Notat
Transport- og Bygningsministeriet
15. august 2016
DSB - Nedskrivning af togmateriel ifm. halvårsrapporten for 1. halvår 2016
DSB har besluttet, at 23 IC2-togsæt ikke skal færdigudvikles, og dermed udfases perma-
nent af driften. Derudover er det besluttet, at de 5 IC4 tog, der ikke er godkendt til passa-
gerkørsel, heller ikke skal færdigudvikles.
DSB har igangsat arbejdet med at forberede indkøb af nyt togmateriel – både el-
lokomotiver og el-togsæt. Med det nye materiel reduceres afhængigheden af både IC4 og
IC2, hvilket muliggør en kontrolleret udfasning. På grundlag af den opsamlede driftserfa-
ring, må det konkluderes, at IC4 ikke bliver grundstammen i den danske togtrafik, men vil
være en del af løsningen, frem til elektrificering af skinnerne er gennemført, og det nye
materiel er på plads.
IC2 er aldrig rigtigt kommet i gang og IC2-togsættene ikke en del af den nuværende køre-
plan, og de forudsættes heller ikke anvendt i materielplanen for de kommende år. Hvis det
måtte vise sig, at der i overgangen frem til elektrificeringen er behov for yderligere mate-
riel, så vil dette behov kunne dækkes på anden vis, idet IC2 togsættene under alle om-
stændigheder ikke kan forudsættes anvendelige.
Det er DSB’s vurdering, at det er tid til at koncentrere kræfterne om at øge driftsstabilite-
ten for den del af IC4-flåden, der ikke kan undværes i trafikken på den mellemlange bane.
DSB har foretaget en revurdering af de reservedele, som fortsat er fastmonteret på de 5
NT-togsæt (IC4-togsæt), som blev udfaset i 2015. Revurderingen viser, at reservedelene er
uden værdi.
På denne baggrund foretager DSB en nedskrivning af alle IC2-flådens 23 togsæt, som udfa-
ses helt og nedskrives straks. Samtidig foretages en fuld nedskrivning af restværdien af 5
NT-togsæt (IC4-togsæt). Den samlede nedskrivning i forbindelse med halvårsrapporten
udgør 673 mio. kr., som fordeler sig på skrotning af de 23 IC-togsæt med 588 mio. kr. og
omløbsdele fra 5 NT-togsæt med 85 mio. kr.
DSB udarbejder frem mod 4. kvartal 2016 en analyse og anbefaling vedrørende den frem-
tidige anvendelse af IC4-togsættene.