af

letbanen på Ring 3, jf. § 2, varetages alene af

transport- og bygningsministeren efter denne

lov.

Side 64 af 70

Bilag 2

§ 3 d.

Kommunalbestyrelsens eller en

statslig myndigheds afgørelser vedrørende

anlægsprojektet, jf. § 2, som træffes efter lov

om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse,

samt regler udstedt i medfør af disse love kan

ikke påklages til anden administrativ enhed,

jf. dog stk. 2.

Stk.2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser

vedrørende anlægsprojektet i henhold til de

stk. 1 nævnte love kan påklages af

Hovedstadens Letbane I/S til transport- og

bygningsministeren.

Stk. 3.

Transport- og bygningsministeren

kan beslutte at overtage

kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i

stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag,

der vedrører anlægsprojektet.

Stk. 4.

Transport- og bygningsministerens

afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager,

hvor ministeren har overtaget

kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3,

kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

De kommunale tilsynsmyndigheder

fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens

afgørelser omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Transport- og bygningsministeren

kan til brug for behandlingen af sager efter

stk. 2 og 3. fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens pligt til at

tilvejebringe oplysninger til brug for en

vurdering af forhold, der reguleres efter de i

stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende

kommune.

§ 3 e.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om forurening og gener fra

anlægget af letbanen på Ring 3, jf. § 2.

Transport- og bygningsministeren kan

herunder fastsætte regler om egenkontrol og

om tilsyn og håndhævelse, herunder at

afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler

fastsat efter denne bestemmelse ikke kan

indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Lov om miljøbeskyttelse og regler

Side 65 af 70

Bilag 2

udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf

finder ikke anvendelse på forurening og gener

fra de dele af anlægget af letbanen på Ring 3,

der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.

§ 3.f.

Fastsætter transport- og

bygningsministeren regler i medfør af § 3 e,

kan ministeren samtidig fastsætte regler om,

at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde

kompensation til beboere, som kan udsættes

for gener som følge af regler udstedt i medfør

af § 3 e. Transport- og bygningsministeren

kan herunder fastsætte regler om kredsen af

de berettigede, størrelsen af kompensationen,

udbetaling, frister, renter mv.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om, at Hovedstadens

Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er

særligt udsat for gener som følge af transport-

og bygningsministerens regulering af

forholdene i medfør af § 3 e, genhusning eller

overtagelse af deres bolig. Transport- og

bygningsministeren kan herunder bestemme,

at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen

efter beboerens anmodning skal anvise en

genhusningsbolig. Transport- og

bygningsministeren kan desuden fastsætte

regler om fremgangsmåden ved genhusning

eller overtagelse, herunder om vilkårene i

aftaler om genhusning, omkostninger ved

genhusning og genhusningsaftalens ophør,

herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis

den bolig, hvor der er gener, udlejes eller

anvendes til beboelse.

Stk. 3.

Opnås der ikke en aftale mellem

Hovedstadens Letbane I/S og den berettigede

efter stk. 1 og 2, eller der opstår uenighed om

en indgået aftale, træffer

Ekspropriationskommissionen for Statens

Ekspropriationer på Øerne afgørelse om

kompensation, genhusning og overtagelse

efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Sager om kompensation, genhusning

og overtagelse behandles i øvrigt af

Ekspropriationskommissionen for Statens

Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov

Side 66 af 70

Bilag 2

om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Kompensation og beløb ydet ved

genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår

ikke ved vurderingen af, om en person har ret

til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke

reduktion af sådanne ydelser.

Kompensationen og beløbene medregnes

endvidere ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Har transport- og bygningsministeren

fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om

genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov

om byfornyelse og udvikling af byer ikke

anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i

bygninger, som benyttes til bolig eller ophold

for mennesker, som følge af støjgener fra

anlægget af anlægsprojektet.

§ 3 g.

Bestemmelserne i §§ 3 a-f finder

tilsvarende anvendelse på ændringer og

udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt

efter § 3 b, stk. 1. «

§ 22, stk. 4, 1. pkt.

ændres ”§§ 57 og 58”

til ”§§ 105-106”.

§22.

Stk. 4.

Afslår transportministeren ejerens

anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller

opnås der ikke enighed om erstatningens

størrelse, kan ejeren påklage

transportministerens afgørelse til de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og

58 i lov om offentlige veje.

Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens

krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og

fastsætter i så fald erstatning for arealets

overtagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i lov om

offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernes

behandling finder §§ 58 a-62 i lov om offentlige

veje tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen finder §

51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje

anvendelse.

§ 22, stk. 4, 2. pkt.

ændres ”§ 51, stk. 1 og

2” til ”§ 103”.

§ 22, stk. 4, 3. pkt.

ændres ”§§ 58 a-62”

til ”§§ 107-112”.

§ 23, stk. 3,

ændres ”§ 51, stk. 1 og 2” til

”§ 103”.

10.

§ 24

affattes, således:

§ 24.

§ 106 i lov om offentlige veje om

gæsteprincippet finder anvendelse på

ledningsarbejder i forbindelse med

»§

24.

§ 77, stk. 1, i lov om offentlige veje om

gæsteprincippet finder anvendelse på

ledningsarbejder i forbindelse med

Side 67 af 70

Bilag 2

projektering og forberedende arbejder på Ring

3 Letbane, jf. § 2.

projektering, herunder forberedende

arbejder, og ved anlæg af letbanen på Ring 3,

jf. § 2.«

11.

Efter § 24 indsættes i

kapitel 4:

»§

24 a.

Hvis der ikke kan opnås enighed

med ejere af ledningsanlæg omfattet af § 24

om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de

arealer, hvori eller hvorover ledningerne er

anbragt, kan tilrettelægges, kan transport- og

bygningsministeren, efter at have meddelt

ledningsejeren, at det planlagte

anlægsarbejde på arealet påbegyndes,

gennemføre arbejdet og kræve bestemte

ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 2. Transport- og bygningsministeren

kan i særlige tilfælde lade de

ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 1, udføre

for Hovedstadens Letbane I/S’ eller

ledningsejerens regning, jf. § 24.

§ 24 b.

Erstatning som følge af en afgørelse

truffet i medfør af §§ 24-24 a fastsættes, hvis

der ikke kan indgås aftale herom, af

ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder

reglerne i § 103 i lov om offentlige veje

anvendelse. Hovedstadens Letbane I/S

afholder alle omkostninger forbundet

hermed.«

12.

Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Delegation, kompetence, domstolsprøvelse,

straf mv.«

Kapitel 5

Delegation og ikrafttræden m.v.

13.

Efter § 25 indsættes i

kapitel 5:

»§

25 a.

Transport- og bygningsministeren

kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til

som anlægsmyndighed at iværksætte

ekspropriation efter § 30 i jernbaneloven til

anlæg af letbanen på Ring 3, jf. § 2.

§ 25 b.

Trafik- og Byggestyrelsen udfører de

Side 68 af 70

Bilag 2

opgaver, der fremgår af § 3 b.

Stk. 2.

Ved udførelsen af de opgaver, der

fremgår af § 3 b, er Trafik- og Byggestyrelsen

uafhængig af instruktioner om den enkelte

sags behandling og afgørelse.

§ 25 c.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser

efter denne lov eller de regler, der fastsættes i

medfør af loven, skal være anlagt, inden seks

måneder efter at afgørelsen eller beslutningen

er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om forhold vedrørende

miljøet, der er omfattet af denne lov, skal

retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke

er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

§ 25 d.

I regler, der udstedes efter § 3 e kan

der fastsættes straf i form af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne

i straffelovens 5. kapitel. «

14.

Som

bilag 1 og 2

indsættes bilag 1 og 2 til

denne lov.

§8

»Stk. 3. Direktionen i Metroselskabet I/S

skal tillige være direktion i Ring 3 Letbane I/S,

og Metroselskabet I/S skal stille de nødvendige

medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed

for varetagelse af Ring 3 Letbane I/S’

virksomhed, jf. § 5 i lov om letbane på Ring 3,

indtil transportministeren udtræder af Ring 3

Letbane I/S.«

§2

I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By

& Havn I/S, som bl.a. ændret ved lov nr. 165

af 26. februar 2014 og senest ændret ved § 2 i

lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages

følgende ændring:

§ 8, stk. 3

ændres ”Ring 3 Letbane I/S”

to steder til ”Hovedstadens Letbane I/S” og

”Ring 3 Letbane I/S’ ”ændres til

”Hovedstadens Letbane I/S’ ”.

§5

Side 69 af 70

Bilag 2

Stk. 11. I Region Syddanmark kan det

trafikselskab, der dækker Fyn, efter aftale med

Odense Letbane P/S varetage opgaver

vedrørende driften af Odense Letbane.

§3

I lov om trafikselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015,

foretages følgende ændring:

§ 5,

indsættes som

stk. 12:

”Stk.

12.

Trafikselskabet på Sjælland kan

efter aftale med Hovedstadens Letbane

I/S varetage opgaver vedrørende driften

af letbanen på Ring 3.”

§4

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Side 70 af 70