Modulvogntog er en win-win løsning
I 2014 besluttede en bred forligskreds at udvide modulvogntogsnettet i Danmark til at omfatte alle
statsveje ud over motorvejene, dvs. også de større hovedveje, der blandt andet går til
yderområderne.
Statsvejsnettet er netop kendetegnet ved at udgøre det overordnede vejnet, som binder Danmark
sammen på tværs af kommuner, regioner og landsdele.
Det var og er et stort ønske fra transporterhvervet og rigtig mange virksomheder, herunder dem,
der ligger i områder væk fra motorvejene, hvor en god og effektiv tilgængelighed for
godstransporter har afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og overlevelse.
Ved at fravælge en ”Fredensborg-korridor” ved kørsel med modulvogntog, forhindrer man også at
binde erhvervslivet sammen i Nordsjælland på en effektiv og miljørigtig måde. Her tænkes særligt
på erhverv i Hillerød, Halsnæs – herunder Hundested Havn og Stålvalseværket, Frederikssund og
Helsingør kommuner herunder Helsingør Havn.
Der er intet, der tyder på, at modulvogntog skulle frembyde større risici for bløde trafikanter, så
længe vejen, de kører på, er egnet til kørsel med modulvogntog, og det er der skarp fokus på, når
Vejdirektoratet gennemgår de nye ruter og om nødvendigt foretager ændringer af kryds og
rundkørsler.
Ifølge Vejdirektoratet har der ikke været et eneste uheld, dvs. nul (0) uheld på by- og landeveje fra
2011 til nu (august 2016). Der synes heller ikke at være registreret borgerklager i øvrigt, hverken i
Vejdirektoratet eller hos virksomheder. Det hænger givet vis sammen med, at de færreste
almindelige borgere lægger mærke til, når der kommer et modulvogntog. Det viser jo erfaringerne
fra både Danmark og Sverige. I Sverige kan modulvogntog i øvrigt køre på over 90 pct. af vejnettet.
På motorvejene, hvor modulvogntogene kører langt de fleste kilometer, har der været konstateret
14 uheld siden 2011, men ingen med fatal udgang, og altså ingen med bløde trafikanter.
I forhold til ulykker, hvor lastbiler og bløde trafikanter er involveret, så viser det sig i øvrigt, at de
fleste sker nær fronten af lastbiler, og fronten på et modulvogntog er fuldstændig magen til
fronten på en almindelig lastbil, dvs. samme bredde og højde.
Eneste forskel er, at modulvogntoget med 25,25 meter er 6,5 meter længere end almindelige
lastbilvogntog på op til 18,75 meter, og at modulvogntog med 60 ton tilladt totalvægt kan veje 4
ton mere end almindelige lastbilvogntog, der kan veje op til 56 ton. Modulvogntog bremser også
lige så godt, da de har en ekstra aksel at bremse med (i alt 8 aksler).
Helt central for de positive effekter af modulvogntog er, at de kan transportere mere gods – op til
50 pct. mere, og at der derfor bliver færre lastbiler på vejene. Typisk vil 2 modulvogntog erstatte 3
almindelige lastbilvogntog, og det giver gevinster på alle fronter, samfundsøkonomi, miljø, støj,
klima og trafiksikkerhed, hvor risici mindskes med den sparede kørsel