TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 349
Offentligt

Rapport fra arbejdsgruppen

om sikkerhed i taxier

August 2016

Rapport fra arbejdsgruppen

om sikkerhed i taxier

Indhold

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

4.1.

4.2.

4.2.1.

4.2.1.1.

4.2.1.2.

4.2.1.3.

4.2.1.4.

4.2.1.5.

4.2.1.6.

4.2.1.7.

4.2.2.

4.2.2.1.

4.2.2.2.

4.2.3.

4.2.3.1.

Bilag:

Bilag 1: Kommissorium

Bilag 2: Rapport om sikkerhed for taxichauffører – resultater af landsdækkende

undersøgelse udført i april 2015

Bilag 3: Ny førerkortprøve - Forundersøgelse - ved udvikling af ny

førerkortprøve i Taxinævnet i Region Hovedstaden, september 2015

Bilag 4: Taxibranschen i Sverige, En rapport från Svenska

Transportarbetareförbundet, 2013

Bilag 5: Hot och våld mot taxiförare, Uppfoljning av ett TYA-projekt från 1999/2000,

2007

Bilag 6: Vern av kollektivtransportens ansatte mot vold, trusler og ran, TØI rapport

769/2005

Bilag 7: Staying Safe: guidance for taxi drivers, Department for Transport, UK

Bilag 8: Taxi Industry Safety And Security Taskforce, Final report, December 2007,

Ministry of Transport New South Wales

Bilag 9: No. 179, Preventing Assaults on Taxi Drivers in Australia, November2000,

Australian Institute of Criminology

Baggrund, kommissorium og anbefalinger

Beskrivelse af taxierhvervet

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Spørgeskemaundersøgelse

Konklusioner af Spørgeskemaundersøgelse

Omfang af hændelser

D e utrygge situationer

Andre transportformer – Metro og DSB

Arbejdsgruppens udbytte af Spørgeskemaundersøgelsen

Tiltag som kan øge sikkerheden

De adspurgtes forslag til tiltag ifølge

Spørgeskemaundersøgelsen

Forslag til tiltag fra arbejdsgruppen for sikkerhed i taxier

Tiltag før hændelsen/forebyggelse

Revision af uddannelse af chauffører – mere

konflikthåndtering

Ny efteruddannelse af chauffører, herunder

konflikthåndtering

Modernisering af førerkortprøve

Udarbejdelse af beredskabsplaner

Uniformering

Pengeløse taxier

Kontrol af TV-overvågningsudstyr

Tiltag under hændelsen

Brug af bærbare alarmer

Klare rutiner for den enkelte aktør i overfaldssituationer

Tiltag efter hændelsen/opfølgning

Klare rutiner for opfølgning

Tiltag der ikke arbejdes videre med

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Baggrund, kommissorium og anbefalinger

1. Baggrund, kommissorium og anbefalinger

Baggrund

På baggrund af de tragiske overfald, som har fundet sted mod taxichauffører,

har transportministeren primo november 2014 afholdt møde med

taxibranchen om trusler og vold i branchen. Der var under mødet enighed om

at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante aktører, der skal se på

problemets omfang og mulige præventive tiltag.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Transportministeriets departement, Trafikstyrelsen (formand), Dansk Taxi

Råd, Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening, 3F og Arbejdstilsynet.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i december 2015.

Kommissorium

Arbejdsgruppen havde en to-delt opgave:

1. At afdække omfanget af trusler og vold i branchen

Gruppen skulle så vidt muligt afdække omfanget af trusler og vold i

taxibranchen, herunder beskrive antal, art og udvikling i overtrædelserne. Der

skulle endvidere ses på, om det var muligt at belyse omfanget af trusler, mv.,

der ikke umiddelbart førte til anmeldelser.

Endelig skulle arbejdsgruppen under denne del undersøge, om der var sket

ændringer i antal overfald efter indførelse af den lovpligtige TV-overvågning,

som har virket fra 1. juli 2012.

2. At se på mulige tiltag, der kunne øge sikkerheden for taxichauffører

Gruppen skulle overveje mulige tiltag, der kunne øge sikkerheden for

taxichauffører. Arbejdsgruppen skulle se på forebyggelse af trusler og vold og

håndtering af episoder.

Arbejdsgruppen skulle overveje forbyggende tiltag. Det kunne eventuelt være

bedre sikring af chaufføren i bilen, herunder eventuelle tekniske tiltag.

Arbejdsgruppen skulle endvidere se på muligheder for øget uddannelse for

taxivognmænd og -chauffører i konflikthåndtering.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Baggrund, kommissorium og anbefalinger

Herudover kunne arbejdsgruppen overveje processer hos vognmanden efter

et overfald, f.eks. klare rutiner for rapportering og opfølgning af overfald,

beredskabsplaner mv.

I forbindelse med overvejelser om mulige tiltag, skulle arbejdsgruppen

inddrage relevante udenlandske erfaringer, herunder svenske erfaringer.

Den fulde ordlyd af kommissoriet vedhæftes som bilag 1.

Anbefalinger

Arbejdsgruppen har fundet det mest hensigtsmæssigt at arbejde med tiltag til

at øge trygheden for taxichauffører ved at fokusere på tiltag i de tre

tidsmæssige faser i forbindelse med en hændelse:

1. før hændelsen/forebyggelse,

2. under hændelsen og

3. efter hændelsen/opfølgning.

Arbejdsgruppens anbefalinger til tiltag kan opdeles i de tre faser som følger:

Tiltag før hændelsen/forebyggelse:

Revision af uddannelse af chauffører/vognmænd

Ny efteruddannelse af chauffører/vognmænd

Modernisering af førerkortprøve

Udarbejdelse af beredskabsplaner

Uniformering

Pengeløse taxier

Kontrol af TV-overvågningsudstyr

Tiltag under hændelsen:

Brug af bærbare alarmer

Klare rutiner for den enkelte aktør

Tiltag efter hændelsen/opfølgning:

Klare rutiner for opfølgning

Anbefalingerne ligger primært inden for uddannelsesområdet, og herudover er

der anbefalinger inden for både processuelle og tekniske områder.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Baggrund, kommissorium og anbefalinger

Da anbefalingerne især ligger inden for uddannelsesområdet, forslås det, at

der nedsættes en særlig arbejdsgruppe, der skal se herpå.

Arbejdsgruppen skal have deltagelse af bl.a. repræsentanter fra Dansk Taxi

Råd, 3F, KL, og Dansk Erhverv, Transporterhvervets Uddannelser (TUR),

Trafik- og Byggestyrelsen og andre relevante interessenter.

Arbejdsgruppen skal se nærmere på følgende spørgsmål om uddannelse:



en revision af uddannelse af taxichauffører og vognmænd

introduktion af en ny efteruddannelse af taxichauffører og

taxivognmænd



modernisering af førerkortprøve

Ud over uddannelsesmæssige tiltag anbefales det, at der arbejdes videre med

følgende tiltag:



Beredskabsplan:

arbejdsmarkedets parter gør taxivognmænd

opmærksom på vigtigheden af at have en beredskabsplan for

vognmænd, chauffører og bestillingskontorer, således at alle

involverede parter ved, hvad de skal gøre under og efter en hændelse.



Uniformering:

Trafik- og Byggestyrelsen undersøger, om der kan

findes evidens for, at uniformering har en effekt på sikkerhed i taxier.



Pengeløse taxier:

Transport- og Bygningsministeriet sender en

anbefaling til Erhvervs- og Vækstministeriet om at undersøge

mulighederne for helt eller delvist at ophæve kravet om, at man skal

modtage kontante penge i en taxi.



Kontrol af TV-overvågningsudstyr og f.eks. alarmer:

Trafik- og

Byggestyrelsen arbejder videre med, at denne kontrol omfattes af

taxameterkontrollanters øvrige kontrol af taxier.



Bærbar positionsgivende alarm uden for bilen:

Dansk Taxi Råd, Dansk

Erhverv og arbejdsmarkeds parter arbejder videre med de tekniske og

økonomiske muligheder for bærbar positionsgivende alarm uden for

bilen. Efter tre måneder skal de give en indstilling til Trafik- og

Byggestyrelsen, om bærbare alarmer efter deres opfattelse bør være

obligatorisk.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Beskrivelse af taxierhvervet

2. Beskrivelse af taxierhvervet

Taxierhvervet omfatter godt 2.800 virksomheder, og antallet af taxier på

landsplan var ved årsskiftet 2014/2015 4.300-4.500. Erhvervet omfattede ca.

6.000 fuldtidsbeskæftigede.

Antallet af tilladelser til at drive taxivognmandsvirksomhed har været

nedadgående de sidste par år og er samlet set faldet med 1.000 tilladelser

siden 2010.

Taxierhvervet er i modsætning til det øvrige arbejdsmarked meget intensivt

reguleret. Det er således ikke muligt at etablere en taxivirksomhed uden

tilladelse fra den kommune, hvor virksomheden skal drives.

Administration af taxiloven er udlagt til kommunerne og fælleskommunale

myndigheder, det vil sige Taxinævnet i Region Hovedstaden (omfatter

samtlige kommuner i Region Hovedstaden bortset fra Bornholm) samt

Taxinævn Syd (Sønderborg og Aabenraa Kommuner).

Taxiloven bygger på tilladelseskrav, begrænsning af antal taxitilladelser,

geografisk begrænsning af udnyttelsen af taxier, tilslutningspligt til et

bestillingskontor og på offentligt fastsatte maksimaltakster. Antallet af

taxitilladelser fastsættes af kommunerne på grundlag af en vurdering af

behovet for taxibetjening i de enkelte kommuner.

Hertil kommer en række krav til erhvervets udøvere mv.

Ansøgere af

taxitilladelser (vognmandstilladelser),

skal opfylde følgende

betingelser:



Have gennemført og bestået et af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt

kvalifikationskursus



Have bopæl i Danmark eller i en EU/EØS-stat

Være myndig

Må ikke have forfalden restance til det offentlige på 50.000 kr. eller

derover



Skal dokumentere en egenkapital på 50.000 kr. for den første

tilladelse. Ved ansøgning om flere tilladelser stiger egenkapitalkravet

med 25.000 kr. for hver yderligere tilladelse.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen



Må ikke være dømt for strafbare forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af den ansøgte virksomhed

Personer, der ønsker at føre taxi, skal godkendes af den kommune, hvor

føreren er ansat. Godkendelsen meddeles i form af et førerkort.

Personer, der ønsker at blive godkendt som

taxichauffører,

skal opfylde

følgende betingelser:



Have gennemført og bestået et af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt

kvalifikationskursus



Have bopæl i Danmark eller i en EU/EØS- stat

Være myndig

Må ikke være dømt for strafbare forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af den ansøgte virksomhed



Skal have et tilfredsstillende kendskab til lokalområdets geografi

Skal beherske det danske sprog med henblik på udførelse af taxikørsel

og deraf følgende opgaver



Skal have erhvervsmæssigt kørekort

Indehavere af taxitilladelser (vognmandstilladelser), som ønsker at føre en

taxi, skal udover taxitilladelsen være godkendt som taxichauffør.

3. Omfang af trusler og vold i taxibranchen

3.1. Spørgeskemaundersøgelse

For at få afdækket omfanget af trusler og vold i taxibranchen har

arbejdsgruppen for sikkerhed i taxibranchen bedt konsulentvirksomheden

Deloitte om at foretage en analyse heraf. Det har mundet ud i ”Rapport om

sikkerhed for taxichauffører – Resultater af landsdækkende undersøgelse

udført i april 2015” (Spørgeskemaundersøgelsen)

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Skemaet er

sendt til taxibranchens vognmænd og bestillingskontorer og derfra

videresendt til chauffører. Der er indkommet 769 besvarelser fra chauffører,

vognmænd og bestillingskontorer fra det meste af landet. Det svarer til en

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

svarprocent på ca. 12 %, hvilket ifølge rapporten er tilfredsstillende, men

giver ikke mulighed for detaljerede konklusioner på kommuneniveau.

Spørgeskemaundersøgelsen giver et billede af den oplevede utryghed i

taxibranchen, herunder om der er en oplevet utryghed, hvor stor utrygheden

opleves, og hvad utrygheden går ud på. Spørgeskemaundersøgelsen

vedhæftes som bilag 2.

Det har ikke været muligt at skaffe materiale om antal og art af

politianmeldelser af trusler og vold i taxibranchen, idet Rigspolititiet ikke kan

udskille de sager, hvor taxichauffører er forurettede. Politiet journaliserer og

registrerer sagerne på gerningsindholdet, f.eks. vold eller trusler, men ikke på

forurettedes erhverv. Det har derfor heller ikke været muligt at undersøge,

om der er sket ændringer i antal overfald efter indførelse af den lovpligtige

TV-overvågning i taxier, som har virket fra 1. juli 2012.

3.2. Konklusioner af Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsens konklusioner er, at taxibranchen er en branche,

hvor utrygheden er en del jobbet over hele landet. I undersøgelsen når man

frem til, at:



Utryghed og voldsomme episoder ikke kun er et storbyfænomen.

Undersøgelsen viser klart, at sikkerhed og utryghed ikke kun er et

tema i de største, danske byer.



Næsten hver femte taxichauffør har oplevet en grov voldsepisode i

2014. 20 % af de chauffører, som har besvaret spørgeskemaet,

vurderer således, at de har været udsat for en grov voldsepisode i

2014.



Utryghed er en del af jobbet. En stor andel af chaufførerne har oplevet

mindre grove episoder, f.eks. ubehagelige situationer med kunderne,

eller ikke-grove trusler (ca. 80 % for begge typer). Stort set alle

chauffører har oplevet utrygge situationer - i gennemsnit 15-20

utrygge situationer pr. år.



De grove oplevelser sætter spor. Blandt de chauffører, der oplever

grove trusler eller grove voldsepisoder, er påvirkningen betydelig.

Omkring halvdelen af chaufførerne bliver nervøse eller bange for at

passe deres arbejde. 10-20 % oplever problemer med at sove om

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

natten, og ca. halvdelen af de chauffører, der har besvaret

spørgsmålene, overvejer at finde et andet erhverv.



Natkørsel - særligt fredag og lørdag - er det mest utrygge.

Chaufførerne angiver, at kørsel fredag og lørdag nat er de mest

utrygge perioder på ugen. Den mest utrygge måned er december. Det

indikerer, at kørsel med påvirkede - og dermed mere utilregnelige

kunder - er et utryghedsmoment.



Spørgeskemaundersøgelsens konklusioner viser, at kameraer og

alarmknapper i dag er de to mest udbredte metoder til at undgå

ubehagelige hændelser. På tredjepladsen kommer hjælp fra andre

taxier i nærområdet.

3.3. Omfang af hændelser

I følge Spørgeskemaundersøgelsen oplevede de deltagende chauffører i

gennemsnit ca. 20 utrygge hændelser i 2014. Ca. hver femte oplevede en

episode, som de kategoriserer som grov vold.

Mønsteret med et relativt højt niveau for utrygge hændelser er på ingen måde

et storbyfænomen, men kan opleves i alle typer kommuner - tilsyneladende

især i de større og mellemstore bykommuner. En chauffør i en større eller

mellemstor by bliver således udsat for 22,4 hændelser pr. år i forhold til et

gennemsnit på 17,9 på landsplan.

Tabellen nedenfor viser hændelser pr. år fordelt på større og mellemstore

byer, Taxinævnets område (Hovedstadsområdet), øvrige kommuner og

gennemsnit.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Tabel 1 – Fordeling af årlige hændelser blandt chauffører

Større og

Hændelser pr. år

mellemstore

bykommuner

Ubehagelige

hændelser per

chauffør

Trusler per

chauffør

Grove trusler per

chauffør

Vold per chauffør

Grov vold per

chauffør

Antal hændelser

per chauffør

10,9

8,4

7,5

8,9

Taxinævnets

område

(Hovedstaden)

Øvrige

kommuner/Land-

kommuner

Gennemsnit

8,4

6,1

6,2

6,9

1,6

0,8

0,4

0,9

1,4

1,0

1,2

0,1

0,2

0,1

22,4

16,5

15,4

18,0

3.4. De utrygge situationer

De utrygge situationer opstår ifølge Spørgeskemaundersøgelsen primært i

forbindelse med ubehagelige kunder. 50 % af chaufførerne oplever således

utryghed ved kørsel med ubehagelige kunder. Herefter følger natkørsel og

opsamling/afsætning i bestemte områder.

Figuren nedenfor viser i hvilke situationer, chaufførerne føler sig mest

utrygge.

Afrunding kan medføre mindre forskelle i decimaler.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Figur 1 – Grad af utryghed blandt chauffører fordelt på situation

Blandt de chauffører, der har svaret

"jeg føler mig meget utryg",

størstedelen fra Taxinævnets område (Hovedstadsområdet).

Figuren nedenfor viser, i hvilke situationer utrygheden blandt de chauffører,

der føler sig mest utrygge, er størst, set ud fra en geografisk betragtning.

Figur 2 – Geografisk fordeling af situationer med utrygge chauffører

Julefrokostsæsonen og ture natten efter fredag og lørdag er de mest utrygge

arbejdsperioder hen over året og ugen. Det er formentlig nattelivet og

kunder, som er påvirket af alkohol eller andre rusmidler, der øger utrygheden.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Figur 3 – Fordeling af utryghed på ugebasis

Utryghed på ugebasis

Tid

24:00 –

06:00

06:00 –

12:00

12:00 –

18:00

18:00 –

24:00

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Forklaring på skala

Ingen utryghed Mindre utryg

Utryg

Mere utryg

Meget utryg

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de grove episoder påvirker chaufførerne

mest. En femtedel af chaufførerne har således oplevet en for dem grov

voldsepisode i 2014. Cirka 20 % af disse chauffører oplever problemer med at

sove om natten. Cirka 30 % af de, som har oplevet grove trusler, vold og

grov vold, overvejer at søge et andet erhverv. Tendensen er, at grov vold

påvirker de yngre chauffører mere end de ældre. I det hele taget bliver

utrygheden mindre med stigende anciennitet hos chaufføren.

Ubehagelige oplevelser og ikke-grove trusler er de mest forekommende med

oplevelser hos op mod 80 % af chaufførerne.

Figuren nedenfor viser procentandel af chauffører, der har været udsat for en

hændelse inden for 12 måneder.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Figur 4 – Andel af chauffører udsat for hændelse inden for 12 måneder

3.5. Andre transportformer – Metro og DSB

Metro

Ifølge Spørgeskemaundersøgelsen har man hos Københavns Metro

implementeret en række tiltag, der skulle nedbringe antallet af hændelser

mod stewarder, hvilket har givet tydelige resultater fra 2013 til 2014.

Det samlede antal overfald er således faldet med 27 % og det samlede antal

fysiske overfald er faldet med 37 %. Antallet af overfald uden fravær anmeldt

som arbejdsulykke er faldet med 77 %, jf. tabel nedenfor.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Omfang af trusler og vold i taxibranchen

Tabel 2 – Overfaldshændelser i Metro

2013

Antal hændelsesrapporter



Fysiske overfald

Verbale overfald

206

132

2014

149

103

Anmeldt som arbejdsulykke



Overfald uden fravær

Overfald med fravær

DSB

Hos DSB er antallet af hændelser steget med gennemsnitligt 15 % årligt, men

med 190.200.000 rejsende årligt synes 303 hændelser for 2014 ikke

iøjefaldende.

Tabellen nedenfor viser udviklingen i antal hændelser hos DSB for fysisk vold

og trusler.

Tabel 3 – Hændelser hos DSB

2011

Fysisk vold

Trusler

Total

104

199

2012

100

123

223

2013

139

133

272

2014

138

165

303

3.6.

Arbejdsgruppens udbytte af Spørgeskemaundersøgelsen

Arbejdsgruppen finder, at Spørgeskemaundersøgelsen giver et troværdigt

billede af situationen for taxichauffører i dag.

Undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at sætte fokus på, hvordan

sikkerheden og trygheden for taxichauffører kan øges.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

Arbejdsgruppen lægger især vægt på det store omfang af oplevet utryghed

hos chauffører samt, at utrygheden ikke alene er et storbyfænomen, men er

landsdækkende. Endelig er det vigtigt at notere den store negative betydning

det har for både den enkelte chauffør og erhvervet, når der er oplevet vold

eller trusler.

Det er nødvendigt at arbejde med tiltag, som kan øge sikkerheden og

trygheden for chauffører. Undersøgelsen kan bruges som et godt springbræt

til det videre arbejde med at udvikle tiltag, som kan være med til øge

trygheden for taxichauffører.

4. Tiltag som kan øge sikkerheden

Nedenfor gengives først de adspurgtes forslag til tiltag i

Spørgeskemaundersøgelsen.

Herefter beskrives arbejdsgruppens forslag til tiltag. Tiltagene er delt op i de

typiske faser i forbindelse med en hændelse: før hændelsen, under

hændelsen og efter hændelsen.

4.1. De adspurgtes forslag til tiltag ifølge Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsens konklusioner viser, at kameraer og

alarmknapper i dag er de to mest udbredte metoder til at undgå ubehagelige

hændelser. På tredjepladsen kommer hjælp fra andre taxier i nærområdet.

Selvom Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kameraer og alarmknapper er de

mest udbredte

metoder i dag til at undgå ubehagelige hændelser, viser

undersøgelsen også, at de adspurgte vurderer, at brugen af alarmknapper og

hjælp fra andre taxier i nærområdet er de

mest effektfulde

metoder blandt de

nuværende sikkerhedstiltag.

De adspurgte beretter, at kameraerne ikke er lige så effektfulde som

alarmknapperne og hjælp fra andre taxier i nærområdet.

Blandt mulige nye tiltag peger de adspurgte især på følgende indsatsområder

for videre udvikling af sikkerheden:



afskærmning/glas mellem chauffør og kunde

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden



taxichauffører skal klassificeres som tjenestemænd

uddannelse i konflikthåndtering

pengeløse taxier

ingen selepligt

bærbar alarmknap

4.2. Forslag til tiltag fra arbejdsgruppen for sikkerhed i taxier

Arbejdsgruppen har fundet det mest hensigtsmæssigt at arbejde med tiltag til

at øge trygheden for taxichauffører ved at fokusere på tiltag i de tre

tidsmæssige faser i forbindelse med en hændelse:

1. før hændelsen/forebyggelse,

2. under hændelsen og

3. efter hændelsen/opfølgning.

Arbejdsgruppen har i løbet af sit arbejde udarbejdet et katalog over tiltag,

som kan øge sikkerheden og trygheden for taxichauffører i de tre faser. Der

er tale om et "brutto-katalog", hvor alle forslag til tiltag er nævnt ganske kort.

Bruttokataloget er derefter blevet gennemgået og prioriteret af medlemmerne

af arbejdsgruppen med henblik på at fokusere på de 5-10 mest

hensigtsmæssige forslag. I prioriteringen er der indgået flere elementer som

effekt, omkostninger, arbejdsmiljø samt praktiske og juridiske muligheder.

Der er i det følgende ikke taget stilling til eventuelle nødvendige godkendelser

fra andre myndigheder eller spørgsmål om eventuelle DUT-krav.

Det har resulteret i fokus på følgende prioriteringer:

4.2.1. Tiltag før hændelsen/forebyggelse

4.2.1.1. Revision af uddannelse af chauffører – mere

konflikthåndtering

Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a.

repræsentanter fra Dansk Taxi Råd, 3F, KL, og Dansk Erhverv,

Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Trafik- og Byggestyrelsen og andre

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

relevante interessenter for at se nærmere på en revision af uddannelse til

taxichauffører, så der bliver flere timer i konflikthåndtering.

På trods af at der allerede findes et Brancheudvalg for personbefordring under

TUR, der er udviklingsansvarlig for personbefordringsuddannelserne under

arbejdsmarkedsuddannelseslovgivningen (AMU), finder arbejdsgruppen det

alligevel relevant, at der nedsættes en bredere arbejdsgruppe for at se

nærmere på en revision af uddannelsen af taxichauffører med udgangspunkt i

anbefalingerne i denne rapport.

Arbejdsgruppen skal vurdere, hvor mange flere timer, der vil være

hensigtsmæssigt at bruge på undervisning i konflikthåndtering og vurdere,

om timerne skal være ekstra eller i stedet for noget andet. Indholdet af de

ekstra timer skal endvidere fastlægges.

Arbejdsgruppen kan ved samme lejlighed vurdere, om det vil være

hensigtsmæssigt at revidere uddannelsen for taxivognmænd, hvad angår

ansvar for egen og medarbejderes konflikthåndtering. Endelig skal det

overvejes, om der er brug for en særlig uddannelse til medarbejdere på

bestillingskontorer.

Baggrund:

De nuværende uddannelseskrav til chauffører blev iværksat ved ændring af

taxibekendtgørelsen i maj 2012. Her blev det daværende grundkursus

reduceret fra 10 dage til 6 dage. Tilbagemeldinger fra de godkendte

uddannelsesudbydere er, at der med kravene til indhold er tale om en meget

presset model (tidsrammen).

En styrkelse af visse emner (konflikthåndtering og evt. kundeservice) inden

for den eksisterende tidsramme vil medføre, at andre emner vil få mindre tid.

Det kan endvidere være vanskeligt at omfordele tidsrammen mellem de

eksisterende emner, især da visse emner er bundet af andre regler (f.eks.

førstehjælpsundervisningen).

I den eksisterende uddannelse er der et vejledende timetal til emnet

konfliktafværgelse på 3 timer. Hvis man ser på selvstændige kurser med

dette emne, varierer de i varighed fra 1-3 dage. Som en naturlig følge heraf

ville det kvalificere chaufførerne væsentligt i dette emne ved en forøgelse det

vejledende timetal.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

Hvis der ønskes et øget fokus på visse emner, kan det ske ved at øge den

samlede kursustid ved at udvide det samlede timetal. Det vil medføre øgede

omkostninger i forhold til i dag. Alternativt kan man se på, om enkelte emner

helt kan udgå af kurset.

4.2.1.2. Ny efteruddannelse af chauffører, herunder

konflikthåndtering

Det anbefales, at der ses nærmere på indførelse af en ny, obligatorisk

efteruddannelse af chauffører, herunder konflikthåndtering. Det synes at være

hensigtsmæssigt, at den arbejdsgruppe, som er beskrevet oven for, også

undersøger dette punkt.

Arbejdsgruppen kan ved samme lejlighed vurdere, om det vil være

hensigtsmæssigt at indføre efteruddannelse for vognmænd og medarbejdere

på bestillingskontorer.

Baggrund:

I taxierhvervet er der i dag en del chauffører, der har været i branchen fra

før, der blev krav om grunduddannelse og således slet ingen uddannelse har

– herunder i konflikthåndtering.

Samtidig viser praksis, at en repeterende uddannelse har en stor effekt, både

i forhold til egentlig indlæring, men også i forhold til holdningspåvirkning.

Man har tidligere drøftet fag som: Færdselslov og taxilovgivningen,

Førstehjælp, Konfliktafværgelse og kundeservice, Sundhed for chaufføren og

Individuelle køretimer. Man kunne ved at indføre krav om en repeterende

efteruddannelse sikre, at alle i taxibranchen får bedre kvalifikationer på

udvalgte emner.

Kurset skulle være en forudsætning for at få fornyet sit førerkort.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

4.2.1.3. Modernisering af førerkortprøve

Det anbefales, at rapporten fra Taxinævnet om førerkortprøve og

sprogkundskaber

indgår i den ovenfor foreslåede arbejdsgruppes arbejde.

Rapporten vedhæftes som bilag 3.

Baggrund:

Rapporten fra Taxinævnet viser, at sprogbarrierer mellem chauffør og kunde

er et stort problem. Mange konflikter opstår eller eskalerer på grund af

sproglige misforståelser mellem chauffør og kunde – eller fordi chaufføren

ikke kan komme overens med kunden.

I den forbindelse skal det nævnes, at det er Taxinævnets ønske, at en ny

førerkortprøve i højere grad skal afspejle kommunikationen i den daglige

praksis og forventninger til kommunikative færdigheder i dag og fremover.

Rapporten foreslår en mulig model for en førerkortprøve, som kan afprøves.

Modellen består af tre dele: en ordforrådsprøve, en find vej del og en find

sted del.

Rapporten viser også, at vognmænd og bestillingskontorer generelt finder, at

den praktiserede rækkefølge med først et fagligt chaufførkursus og dernæst

en førerkortprøve ikke virker hensigtsmæssigt. Det skyldes, at gennemsnitligt

90 % består det faglige chaufførkursus første gang, og ca. 60 % dumper

efterfølgende ved førerkortprøven. Man skal være opmærksom på, at

rapporten er fra Københavns Taxinævn, hvorfor den ikke nødvendigvis er

repræsentativ for hele landet.

4.2.1.4. Udarbejdelse af beredskabsplaner

Det anbefales, at arbejdsmarkedets parter er opmærksomme på vigtigheden

af, at taxivognmænd har en beredskabsplan for vognmænd, chauffører og

bestillingskontorer.

”Ny førerkortprøve - Forundersøgelse - ved udvikling af ny førerkortprøve i Taxinævnet i Region

Hovedstaden”, september 2015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

Pga. forskelligartede geografiske og organisatoriske forhold i branchen

vurderes det at være vanskeligt at udarbejde en standard beredskabsplan,

som skal gælde for alle.

Baggrund:

En løbende og effektiv forebyggelse af vold og et godt beredskab til at

håndtere voldsepisoder er med til at skabe klarhed og tryghed hos chaufføren

og kan dermed også være med til at holde sygefraværet nede. Derfor er det

nyttigt at have en beredskabsplan, som adresserer de forskellige faser i et

forløb. Der er ikke et lovpligtigt krav om at udarbejde beredskabsplaner for en

arbejdsgiver.

En beredskabsplan kan med fordel bestå af to dele: tiltag under og efter en

voldsepisode. Under en voldsepisode kunne elementer være at anvende

nødvendige tekniske hjælpemidler, f.eks. alarm og kaldesystemer, komme

hinanden til undsætning, hvis det er forsvarligt samt følge instruktioner for

voldsepisoder.

Umiddelbart efter en voldsepisode kunne elementer være en opfølgende

samtale med de involverede og information af andre kollegaer. På længere

sigt kunne elementer være at tilbyde krisehjælp, kontakte sygemeldte,

anmelde til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og eventuelt politi samt

evaluere forebyggelsen. Herudover er der krav om, at en arbejdsgiver skal

stille psykisk førstehjælp til rådighed

Der findes allerede materiale, som kan bruges som inspiration til at udarbejde

beredskabsplaner, f.eks.:



Allerede eksisterende vejledninger fra branchen

Arbejdstilsynets vejledning "Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets

udførelse", kapitel 4. Vejledningen præsenterer en systematisk tilgang

til voldsforebyggelse, hvor det effektive beredskab til forebyggelse og

håndtering af vold er et vigtigt omdrejningspunkt. Vejledningen kan

findes på følgende link:

http://arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/At-vejledninger/V/D-

4-3-Vold-ifm-arbejdets-udfoerelse.aspx

Jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 23, stk. 1, nr. 2.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden



Værktøjskasse fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til

opfølgning på voldsomme oplevelser. Værktøjskassen består af en BAR

vejledning, "Bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse", som giver

enkle, praksisnære råd til, hvordan chauffører, ledere og andre kan

følge op på en voldsom hændelse. Der er også en beredskabsplan,

som en vognmand kan downloade og udfylde sammen med

chaufførerne. Værktøjskassen kan findes på følgende link:

http://www.bartransportogengros.dk/Persontransport-paa-vej/Personstransport-paa-

vej

4.2.1.5. Uniformering

Det anbefales, at Trafik- og Byggestyrelsen undersøger, om der kan findes

evidens for, at uniformering har en effekt på sikkerhed i taxier. Det kan gøres

ved at undersøge effekten af uniformering af f.eks. buschauffører, p-vagter og

andre sammenlignelige grupper.

Baggrund:

I dag er det sådan, at nogle vognmænd stiller krav til deres chauffører om

beklædning, hvorimod andre ikke gør det, hvilket kan gøre det vanskeligt at

genkende en taxichauffør.

Et krav om uniformering i en eller anden form vil dels sikre og fastholde en

høj kvalitet inden for taxierhvervet pga. en ensartet fremtoning, dels lette

genkendeligheden af taxichauffører. Spørgsmålet er, om det også vil være

autoritetsskabende, hvis der er tale om en synlig og egentlig uniformering.

Der findes i øjeblikket ikke nogen evidens herfor.

4.2.1.6. Pengeløse taxier

Det anbefales, at Transport- og Bygningsministeriet sender en anbefaling til

Erhvervs- og Vækstministeriet om at undersøge muligheden for helt eller

delvist at ophæve kravet om, at man skal modtage kontante penge i en taxi.

Baggrund:

Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen for sikkerhed i taxier var en

tragisk hændelse i en taxi, som netop havde udspring i en

berigelsesforbrydelse. Selv om betalingssituationen ifølge de adspurgte i

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

Spørgeskemaundersøgelsen ikke er en af de største kilder til utryghed, finder

arbejdsgruppen, at dette emne er væsentligt.

Hvis der ikke er kontanter i bilen, er der den fordel for chaufføren, at det vil

mindske risikoen for røverier.

Man kan dog ikke se bort fra den ulempe, at det kan medføre praktiske

vanskeligheder for den del af kunderne, som ikke bruger betalingskort, hvilket

kan mindske omsætningen. Det vil typisk være en af branchens primære

kundegrupper som for eksempel ældre. Det kunne eventuelt løses ved brug af

dankort, Mobile Pay mv. for disse grupper. Sidstnævnte løsning vil imidlertid

være omkostningskrævende for erhvervet.

Hvis man både kan have kontanter og andre løsningsmuligheder synes

risikoen for chaufføren ikke at være mindsket.

4.2.1.7. Kontrol af TV-overvågningsudstyr

Det anbefales at Trafik- og Byggestyrelsen arbejder videre med muligheden

for, at taxameterkontrollanter udvider deres kontrol, således at de også

undersøger, om TV-overvågningsudstyr og eventuelt alarmudstyr fungerer i

overensstemmelse med kravene.

Baggrund:

Det er under arbejdet blevet tilkendegivet, at TV-overvågningsudstyr ikke

altid virker optimalt.

En taxameterkontrollant kontrollerer allerede i dag, at taxameter og

kontrolapparat fungerer i overensstemmelse med lovgivningen, herunder at

kontrolapparat og taxameter ikke kan manipuleres.

4.2.2. Tiltag under hændelsen

4.2.2.1. Brug af bærbare alarmer

Det anbefales, at Dansk Taxi Råd, Dansk Erhverv og arbejdsmarkeds parter

arbejder videre med de tekniske og økonomiske muligheder for bærbar

positionsgivende alarm uden for bilen. Efter tre måneder skal de give en

indstilling til Trafik- og Byggestyrelsen, om bærbare alarmer efter deres

opfattelse burde gøres obligatorisk.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag som kan øge sikkerheden

Baggrund:

Der er i dag forskelligt teknisk udstyr hos bestillingskontorerne, men

funktionsmåden er den samme. Typisk vil der i bilerne være en

aktiveringsknap, der som regel er monteret til betjening med foden.

Der er dog kun ganske få bestillingskontorer, som har en bærbar enhed, som

kan aktivere alarmsystemet uden for bilen. Det foreslås, at chaufføren har de

samme muligheder, hvis der sker noget uden for bilen, som hvis det var sket

inden for bilen.

4.2.2.2. Klare rutiner for den enkelte aktør i overfaldssituationer

Det er vigtigt med klare rutiner for, hvad den enkelte aktør skal gøre i

overfaldssituationen. Se punkt 4.2.1.4 om udarbejdelse af beredskabsplan.

4.2.3. Tiltag efter hændelsen/opfølgning

4.2.3.1. Klare rutiner for opfølgning

Det er vigtigt med klare rutiner for opfølgning af overfald, herunder at

vognmanden sikrer oplysninger fra TV-overvågning. Se punkt 4.2.1.4 om

udarbejdelse af beredskabsplan.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag der ikke arbejdes videre med

5. Tiltag der ikke arbejdes videre med

Arbejdsgruppen har endvidere drøftet andre tiltag end de ovennævnte. Man

har dog ikke fundet det hensigtsmæssigt at gå videre med disse forslag på

nuværende tidspunkt.

Det drejer sig om:



Interne guidelines hos bestillingskontorer (f.eks. at lempe

kørselspligten i forskellige situationer), da det vurderes, at disse

allerede findes.



Afskærmning mellem chauffør og passager, da det kan give et dårligt

arbejdsmiljø og reducere kapaciteten i taxien.



Installering af spejle som giver fuldt overblik over bagsæderne, da det

ikke vurderes at give den nødvendige effekt.



Sidestille chauffører med tjenestemænd, idet reguleringen hører under

Justitsministeriets ressortområde og har derfor ikke været en del af

kommissoriet for arbejdsgruppen.



Fritagelse for brug af sikkerhedssele, idet det ikke findes ønskværdigt

at tilsidesætte trafiksikkerheden.



Udvendigt signal på taxien, idet det vurderes at kunne optrappe

konflikten.



Krisehjælp, idet det vurderes allerede at være til stede.

IT-mæssig sammenkobling af alle/flere centraler hos

bestillingskontorerne, således at alle kontorer får besked om en alarm

fra enten en indvendig eller en bærbar alarm på én gang, idet det

vurderes at være meget ressourcekrævende. Kan revurderes efter

man har set, hvordan de øvrige tiltag har hjulpet.

Udenlandske tiltag

Arbejdsgruppen for sikkerhed i taxier har screenet rapporter fra Sverige,

Norge, UK og South Wales i Australien, som er indgået i arbejdet.

Rapporterne vedhæftes som bilag 4-9.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Rapport fra arbejdsgruppen om

sikkerhed i taxier

Tiltag der ikke arbejdes videre med

I det arbejde er man imidlertid ikke stødt på nye ideer, og erfaringerne er

derfor alene blevet brugt til at kvalificere arbejdet.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 349: Rapport fra arbejdsgruppen om sikkerhed i taxier, fra transport- og bygningsministeren

Trafik- og Byggestyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Rapport fra arbejdsgruppen

om sikkerhed i taxier

ISBN Skriv ISBN her