Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1660046_0001.png
-- AKT 175034 -- BILAG 2 -- [ Notat om undersøgelser af muligt nyt trafikal løsning til Københavns Lufthavn og over … --
Notat
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Undersøgelser af mulig ny trafikal løsning til Københavns Lufthavn og over
Øresund
Siden ID-kontrollen i Københavns Lufthavn blev indført den 4. januar 2016 har der
været afviklet en ændret køreplan til Københavns Lufthavn og over Øresund. ID-
kontrollen er generelt blevet afviklet uden væsentlige udfordringer, men den
ændrede køreplan har givet både trafikale og kapacitetsmæssige udfordringer.
Derudover har kunderne oplevet forlænget rejsetid og gener i forbindelse med
togskift. Sammen med Transport- og Bygningsministeriet, Banedanmark og
Skånetrafiken m.fl. har der derfor været gennemført et arbejde med at afdække
mulighederne for en forbedret trafikal løsning, herunder en ændret opsætning for
ID-kontrollen i Københavns Lufthavn.
DSB påbegyndte i begyndelsen af august 2016 et afdækningsarbejde sammen
med berørte interessenter for at afklare, om nogle af de identificerede løsninger
kan gennemføres i praksis. Løsningerne indebærer bl.a. afsætning, ID-kontrol og
påstigning i samme spor på perronen i lufthavnen. I den forbindelse skal en række
sikkerheds- og beredskabsmæssige forhold afklares, ligesom der skal tages højde
for effekten på passagerflowet i lufthavnen
Herefter følger en test- og analysefase, hvor løsningerne bliver afprøvet i praksis
både i og uden for myldretiden.
Efter test- og analysefasen udarbejder DSB et beslutningsoplæg, som evaluerer
erfaringerne fra fasen. På baggrund heraf indeholder oplægget en vurdering af,
hvorvidt og i givet fald hvornår en af løsningerne kan implementeres. Det skal
bemærkes, at der er en risiko for, at ingen af de identificerede løsninger vil være
implementerbare i praksis. Beslutningsoplægget forventes fremsendt til
Transport- og Bygningsministeriet i november 2016 med henblik på stillingtagen.
Ovenstående forudsætter en tæt og smidig koordination mellem de relevante
interessenter og Transport- og Bygningsministeriet.
Direktions-
sekretariatet
29. august 2016
DSB
Telegade 2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Direkte 24681010
[email protected]
www.dsb.dk