TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 362
Offentligt

REDEGØRELSE

Kommuner og regioners koordinerede kollektive trafik

Transport- og bygningsministeren har anmodet Trafikselskaberne i

Notat

31. maj 2016

Morten Brønnum Andersen

Danmark (TiD) om en redegørelse om administrationen af Flextrafik –

Telefon: 2320 6131

kommuner og regioners koordinerede kollektive trafik.

[email protected]

Redegørelsen har følgende struktur:

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning ................................................................................................ 3

Indledning ......................................................................................................... 6

Opstart af behovsstyret og koordineret kørsel.......................................... 6

Tendenser i kommunal og regional kollektiv trafik .................................... 7

Flextrafiks kørselsordninger ..................................................................... 8

Tilskud til kollektiv transport ................................................................... 12

1) Flextrafik: Opgørelse af omsætning, finansiering og turantal ..................... 14

Flextrafik opdelt efter tilladelsestype ...................................................... 17

View over tilladelsestyper hos Midttrafik................................................. 20

2) Udviklingen i brugen af Flexture i de seneste fem år .................................. 22

Hvem bruger Flextur? ............................................................................ 23

3) Udviklingen i trafikselskabernes omkostninger til Flexture ......................... 26

4) Indretning af rejseregler og takstsystemer for Flextur ................................ 28

Tilpasninger af Flextur-konceptet: .......................................................... 28

5) Andre oplysninger – herunder sammenhæng til taxitrafikken ..................... 30

Trafikselskaberne i Danmark • Gammel Køge Landevej 3 • 2500 Valby

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Er Flextrafik skyld i taxierhvervets tilbagegang? .................................... 31

Variable kørselsaftaler eller garanterede kontrakter ............................... 33

Mere om udkantsområder ...................................................................... 34

Om behovet for en modernisering af taxilovgivningen ........................... 34

Bilag 1 – Flextur hos de enkelte trafikselskaber ............................................. 36

Bilag 2 – Flextrafik opdelt efter tilladelsestype ................................................ 50

Bilag 3 – Vilkår og begrænsninger i brug af Flextur ........................................ 53

Side 2 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Sammenfatning

Den kommunale og regional kollektive trafik udvikler sig af to hovedspor:

1. Styrkelse af kollektiv trafik i byområder og strategiske regionale netværk.

2. Behovsstyret, koordineret kollektive trafik i ’tynde’ områder og på tidspunk-

ter, hvor der er meget lidt trafik.

Kommuner og regioners koordinerede kørsel – Flextrafik – havde sin opstart

tilbage i 1990erne. Formålet var at håndtere kollektiv trafik opgaver og visiterede

befordringsordninger for kommuner/amter på en økonomisk forsvarlig måde,

når en rutebunden løsning ville blive for dyr.

Kommuner og regioner sparer mange penge ved at koordinere kørslen via tra-

fikselskabernes Flextrafik. Det følger af statens 2013 økonomiaftale med Kom-

munernes Landsforening, at de kommunale befordringsordninger skal effektivi-

seres med 430 mio. kr. årligt frem mod 2017:

Aftale om kommunernes økonomi for 2013:

”[U]dgifterne til de kommunale be-

fordringsordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. år-

ligt” pga ”lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørslen kan til-

rettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne.”

Den koordinerede kørsel består af ’skal’ opgaverne siddende patientbefordring,

handicapkørsel og kommunal visiteret kørsel. Kørslerne kan yderligere koordi-

neres med den kommunale ’kan’ opgave Flextur.

Redegørelsen viser bl.a. at:



Brugen af Flextur er steget de senere år. Baggrunden er bl.a., at rationalise-

ringer af kørsler medfører overgang fra rutebaseret bustrafik til Flextur. Det

spiller ind, at praksis for visitation til kommunal visiteret kørsel strammes og

kendskabet til Flextur øges. Endvidere ser nogle kommuner Flextur som en

Side 3 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

serviceudvidelse, der skal bidrage til, at deres lokalområde er attraktivt at

bosætte sig i.



Langt hovedparten af brugerne af Flextur er ældre, der herved får bedre mu-

ligheder for at blive i eget hjem overalt i landet.

Trafikselskaberne tilpasser løbende den kommunale og regionale koordine-

rede kørsel mhp. at efterkomme efterspørgslen efter mobilitet under hensyn

til kommuner og regioners økonomi og udformningen af den øvrige kollektive

trafik.

Indvirkningen på taxibranchen har i foråret 2016 været i fokus i en række artikler

i Børsen, der stillede Flextrafik i et ensidigt negativt lys, og bl.a. overså at:



Taxibranchen er en væsentlig leverandør til kommuner og regioners koordi-

nerede kollektive trafik. Trafikselskaberne udbyder al kørslen, som små og

store vognmænd kan byde på.



Kommuner og regioner har – for at kunne leve op til forventninger om fort-

satte effektiviseringer – behov for en sund konkurrence, et tilstrækkeligt og

frit udbud af aktører samt fastholdelse af obligatorisk udbud af kørslen.



Taxierhvervets udfordringer primært bunder i en forældet lovgivning.

Trafikselskaberne er afhængige af gode rammevilkår for planlægning og udfø-

relse af kørsel og støtter en modernisering af taxilovgivningen, der kan bidrage

til sikring af et professionelt og stabilt taxierhverv, der mere fleksibelt end nu kan

optimere ressourceanvendelsen. Eneretsaftaler og lokale monopoler gavner

måske den enkelte vognmand, men ikke kommuner og regioners økonomi bl.a.

fordi, gevinsten ved koordinering mistes til skade for økonomien i ’skal’ kørsler

under Flextrafik-ordningen.

Taxibranchen har mulighed for at sammensætte kørslen, så den består af tradi-

tionel taxikørsel med mulighed for at byde ind på Flextrafik og Flextur. En mo-

dernisering af tilladelsessystemet via fx indførelse af en universaltilladelse er en

Side 4 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

vej til et mere fleksibelt system, hvor vognmændene i højere grad får mulighed

for at optimere anvendelsen af deres vognpark til gavn for samfundsøkonomien.

Side 5 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Indledning

De seks regionale trafikselskaber

administrerer den kollektive trafik i

deres område. Selskaberne er sat

i verden for at sammenfatte kom-

muner og regioners ønsker til

sammenhængende trafik for bor-

gerne. Trafikselskaberne er selv-

stændige selskaber med en besty-

relse sammensat af repræsentan-

ter for kommuner og regioner, hvil-

ket bidrager til at sikre lokal foran-

kring, legitimitet og relevans.

Trafikselskaberne skal varetage offentlig servicetrafik i form af rutekørsel, koor-

dinering og planlægning og har ansvaret for fastsættelse af takster og billette-

ringssystemer samt den individuelle handicapbefordring. Trafikselskaber kan

herudover efter aftale med kommuner/regioner varetage opgaver vedrørende

trafik, som myndigheden skal varetage efter anden lovgivning.

Omfanget af kollektiv trafik besluttes af kommuner og regioner i deres område.

Regionerne bestiller og betaler den regionale bustrafik samt for lokalbanerne og

kommunerne bestiller og betaler for den kommunale og lokale trafik. Staten bi-

drager til finansieringen via betaling for takstnedsættelser for særlige grupper,

herunder studerende, uddannelsessøgende unge og børn.

Opstart af behovsstyret og koordineret kørsel

Det følger af lov om trafikselskaber, at trafikselskaberne bl.a. har til opgave at

varetage individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. I den tid-

ligste handicap- og patientbefordring blev planlægning og trafikstyring håndteret

manuelt vha. lister over kunder og knappenåle på kort fra telefonbøger. Turene

Side 6 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

var ikke koordinerede og den offentligt betalte kørsel, der typisk blev udført af

både Falck, taxi- og busvognmænd, var vanskelig at få overblik over samt styre

økonomisk.

I takt med et stigende antal ture steg behovet for en mere systematisk løsning. I

1997 tog NT trafikplanlægningssystemet

Planet

i brug og i årene fremover bliver

kredsen af samarbejdspartnere større. Fra april 2012 er FlexDanmark, som blev

navnet på trafikselskabernes IT-leverandør, landsdækkende bortset fra Born-

holm. FlexDanmark er etableret som en forening. Trafikselskaberne deltager i

foreningen efter godkendelse af Statsforvaltningen.

Tendenser i kommunal og regional kollektiv trafik

Udviklingen i den kollektive transport er drevet af de senere års urbanisering

med koncentration af transportbehov i byer og et mere fragmenteret transport-

behov på landet.

Det har medført, at der i byområder og regionale hovednet er fokuseret på pro-

dukter tilpasset større passagerstrømme, som fx A, S, R og X-busser samt styr-

ket banedrift. I yderområder er fokus på at løfte det samlede transportbehov på

en økonomisk forsvarlig måde – bl.a. via Flextrafik, tilpasning af rutenet mv.

Trafikselskaberne har formået at omstille driften af den kollektive transport til et

stadigt mere differentieret transportbehov. Derved fremstår den kollektive trans-

port fortsat med et relevant og tidssvarende serviceniveau såvel i yder- som

byområder.

Udviklingen af Flextrafik og Flextur er trafikselskabernes måde at sikre sam-

menhæng mellem efterspørgsel og serviceudbud. Det er ikke et alternativ at

efterlade landområder uden kollektiv trafik.

Side 7 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

I takt med at passagergrundlaget på landet blev stadig mindre, var det vanske-

ligt at opretholde rutetrafik. Der opstod behov for fleksible transportformer, som

kunne binde de ’tynde’ områder og tidspunkter sammen. Flextur, der på Fyn

betegnes Telekørsel, blev en af løsningerne på denne udfordring. Mere eller

mindre tomme busser blev afløst af behovsstyret kollektiv trafik i form af mini-

busser, taxier mv., der bedre er tilpasset den lokale efterspørgsel. Kommunerne

sparer derfor penge ved at introducere Flextur.

Brugen af Flextur har efterfølgende udviklet sig, og ordningen tilpasses løbende.

Udfordringen er at efterkomme efterspørgslen efter mobilitet under hensyn til

kommuner og regioners økonomi, den lokale udformning af den øvrige kollek-

tive trafik samt en forventning om, at ordningen er simpel for brugerne at forstå

og benytte.

Langt hovedparten af brugerne er ældre medborgere, jf. afsnit 2. Flextur bidra-

ger til, at ældre kan blive boende længere i eget hjem. Til glæde for borgerne

samt ønsket om, at kunne bo alle steder i landet.

Flextrafiks kørselsordninger

Flextrafik koordinerer ture under forskellige kørselsordninger på tværs af kom-

muner og regioner i et planlægningssystem. IT-systemet finder den billigste

vogn, der imødekommer

borgerens behov, og koor-

dinerer turen med andre

ture. Vognene udnyttes

optimalt, der er reduceret

tomkørsel og kommuner

og regioner opnår stor-

driftsfordele.

Side 8 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Kørslen udføres af vognmænd med tilladelse til taxikørsel, OST eller EP

(bus),

som trafikselskaberne via årlige EU-udbud indgår aftaler med. Trafikselska-

berne står for al kontakt til vognmændene. Trafikselskabernes kontrakter med

mange forskellige vognmænd/taxa giver en stor forsyningssikkerhed. Der kan

altid findes en egnet vogn til opgaven blandt de ca. 7.000 vogne tilknyttet Flext-

rafik.

Flextrafik består af flere forskellige kørselsordninger. Nogle

skal

kommuner og

regioner tilbyde, mens kommunerne

kan

tilbyde Flextur. Når kørslen planlæg-

ges kan der medtages passagerer på tværs af Flextrafiks kørselsordninger:

Figur 1: Flextrafiks kørselsordninger

Siddende

patientbefordring

•Til behandling/

undersøgelse på

sygehus

•Visiteres af

regionen

•Skal-opgave for

regioner

Handicapkørsel

•Fritidskørsel for

bevægelses-

hæmmede

•Visiteres af

kommunen

•Egenbetaling

•Skal-opgave for

kommuner

Komm. visiteret

kørsel

•Fx til læge eller

speciallæge

•Visiteres af

kommunen

•Skal-opgave for

kommuner

Flextur

•For alle borgere -

uden visitation

•Egenbetaling

•Kan-opgave for

kommuner

73 ud af landets 98 kommuner tilbyder Flextur, hvor borgeren transporteres

uden visitation. Flextur er åben for alle, på samme måde som den øvrige kol-

lektive trafik, i og mellem de kommuner, som tilbyder Flextur.

Det er unikt for Flextrafik, at forskellige borgere, der benytter forskellige kørsels-

ordninger, der har hver sit serviceniveau og betaler, kan transporteres i den

samme vogn. Flextrafiks planlægningssystem sørger for, at borgeren altid får

det politisk besluttede serviceniveau for den enkelte kørselsordning. Den

Med tilladelse til Offentlig Service Trafik (OST) og Erhvervsmæssig Personbefordring (EP) må

køretøjet udelukkende anvendes til alm. rutekørsel for et regionalt trafikselskab. Tilladelser ud-

stedes af Trafik- og Byggestyrelsen og kræver, at man opfylder krav om faglige kvalifikationer,

økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik.

Side 9 af 53

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

samme person kan køre til lægen som kommunal visiteret borger om morgenen,

som patient til sygehuset om eftermiddagen og som Flextur-kunde i biografen

om aftenen. Nogle borgere må ud på en omvej, da vognen skal hente andre

passagerer.

Potentialet for at realisere stordriftsfordele via

koordinering af kørslen beskrives i Deloittes

rapport for Finansministeriet, der opsumme-

res i boksen nedenfor. Rapportens konklusio-

ner indgik i statens aftale med KL om kommu-

nernes økonomi for 2013 hvoraf det fremgår,

at ”udgifterne til de kommunale befordrings-

ordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt” pga

”lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørslen kan tilrettelæg-

ges og planlægges bedre i trafikselskaberne.”

Det bemærkes, at der fortsat er mange kørselsordninger, der varetages af kom-

muner og regioner, og hvor der således ikke finder en koordinering af kørslen

sted i regi af trafikselskabernes Flextrafik. Fx besluttede Region Hovedstaden i

efteråret 2011 en blandingsmodel, hvor hovedparten af patientkørslen fortsat

udbydes af regionen selv. Individuel handicapbefordring er den eneste befor-

dringsordning, som trafikselskaberne

skal

varetage for kommunerne. Alle øvrige

befordringsordninger

kan

trafikselskaberne efter aftale varetage for regioner og

kommuner. Indeværende redegørelse afgrænser sig til den koordinerede kørsel

via trafikselskaberne. Der findes ikke aktuelle data for omfang af den øvrige

kørsel.

Boks 1: Deloitte-rapport for Finansministeriet om kørselsordninger

Af VK-regeringens afbureaukratiseringsplan

Mere tid til velfærd

og finanslovsaftalen for

2010 fremgår det, at der skal ske en samordning og forenkling af reglerne om befor-

dring på tværs af forskellige lovgivninger. Deloitte blev sat til at gennemføre en kort-

lægning og analyse af befordringsordninger, og kom bl.a. frem til følgende:

Side 10 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark



Samlet set havde kommuner, regioner og a-kasser befordringsudgifter på knap 3,9

mia. kr. i 2009.

Regioner, kommuner og a-kasser anvendte tilsammen knap 300 mio. kr. på at ad-

ministrere befordringsordningerne.

Særligt for kommunerne gælder det, at de generelt har et ufuldstændigt overblik

over ressourceforbruget og begrænset styringsfokus på tværs af befordringsord-

ninger.



Det manglende styringsoverblik skal ses i sammenhæng med, at befordring ofte

betragtes som en periferiydelse, der ydes i tilknytning til en (dyrere) kommunal ser-

viceydelse.



Undersøgelsen viser, at trafikselskaberne gennemsnitligt betaler lavere priser per

vognminut inden for alle fem områder

, end når regioner og kommuner selv vareta-

ger de pågældende befordringsordninger. Således er priserne per vognminut mel-

lem 9 og 63 procent højere i de egenstyrede kommuner/regioner, end når trafiksel-

skaber varetager kørsel inden for de fem særligt analyserede befordringsordninger.



Den væsentligste forklaring vurderes at være den systematiske konkurrenceudsæt-

telse, herunder store fællesudbud på tværs af områder, der antageligt giver vogn-

mændene større sikkerhed for en høj kapacitetsudnyttelse. Vognmænd byder tilsy-

neladende ind med relativt lave priser, når trafikselskaber udbyder kørsel, blandt

andet fordi konkurrencen er stærkere, og lavere priser alt andet lige medfører tilde-

ling af flere ture.



Såfremt alle kommuner realiserede kørselspriser svarende til niveauet i trafiksel-

skaberne, ville det svare til en besparelse på cirka 360 mio. kr. for de fire analyse-

rede kommunale ordninger. Hvis resultaterne udstrækkes til en række beslægtede

ordninger, der ikke har været omfattet af den supplerende undersøgelse, kan der

skønnes et potentiale i kommunerne på cirka 430 mio. kr.

En case om patientbefordring i Region Syddanmark viser potentialet ved koor-

dinering:

Analysen omfatter siddende patientbefordring, læge- og speciallægekørsel, skolekørsel, spe-

cialundervisningskørsel og rutekørsel for voksne handicappede.

Side 11 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Boks 2: Case: Patientbefordring i Region Syddanmark

Sydtrafik og FynBus overtog i 2012 ansvaret for den siddende patientbefordring. Indtil

da lå kørslen hos Sydjysk Befordring og Taxa Fyn. En sammenligning af forbruget i

2011 med 2012 viser:



10 pct. færre personer blev befordret bl.a. pga. en skærpelse af visitationskriteri-

erne. Det medførte besparelser på 13,7 mio. kr.

Den realiserede besparelse i 2012 var på 35,2 mio. kr.

21,5 mio. kr. heraf kan tilskrives ’Flextrafik-effekten’, der har at gøre med bedre

muligheder for konkurrenceudsættelse, samkørsel og koordinering.

Der er variation i udformningen af Flextur hos de enkelte trafikselskaber. For en

nærmere beskrivelse se bilag 1.

Tilskud til kollektiv transport

Kollektiv transport – herunder Flextur – er et velfærdsgode, og tilskud hertil er

udtryk for en politisk beslutning om, at folk skal have mulighed for at kunne

transportere sig. Tilskud til kollektiv transport bidrager til at gøre hele landet be-

boeligt samt alle alders- og samfundsgrupper mobile. Ud over sociale og forde-

lingsmæssige aspekter begrunder også muligheden for at mindsket trængsel

og miljøforurening tilskud.

Trafikselskaberne finansieres via tilskud fra kommuner og regioner samt passa-

gerindtægter. De Økonomiske Råd opgør i rapporten Økonomi og Miljø 2014

støtten fra stat, regioner og kommuner til bus- og togdrift til ca. 8,5 mia. kr.,

hvoraf 4,19 mia. kr. gik til statslig jernbane, 3,89 mia. kr. til bus og 0,4 mia. kr. til

privatbaner, jf. figur 2:

Alle omkostninger og bidrag til trafikselskaberne er indregnet. Kørselsmønstret, dvs. rejsernes

geografiske placering, gennemsnitslængde mv. samt serviceniveauet over for borgerne er uæn-

dret.

Side 12 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 2: Støtte til bus- og togdrift

Mia. 2012-kr.

Statslig jernbane

Privatbaner

Bus

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Kilde: De Økonomiske Råd, Økonomi og Miljø 2014

Note: Væksten i tilskuddet til bus har at gøre med, at trafikselskaberne har haft en række mer-

udgifter på grund af ændret lovgivning. Kommuner og regioner er blevet kompenseret for disse

ændringer med ca. 910 mio. kr., jf. Trafikstyrelsen,

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Han-

dicapkørsel – Regnskab 2011,

s. 5

Passagerfinansieringsgraden er i gennemsnit omkring 50 pct. af driftsomkost-

ningerne. I 2012 var passagerindtægterne 9,6 mia. kr.

De Økonomiske Råd (2014),

Økonomi og Miljø 2014,

s.202ff

Side 13 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

1) Flextrafik: Opgørelse af omsætning, finansiering og turantal

I det følgende præsenteres udviklingen af Flextrafik og Flextur. Brugen af Flex-

trafik har været støt stigende. Trafikken, der tidligere blev udført dyrt og ukoor-

dineret gennem kommuner og region, koordineres nu i stigende omfang, jf. Af-

tale om kommunernes økonomi for 2013.

Væksten af Flextrafik dækker næppe over, at trafikmængden er øget – snarere

tværtimod. Der er sket en ændring i måden, hvorpå kørslen udbydes, afvikles

og koordineres. I modsætning til tidligere er det nu muligt at have et samlet

overblik over de koordinerede kørslers omfang og økonomiske vægt.

Brugen af Flextrafik har været støt stigende i perioden 2011 til 2015:



Det samlede antal rejser via Flextrafik er steget med 61,5 pct. fra 3,3 mio. i

2011 til 5,3 mio. i 2015.

Bruttoomkostninger er steget med 55,0 pct. fra 695 mio. kr. til 1,1 mia. kr.

Egenbetalingen er øget med 68,2 pct. fra 43 til 73 mio. kr.

Antallet af kommuner, der tilbyder Flextur, er steget – for Movia fra 19 kom-

muner i 2011 til 33 i 2015.

Tabel 1: Flextrafik: Bruttoomkostninger, egenbetaling og rejser i alt

Bruttoomkostninger

2011

2012

2013

2014

2015

695.983.518

842.838.666

958.192.516

1.072.065.170

1.078.623.164

Egenbetaling

43.359.568

52.170.518

58.772.229

66.400.651

72.949.753

Rejser i alt

3.300.854

4.005.281

4.586.336

5.181.543

5.329.739

I den følgende tabel 2 er kørslerne opdelt efter type af kørsel – hhv. Flextur,

handicapkørsel, kommunal visiteret kørsel samt patientbefordring.

Side 14 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Tabel 2: Flextrafik opdelt efter typer af kørsel

År

Rejsetype

Flextur

Handicap

2011 Komm.visiteret

Patientbefordring

I alt

Flextur

Handicap

2012 Komm.visiteret

Patientbefordring

I alt

Flextur

Handicap

2013 Komm.visiteret

Patientbefordring

I alt

Flextur

Handicap

2014 Komm.visiteret

Patientbefordring

I alt

Flextur

Handicap

2015 Komm.visiteret

Patientbefordring

I alt

Sum

Brutto omkostninger

25.825.846

183.927.490

204.623.264

281.606.918

695.983.518

36.092.898

202.422.058

223.118.488

381.205.221

842.838.666

50.971.646

205.710.675

229.392.829

472.117.367

958.192.516

76.881.328

209.686.560

290.595.512

494.901.771

1.072.065.170

98.800.744

210.571.454

271.938.756

497.312.210

1.078.623.164

4.647.703.034

Egenbetaling

10.486.139

32.799.330

74.099

43.359.568

12.779.939

39.101.702

288.716

161

52.170.518

16.944.936

41.565.154

262.103

58.772.229

23.658.230

42.152.336

589.943

142

66.400.651

30.399.256

42.028.974

521.445

72.949.753

293.652.719

Antal rejser

228.306

617.483

1.558.109

896.956

3.300.854

295.811

786.013

1.650.607

1.272.850

4.005.281

432.003

821.719

1.706.704

1.625.910

4.586.336

599.930

835.166

2.046.412

1.700.035

5.181.543

759.373

846.736

1.999.027

1.724.603

5.329.739

22.403.753

Side 15 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

De højeste bruttoomkostninger stammer fra patientbefordringen (knap �½ mia.

kr. i 2015). Herefter følger kommunalt visiterede kørsel (272 mio. kr.), handicap-

befordring (211 mio. kr.) samt Flextur (99 mio. kr.). Udviklingen i bruttoomkost-

ninger fremgår af figur 3:

Figur 3: Bruttoomkostninger i mio. kr.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Flextur

2011

Handicap

2012

2013

Komm.visiteret

2014

2015

Patientbefordring

Væksten i Flextur har bl.a. at gøre med, at stadig flere kommuner tilslutter sig

ordningen, en række kommuner sparer på bustrafikken, skruer ned for de visi-

terede kørsler og henviser borgerne til selv at klare transport til genoptræning

mm ved hjælp af Flextur. Endvidere betyder øget kendskab til ordningen at flere

benytter den. Væksten i patientbefordring har at gøre med, at flere regioner er

blevet omfattet af ordningen – således blev Region Syddanmark en del af ord-

ningen den 1. maj 2012.

Den største del af egenbetalingen stammer fra handicapbefordring med 42 mio.

kr., jf. figur 4 Egenbetalingen for Flextur er på med 30 mio. kr. svarende til en

egenbetaling på 30,8 pct.

Side 16 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 4: Egenbetaling i mio. kr.

Flextur

Handicap

2011

2012

2013

Komm.visiteret

2014

2015

Patientbefordring

Målt på antal af rejser er kommunal visiteret kørsel med knap 2 mio. kørsler i

2015 den største ordning. Herefter følger patientbefordring (1,7 mio.), handicap-

befordring (847.000) og Flextur (759.000), jf. figur 5.

Figur 5: Antal rejser

2000000

1800000

1600000

1400000

1200000

1000000

800000

600000

400000

200000

Flextur

2011

Handicap

2012

2013

Komm.visiteret

2014

2015

Patientbefordring

Flextrafik opdelt efter tilladelsestype

Trafikselskaberne har som udgangspunkt ikke mulighed for at levere detalje-

rede oplysninger om Flextrafik opdelt efter tilladelsestype. Baggrunden er, at

Side 17 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

tilladelsestypen ikke har betydning for planlægning og drift, der er reguleret af

trafikselskabernes udbudsmaterialer og kontrakter.

Trafikselskaberne har derfor ikke etableret systemer til at registrere og vedlige-

holde specifikke oplysninger om tilladelsestype for de enkelte biler. Det har dog

vist sig muligt at hente data fra Midttrafik for de seneste fem år, hvilket præsen-

teres i det følgende. For uddybende information henvises til bilag 2.

Det er dog nødvendigt at tage et par forbehold for data fra Midttrafik. Baggrun-

den er, at vognmandens tilladelse til en specifik vogn nok fortæller hvordan den

er indregistreret, men ikke nødvendigvis hvilken kørsel, der udføres. En vogn-

mand, som tidligere alene har haft tilladelser til taxikørsel, kan vælge at lade en

del af vognene køre på OST tilladelser. Derved kan han byde selvstændigt hos

trafikselskabet og skal ikke betale for taxameter og tilslutning til en taxicentral.

Til gengæld kan vognen alene anvendes til kørsel for trafikselskabet. I disse

blandede forretninger kan det være umuligt at afgøre, om det er en taxiforretning

med OST-vogne eller en OST-baseret vognmand med taxitilladelser. Movia har

fx kontrakt med vognmanden Vig Taxi, men virksomheden har ikke en eneste

taxitilladelse i kontrakt med Movia.

NT har udarbejdet figur 6 over tilladelsestyper fordelt på vognmandsvirksomhe-

der:

Side 18 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 6: Tilladelsestyper fordelt på vognmandstyper hos NT

Heraf fremgår, at kun knap 1/3 af vognmændene er rene bus- eller taxavirksom-

heder. En stor del har flere tilladelsestyper hvilket afspejler, at en moderne vogn-

mandsvirksomhed skal være fleksibel og råde over en vognpark, der kan op-

fylde mange forskellige behov.

Boks 3 behandler spørgsmålet om tilladelsestyper nærmere:

Boks 3: Nærmere om tilladelsestyper

Flextrafik udføres stort set kun i mindre busser og vogne med plads til 4-16 personer.

Lovgivningen kræver, at kørslen baseres på en tilladelse, og de typiske i dag er taxi-,

OST- eller bustilladelse. Tilladelsestyperne regulerer bl.a. størrelsen på vognene. Fx

må en vogn, der kører på taxi- eller OST-tilladelse, ikke medtage mere end 9 personer.

En vogn på bustilladelse må ikke transportere mindre end 5 personer, hvis der ikke

medtages kørestole – med mindre der er tale om almindelig rutekørsel.

Via kørselskoordinering planlægges og udføres kørslen i vogne, der samtidigt kan

transportere flere personer. Vognstørrelsen har betydning for koordineringen. En del af

kørslen, som trafikselskaberne varetager, er i stadigt højere grad rutelignende kørsel

med grupper af børn og unge til specialinstitutioner. Kørslen udføres ofte af store bus-

ser med plads til mange passagerer og kørestole. Kravet om størrelse til denne kørsel

Side 19 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

betyder, at kørslen i stigende grad ikke kan udføres via taxitilladelse. Endvidere er vur-

deringen, at taxavogne i begrænset omfang er indrettet, så de opfylder kommunernes

krav til køretøjerne for befordring af kørestole.

En del af udviklingen kan forklares ved, at meget af kørslen, der nu afvikles som flex-

trafik, tidligere blev udført af vognmænd med EP- eller bustilladelse. Når kørslen gen-

udbydes gennem trafikselskaberne byder de samme vognmænd ind på kørslen, hvor-

for der i stigende grad opstår andre tilladelsestyper end taxitilladelser.

Der er også en strukturel forklaringer på, hvorfor der er flere tilladelsestyper i Flextra-

fikken. Udviklingen i taxabranchen betyder, at meget af taxakørslen findes i større by-

områder. Derfor spiller det også ind af særligt entreprenører på landet i stigende grad

udskifter deres tilladelsestyper fra taxi til OST.

Trafik- og Byggestyrelsen har informationen om fordelingen af tilladelsestyper pr. vogn-

mand/taxi-central, og styrelsen vil bedst kunne beskrive udviklingen af bus-, OST- og

taxitilladelser.

View over tilladelsestyper hos Midttrafik

Det fremgår af figur 7 og 8, at der hos Midttrafik i perioden 2011 har været en

udvikling i retning af, at kørsel af Flextrafik efter taxatilladelse er gået fra at ud-

gøre godt 70 pct. af bruttoomkostningerne til i 2015 at stå for mellem godt 30 til

godt 50 pct. af bruttoomkostningerne.

Side 20 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 7: Flextrafik efter tilladelsestype, Midttrafik, 2011

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Flextur

Bus

Handicap

Komm.visiteret

OST

Taxa

Patientbefordring

Mangler statistikgruppe

Note: Se bilag 2 for baggrundsinformation

Figur 8: Flextrafik efter tilladelsestype, Midttrafik, 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Flextur

Bus

Handicap

Komm.visiteret

OST

Taxa

Patientbefordring

Mangler statistikgruppe

Data fra Midttrafik vedrørende kørsel efter tilladelsestyper fremgår af bilag 2.

Side 21 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

2) Udviklingen i brugen af Flexture i de seneste fem år

Udviklingen i brugen af Flexture i de seneste fem år har været forskelligartet

rundt i landet, jf. tabel 3.

Tabel 3: Antal af Flexture

FynBus*

2011

2012

2013

2014

2015

24.784

71.498

94.308

125.910

Midttrafik

43.240

87.657

98.191

100.028

115.107

Movia

64.990

71.671

136.169

259.160

346.484

115.030

103.754

108.568

99.788

89.751

Sydtrafik

6.589

9.634

18.437

47.613

82.921

* FynBus har ikke Flextur, men en lignende løsning i telekørsel, der ovenfor er data for.

Flextur blev på et tidligt tidspunkt udrullet i NTs område, og ordningen har i pe-

rioden fra 2011 til 2015 oplevet et fald på 22 pct. I de øvrige trafikselskaber har

der været en vækst i brug af ordningen.

I Movia har der været et stort spring i antallet af kommuner, som tilbyder Flextur,

jf. figur 9. I 2011 tilbød de mørkeblå kommuner (19 stk.) Flexture, mens ordnin-

gen i 2015 omfatter de orange og grønne kommuner (33 stk.).

Figur 9: Vækst i antal kommuner med Flextur

Side 22 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Som andel af Flextrafik er Flexturene gået fra at fylde 6,8 til 14,2 pct, jf. tabel 4.

Tabel 4: Flexturs andele af Flextrafik

Antal Flexture

2011

2012

2013

2014

2015

229.849

297.500

432.863

600.897

760.173

Andel af samlet Flextrafik

6,8 pct.

7,3 pct.

9,4 pct.

11,5 pct.

14,2 pct.

Der er ikke én faktor, der kan forklare væksten i Flextur-ordningen, men flere

faktorer må i spil – bl.a. de følgende:



Kommuner nedlægger busruter og tilbyder Flextur som alternativ.

Visiteringen til kommunale ordninger er strammet op, og flere borgere hen-

vises nu til Flextur.

Kendskabet til ordningen er øget.

Hvem bruger Flextur?

Brugerundersøgelser fra Movia viser, at pensionister udgør langt størstedelen

af kunderne i Flextur, jf. figur 10, der viser, at 59 pct. af brugerne er 70 eller

derover.

Der er tale om en kumuleret opgørelse for perioden 2010-15. Megafon har udført telefonun-

dersøgelser, hvor brugere af Flextur er spurgt om deres brug af Flextur. I den forbindelse er

kundens alder noteret. Kundeundersøgelsen gennemføres årligt i samarbejde med Danske

Handicaporganisationer er tilgængelig på Movias hjemmeside.

Side 23 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 10: Aldersfordeling af brugere af Flextur hos Movia

30%

25%

20%

15%

10%

49 år eller 50 til 59 år 60 til 69 år 70 til 79 år 80 til 89 år 90 år eller Ønsker ikke

derunder

derover at oplyse

Kilde: Brugerundersøgelse fra Movia foretaget af Megafon.

Nedenfor er opdelingen på alder for brugerne af Flextur sammenholdt med al-

dersgruppens andel af den samlede befolkning.

Figur 11: Andel af brugere af Flextur og aldersgruppens andel af befolkningen

0-49

50-59

60-69

Andel Flextur

70-79

Andel befolkning

80-89

90-

Kilde: Brugerundersøgelse fra Movia foretaget af Megafon samt data fra Danmarks Statistik,

Statistikbanken.

Side 24 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Der er således ikke tale om, at et repræsentativt udsnit af befolkningen benytter

Flextur.

Side 25 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

3) Udviklingen i trafikselskabernes omkostninger til Flexture

De regionale forskelle i udviklingen i brugen af Flexture afspejler sig i de relate-

rede omkostninger, der har udviklet sig på følgende måde, jf. tabel 5:



Bruttoomkostninger: Fra 26, 5 mio. kr. til 99,2 mio. kr.

Nettoomkostninger: Fra 16,0 mio. kr. til 68,8 mio. kr.

Tabel 5: Udgifter til Flextur opdelt pr. trafikselskab.

Antal rejser

FynBus*

FynBus

Midttrafik

Movia

Sydtrafik

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

24784

71498

94308

125910

43240

87657

98191

100028

115107

64990

71671

136169

259160

346484

115030

103754

108568

99788

89751

6589

9634

18437

47613

82921

Bruttoomkostninger Egenbetaling Netto omkostninger

3.191.903

8.557.584

11.801.350

16.091.244

5.026.182

9.649.730

10.229.492

10.953.193

12.999.686

9.003.677

11.068.458

18.326.462

34.847.010

44.889.469

11.832.920

11.930.823

12.517.836

14.517.276

15.519.793

659.570

876.130

1.925.039

5.411.796

9.700.759

494.254

1.067.876

1.421.613

2.138.085

1.756.112

3.359.399

4.578.639

5.138.959

5.899.080

3.185.943

3.702.865

5.653.518

10.042.076

13.594.661

5.255.486

4.796.748

4.751.005

4.784.676

4.588.910

288.598

426.673

893.898

2.270.906

4.178.520

2.697.649

7.489.708

10.379.737

13.953.159

3.270.070

6.290.331

5.650.853

5.814.234

7.100.606

5.817.734

7.365.593

12.672.944

24.804.934

31.294.808

6.577.434

7.134.075

7.766.831

9.732.600

10.930.883

370.972

449.457

1.031.141

3.140.890

5.522.239

* Fynbus benytter ikke flexture men har telekørsel, som data i tabellen vedrører.

Side 26 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Note: Der er tale om et centralt dataudtræk fra FlexDanmark, og der kan evt. forekomme mindre

variationer i forhold til trafikselskabernes egne opgørelser.

Det oprindelige formål med Flextur – at erstatte bustrafik med begrænset pas-

sagergrundlag med billigere adressebaseret behovsstyret trafik – er fortsat gen-

nem årene. Dertil kommer, at Flextur for nogle kommuner er et nyt redskab til

udvidelse af den kollektive trafik, for kommuner der ønsker at skabe bedre mu-

ligheder for borgernes mobilitet.

Boks 4: Eksempel fra Sønderborg – omlægning af bustrafik

Et eksempel på Flextur som både erstatning og supplement til den traditionelle rutedrift

er Sønderborg Kommunes omlægning af den kollektive trafik i 2013. Stort set al bus-

betjening efter kl.19 på hverdage og efter kl. 15 i weekender/helligdage blev nedlagt.

Til gengæld blev Flextur indført i hele kommunen i tidsrummet kl. 6-24. Den årlige net-

tobesparelse for kommunen lød på 1,3 mio. kr.

Boks 5: Eksempel fra Brøndby Kommune – fra servicebus til Flextur

Brøndby Kommune nedlagde en dyr og kun lidt benyttet servicebus, og indførte i stedet

Flextur. Halvdelen af de frigjorte penge blev brugt til at opgradere det resterende busnet

og den anden halvdel blev anvendt til Flextur.

Yderligere valgte kommunen at ændre deres visitationspraksis på genoptræningsom-

rådet, så i stedet for at visitere borgeren til kørsel, henviser de nu til Flextur. Det har en

række fordele: Borgeren bliver selvhjulpen, kommunen sparer en administrativ arbejds-

gang og der kommer brugerbetaling på befordringen. Kommunen sparer i dag 19 kr.

per genoptræningstur i forhold til tidligere visitationspraksis.

Side 27 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

4) Indretning af rejseregler og takstsystemer for Flextur

Trafikselskabernes indretning af rejseregler mv. for Flextur fremgår i detaljer i

bilag 3, men her skal fremhæves en række fællestræk



Flextur er dyrere end øvrig kollektiv transport, men billigere end taxi

Der køres ikke døgnet rundt, men fra kl. 6 om morgenen til kl. 23 eller 24

Betaling af høj takst ved kryds af kommune/regionsgrænser

Mulighed for begrænsninger af Flextur i byområder ved brug af højere takst.

Flextur skal bestilles mindst to timer forud for afgang.

Det er som nævnt frivilligt, om kommuner ønsker at tilbyde Flextur. For flertallet

af kommuner, der er en del af ordningen, kan to primære værktøjer bringes i

anvendelse, hvis udgifter stiger hurtigere end ventet:



Betjeningsområderne kan tilpasses

Taksterne kan hæves.

Tilpasninger af Flextur-konceptet

Den enkelte kommune, der vælger at tilbyde borgerne støttet Flextur, beslutter

serviceniveau og takst inden for de rammer, der gives af trafikselskabets kon-

cept for Flextur.

Systemet giver de største stordriftsfordele når kommunerne benytter fælles løs-

ninger, hvor serviceniveau og rejseregler er fælles. Mange lokale løsninger for-

ringer stordriftsfordelene, øger administrationsudgiften og gør det sværere at

kommunikere Flextur til brugerne.

Et stoppestedsforsøg i Næstved, hvor der ikke længere køres adressebaseret,

har fx vist, at denne variant af Flextur ikke fungerer godt sammen med kommu-

nens visiterede kørsler. Det er fx ikke muligt at flytte borgerne over i Flextur med

brugerbetaling, hvis Flextur ikke er adressebaseret.

Som det fremgår af bilag 1 adskiller ordningen hos FynBus sig fra de øvrige selskaber.

Side 28 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

I takt med, at markedet udvikler sig og kendskabet til ordningen øges, kan der

vise sig behov for tilpasninger. Nedenstående tabel giver et overblik over tilpas-

ninger af Flextur-konceptet:

Tabel 6: Tilpasninger af Flextur-konceptet

Selskab

BAT

FynBus

Midttrafik

Tilpasninger i anvendelse

Har ikke Flextrafik

Har pt ingen planer om, at ændre i telekørsels konceptet

Blev ultimo april drøftet i repræsentantskabet, hvor der var opbakning

til, at bestyrelsen arbejder videre med en forenkling af flextur-produktet.

Tidsplan forligger pt. ikke

Ændring i pris

Movia



Stoppestedsforsøg i Næstved:

Begrænsning af Flextur i by-

område, hvor der ikke køres

adressebaseret

Antal

flexture reduceret med 70 pct.

i 2015.



Der kan ikke køres internt i

Ringsted by.



Der lukkes for kørsel til Kbh

Lufthavn

Flextur og et nyt koncept FlexPlus,

evalueres og drøftes pt.

Ingen planer om begrænsninger i

anvendelse, se dog næste.



Grundtakst hævet fra 24 til 36

kr. for at undgå korte byture

Dyrere lange ture fra 2017:

Der betales 36 kr. for de første

10 km, 6 kr. for hver af de ef-

terfølgende op til 20 km og 12

kr. pr. km herefter

Mulighed for forsøg med dob-

belttakst i byer frem til medio

2018

NT har allerede en høj takst for

kommune-overskridende rej-

ser.

NT har allerede indført byom-

råder med høj takst

Sydtrafik

Har ingen aktuelle planer om ændringer

NT vil diskutere, hvordan produktporteføljen skal justeres og kalibreres i forhold til mulige nye

produkter samt Flextur.

Side 29 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

5) Andre oplysninger – herunder sammenhæng til taxitrafikken

Udviklingen af behovsstyret, koordineret kollektiv trafik er ikke et fænomen, der

er afgrænset til Danmark. Internationalt er benævnelsen

Demand Responsive

Transport,

og i notatet “The

international map of large scale Demand Respon-

sive Transport (DRT)”

fra den internationale organisation for kollektiv transport,

UITP, omtales den danske model som ’a

very good example how to organize

DRT for best coordination.’

Den i redegørelsen præsenterede udvikling og fremvækst af den koordinerede

kollektive trafik har medført en række ønskede ændringer – bl.a. de følgende:

Tabel 7: Situationen nu og før koordinering af trafikken

Situationen nu

Situationen før

Synlighed om omkostningerne forbundet Udgift til transport blev konteret som en

med kørslen samt mulighed for doku- del af den aktivitet, der blev kørt til, og

mentation heraf.

opmærksomheden

på

omfanget

penge brugt til transport var begrænset.

Serviceniveau og produkt fastsættes po- Serviceniveau og produkt var i højere

litisk og der sker ensretning af service til grad op til vognmanden.

politisk fastsat niveau.

Større opmærksomhed på visitationskri- Stor variation i tolkning af visitationskrite-

terier.

Øget konkurrence via udbud af kørsel.

rier.

Tildeling af kørsel skete typisk til lokale

vognmænd.

Effektiv kørselsafvikling via IT-baseret Begrænset eller ingen koordinering – én

planlægning og koordinering på tværs af person i én taxi.

kørselsordninger og forvaltninger.

Udviklingen og fremvæksten af den koordinerede kollektive trafik har medført

tilstræbte ændringer på samfundsniveau. Koncentrerede interesser kan have

Side 30 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

incitament til at ønske sig tilbage til situationen før den sorte boks i form af kom-

munal og regional kørsel blev åbnet og konkurrenceudsat. Et eksempel er taxi-

branchens ønske om eneretsaftaler.

Er Flextrafik skyld i taxierhvervets tilbagegang?

Kommuner og regioners koordinerede kollektive trafik – og i særdeleshed Flex-

tur – har været genstand for intens opmærksomhed i Børsen. En række artikler

gav indtryk af, at det er enten taxi eller Flextur. I stedet er der tale om både og,

og nedenfor nuanceres Børsens artikelserie:

Boks 6: Børsens artikelserie om koordineret kørsel

Flextrafik

Uber’:

•

≠

‘kommunalt Flextrafik ≠ taxi

•

chauffører •

hånd – typisk 2 timer før

Flexture er ikke gade-

ture – kører typisk mel-

lem kl. 6-23

•

Flextrafik ≠ prisdump

Offentligt

indkøbs-

Skal bestilles på for- •

Flextrafik køres af ud-

dannede

og koordineringsfæl-

lesskab

sikrer

med erhvervskørekort i

vogne indregistreret til

erhvervsmæssig kørsel

•

Leverandører skal have

en taxi-, bus- eller OST-

tilladelse for at byde,

som bl.a. omfatter lov- •

givningsmæssige

mindstekrav til løn- og

arbejdsvilkår

mere effektiv brug af

offentlige midler

Leverandører

skal

Planlægning og afhent- •

ning i interval, mulig

omvejskørsel samt an-

dre passagerer i bilen

Taxivognmand

kan

have en taxi-, bus-

eller OST-tilladelse

for at byde, som bl.a.

omfatter lovgivnings-

mæssige

mindste-

vælge at byde ind på

kørslen

krav til løn- og ar-

bejdsvilkår

Side 31 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Taxierhvervet har haft en tilbagegang, men er fortsat en stor leverandør til tra-

fikselskabernes Flextrafik.

Trafikselskabernes kundeundersøgelser viser, at ca. 25-30 pct. af Flextur-kun-

der ville have overvejet at tage en taxi. Resten ville ikke – og dem kan taxier

byde ind på og køre. Flextrafik giver således potentielt et større marked for ta-

xier. Nok afgiver taxierne max 25-30 pct. af turene til Flextrafik, men til gengæld

får de adgang til de 70-75 pct., der ikke ville have taget en taxi.

Deloitte’s undersøgelse af øko-

nomien i taxivognmandsbran-

chen fra november 2015

viser

ingen klar sammenhæng mellem

en kommunes andel af offentlig

kørsel, der varetages af flextra-

fik, og taxiernes omsætning i den

enkelte kommune.

Nogle taxiselskaber vælger at

blive en aktiv del af Flextrafikken.

Det følgende er uddrag fra en arti-

kel fra Dantaxi’s medlemsblad:

”En

kunde er en kunde, og at du

kommer til at få den allerbedste

økonomi i din taxi, hvis du sørger

for at fylde den op så meget tid, du

overhovedet kan komme til. Dér

tæller alle kunder”.

www.trm.dk/~/media/files/publication/2015/rapport-om-oekonomi-i-taxibranchen-final.pdf

Side 32 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Taxibranchen har alt andet lige mulighed for at profitere på, at kørsel med bus-

ser omlægges til kørsel med taxier og mindre vogne, som taxiselskaber har mu-

lighed for at byde ind på.

I forbindelse med at markedet er åbnet og kørslen er blevet konkurrenceudsat,

må vognmændenes timepris alt andet lige forventes at være lavere, end ved

den hidtidige taxikørsel. Flextrafikken fungerer ved, at vognmændene selv fast-

sætter deres timepris ved udbudsrunder og således har mulighed for en ret flek-

sibel tilrettelæggelse af deres kørsel. Leverandørerne skal i den forbindelse

overholde de lovgivningsmæssige krav til løn- og arbejdsvilkår.

Variable kørselsaftaler eller garanterede kontrakter

Via Flextrafik får vognmænd mulighed for at indgå variable kørselsaftaler eller

indgå garanterede kontrakter. Variable kørselsaftaler giver vognmanden mulig-

hed for at kombinere egne kørselsaftaler med Flextrafik. Eks: En taxa i Kalund-

borg får en taxatur til København. Chaufføren kan melde ankomsttidspunktet til

Flextrafik og er der kørsel i området, kan der køres videre for Flextrafik, når

taxakunden er sat af, i stedet for at køre tom retur.

Det er vognmanden, der bestemmer hvilke dage, tidspunkter og med hvor

mange vogne, han vil køre for Flextrafik. Den variable kørsel kan betegnes som

en pulje af kørsel, som vognmanden selv bestemmer i hvilket omfang, han vil

deltage i udførelsen af. Det giver en stor frihed til den enkelte vognmand – rå-

dighed kan dog normalt ikke ændres spontant, men forudsætter typisk en vars-

ling dagen før.

Trafikselskabernes variable kørselsordninger giver ikke vognmanden garanti for

omfanget af kørsel. Derfor har vognmanden mulighed for at byde på garante-

rede kontrakter, hvor en fast indtjening er sikret mod at stille vognen til rådighed

i bestemte perioder.

Side 33 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

En vognmand kan have både garanteret og variabel kontrakt til den samme

vogn. Dvs. uden for tidsrum med garanteret indtjening, kan der køres på varia-

bel kontrakt. Hovedparten af vognene kører på aftaler om variabel kørsel, og de

fleste garantivogne har også variabel kørsel som supplement og i tilslutning til

deres garantikørsel. Denne kombination, som igen kan kombineres med alm.

taxakørsel (med den rette tilladelse), giver vognmænd en yderligere fleksibilitet

i forhold til at drive en sammenhængende og rentabel forretning i områder med

lav kørselsvolumen.

Mere om udkantsområder

Dansk Taxi Råd m.fl. har argumenteret for indførelse af eneretsaftaler for alm.

taxikørsel i yderområder. Et ønske om eneretsaftaler vil om implementeret med-

føre øgede udgifter for kommuner og regioner, da det så ikke vil være muligt at

koordinere ture under forskellige kørselsordninger på tværs af kommuner og

regioner og konkurrencen vil blive reduceret.

Taxier er vigtig leverandør af helt eller delvist offentlig betalt trafik. Samlet bidra-

ger det til et fleksibelt og sammenhængende system – ikke mindst i områder

med lav kørselsvolumen.

En modernisering af taxiloven via fx indførelse af en universaltilladelse til afløs-

ning af det nuværende ret komplekse tilladelsessystem vil bidrage til, at vogn-

mænd får større fleksibilitet til at tilpasse kørslen til det, der efterspørges i et

specifikt område. Det vil kunne understøtte en mere optimal ressourceanven-

delse via højere brug af det kørende materiel.

Om behovet for en modernisering af taxilovgivningen

Taxierhvervet har en række udfordringer. Men taxaerhvervet skal ikke vælge

mellem taxakørsel og flextrafik, som det synes at fremgår af artikelserien i Bør-

sen. I virkeligheden er vurderingen, at taxabranchen er god til at kombinere

Side 34 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

begge dele. Størstedelen af flextrafikken ligger på tidspunkter, hvor taxabran-

chen traditionelt ikke er travlt optaget af egentlig taxakørsel og derfor er kombi-

nationen af taxakørsel og flextrafik en god kombination for branchen.

Den administrerende direktør for 4x48 Taxi Nord, Carsten Aastrup, blev i Børsen

d. 18. marts 2016 citeret for følgende:

Skåret ind til benet har taxibranchen egentlig to udfordringer, nemlig en håbløst

umoderne taxilovgivning, der forhindrer branchen i at udvikle sig, samt at Uber

ikke mener, at skulle følge de samme regler, som den etablerede taxibranche.

Trafikselskaberne har interesse i et stærkt, professionelt persontransporter-

hverv og er enige med Dansk Taxi Råd, Danske Busvognmænd, DI Transport

og Dansk Erhverv om den overordnede opfordring til revision af taxiloven, der i

højere grad end nu giver taxiselskaber og andre mulighed for fleksibelt at sam-

mensætte deres kørsel i godkendte biler med det nødvendige udstyr.

Taxibranchen har mulighed for at sammensætte kørslen, så den består af tradi-

tionel taxikørsel med mulighed for at byde ind på Flextrafik og Flextur. En mo-

dernisering af tilladelsessystemet via fx indførelse af en universaltilladelse er en

vej til et mere fleksibelt system, hvor vognmændene i højere grad får mulighed

for at optimere anvendelsen af deres vognpark til gavn for samfundsøkonomien.

Side 35 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Bilag 1 – Flextur hos de enkelte trafikselskaber

Flextur hos Movia

Flextur har siden introduktionen i markedet vundet stor udbredelse og dermed også

fremgang i antallet af passagerer. Ved Movias oprettelse i 2007 var syv kommuner med

samlet 25.000 passagerer tilsluttet ordningen. I 2015 er 33 kommuner med et samlet

antal passagerer på knap 400.000 tilsluttet ordningen.

Forventningen til Flextur var oprindeligt, at produktet ville løse et transportbehov på

områder, hvor den traditionelle kollektive transport ikke dækker, eller hvor passager-

grundlaget ikke er tilstrækkeligt til egentlige rutebusser. Udviklingen på Sjælland har

imidlertid vist, at der er efterspørgsel efter Flextur blandt borgerne – også i de større

byer med et veludbygget busnet. Det er ikke i strid med reglerne for produktet, men det

medfører et større tilskudsbehov per passager for kommunerne, end hvis passage-

rerne havde benyttet bussen. For mange kommuner er oplevelsen derfor, at ordningen

medfører øgede udgifter og ikke altid bruges i overensstemmelse med kommunens

hensigter eller produktets intentioner. Væksten i antallet af flexture de senere år har

medført stigning i nogle kommuners tilskud til ordningen.

Det øgede tilskudsbehov har givet nogle kommuner anledning til at drøfte, om man helt

skulle ophøre med at tilbyde Flextur. Og flere kommuner har efterspurgt egnede regu-

leringsmekanismer til at bringe forbruget af Flextur ned på det oprindeligt forventede

niveau. Nogle kommuner har således været optaget af at sikre ”en mere rimelig” pris-

sætning af produktet, mens andre kommuner har været optaget af at sikre, at Flextur

kun anvendes i særlige lokale områder, hvor der ikke er tilbud om anden kollektiv trafik.

Trafikselskabernes administration har løbende arbejdet med at udvikle reguleringsme-

kanismer, som sikrer, at Flextur vedbliver med at være et åbent, harmoniseret og ska-

lerbart produkt uden at kommunerne skal frygte for en ikke styrbar tilskudsøkonomi.

Arbejdet med at udvikle reguleringsmekanismer er baseret på de årlige kundeunder-

søgelse for Flextrafik som viser, hvad der driver udviklingen i Flextur på kundesiden.

Baseret herpå tegner der sig et klart billede af, at Flextur ikke underminerer bustrafik-

ken og der er indikationer på, at Flextur samlet bidrager til at sikre flere passagerer i

Side 36 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

den kollektive trafik, og at det derfor

kan

være fornuftigt at understøtte de turformål,

som Flextur anvendes til i dag – også i byerne. Omvendt må det sikres, at de, der kan

benytte den traditionelle kollektive trafik, også gør det.

Hovedparten (75 pct.) af brugerne af Flextur hos Movia svarer således, at den øvrige

kollektive trafik ikke er et alternativ til Flextur. De ville i stedet have benyttet sig af andre

transportformer, som taxa (31 pct.), anden kørelejlighed (18 pct.) eller helt have undladt

at foretage rejsen (26 pct.). Blot 25 pct. af Flextur-brugerne svarer, at de ville have taget

bus, metro eller tog, hvis Flextur ikke var en mulighed.

Den årlige kundeundersøgelse viser tillige, at når kunderne foretrækker Flextur, er det

fordi de synes, der er for langt til traditionel kollektiv trafik (44 pct.), eller bussens ser-

viceniveau ikke er højt nok (62 pct.). De efterspørger den ekstra service, det er at blive

transporteret fra adresse til adresse. Og denne ekstra service kan kunderne reelt have

brug for, da over 50 pct. af kunderne er 70 år eller derover.

Kundernes rejseformål er først og fremmest til private adresser (ofte 60-70 pct.). Her-

udover anvender kunderne Flextur til stationer, plejehjem, detailhandel, behandling hos

speciallæger mv. De kommende brugerundersøgelser forventes udvidet med spørgs-

mål til turformål, så kendskabet hertil forbedres.

Fakta om Flextur

Du kan benytte en Flextur alle dage mellem klokken 06.00 og 23.00. Turen skal blot

være påbegyndt inden for dette tidsrum, og start- og slutadressen skal ligge inden for

en af de kommuner, som tilbyder Flextur. Du skal bestille din tur senest to timer inden,

du vil af sted og kan tidligst bestille turen 14 dage før afgang.

Grundtakst: 36 kroner inkl. 10 km kørsel, seks kroner pr. ekstra km.

Kommunetakst: 24 kroner inkl. 10 km kørsel, seks kroner pr. ekstra km. Gælder kun

ved kørsel internt i kommunen. Ved kørsel til andre kommuner gælder Grundtaksten

Rabat ved bestilling online: 10 pct. på både taksten og ekstra km

Rabat til børn under 16 år: Halv takst på både taksten og ekstra km

Side 37 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 12: Kort over Flextur hos Movia

Side 38 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Flextur hos NT

Flextur er ikke alene orienteret mod landdistrikter. Eftersom at trafikken ofte er oriente-

ret i retningen land-by er der efterspørgsel efter fleksibel transporttilbud, der binder

landområderne sammen med byområder. I Nordjylland giver alle kommuner (undtagen

Aalborg) tilskud til Flextur for at sikre bedre forbindelser mellem landområder og de

større byer i de enkelt kommuner.

I Nordjylland oplever kommunerne ikke stigende udgifter til Flextur. NT har ikke fået

henvendelser fra kommuner om misbrug af Flextur. Men man ser dog gerne at man

kan undgå parallelkørsel med busser og tog.

I Nordjylland har vi ikke vækst i Flextur. Flextur har fundet sit niveau på mellem 90.000-

100.000 ture om året.

Nedenstående figur viser, hvad brugerne af Flextur ville have gjort, hvis de ikke havde

denne mulighed. Det fremgår, at 28 pct. ikke ville have foretaget rejsen og 27 pct. ville

have taget en taxa.

Figur 13: Hvad ville brugere af NTs Flextur have gjort uden Flextur

Facts om Flextur hos NT

Flextur kan benyttes alle ugens dage fra kl. 6.00-23.00

Side 39 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Du skal bestille senest to timer før og tidligst 14 dage inden afhentning

Figur 14: Takster og vilkår for Flextur i NTs område

Side 40 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Flextur hos Midttrafik

Facts om Flextur hos Midttrafik

Flextur kan bruges fra kl. 6.00 – 24.00 alle ugens dage.

Flextur kan bestilles indtil en time før, du ønsker at blive hentet.

Ture i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00 skal bestilles senest kl. 23.00 dagen før.

Der kan bestilles ture max. 14 dage frem i tiden.

Figur 15: Flextur oversigtskort i Midttrafiks område

Side 41 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Telekørsel hos FynBus – Teletaxi, Telependler, Telecity og Telerute

Telekørsel er ligesom busser en del af den kollektive trafik. Telekørsel anvendes på

steder og tidspunkter, hvor der er et kørselsbehov men ikke passagergrundlag til at

indsætte en fast busrute. De væsentligste forskelle på en

busrute og på Telekørsel er, at Telekørsel skal bestilles i forvejen, for at man

kan køre med, og at Telekørsel som regel udføres af mindre køretøjer.

Ligesom i bussen skal kunden selv komme til/fra bilen - chaufføren følger

altså ikke kunden til/fra døren. Bilen kører til nærmeste kantsten.

Priserne fastsættes af FynBus’ bestyrelse og svarer ca. til kontantprisen for tilsvarende

rejseafstand i bus. Det fremgår af køreplanen, hvilke rejsehjemler der kan bruges.

Fakta om Telekørsel

Telekørsel består af Teletaxi, Telecity, Telerute og Telependler

Side 42 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Boks 7: Teletaxi og Telecity i FynBus’ område

Side 43 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Boks 8: Telependler og Telerute hos FynBus

Side 44 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Boks 9: Udbredelse af Telekørsel hos FynBus

Side 45 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Flextur hos BAT

BAT tilbyder ikke Flextur eller Teletur for ikke visiterede borgere i Bornholms Regions

Kommune. Den traditionelle busdrift udgør således det kollektive trafiktilbud, som ikke

visiterede borgere kan benytte. Der har tidligere eksisteret en ordning, hvor ikke visite-

rede brugere kunne bestille et ”Flextur” lignende produkt. I forbindelse med udvidelse

af driften af den traditionelle busdrift i 2010, blev Flextur brugere henvist til at benytte

dette tilbud.

Side 46 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Flextur hos Sydtrafik

Flextur giver et tilbud om kollektiv trafik på tider og steder, hvor der ikke er basis for

ordinær rutedrift med store busser. Nogen steder har der aldrig været en bus og andre

steder er busbetjening reduceret eller helt stoppet, som led i besparelser. Alle kommu-

ner hos Sydtrafik (minus Fanø) har således siden 2014 set et behov for at indføre

Flextur til at udfylde hullerne i den rutebaserede kollektive trafik, som der er ganske

mange af, betinget af den sydjyske geografi og demografi. Alle kommuner meget glade

for konceptet og ønsker snarere mere end mindre udbredelse på trods af at Flextur hos

Sydtrafik har haft meget stor vækst i de seneste år.

Sydtrafiks strategi har været at gøre Flextur så enkel og ensartet som muligt for at øge

tilgængeligheden, men samtidig sikre at prisen er noget højere end en busbillet, såle-

des at kundernes ’sunde fornuft’ får dem til i de fleste tilfælde at vælge bussen, når den

er en reel mulighed. Risikoen for ’kannibalisering’ af tilbageværende busruter er der-

med minimal.

Side 47 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Figur 16: Flextur oversigtskort i Sydtrafiks område

Boks 10: Facts om Flextur hos Sydtrafik

Fra 26. juni 2016 sænker Vejle Kommune prisen til 3,50 kr. pr. km. Samtidig fjernes

begrænsningen, så det også bliver muligt at køre internt i Vejle by.

Side 48 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Flextur kører alle ugens dage i tidsrummet 06.00-24.00. Der er rabat på 50% for op til

3 gæster.

Det er muligt at bestille kørsel op til 14 dage og indtil senest 2 timer før, man ønsker at

blive hentet. Bestilling kan ske online via web/app eller via telefonopkald alle dage fra

kl. 08.00 til kl. 20.00.

Side 49 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Bilag 2 – Flextrafik opdelt efter tilladelsestype

De følgende oplysninger stammer fra Midttrafik og viser bruttoomkostninger pr.

kørselstype fordelt på tilladelsestyper for perioden 2011 til 2015.

Det har været nødvendigt, at tilføje kategorien ”Manglende statistikgruppe” da

der igennem årene, har været vogne, der er oprettet uden tilladelsestype, men

medtaget da de er en del af det samlede billede. Begrænsede EP og OST er

slået sammen i opgørelsen under OST. BUS dækker over alm. EP, bustilladel-

ser og fællesskabstilladelser.

Side 50 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Tabel 8: Bruttoomkostninger pr. kørselstype fordelt på tilladelsestyper for perio-

den 2011 til 2015 i Midttrafiks område

Rækkenavne

2011

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

2012

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

2013

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

2014

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

2015

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

Hovedtotal

BUS

17.014.452

203.820

3.281.598

1.483.147

1.380.030

10.308.878

356.979

47.877.781

1.694.499

11.026.224

3.374.065

3.268.452

28.158.271

356.270

45.372.347

1.775.178

11.092.976

3.433.933

3.042.063

25.819.206

208.990

38.588.261

1.554.228

8.854.786

3.441.728

2.456.567

22.030.787

250.165

69.332.333

3.194.641

18.079.235

2.843.730

5.847.521

38.755.875

611.330

218.185.174

Mangler statistik-

gruppe

OST

Taxa

Hovedtotal

17.113.551

8.139.534

121.758.443

164.025.980

14.399

86.614

569.298

874.131

1.649.652

1.428.652

18.758.155

25.118.057

6.154.007

754.589

20.751.597

29.143.340

983.590

688.779

7.661.582

10.713.982

8.065.580

5.105.652

72.157.161

95.637.271

246.323

75.247

1.860.650

2.539.200

10.663.475 25.460.816

101.121.231

185.123.302

34.277

866.583

5.018.548

7.613.906

168.987

6.554.478

21.474.737

39.224.427

10.151.941

1.591.014

9.840.888

24.957.907

90.598

1.933.574

5.794.778

11.087.402

204.523 14.360.029

57.481.301

100.204.124

13.149

155.138

1.510.979

2.035.537

5.699.153 40.355.833

92.759.970

184.187.304

28.766

1.631.575

5.211.221

8.646.740

233.532 10.384.642

15.885.443

37.596.593

5.211.272

570.090

6.696.490

15.911.786

106.117

2.965.417

5.677.997

11.791.594

115.047 24.499.118

58.224.665

108.658.036

4.420

304.990

1.064.155

1.582.555

2.699.046 57.450.795

92.858.307

191.596.409

40.867

2.081.940

5.528.044

9.205.078

353.959 14.877.984

14.937.965

39.024.694

1.859.669

1.514.386

5.863.536

12.679.319

114.267

4.233.049

6.198.836

13.002.720

324.384 34.322.134

59.259.179

115.936.484

5.900

421.302

1.070.747

1.748.115

1.697.656 42.631.481

86.469.502

200.130.972

104.890

1.876.644

5.638.217

10.814.392

517.844

9.366.221

12.825.762

40.789.062

31.148

2.198.606

8.358.648

13.432.131

93.334

3.803.065

6.904.872

16.648.792

938.751 25.076.446

51.490.751

116.261.823

11.690

310.499

1.251.253

2.184.772

37.872.881 174.038.459

494.967.453

925.063.968

Side 51 af

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

10.000.000

20.000.000

30.000.000

40.000.000

50.000.000

60.000.000

70.000.000

80.000.000

per for perioden 2011 til 2015

2011

BUS

2012

2013

2014

Mangler statistikgruppe

OST

Taxa

Figur 17: Udvikling i bruttoomkostninger pr. kørselstype fordelt på tilladelsesty-

2015

Side 52 af

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

Flextur

Handicap

Institutionskørsel

Kommunal

Patientbefordring

Teletaxi

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Henvendelse af 26/8-16 vedrørende den kommunale og regionale koordinerede kollektive trafik – Flextrafik og Flextur, fra Trafikselskaberne i Danmark

Bilag 3 – Vilkår og begrænsninger i brug af Flextur

Tabel 9: Vilkår og begrænsninger i brug af Flextur

FynBus

Antal takster

Begrænsning

byer

i -

Midttrafik

Ja, som tilvalg

Movia

Sydtrafik

Ja, som til-

valg

Ja, som forsøg. Ja, som tilvalg

Endvidere er gi-

vet

mulighed

for dobbelttakst

i byer frem til

medio 2018

Opdeling af kom- Ja

muner i takstzoner

Kryds af kommu- Nej

negrænser

Ja,

højeste Ja,

takst

højeste Ja, ved ’ven-

neaftale’

takst eller ’ven- takst

neaftale’

Kryds af regions- Nej

grænser

Ja,

højeste Ja, til højeste Ja, til regions- Ja, til kom-

’venneafta-

ler’ i Midttra-

fiks område

Børn,

sende,

bestilling

Kan billet/kort til Ja

bus/tog anvendes

Tidsrum for kørsel

Teletaxi: 9-23

Bybustaxi: 17-

Telependler

5.30-23

6-24

6-23

6-24

Nej

nej

medrej- Medrejsende,

online online bestilling

Medrej-

sende

Nej

takst til NT og takst på Sjæl- takst til Midttra- muner med

ved ’venneafta- land

ler’ ved Sydtra-

fik

Rabatter

Børn

Medrejsende

Baseret på Middelfart som eks

Søndage og helligdage 9-23. I delområde 9-17 på hverdage samt lørdage

Side 53 af