TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: VVM-høringsnotat fra Banedanmark og Naturstyrelsens indledende høring for en fremtidig elektrificering og opgradering af Nordvestbanen (Roskilde- Kalundborg), fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 327
Offentligt

VVM-Høringsnotat

Idéfasehøring, Indledende offentlig høring.

Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: VVM-høringsnotat fra Banedanmark og Naturstyrelsens indledende høring for en fremtidig elektrificering og opgradering af Nordvestbanen (Roskilde- Kalundborg), fra transport- og bygningsministeren

Høringsnotat

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

Fra 1. juli 2016 blev

Naturstyrelsen delt i to. Styrelsen

for Vand- og Naturforvaltning

(SVANA), som er overordnet

statslig myndighed på vand- og

naturområdet, og Naturstyrelsen

(NST), som skal forvalte Miljø- og

Fødevareministeriets skov- og

naturarealer og gennemføre

projekter til gavn for biodiversitet

og friluftsliv.

)

Forord

Som led i den politiske aftale

En moderne jernbane - udmøntning af

Togfonden DK

er det politisk besluttet at undersøge muligheden for at

elektrificere banestrækningen Roskilde – Kalundborg samt at opgradere

hastigheden fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og

Kalundborg.

Elektrificeringen giver mulighed for at anvende moderne eldrevet

togmateriel, og skaber rammerne for en jernbane med bedre, billigere og

mere stabil drift. Samtidig giver elektrificeringen en række miljømæssige

gevinster, som f.eks. mindre udledning af partikler og CO

, og bidrager også

til, at jernbanen i stigende grad gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Hastighedsopgraderingen giver mulighed for at nedsætte rejsetiden på

strækningen.

Banedanmark udfører undersøgelser, som tilgodeser de danske og EU-retlige

regler, der gælder for vurdering af projekters indvirkninger på miljøet -

herefter omtalt som VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Det samlede

projekt med elektrificering og hastighedsopgradering af banen gennemløber

en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring er en

idéfase, der løb fra 7. december 2015 til den 22. januar 2016, for at indhente

forslag om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser.

Idéfasehøringen omhandler både elektrificering og hastighedsopgradering af

strækningen. Det er Banedanmark, der er myndighed for VVM-processen for

elektrificeringen, og

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

(indtil 1. juli

2016

Naturstyrelsen),

der er myndighed for VVM-processen for

hastighedsopgraderingen.

Ved høringsperiodens start udgav Banedanmark og Naturstyrelsen et

debatoplæg, hvor der blev informeret om projektets baggrund og muligheder.

Debatoplægget kan læses på

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Endvidere

partshørte Naturstyrelsen med brev af 14. december 2015, jf.

forvaltningsloven, særligt berørte borgere.

Banedanmark har modtaget 25 høringssvar, mens Naturstyrelsen fik 42

partshøringssvar, hvoraf én ikke ønsker svaret offentliggjort. Nogle af svarene

blev sendt til både Banedanmark og Naturstyrelsen, og betragtes som ét svar.

I alt 61 høringssvar behandles i dette høringsnotat. Alle henvendelser og idéer

er blevet vurderet og indgår i det videre arbejde i det omfang, de inden for

økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre

beslutningsgrundlaget for projektet.

God læsning

Martin Munk Hansen

Områdechef, Anlægsudvikling, Banedanmark

Høringsnotat

Indhold

Forord

Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Baggrund

Anlægsbeskrivelse

Sammenhæng til andre projekter

Det videre forløb

Læsevejledning til høringssvarene

Høringssvar

Generelt

Ejendomsværdi og ekspropriation

Broer

Stationer

Overkørsler

Sikkerhed

Tekniske forhold

Støj og vibrationer

Servitutter og bevoksning

Natur

Visuelle forhold

Rekreative interesser

Magnetfelter

Luftforurening

Afvanding samt jord- og grundvandsforhold

Trafikale forhold

Togbetjening

Samspil med Kattegatforbindelsen

Cyklistinfrastruktur

Samfundsøkonomi

Koordinering og dialog med interessenter

Side

Elektrificering og

hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Baggrund

Med den politiske aftale

En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK

af 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, SF og RV), Dansk

Folkeparti og Enhedslisten blev en række baneprojekter vedtaget. Blandt

andet blev det besluttet at elektrificere størstedelen af jernbanen i Danmark

samt at hastighedsopgradere en række regionale baner.

Som led i denne aftale blev der afsat ca. 1,3 mia. kr. til elektrificering af

banestrækningen Roskilde – Kalundborg samt opgradering af hastigheden

mellem Holbæk og Kalundborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t.

Elektrificeringen af strækningen er en del af et større elektrificeringsprogram

for det danske jernbanenet, som Banedanmark igangsatte med den politiske

aftale

Elektrificering af jernbanen mv.

af d. 7. februar 2012. Elektrificeringen

af strækningen er omfattet af

Elektrificeringsloven,

der blev vedtaget i juni

2013.

Med elektrificering af strækningen Roskilde – Kalundborg opnås der et

sammenhængende elektrificeret jernbanenet mellem København og

Kalundborg via Roskilde og Holbæk. Elektrificeringen vil give en række

miljømæssige gevinster. Da det moderne eldrevne togmateriel sikrer

mulighed for indkøb af standard-materiel lige som det har bedre

accelerationsegenskaber end dieselmateriel, giver elektrificeringen samtidig

mulighed for at opnå kortere rejsetid på strækningen.

En opgradering af hastigheden til 160 km/t mellem Holbæk og Kalundborg

vurderes at kunne give betydelige tidsgevinster for de rejsende på

strækningen. En elektrificeret og hastighedsopgraderet strækning mellem

Kalundborg – Holbæk og Roskilde vil kunne indgå som en del af en

sammenbinding af regionaltogstrafikken på Sjælland med trafikken fra

København H. og videre op mod Helsingør. Dette kan give nogle

driftsøkonomiske fordele for togoperatøren, da der kan køres med eltog i hele

den sjællandske regionaltogstrafik.

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

På strækningen mellem Roskilde og Kalundborg er der planer om at elektrificere, og på

strækningen mellem Holbæk og Kalundborg er der planer om at hastighedsopgradere.

Anlægsbeskrivelse

Hastighedsopgradering af strækningen

Strækningen bliver udstyret med nyt signalsystem i forbindelse med

Banedanmarks Signalprogram, og med signaludskiftningen vil den nødvendige

signalteknik til at øge hastigheden på strækningen være til stede.

Hastigheden på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg er i dag op til 120

km/t. I forbindelse med projektet vil det blive undersøgt, hvad der skal til for

at gennemføre en opgradering, så det bliver muligt at køre med

hastigheder op til 160 km/t.

Hastighedsopgraderingen af strækningen udarbejdes med henblik på at

opgradere hastigheden på banen så billigt som muligt. Der tages derfor

udgangspunkt i mindre forbedringer af banens nuværende linjeføring, således

at der kan køres med højere hastigheder uden at foretage en større

ombygning af banen.

De anlægsarbejder, der skal udføres i forbindelse med hastigheds-

opgraderingen, vil primært foregå inden for banens eget areal og være

sammenlignelige med eksempelvis sporfornyelser og anden vedligeholdelse.

Der skal foretages sporjustering af visse af banens kurver for at tillade højere

hastigheder. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om mindre justeringer

på maksimalt 20 cm. Når hastigheden på banen øges, vil der tilsvarende ske

en mindre stigning i togenes påvirkning på banens dæmning og broer. Det

forventes derfor, at enkelte dæmninger og broer må forstærkes for at kunne

klare den øgede påvirkning.

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Hvis det vælges at gennemføre en hastighedsopgradering på banen, så den

maksimale hastighed sættes op fra 120 km/t til 160 km/t, får det betydning

for nogle af overkørslerne på strækningen, der skal ombygges, så de kan

godkendes til den højere hastighed.

Som led i projektet undersøges det også, hvilke eventuelle øvrige

anlægsarbejder der er nødvendige for at muliggøre hastighedsopgraderingen.

Elektrificering af jernbanen

Elektrificering af strækningen Roskilde - Kalundborg indebærer, at der skal

opsættes køreledningsanlæg på hele den ca. 79 km lange strækning.

Køreledningsanlægget dimensioneres til hastigheder op til 160 km/t.

Køreledningerne hænges over sporene spændt op i master, der placeres langs

banen. Køreledningerne forsynes med strøm ved hjælp af et antal

transformatorer, og som led i elektrificeringen skal der desuden etableres

transformer- og fordelingsstationer langs banen.

Udskiftning af lave broer

For at gøre plads til køreledningerne over sporene i forbindelse med

elektrificeringen, er det nødvendigt at udskifte eller hæve en række af de

broer, der leder vejtrafik hen over jernbanen. Broerne er bygget i en tid, før

der var planer om elektrificering, og flere broer har derfor ikke den frihøjde

mellem sporene og broen, som køreledningerne kræver. Det vurderes, at ca.

15-20 af broerne skal udskiftes som led i projektet.

Udskiftning af en række broer langs strækningen medfører, at der midlertidigt

må inddrages områder omkring banen som arbejdsarealer. Det kan også i

mindre omfang blive nødvendigt med permanente ekspropriationer.

Sammenhæng til andre projekter

Udover hastighedsopgraderingen og elektrificeringen skal strækningen også

udstyres med nyt signalsystem som led i

Banedanmarks Signalprogram.

Endvidere er der planlagt gennemførelse af fornyelsesarbejder på

strækningen.

Den bedst mulige koordinering af udførelsesrækkefølgen fastlægges som en

del af et beslutningsgrundlag for

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde – Kalundborg,

idet udrulning og test af signalprogrammet kan sætte

visse begrænsninger for anlægsarbejderne, særligt for sporarbejder. De

nødvendige sporarbejder for

Elektrificering og hastighedsopgradering

koordineres med de nødvendige fornyelsesarbejder der skal foretages i

samme periode.

Forud for udskiftning af signalanlægget på strækningen udføres

anlægsarbejder i form af udskiftning af broer og sænkning af spor. Efter

udskiftning af signalanlægget, og når Banedanmark er færdig med at teste de

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

nye signaler, opsættes masterne, selve kørestrømsanlægget og kabler langs

banen, og der udføres tilslutning til forsynings- og fordelingsstationer.

Det videre forløb

Det er Banedanmark, der i henhold til loven om elektrificering af jernbanen

står for VVM-processen for

Elektrificeringen.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er

det Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der er myndighed for VVM-

processen for

Hastighedsopgraderingen.

Banedanmark og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har sammen

igangsat en fælles VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for de to

projekter. Idéfasehøringen var det første skridt i denne proces.

I idéfasen er alle henvendelser om det samlede projekt blevet registreret og

refereret i dette høringsnotat – bortset fra en enkelt, som ikke har ønsket

henvendelsen offentliggjort. Henvendelserne vil indgå i det videre arbejde i

det omfang, de kan forbedre projektet inden for de økonomiske, tekniske og

miljømæssige rammer. Dette høringsnotat er offentliggjort på Banedanmarks

og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmesider. På Banedanmarks

hjemmeside vil der ligeledes være adgang til at læse henvendelserne i deres

fulde omfang.

Frem til den anden offentlige høring vil Banedanmark foretage en indledende

projektering og vil i den forbindelse sammen med Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning udarbejde en VVM-redegørelse jf. Transportministeriets

principper for Ny Anlægsbudgettering (anlægsoverslag med 30 pct. reserve),

der beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne. VVM-redegørelsen

omfatter både elektrificering og hastighedsopgradering, men påvirkningerne

af omgivelserne vil blive beskrevet hver for sig.

I forbindelse med den anden offentlige høring er der igen mulighed for at

komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden igangsættes med

udsendelse af VVM-redegørelsen for projektet. I løbet af perioden vil der blive

afholdt borgermøder. Høringsperioden forventes at ligge i første halvår af

2017. Både høringsperiode og borgermøder vil blive annonceret i de lokale

medier.

Også efter den anden offentlige høring udarbejder Banedanmark og Styrelsen

for Vand- og Naturforvaltning et høringsnotat med dokumentation af det

gennemførte høringsforløb.

Hvad angår hastighedsopgraderingen, er det Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning, der behandler sagen og skal give VVM-tilladelse

VVM-tilladelsen udstedes i henhold til VVM-bekendtgørelsen, bek. nr. 1184 af 6. juni 2014,

Bekendtgørelse

om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet

(VVM) i medfør af lov om planlægning.

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag for både

elektrificering og hastighedsopgradering og forelægger sammen med

høringsnotatet en indstilling af projekterne for transport- og

bygningsministeren med henblik på politisk beslutning i forligskredsen bag

Togfonden.

Hvis både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen besluttes, vil det

samlede projekt efterfølgende blive detailprojekteret. Anlægsarbejderne vil

tidsmæssigt blive koordineret med de yderligere arbejder på strækningen,

som omfatter fornyelsesarbejder samt nye signaler som led i

Banedanmarks

Signalprogram.

Læsevejledning til høringssvarene

Dette høringsnotat samler de høringssvar, som borgere, foreninger,

virksomheder og kommuner har sendt til henholdsvis Banedanmark og

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som reaktion på idéfasehøringens

debatoplæg om elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde



Kalundborg og den gennemførte partshøring.

For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker

behandlingen af høringssvarene tematisk frem for, at hvert høringssvar

behandles for sig.

Høringssvarene og myndighedernes kommentarer til høringssvarene er samlet

i så få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne.

Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men

hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet. Alle indsendte

høringssvar kan læses i den fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside.

Afsendere af høringssvar er opdelt i fire grupper:

B= Borger

F= Forening/Interesseorganisation

K= Kommune

V= Virksomhed

Afsenderne er oplistet i tabellen nedenfor. Hver især har de fået et nummer,

en bogstavbetegnelse og en angivelse af, om høringssvaret er sendt til

Banedanmark (Bdk) og/eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

(SVANA).

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Afsendere af høringssvar

Nr.

Kat.

Sendt til

Navn

Høringssvaret

behandles første

gang på side

Bdk

Bdk/SVANA

Bdk

Bdk/SVANA

Bdk

Bdk/SVANA

Bdk

Roskilde Kommune

Christian Høgh Sørensen

Energinet.dk - 3 parter

Museum Vestsjælland v/ Museumsinsp.

Niels Hartman

Dansk Energi/Dansk ledningsforum

v/formand Henrik Vinther & advokat

Claus Møller Olsen

Tom & Lis Jensen

Annette Østergaard Nielsen

G/F Skolevænget II & III v/Poul Fog

Mogensen

Holbæk Kommune v/byplanlægger

Jørgen Sandal Møller

G/F Platanhaven v/Hans Revsbæk

Lokalforum Jyderup, trafikgruppen

v/Gert Mortensen

Kristoffer Løhgren Seidenfaden

(Dorthealyst) v/ advokat Dorthe Funk

Dansk Jernbaneforbund v/Claus Møller

Frederiksen

Vestervangens G/F v/formand

Flemming Plet-Hansen

Kalundborg Kommune v/Anna

Slavensky

Poul Brandt Jensen

Danske Handicaporganisationer

v/formand Thorkild Olesen &

chefkonsulent Monica Løland

V/F

B/F

Bdk/SVANA

Bdk

SVANA

Knabstrup Lokalforum v/kontaktperson

Jan Fjordbak

Jyderup Ost v/Hanne Bruus Olsen

Svebølle Lokalråd v/Olav Rye Hintze

Cyklistforbundet & Dansk Cykelturisme

v/Klaus Bondam & Peter Ole Sørensen

Dansk Erhverv v/Jesper Højte Stenbæk

DSB

Dansk Industri v/chefkonsulent

Annette Christensen

Engvejen v/vejformand Nikolaj Parslov

Marianne og Paul Erik Christensen

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Nr.

Kat.

Sendt til

Navn

Høringssvaret

behandles første

gang på side

V/B

B/F

SVANA

Lars og Silje Kamille Friis

Nina Thomasen

Henrik Uldall

Michael Madsen

Poul Carstensen

Hans-Erik Baagland

Kirsten og Norman Kristiansen

Lene og Johnny Sørensen

Advokatfirmaet Advodan på vegne af

borger

Brittha Djernis Rasmussen og Finn

Rasmussen

Mia Andersen og Kaspar Ingvordsen

Advokatfirmaet Advodan på vegne af

FF Ejendomme Aps

Bjergsted Skov I/S v/ Jacob

Schaffalitzky de Muckadell

Thomas og Charlotte Kofoed

Henrik Munk Hansen

Susanne og Palle Skov

Stenhus Kostskole, Stenhus

Gymnasium og Holbæk Lilleskole

Jan Clausen

Palle Nielsen

Klaus og Lisbeth Lindegaard

Mick Frøslev

HD Ejendomme A/S v/Janne Schmidt

Jesper Vestergaard som borger og

formand for Grundejerforeningen

Rødkælkevej

Rikke Kubert

Hummelmose

Paw Jensen og Cindie Tode

Kenneth og Lotte Pedersen

Connie og Jens Erik Kristensen

Ulrik Olesen

Jette og John Hansen

Andelsboligforeningen VILLAPARKEN

v/Hans Hvas

Grete Klausen

Boe Boesen

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Nr.

Kat.

Sendt til

Navn

Høringssvaret

behandles første

gang på side

SVANA

Hanne og Søren D. Hansen

Vejdirektoratet v/biolog Christina

Steenbeck

Elektrificering og hastighedsopgradering

Roskilde - Kalundborg

Høringssvar

Generelt

Roskilde Kommune (1K) Museum Vestsjælland (4V), Dansk Jernbaneforbund

(13F) og Kalundborg Kommune (15K) har ingen bemærkninger til

idéfasehøringen for elektrificering og hastighedsopgradering mellem Roskilde

og Kalundborg.

Lokalforum Jyderup (11F) glæder sig over den kommende elektrificering og

opgradering af jernbanen. Både fordi det vil styrke den kollektive trafik, og

fordi 11F forventer, at især elektrificeringen vil medføre en mærkbar

miljøforbedring af byen i forhold til luft og støj.

Grundejerforeningen Skolevænget 2 og 3 (8F) har indsendt et høringssvar,

som får fuld tilslutning fra Grundejerforeningen Platanhaven (10F) og Svebølle

Lokalråd (20F). I høringssvaret glæder 8F, 10F og 20F sig over fordelene ved,

at banestrækningen skal elektrificeres, men har også nogle bekymringer.

Disse bekymringer er refereret nedenfor under de relevante afsnit.

Knabstrup Lokalforum (18F) hilser det velkomment, at vilkårene for

togrejsende forbedres på strækningen mellem Roskilde og Kalundborg.

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (21F) udtrykker i et fælles

høringssvar deres støtte til gennemførelsen af hastighedsopgradering og

elektrificering af jernbanen, som de betragter som et betydeligt og nødvendigt

løft af den kollektive transport i Danmark.

DI (24V) finder det positivt, at banenettet opgraderes med elektrificering og

højere hastigheder.

Ejendomsværdi og ekspropriation

26B, 29B, 6B, 33B, 34B, 35V/B, 36B, 40B, 41B, 42B, 44B, 46B, 47B, 51B,

53B, 54B, 55B, 56B samt Andelsboligforeningen Villabyerne (57F) er

bekymret for, at hastighedsopgradering og elektrificering vil medføre

værdiforringelse af fast ejendom, og at det kan blive vanskeligt at sælge fast

ejendom.

Bekymringen retter sig især mod projektets påvirkning i form af støj,

vibrationer, turbulens, magnetfelter og ændrede visuelle forhold som følge af,

at beplantningen langs banen fældes. I forlængelse af denne bekymring rejser

flere spørgsmålet om, hvem der skal kompensere ejerne for værditabet.

Høringssvar

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark kan oplyse, at der gives erstatning i forbindelse med

ekspropriation. Dette gives både i forbindelse med midlertidig, permanent,

delvis eller hel ekspropriation. Der gives desuden kompensation for

servitutter, der pålægges en matrikel, og der støjbeskyttes, hvis en bolig vil

blive påvirket af støj, som ligger over den vejledende grænseværdi.

I visse tilfælde kan transportministeren give tilladelse til fremrykket

ekspropriation (også kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som

kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og

hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

”Særligt

indgribende” betyder, at der skal være en betydelig risiko for, at

ejendommen på et senere tidspunkt vil blive totaleksproprieret. Men man kan

også opnå fremrykket ekspropriation, hvis kun noget af ejendommen skal

eksproprieres, såfremt ejeren af en ejendom påføres væsentlige ulemper i

forbindelse med projektets gennemførelse. Den aktivitet, der foregår i

forbindelse med projektets gennemførelse, skal dog have et betydeligt

omfang. For begge situationer skal ejeren dog være omfattet af et særligt

tilfælde.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning

til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Også

virksomheder kan blive forlods overtaget, hvis der f.eks. foreligger særlige

økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab.

Der gives ikke erstatning for tabt herlighedsværdi i form af eksempelvis

støjpåvirkning under den vejledende grænseværdi, visuelle ændringer samt

eventuelle værdiforringelser på ejendommes markedsværdi. Hvis man ikke er

enig i denne vurdering eller i øvrigt mener, at man bliver berørt negativt af

projektet, kan man rejse dette for ekspropriationskommissionen på

besigtigelsesforretningen, som bliver annonceret af kommissionen i den lokale

presse.

---------------

6B vil gerne vide, om der er taget højde for kompensation til berørte

grundejere. 6B ønsker også at vide, om der er overblik over, hvilke broer der

kræver ekspropriation, hvor der skal inddrages areal til anlægsarbejde, og om

den matrikel, som 6B ejer, vil blive berørt.

Vestervangens Grundejerforening (14F) finder det uacceptabelt, hvis der

bliver tale om ekspropriation af ejendomme i Vestervangen. Desuden mener

14F, at det ikke vil være muligt at indrette arbejdsområder i Vestervangen.

DSB (23V) forventer fuld ekspropriation, i det omfang elektrificering måtte

gøre det ulovligt at udleje DSB's bygninger langs banen til beboelse.

Høringssvar

Myndighedernes kommentarer:

Der er endnu ikke klarhed over, hvilke broer der bliver berørt af projektet i et

omfang, der kræver ekspropriationer. Det vil blive undersøgt som led i

projektet.

Som led i den videre planlægning af projektet vil der være en løbende dialog

mellem DSB og Banedanmark.

---------------

49B/F ønsker som grundejer og formand for grundejerforeningen

Rødkælkevej at få oplyst, om der er tanker om ekspropriation og planer om et

tosporet anlæg ved Rødkælkevej.

55B vil gerne vide, om det er meningen, at strækningen Holbæk



Kalundborg

skal udvides til to spor og i givet fald hvornår. 55B ønsker også at få oplyst,

hvad der i givet fald kommer til at ske med de ejendomme, der ligger op ad

jernbanelinjen.

58B er bekymret for, om projektet vil medføre, at hele eller dele af deres

ejendom skal eksproprieres, fordi den ligger meget tæt på jernbanen.

60B forudsætter, at der ikke inddrages areal fra deres grundstykke til

projektet.

Myndighedernes kommentarer:

I forbindelse med projektet er der ikke planer om en udbygning til

dobbeltspor mellem Holbæk og Kalundborg. Arealbehov i forbindelse med

projektet ligger ikke fast på nuværende tidspunkt, men vil blive afklaret i det

videre arbejde.

Borgere, hvis ejendom skal eksproprieres helt eller delvis som følge af

projektet, vil blive kontaktet direkte.

Broer

Holbæk Kommune (9K) forudser, at en række broer i kommunens vejnet vil

skulle udskiftes som følge af projektet. Derfor opfordrer 9K til, at nye broer

etableres med en geometri, der passer til den aktuelle trafiksituation, og som

er forberedt for bløde trafikanter.

Vestervangens Grundejerforening (14F) mener, at broen over Springstrupvej

skal erstattes af en ny bro, da Springstrupvej er belastet af meget trafik. 14F

mener desuden, at en sådan ny bro skal være større af hensyn til bløde

trafikanter.

25B/F forudser, at en bro på Engvejen skal skiftes ud. I den forbindelse håber

25B/F, at den nye bro vil blive dimensioneret, så den lever op til aktuelle

Høringssvar

krav, som udspringer af, at lastbiler og landbrugsmaskiner bliver stadigt

større.

37B udtrykker generel bekymring for trafikken i Knabstrup by, som er præget

af tung trafik, herunder landbrugsmateriel. Derfor håber 37B, at der ved

dimensionering af broer, overkørsler og underkørsler bliver taget højde for, at

der også i fremtiden er plads til brede og høje landbrugsredskaber.

Myndighedernes kommentarer:

For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der

er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broerne. Ikke alle de

eksisterende broer overholder kravet til frihøjde mellem spor og underkant af

bro. Derfor skal nogle af de eksisterende broer ombygges eller fjernes.

Ved udskiftning af de berørte broer langs strækningen kan kommunen vælge

at anlægge en bro og tilstødende vejanlæg, der kan håndtere en anden

trafikering end de eksisterende broer. Det kan eksempelvis skyldes ønsker om

kørsel med tungere køretøjer eller kørsel med højere hastigheder, der stiller

øgede krav til broens styrke eller vejens forløb. Sådanne forbedringer kræver

dog kommunal medfinansiering til projektet.

Som led i den løbende dialog mellem Banedanmark og de berørte kommuner

vil mulige broløsninger indgå.

---------------

11F henleder opmærksomheden på en bro, som fører en sti over jernbanen et

par kilometer vest for Jyderup, hvor den skaber forbindelse mellem Jyderup

og Bjergsted Byvej/Astrupvej. Broen ligger i et naturskønt område og har stor

rekreativ betydning for både lokale og turister. Derfor pointerer 11B, at det er

vigtigt at bevare den – også selvom den eventuelt vil skulle hæves for at

skabe plads til køreledninger.

Myndighedernes kommentarer:

I forbindelse med projektet vil det blive undersøgt og vurderet, hvilke broer

der ud fra en helhedsbetragtning bør bevares, og hvilke man med rimelighed

kan undvære med henvisning til passende alternative adgangsveje.

Banedanmark vil indgå i dialog med de berørte kommuner om dette

spørgsmål.

Stationer

Danske Handicaporganisationer (17F) mener, at elektrificering og

hastighedsopgradering samt de deraf følgende ombygninger må medføre, at

adgangsveje og perroner på strækningen renoveres, så de kommer til at

overholde TSI-PRM, som er standarden for tilgængelighed til tog.

Høringssvar

Myndighedernes kommentarer:

Som led i undersøgelserne vil der blive set på, om der skal ske opgraderinger

af blandt andet perroner, når hastigheden sættes op.

Overkørsler

Lokalforum Jyderup (11F) pointerer, at trafikafvikling og sammenhæng i

Jyderup er afhængig af, at de to jernbaneoverskæringer omkring Jyderup

Station bevares. Det skyldes ifølge 11F, at den østlige overskæring udgør

livsnerven mellem stationsbyen og kirkebyen, mens den vestlige overskæring

både sikrer, at den nord/sydgående trafik kan passere byen, og at borgerne i

byens vestlige opland har let adgang til butikker og til stationen. Behovet for

at bevare de to overskæringer forstærkes yderligere af planer om at omdanne

Skovvejen til motorvej, fordi dette vil indebære lukning af de ramper på

Holbækvej, som ellers kunne lede trafikken til og fra det vestlige opland.

Omkring 800 meter øst for Jyderup Station ved Industrivej ligger i dag endnu

en overskæring, som ifølge 11F skaber forbindelse fra byens sydøstlige

områder til et erhvervsområde og til Skovvejen nord for banen. Denne

overskæring benyttes også hyppigt af børn og deres forældre på vej til

daginstitution, skole og sportshal. Når Skovvejen på sigt omdannes til

motorvej, er det besluttet, at Industrivej lukkes mod Skovvejen. I stedet

etableres en ny vejforbindelse omkring 400 meter mod sydøst, hvilket ifølge

11F kunne tale for, at den nuværende overskæring nedlægges. I den

forbindelse understreger 11F vigtigheden af, at Banedanmark koordinerer en

eventuel lukning af overskæringen ved Industrivej med Vejdirektoratet, så

lukningen ikke finder sted, før den nye vej er etableret.

Knabstrup Lokalforum (18F) forventer, at der hverken bliver sløjfet

jernbaneoverskæringer i Knabstrup by eller i landområdet omkring, hvor

overskæringerne giver adgang til rekreative områder.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark takker for tilkendegivelserne mht. de nævnte overkørsler. I

forbindelse med det videre arbejde med projektet vil kommunerne blive

inddraget i drøftelser af, hvilke overkørsler det eventuelt kan komme på tale

at nedlægge.

Banedanmark er opmærksom på projektets berøringsflade med en eventuel

omlægning af Skovvejen til motorvej. Projektet vil blive koordineret med

Vejdirektoratet, så det sikres, at adgangsforholdene ikke forstyrres unødigt.

---------------

Godset Dorthealyst (12B) har hæftet sig ved oplysninger i oplægget til

idéfasehøringen om, at nogle af overkørslerne på strækningen kan blive

påvirket. I lyset af at linjeføringen for udvidelsen af Kalundborgmotorvejen

med sikkerhed kommer til at hindre adgangsforholdene til godsets arealer syd

for motorvejen, er 12B nu bekymret for, om den overkørsel, som 12B

Høringssvar

benytter til sine arealer nord for banen, også risikerer at blive nedlagt. Sker

det, vil det ifølge 12B betyde, at sammenhængende landbrugsdrift i praksis

bliver umulig, og at ejendommens værdi derfor forringes. På den baggrund

opfordrer 12B til, at den nuværende overgang bibeholdes, som den er. Hvis

dette ikke er muligt, ønsker 12B, at der samme sted etableres en tunnel, en

bro eller en viadukt, som kan benyttes af landbrugsmaskiner.

Myndighedernes kommentarer:

Der er ingen aktuelle planer om at nedlægge den pågældende, sikrede

overkørsel.

Sikkerhed

Holbæk Kommune (9K) oplyser, at kommunen har modtaget henvendelser fra

borgere, som er utrygge ved overskæringer, der har halvbomme eller slet

ingen bomme. Derfor opfordrer 9K til, at der ved krydsninger tages hensyn til

denne utryghed, og at der eventuelt etableres helbomme.

Lokalforum Jyderup (11F) opfordrer til, at Banedanmark vurderer, om

sikkerheden for bløde trafikanter kan øges ved f.eks. at etablere en gang- og

cykeltunnel ved den nuværende overskæring ved Industrivej. Også hvis det

besluttes at bevare overskæringen ved Industrivej, er der ifølge 11F behov for

bedre sikring ved denne overskæring, som i dag er etableret med

halvbomme.

Knabstrup Lokalforum (18F) opfordrer til, at sikkerheden omkring

overskæringer forstærkes.

DSB (23V) anbefaler af sikkerhedsmæssige årsager, at overkørsler, som ikke

kan godkendes til højere hastighed, enten nedlægges eller erstattes af en bro

eller en tunnel. Ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler 23V, at

flest mulige perronovergange på stationerne nedlægges og erstattes af

gangtunneler eller -broer med elevatorer for gangbesværede.

Myndighedernes kommentarer:

Det er ikke alle overkørsler på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg,

der opgraderes til højere hastigheder. I de overkørsler, der opgraderes til

hastigheder over 120 km/t, og som i dag har halvbomme, vil der som led i

hastighedsopgraderingen blive etableret helbomme, dvs. bomme, der dækker

hele kørebanen, når de er nede.

Det forventes, at alle de overkørsler, der opgraderes til højere hastigheder,

kan godkendes til de højere hastigheder, når der etableres helbomme og

iværksættes eventuelle yderligere tilpasninger, som aftales med Trafik- og

Byggestyrelsen, der er sikkerhedsgodkendende myndighed på området.

Der er ingen planer om at nedlægge perronovergange i forbindelse med den

eventuelle hastighedsopgradering af strækningen, da perronovergangene

primært ligger i vigesporene, hvor der ikke vil blive kørt med højere hastighed

Høringssvar

end i dag. Eneste undtagelse herfra er Jyderup Station. Her vil alle tog dog

standse, og der vil derfor ikke forekomme gennemkørende tog, som krydser

en perronovergang med høj hastighed.

---------------

Stenhus Kostskole, Stenhus Gymnasium og Holbæk Skole (43V) er kritiske

over for hastighedsopgraderingen. Denne holdning skyldes bekymring for de

unge mennesker, som krydser banen for at skyde genvej. Derfor opfordrer

43V til, at der opsættes og vedligeholdes et trådhegn langs den strækning,

hvor der ligger tre skoler.

52B vil gerne vide, om skinnerne bliver sikret med et hegn, så eksempelvis

børn og dyr ikke kan komme tæt på tog uden for stationerne.

Myndighedernes kommentarer:

Det er ulovligt og kan straffes med bøde at krydse banen, og jo højere

hastighed der køres med på banen, jo farligere er det. Banedanmark hegner

generelt ikke baner ind. De steder hvor det er særligt motiveret at sætte hegn

op, gøres det dog. Det kunne være ved skoler eller steder, hvor det er særligt

fristende at krydse sporene. Banedanmark vil vurdere dette nærmere i de

konkrete tilfælde.

---------------

49B/F ønsker, som grundejer og formand for en grundejerforening, at få

oplyst, om der kan være en sikkerhedsrisiko forbundet med de nye

strømkabler, som etableres i forbindelse med elektrificeringen.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark kan oplyse, at i lighed med andre store infrastrukturprojekter

(f.eks. motorveje og S-banen) er der kun delvis indhegning af banen, og på

steder hvor der vurderes at være særligt påkrævet ud fra en

sikkerhedsmæssig betragtning (f.eks. ved stationer).

På banenettet er ledningerne strømførende, og det er forbudt og forbundet

med livsfare at komme alle spændingsførende konstruktioner og

strømaftagere på tog nærmere end 1,75 meter.

Tekniske forhold

35V/B ønsker at få oplyst, om det er besluttet, hvor eventuelle transformer-

og fordelingsstationer skal placeres.

60B forudsætter, at elmaster placeres på den nordlige side af banen.

Myndighedernes kommentarer:

Det er givet, at der skal placeres transformer- og fordelingsstationer i

forbindelse med elektrificering af strækningen mellem Roskilde og

Høringssvar

Kalundborg. Hvor mange, og hvor de skal placeres, bliver afklaret i

forbindelse med de kommende undersøgelser. Det skal ligeledes afklares, på

hvilken side af banen køreledningsmasterne skal stå. Det kan eventuelt

variere langs strækningen.

---------------

33B oplyser, at beboerne langs Nordvestbanen længe har været generet af, at

der benyttes udslidt togmateriel på strækningen. På den baggrund opfordrer

33B til, at denne tendens ikke fortsætter, og at der sættes nye eltog ind, når

elektrificeringen er gennemført.

Myndighedernes kommentarer:

Som infrastrukturforvalter er det ikke Banedanmark, der tager stilling til,

hvilken type togmateriel der skal anvendes. Det er operatøren, som på denne

strækning er DSB, der varetager denne opgave. Men med elektrificeringen

gives der mulighed for at anvende nyt, moderne og driftsikkert togmateriel.

Støj og vibrationer

Holbæk Kommune (9K) anbefaler, at Banedanmark har fokus på støjniveauet,

og at der eventuelt gennemføres yderligere støjmålinger på de mest

støjplagede steder, så det sikres, at borgere ikke kommer til at opleve

støjgener over det niveau, som loven foreskriver.

Grundejerforeningen Skolevænget 2 og 3 (8F), Grundejerforeningen

Platanhaven (10F), Svebølle Lokalråd (20F), Vestervangens Grundejerforening

(14F), Knabstrup Lokalforum (18F), Andelsboligforeningen Villaparken (57F),

Jyderup Ost (19V), FF Ejendomme ApS (38V/B), HD Ejendomme A/S (48V)

samt 7B, 26B, 27B, 29B, 30B, 31B, 32B, 33B, 35V/B, 36B, 40B, 42B, 45B,

47B, 49B/F, 50B, 51B, 52B, 53B, 54B, 56B, 58B, 59B og 60B udtrykker

bekymring for øgede støj- og vibrationsgener langs den ombyggede bane.

Bekymringerne om øget støj i anlægs- og driftsfasen retter sig især mod

hastighedsopgraderingen og skyldes for manges vedkommende, at støj

forventes at forringe livskvalitet, søvn og helbred. I driftsfasen skyldes

bekymringerne især en forventning om, at der vil blive indsat flere tog end i

dag, og at hurtigere tog vil støje mere, både når de kører og bremser op.

Mange foreslår på den baggrund, at hastighedsopgraderingen kun sker uden

for byzonen.

Stenhus Kostskole, Stenhus Gymnasium og Holbæk Skole (43V) er positive

over for elektrificering af togstrækningen, som forventes at nedsætte

støjniveauet.

For at få vished om, at støjen ikke kommer til at overskride

grænseværdierne, beder flere om, at der gennemføres støjmålinger, så

stigningen i dB bliver kendt. Derudover opfordrer mange til, at der opstilles

Høringssvar

støjværn. Her påpeger flere, at de helst skal være gennemsigtige, så de ikke

medfører skyggevirkninger på nabogrundene, som nogle steder ligger op til 5

meter under jernbanens niveau. En enkelt borger foreslår desuden, at der

hurtigst muligt plantes træer for at sikre støjdæmpning.

Myndighedernes kommentarer:

Der er fremsat ønske om, at der gennemføres støjmålinger, når banen er

udbygget. Banedanmark skal hertil bemærke, at vurderingen af den

fremtidige støjbelastning fra den udbyggede jernbane sker ved beregninger i

forbindelse med VVM-undersøgelserne. Resultaterne af beregninger vil blive

anvendt som grundlag for vurdering af, i hvilket omfang der skal foretages

afhjælpning af eventuelle støjgener. Afhjælpningen vil normalt ske ved tilbud

om udskiftning af vinduer (facadeisolering) eller eventuelt ved opsætning af

støjskærme.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at der indsættes flere tog end i

dag på strækningen, og at dette vil give mere støj. Banedanmark kan hertil

bemærke, at der i øjeblikket ikke er planer om at øge antallet af togafgange

på strækningen som følge af opgraderingen af banen.

Flere høringssvar foreslår, at hastighedsopgraderingen kun sker uden for

byzonen for at begrænse det fremtidige støjniveau. Det vurderes dog ikke

muligt at begrænse hastighedsopgraderingerne til banestrækninger uden for

byzoner, da det vil vanskeliggøre en hensigtsmæssig drift på den

enkeltsporede banestrækning, hvor togene skal kunne krydse hinanden.

Dermed begrænses den køretidsgevinst, der kan opnås.

En øget hastighed vil medføre en stigning i støjniveauet. Det vil også være

tilfældet, selv om der samtidig omstilles til eldrift på banen, da den

væsentligste kilde til støj fra banen med de hastigheder, der her er tale om,

vil hidrøre fra hjul-skinne-kontakten. Ellokomotiver støjer dog mindre end

diesellokomotiver ved acceleration. I det omfang støjniveauet overskrider de

fastlagte grænseværdier, vil der blive foretaget afhjælpning af støjgenerne.

Der udtrykkes ønsker om at få opstillet støjværn, og i en række tilfælde

ønskes gennemsigtige skærme for at begrænse skyggevirkningerne.

Banedanmark kan hertil bemærke, at støjskærme vil blive sat op på

strækninger, hvor kriteriet for det er opfyldt. Kriteriet er baseret på antallet af

boliger på en given strækning og størrelsen af støjbelastningen af boligerne.

De støjundersøgelser, der gennemføres i forbindelse med VVM-

undersøgelserne, vil ligge til grund for, hvor der skal opsættes støjskærme.

Normalt opsætter Banedanmark en buet standardskærm i stål. Der vil i

særlige tilfælde være mulighed for at udføre dele af skærmen i transparente

materialer.

Det er foreslået hurtigst muligt at plante træer for at sikre støjdæmpning.

Mindre beplantede arealer vil generelt ikke begrænse støjudbredelsen, og

Banedanmark anvender derfor ikke beplantning ved afhjælpning af støjgener.

---------------

Høringssvar

Flere spørger, om der bliver mulighed for at søge om tilskud til støjisolering af

facader, vinduer og døre, og om boligejere kan få individuel rådgivning om

støjdæmpende tiltag.

Bekymringerne om, hvorvidt projektet vil medføre kraftigere vibrationer,

turbulens og vindtryk, går primært på, at borgere frygter, at deres ejendom

ikke kan tåle denne påvirkning. Det får flere til at spørge, hvem der skal

vurdere og betale, hvis et hus får sætningsskader, revner og lignende som

følge af vibrationer. Endelig spørger en borger, om vibrationer kan få

betydning for muligheden for at udbygge husets 1. sal.

Enkelte udtrykker glæde ved udsigten til, at eldrevne tog antages at støje

mindre end dieseldrevne tog, men er samtidig bekymret for, at støj fra

hjulene vil være uændret, medmindre der etableres en gummibelægning i

skinneunderlaget.

Myndighedernes kommentarer:

Flere har spurgt om muligheden for at få tilskud til støjdæmpning og om

muligheden for individuel rådgivning om støjdæmpning. Muligheden for at

opnå tilskud til støjdæmpning, typisk i form af udskiftning af vinduer,

afhænger af, om det beregnede støjniveau ved de enkelte boliger overskrider

de fastlagte grænseværdier. Hvis grænseværdierne er overskredet, vil der

kunne opnås tilskud til facadeisolering, baseret på en løsning, der er godkendt

af en støjkonsulent. Banedanmark vil senere i forløbet foretage mere

detaljerede støjberegninger og kontakte de boligejere, der på baggrund af de

opdaterede beregninger er berettiget til tilskud til facadeisolering.

Banedanmark yder dog generelt ikke individuel rådgivning vedrørende

støjdæmpning af boliger.

Der er udtrykt bekymring for, at et øget vibrationsniveau kan medføre skader

på bygninger, og det rejser spørgsmålet om, hvem der skal vurdere og betale

for eventuelle skader.

I anlægsfasen skal der på en række lokaliteter, f.eks. omkring broer, udføres

anlægsarbejder, der kan medføre vibrationer i omgivelserne, og i driftsfasen

vil den øgede hastighed på banen medføre et øget vibrationsniveau. I det

omfang, at anlægsaktiviteter, der kan medføre vibrationspåvirkninger,

udføres nær bygninger, vil der inden arbejdet igangsættes blive foretaget en

fotoregistrering af bygningerne. Herved sikres, at eventuelle opståede skader

registreres, og at ansvaret herfor kan fastlægges. De vibrationsniveauer, der

opstår i driftsfasen vil være langt under det niveau, der kan medføre

bygningsskader. Vibrationerne kan dog for boliger meget tæt på banen

overskride grænseværdien for komfortniveauet. I disse situationer vurderes

det, om der kan foretages vibrationsdæmpende foranstaltninger. Der

forventes endvidere udført vibrationsmålinger, når den udbyggede bane er

taget i brug. Målingerne vil danne grundlag for en vurdering af, om

ejendommen eventuelt skal tilbydes ekspropriation.

En borger spørger, om vibrationer kan få betydning for muligheden for at

udbygge 1. sal på et hus. Vibrationers udbredelse i bygninger afhænger af

Høringssvar

konstruktionen, men det antages normalt, at vibrationsniveauet øges fra

stueplan til 1. sal, hvis etageadskillelsen er en let konstruktion, f.eks.

trædæk. Tilbygning af en 1. sal, kan derfor i særlige situationer medføre, at

vibrationsniveauet her øges til et niveau over føletærsklen, og dermed kan

mærkes. Vedrørende spørgsmål om byggetilladelse henvises der til

bygningsmyndigheden i kommunen.

Der er udtrykt glæde ved udsigten til, at der kommer eltog på strækningen

men samtidig bekymring for, at støj fra hjulene vil være uændret, medmindre

der etableres en gummibelægning i skinneunderlaget. Den væsentligste kilde

til støj fra banen vil med de hastigheder, der her er tale om, hidrøre fra hjul-

skinne-kontakten. En begrænsning af støjen vil derfor primært opnås, ved at

hjul og skinner er godt vedligeholdt. Effekten på støjniveauet af

skinnemellemlæg vil derimod være begrænset.

Servitutter og bevoksning

6B og 50B vil gerne vide, hvad der skal ske med beplantningen langs banen,

og hvor tæt på banen beplantning bliver påvirket af projektet.

Også 51B ønsker at få oplyst, hvad der skal ske med beplantning langs

banen, og gør opmærksom på, at eventuel træfældning vil være til gene for

naboerne på grund af muligheden for indblik.

46B er bekymret for de servitutter, der kan blive lagt på anvendelsen af deres

grund og for, hvordan servitutterne vil begrænse deres muligheder for at

plante træer og buske, som kan skærme mod jernbaneanlægget.

45B vil gerne vide, på hvilken side af jernbanen der skal være 10 meter fri

areal fra spormidten, fordi det på den ene side af banen vil betyde, at der skal

være frit helt op til huset.

Grundejerforeningen Skolevænget 2 og 3 (8F), Grundejerforeningen

Platanhaven (10F) og Svebølle Lokalråd (20F) har noteret sig, at opstilling af

master til elledninger betyder, at et mindst 10 meter bredt bælte langs

jernbanen skal holdes fri for beplantning. 8F, 10F og 20F er bekymrede for, at

det betyder, at det nuværende beplantningsbælte syd for banen vil blive

fældet, så der ikke længere vil være en visuel barriere mellem jernbanen og

de nærliggende ejendomme. For at mindske denne effekt opfordrer 8F, 10F

og 20F til, at så meget som muligt af beplantningsbæltet bibeholdes, og at

det med det samme planlægges, hvordan ny beplantning kan etableres.

Myndighedernes kommentarer:

Det er korrekt, at elektrificering af jernbanen desværre vil have betydning for

beplantningen langs banen. For at skabe en nødvendig og lovhjemlet

sikkerhedszone mellem beplantning og køreledningsanlæg, fælder og

beskærer Banedanmark beplantningen langs banen. Det sker for at sikre det

kommende kørestrømsanlæg på strækningen mod bl.a. væltede træer og

nedfaldne grene. Naboer til banen vil blive orienteret herom inden fældning af

træer m.v. påbegyndes.

Høringssvar

I forbindelse med anlægsarbejderne vil beplantningen på begge sider af

sporet i et bælte på 10 meter fra sporet eller til nærmeste skel blive ryddet.

Det betyder, at træer og buske på Banedanmarks arealer beskæres helt i

bund ud til 10 meter fra sporet. Det frie areal på 10 meter fra sporet gælder

på begge sider af banen, og er altså uafhængigt af, på hvilken side af sporet

masterne er placeret. Bevoksningen på disse arealer bibeholdes også efter

elektrificeringen i denne højde. Det visuelle indtryk af banen ændrer sig

således, og fjernelse af beplantningen kan åbne for indblik fra forbipasserende

tog.

Også bevoksningen på private grunde kan blive påvirket af elektrificeringen.

Naboejendomme til jernbanen pålægges som udgangspunkt en

eldriftsservitut, der blandt andet indebærer, at ingen dele af ejendommens

træer og buske må være tættere på anlægget end 3 meter (målt fra en lodret

linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget).

Eldriftsservitutten kræver også, at ingen dele af ejendommens træer og buske

ud fra en forstfaglig vurdering må være i særlig risiko for at vælte og derved

udgøre en risiko for at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget

For at opfylde eldriftsservituttens krav kan det være nødvendigt at fælde eller

beskære træer og anden høj bevoksning i en afstand på op til 10 meter fra

nærmeste elektrificerede spormidte, og eventuelt i endnu længere afstand fra

banen, hvis den forstfaglige vurdering identificerer træer, som risikerer at

vælte ind over sporene. Grænsen på de 10 meter betyder dog ikke, at al

vegetation skal fjernes helt ud til 10 meter fra spormidten. Lavere

beplantning, som vedvarende holdes i en lav højde, kan uden problemer

befinde sig tættere på banen, så ikke alt grønt fjernes.

Fældningen og beskæringen afstemmes med, på hvilken side af sporet

masterne placeres.

Ejeren af en ejendom, som får pålagt servitutter, er naturligvis berettiget til

erstatning efter gældende ekspropriationsregler, da disse servitutter

indskrænker ejerens rådighed over ejendommen.

For en nærmere beskrivelse af, hvordan man som nabo forholder sig til en

elektrificeret jernbane, henvises til folderen ”Bevoksning ved en elektrificeret

jernbane – hvad må du som nabo”, som kan findes på Banedanmarks

hjemmeside:

http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=22278

Udover den påvirkning på beplantningen, der følger af hensynet til

sikkerheden af køreledningsanlægget, kan det også blive nødvendigt at fjerne

vegetationen midlertidigt i forbindelse med anlægsarbejder, som f.eks.

udvidelse af dæmninger eller udskiftning/ombygning af broer samt på arealer,

der skal anvendes midlertidigt til arbejdsplads. Dette reetableres naturligvis

efter udført anlægsarbejde.

---------------

Høringssvar

39V hæfter sig ved, at elektrificeringen indebærer, at der skal være større

afstand mellem jernbanen og træer langs banen. For 39V, som driver

skovbrug, vil dette have store konsekvenser, fordi påvirkningen ikke blot vil

omfatte de træer, der skal fældes, men også de bagvedliggende skovarealer,

som ikke kan tåle en sådan pludselig blotlæggelse. På den baggrund spørger

39V, om ikke det er muligt at placere elledningerne nede i selve banelegemet,

så grene og andet ikke kan beskadige dem i samme grad, som hvis

ledningerne sidder på master langs banen.

Myndighedernes kommentarer:

Elektrificeringen betyder, at naboejendomme til jernbanen vil blive pålagt en

eldriftsservitut. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren at

beskære træer, som er mindre end 10 meter fra en lodret linje gennem

nærmeste elektrificerede spormidte. Der vil desuden blive foretaget en

forstfaglig vurdering af, om der i længere afstand fra banen vil være træer

som risikerer at vælte ind over sporene og derfor skal fjernes.

Elektrificeringen af strækningen er en del af et større elektrificeringsprogram

for det danske jernbanenet. I elektrificeringsprogrammet er der valgt et

kørestrømsanlæg, som er baseret på ophængning af køreledninger i master

langs jernbanen, så der vil ikke blive set på mulighederne for at placere

elledningerne nede i selve banelegemet med henblik på at skåne

beplantningen omkring banen.

Hvis det viser sig, at der i forbindelse med fældning af beplantning sker

betydelig skade på bagvedliggende skovarealer, vil det i forbindelse med

ekspropriationsforretningen blive muligt at søge om økonomisk kompensation.

Natur

34B er modstander af projektet med hastighedsopgradering og elektrificering,

som 34B formoder, vil gå ud over både husdyr og dyreliv i naturen. 34B

nævner i den forbindelse, at området i forvejen kan se frem til at blive

belastet af en ny motorvej, og at der må være en grænse for, hvor meget

naturen kan bære.

44B er bekymret for, hvordan baneprojektet vil påvirke fugle- og dyrelivet

samt træer langs banen.

56B oplyser, at der er et rigt fugleliv i området og vil gerne vide, hvordan det

kan blive påvirket af projektet.

59B ønsker at gøre indsigelse mod projektet på grund af risikoen for, at det

vil påvirke dyrelivet.

Myndighedernes kommentarer:

Der udarbejdes en VVM i forbindelse med projektet, og formålet med denne

er at belyse projektets påvirkning af omgivelserne – herunder dyrelivet.

Høringssvar

VVM undersøgelsen belyser projektets påvirkning på omgivelserne og

konsekvenserne af disse, både mens anlægsarbejderne er i gang, og når den

opgraderede bane senere tages i brug. Det vil også blive vurderet, hvilke

tiltag der kan indarbejdes i projektet for at afhjælpe eller minimere eventuelle

negative påvirkninger.

---------------

27B finder det trist, at beplantning langs banen skal fældes med den mulige

konsekvens, at det kan påvirke flagermus. Derfor foreslår 27B, at Danmarks

Naturfredningsforening inddrages i et forsøg på at finde løsninger – eventuelt

i form af, at husejere langs banen på et tidligt tidspunkt planter nye træer til

erstatning for dem, der må fældes.

43B vil gerne vide, hvordan man vil overholde fredningen af flagermus, hvis

der skal fældes træer langs jernbanen. 43B vil også gerne vide, om naboer

kan risikere, at flagermus tager bolig på deres grund.

Myndighedernes kommentarer:

VVM-undersøgelsen vil belyse projektets påvirkning på omgivelserne. Mulige

konsekvenser og omfanget af disse vil således blive undersøgt - herunder

også i hvilket omfang flagermus vil kunne blive negativt påvirket. Der

foretages undersøgelser af flagermusforekomster og registrering af potentielt

egnede flagermustræer. Træer, der huser flagermus eller potentielt kan være

egnede til flagermus, vil - i det omfang det er muligt - forsøges bevaret.

Under alle omstændigheder vil gamle træer, som er levesteder for flagermus,

ikke blive fældet i flagermusenes yngle- og overvintringsperiode.

Det kan ikke udelukkes, at flagermus kan tage bolig på en grund, hvis der

findes egnede levesteder for dem.

---------------

Vejdirektoratet (61V) gør opmærksom på, at det er besluttet at anlægge en

motorvej syd om Regstrup, tæt på jernbanen. Ved etablering af motorvejen

forsvinder en række vandhuller, og for at kompensere for dette etableres der

erstatningsvandhuller. Som led i detailplanlægningen af projektet forbereder

Vejdirektoratet således anlæggelse af en række områder med

erstatningsnatur. I den forbindelse peger 61V på, at det er vigtigt, at

elektrificering og hastighedsopgradering af jernbanen ikke påvirker seks

vigtige passagemuligheder over og under jernbanen, da de er en væsentlig

forudsætning for, at den planlagte erstatningsnatur får den nødvendige effekt.

Myndighedernes kommentarer:

Undervejs i projektet vil Banedanmark være i dialog med Vejdirektoratet, så

det sikres, at infrastrukturprojekter på vej og bane ikke kommer i konflikt

med hinanden.

Høringssvar

Visuelle forhold

27B ønsker at få belyst visuelle konsekvenser af de master og køreledninger,

som elektrificeringen indebærer, og foreslår, at der til det formål udarbejdes

opstalter, plantegninger etc.

40B er bekymret for, at det vil skæmme udsigten, hvis bevoksning på

ejendommen skal fjernes.

52B vil gerne vide, hvordan landskabet påvirkes visuelt af det nye

jernbaneanlæg og ønsker at få uddybet, hvad man vil gøre for at sikre, at det

ikke ødelægger landskabsindtrykket.

53B glæder sig over, at elektrificeringen vil mindske forureningen, men er

meget bekymret over den konstante visuelle påvirkning fra de master og

ledninger.

58B er bekymret for gener i form af visuelle påvirkninger fra eksempelvis

elledninger, elbokse og eventuel fjernelse af beplantning langs banen.

Myndighedernes kommentarer:

Det er korrekt at det visuelle indtryk af banen ændrer sig, når banen

elektrificeres. Det sker dels på grund af opsætning af master og

køreledninger, dels på grund af fældning eller beskæring af bevoksning langs

banen. Banen bliver derfor mere synlig i det åbne land. Dog vil bevoksningen

efter nogen tid delvis kunne indfinde sig igen, så området ikke fremstår helt

ryddet.

I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet visualiseringer, der viser

projektets effekter.

Rekreative interesser

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (21F) opfordrer i et fælles

høringssvar til, at man overvejer at etablere supercykelstier og rekreative

ruter langs både nye og etablerede jernbaner. Ifølge 21F vil det være til gavn

for både cykelturister og cykelpendlere. 21F vurderer desuden, at der med en

supercykelsti vil være et stort potentiale for at tiltrække udenlandske

cykelturister til området mellem Roskilde og Kalundborg.

Myndighedernes kommentarer:

Planlægning og udførelse af cykelstier finder sted i andet regi end

Banedanmark. Banedanmark omfatter kun de planlægger jernbaner og tager

sig derfor alene af veje og cykelstier, der krydser banen, men ikke veje og

cykelstier, der går langs banens linjeføring.

Høringssvar

Magnetfelter

27B, 33B, 35V/B, 46B, 47B, 49B/F, 51B, 55B, 58B udtrykker bekymring for,

hvilke sundhedsrisici magnetfelter kan medføre for naboer til det

elektrificerede jernbaneanlæg. En enkelt borger er også bekymret for,

hvordan områdets dyr og fugle kan blive påvirket.

Usikkerheden om magnetfelter får 27B til at foreslå, at der udarbejdes en

zoneplan, som viser magnetfelternes styrke i forskellige områder.

Myndighedernes kommentarer:

Banen mellem Roskilde og Kalundborg bliver elektrificeret, hvorfor der skal

opsættes et kørestrømsanlæg. Derfor vil der dannes et magnetfelt omkring

jernbanen. Omkring alle ledere, hvori der løber strøm, dannes et magnetfelt.

Styrken af et magnetfelt er afhængig af strømmens størrelse og afstanden til

lederen. Magnetfelter påvirker hinanden, og beregningen af et magnetfelt

omkring et kørestrømsanlæg er en kompliceret proces. Styrken af magnet-

felter måles i mikrotesla, der er et udtryk for den magnetiske induktion.

Statistiske undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem

magnetfelter fra vekselstrøm ved bolig meget nær højspændingsanlæg og en

øget risiko af leukæmi hos børn, men en sådan sammenhæng kan hverken

forklares eller understøttes af forsøg med dyr og celler. Derfor anbefaler WHO

og Sundhedsstyrelsen anvendelsen af et ”forsigtigheds-princip”. Den

anbefaling følger Banedanmark naturligvis, idet der ikke er påvist

sundhedsrisiko for voksne med bolig nær magnetfelter fra

højspændingsanlæg.

Banedanmarks elektrificeringsprogram udfører en detaljeret undersøgelse af

magnetfeltets udbredelse, når der er udarbejdet et forslag til design af

strækningen. Det elektromagnetiske felt bliver først dannet, når der er strøm

på køreledningssystemet, og der er derfor ingen elektromagnetisk påvirkning i

anlægsfasen.

Opsummerende kan det siges, at Banedanmark overholder

”forsigtighedsprincippet” for private boliger på 0,4 mikrotesla, som

sundhedsmyndighederne i Danmark anbefaler.

Der gennemføres beregninger af, hvor ”der forventes” en eksponering på 0,4

mikrotesla og derover. I tilfælde af værdier over 0,4 mikrotesla i en bolig har

Banedanmark ofte mulighed for at justere på kørestrømsanlægget, så

forsigtighedsprincippet overholdes. Er sådanne afværgeforanstaltninger ikke

tilstrækkelige, tilbydes der hel eller delvis ekspropriation.

Luftforurening

26B finder, at støvforurening fra forbikørende tog allerede i dag er

uacceptabel, og oplever, at bremsende tog sender jernpartikler mod

Høringssvar

ejendommens ruder. 26B er bekymret for, at en hastighedsopgradering vil

forværre disse gener.

Myndighedernes kommentarer:

Forbikørende tog vil i et vist omfang medføre, at støv hvirvles op, ligesom

rustpartikler fra skinnerne kan spredes nær ved banen. Togvogne er i dag

udstyret med skivebremser, hvorved udsendelsen af jernpartikler fra

bremserne er meget begrænset. Det er Banedanmarks opfattelse, at

støvudsendelsen fra jernbanen er begrænset til områder tæt ved banen, og at

støvudsendelsen ikke vil øges væsentligt i forbindelse med en

hastighedsopgradering.

---------------

Grundejerforeningen Skolevænget 2 og 3 (8F), Grundejerforeningen

Platanhaven (10F) og Svebølle Lokalråd (20F) glæder sig over, at man med

elektrificeringen vil blive fri for den dieselos fra ME-tog, som generer området

i dag.

Andelsboligforeningen Villaparken (57F) vurderer, at hastighedsopgraderingen

vil medføre en stigning i udledningen af dieselpartikler, så længe der køres

med dieselelektriske tog. Dette finder 57F uacceptabelt.

Myndighedernes kommentarer:

Når banen elektrificeres, vil den lokale luftforurening omkring banen

forsvinde.

Der er ingen planer om at opgradere hastigheden på banen uden også at

elektrificere den. Efter hastighedsopgradering af banen vil der dermed køre

elektrisk togmateriel på strækningen, hvorved den lokale luftforurening

forsvinder.

---------------

27B finder, at debatoplægget om elektrificering og hastighedsopgradering har

størst fokus på fordele for togdrift og passagerer og kun i mindre grad på

fordele for boliger omkring banen, idet oplægget kun omtaler lavere

partikelforurening som følge af skiftet til eldrift. Her mener 27B imidlertid, at

der bør oplyses mere grundigt om de øvrige fordele, som naboerne må

formodes at opleve, samt om de helt overordnede bæredygtighedsmæssige

fordele ved overgang til eldrift. 27B mener, at det er vigtigt at få belyst disse

fordele, da det kan hjælpe til at acceptere forandringerne og de ulemper de

også er forbundet med.

Myndighedernes kommentarer:

I forbindelse med den kommende VVM-vurdering vil alle projektets væsentlige

effekter, positive såvel som negative, blive beskrevet.

Høringssvar

Afvanding samt jord- og grundvandsforhold

37B oplyser, at deres matrikler benyttes til landbrugsdrift, og at der er

påbegyndt renovering af dræn på området. Der findes en rørføring under

jernbanen, som afvander marker syd for jernbanen, og hvis senere forløb er

afgørende for afvanding af hele arealet. Det er vigtigt, at denne rørføring ikke

påvirkes negativt af baneprojektet.

Myndighedernes kommentarer:

Anlægsarbejderne i forbindelse med projektet vil blive tilrettelagt med henblik

på ikke at genere mere end højst nødvendigt, og som led i projektet vil der

blive sørget for, at afvandingsforholdene ikke forringes.

---------------

41B oplyser, at Vejdirektoratet allerede har eksproprieret en ejendom på

Lynggårdsvej, hvor der planlægges etableret en tunnel under de eksisterende

jernbanespor. 41B oplyser videre, at det er almindeligt kendt, at der står vand

i dette område i regnfulde perioder, hvorfor 41B er bekymret for den øgede

belastning af jordbunden, som ifølge 41B må blive konsekvensen af en

hastighedsopgradering.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark tolker spørgsmålet som en bekymring for afvandingsforholdene

i forbindelse med opgradering af hastigheden. Som led i undersøgelserne vil

afvandingsforholdene langs banen blive belyst, og hvis der viser sig at være

problemer, vil de blive håndteret som led i projektet.

Trafikale forhold

28B er modstander af hastighedsopgraderingen, og mener, at hastigheden

bør sættes ned – ikke op.

Myndighedernes kommentarer:

Effektiv trafikafvikling er forbundet med samfundsmæssige gevinster, og for

de mange togpassagerer er der store fordele at hente, hvis rejsetiden på

strækningen kan sættes ned.

---------------

29B spørger, om man har overvejet kun at hastighedsopgradere uden for

bygrænserne.

Myndighedernes kommentarer:

Hastighedsopgraderingen vil ikke udelukkende ske uden for bygrænserne. I

Jyderup, hvor alle tog forudsættes at stoppe, vil der ikke ske en

hastighedsopgradering. Ved stationerne i de mindre byer forventes nogle af

togene derimod at være gennemkørende, og de vil dermed køre igennem

byerne med højere hastigheder.

Høringssvar

---------------

DI (24V) påpeger vigtigheden af at holde fokus på minimering af trafikale

gener i forbindelse med anlægsarbejdet.

37B opfordrer til, at anlægsarbejdet udføres, så det generer trafikken mindst

muligt i højsæsonen for landbrugsdrift.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark vil forsøge at tilrettelægge anlægsarbejderne på en sådan

måde, at de trafikale gener begrænses så meget som muligt. Det gælder

både for bilister og togpassagerer.

---------------

DSB (23V) påpeger, at kørsel med elektrisk materiel og det nye signalsystem

i sig selv vil gøre det muligt at reducere rejsetiden for rejsende mellem

Roskilde og Kalundborg. Derudover vil tilpasninger af infrastrukturen i form af

eksempelvis bedre krydsningsmuligheder for tog på stationerne kunne

medvirke til hurtigere trafikafvikling og dermed kortere rejsetid, samt betyde

at trafikken hurtigere vil kunne genoprettes ved uregelmæssigheder.

23V peger specielt på muligheden for at forbedre krydsningsmulighederne på

Kalundborg Station ved bl.a. at etablere dobbeltspor på en kortere strækning

øst for stationen. Endvidere mener 23V, at sporskifterne på alle

krydsningsstationer bør tilpasses, så det bliver muligt at køre ind med 100

km/t i afvigende spor, samt at alle lokale hastighedsnedsættelser mellem

stationerne fjernes.

Med disse tilpasninger af infrastrukturen mellem Holbæk og Kalundborg

vurderer 23V, at det vil være muligt at reducere rejsetiden så meget, at der

vil kunne indføres halvtimesdrift på hele strækningen mellem Roskilde og

Kalundborg.

Myndighedernes kommentarer:

Af hensyn til anlægsøkonomien – og dermed projektets samfundsøkonomiske

forrentning - er udgangspunktet for hastighedsopgraderingen, at der skal

kunne køres med højere hastigheder på strækningen mellem Holbæk og

Kalundborg uden at foretage større ombygninger af banen. Muligheden for at

etablere dobbeltspor på en kortere strækning øst for Kalundborg Station og

tilpasning af sporskifterne på krydsningsstationerne, så det bliver muligt at

køre med 100 km/t ind i vigespor, indgår derfor ikke som et led i projektet.

Togbetjening

2B finder, at togforbindelserne mellem Regstrup og Tølløse i dag er for

dårlige. Derfor foreslår 2B, at der etableres en direkte linje mellem de to byer.

Ifølge 2B vil det styrke pendlingen i Nordvestsjælland, hvis Tølløse på den

Høringssvar

måde gøres til knudepunkt for trafikken til Slagelse, Kalundborg og Nykøbing

Sjælland via Holbæk.

Myndighedernes kommentarer:

Hvis der med en direkte linje menes en ny bane mellem Regstrup og Tølløse,

er svaret, at det ligger uden for projektets rammer at undersøge en sådan.

Hvis der med en direkte linje menes flere direkte togforbindelser mellem de to

byer, kan Banedanmark oplyse, at det ikke ligger fast, hvordan banen skal

betjenes i fremtiden, og om der eventuelt etableres flere direkte

togforbindelser mellem Regstrup og Tølløse. Det er et område for

togoperatøreren på strækningen (DSB).

---------------

6B ønsker at vide, om hastighedsopgraderingen vil indebære, at antallet af

tog per time stiger, og 35V/B ønsker at få oplyst, hvor mange

højhastighedstog der vil passere i døgnet.

Knabstrup Lokalforum (18F) oplyser, at Knabstrup by og opland er et

udpræget pendlerområde, hvorfor det er afgørende, at jernbaneprojektet ikke

medfører forringelser af den hidtidige togbetjening på Knabstrup Station.

Myndighedernes kommentarer:

Selv hvis banen hastighedsopgraderes, vil der ikke blive tale om egentlige

højhastighedstog, dvs. kørsel op mod 250 km/t. Togene vil kunne køre med

en maksimal hastighed på 160 km/t, som det allerede i dag er tilfældet flere

andre steder i landet.

Som udgangspunkt er der ikke planer om umiddelbart at øge togbetjeningen

på strækningen som følge af opgraderingen af banen. Hvis der viser sig

trafikalt grundlag for det, kan det dog ikke udelukkes, at der senere vil blive

tale om flere tog.

Det er ikke Banedanmark, men DSB, der tager stilling til betjening af banen –

herunder betjening af de enkelte stationer.

Samspil med Kattegatforbindelsen

16B har fremsendt et forslag til, hvordan man med en fast forbindelse over

Kattegat kan imødekomme ønsket om én times rejsetid mellem henholdsvis

København

–

Aarhus og Aarhus

–

Aalborg. Forslaget er indsendt som

høringssvar til projektet

Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde –

Kalundborg,

og er samtidig sendt til blandt andet transport- og

bygningsministeren og transportordførerne.

Ifølge 16B viser den strategiske analyse af Kattegatforbindelsen, at

forbindelsen kombineret med en højhastighedsbane over Sjælland vil give en

køretid mellem København og Aarhus på 58 minutter, mens rejsetiden

Høringssvar

København-Aalborg vil være 2 timer og 3 minutter. 16B vurderer, at

rejsetiden kan reduceres med de overskydende 3 minutter ved at

højhastighedsbanen over Sjælland anlægges til 320 km/t, og ikke som

planlagt 300 km/t, samtidig med at jernbanen mellem Valby og Lejre

hastighedsopgraderes til 200 km/t.

Samlet set vurderer 16B, at forslaget vil give et stort samfundsmæssigt

afkast, og 16B opfordrer derfor til, at der gennemføres en grundigere

beregning af forslaget, f. eks. som led i projektet med elektrificering og

hastighedsopgradering af strækningen Roskilde

–

Kalundborg.

Ifølge forslaget bør en opgradering på delstrækningen Roskilde

–

Lejre

indtænkes i forbindelse med den forestående elektrificering af Nordvestbanen

mellem Roskilde og Kalundborg. Således foreslår 16B, at

køreledningsanlægget med det samme forberedes til 200 km/t, og at

det nordvest gående spor i kurven vest for Roskilde udrettes på en ca. 1,5 km

lang strækning allerede inden opsætning af elmaster.

Myndighedernes kommentarer:

Projektet ’Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde – Kalundborg’

omfatter elektrificering af hele strækningen mellem Roskilde og Kalundborg

og hastighedsopgradering op til 160 km/t på delstrækningen mellem Holbæk

og Kalundborg. Der vil ikke i forbindelse med projektet blive foretaget

anlægsarbejder som forberedelse til en eventuel senere vedtagelse af

Kattegatforbindelsen. Dog vil selve køreledningsanlægget blive dimensioneret

til 200 km/t, som det også er tilfældet på de øvrige strækninger, der skal

elektrificeres som led i Banedanmarks landsdækkende

elektrificeringsprogram.

Det ligger uden for projektets rammer at undersøge, om det opstillede forslag

er samfundsøkonomisk rentabelt. Der henvises til senest udgivne materiale

som behandler dette emne.

Cyklistinfrastruktur

Dansk Erhverv (22 V/F) opfordrer til, at cykelinfrastruktur tænkes ind i

jernbaneprojektet gennem kontakt til de involverede lokale myndigheder.

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (21F) påpeger i et fælles høringssvar,

at opgradering og elektrificering af banen mellem Roskilde og Kalundborg er

en god anledning til at forbedre tilgængeligheden for cyklister på

strækningens stationer. Især tænker de to organisationer på etablering af nye

faciliteter til cykelparkering.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark vil løbende være i dialog med de berørte kommuner, og i det

omfang kommunerne har ønsker til cykelinfrastrukturen, vil det så vidt muligt

blive sikret, at projektet ikke står i vejen for disse ønsker.

Høringssvar

Selve stationen og stationsforpladserne vedrører ejeren af stationerne (DSB),

der i den forbindelse kan sørge for, at omstigningsforholdene er optimale i

form af blandt andet gode cykelparkeringsmuligheder.

---------------

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (21F) foreslår i et fælles høringssvar,

at etablering af ny cykelinfrastruktur samtænkes med opgradering af

jernbanen mellem Roskilde og Kalundborg. I forlængelse af dette foreslår 21F

også, at det bliver undersøgt, hvad ny cykelinfrastruktur vil koste –

eksempelvis i forbindelse med kurveudretning af banen. 21F vurderer, at

selvom der indledningsvis vil være nogle ekstraomkostninger, så vil de

samfundsøkonomiske effekter af øget cykelpendling og øget cykelturisme

opveje disse omkostninger.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark bygger jernbaner og sørger derfor også for, at forbindelse på

tværs af banen (gangbroer, biltrafik og cykeltrafik) stadig eksisterer efter

projektet i enten den samme eller højere standard. Vejdirektoratet og

kommunerne projekterer og planlægger cykelstier, og det er derfor dem, som

skal sætte gang i sådanne projekter. Banedanmark vil ikke afvise, at sådanne

projekter vil kunne samtænkes med baneprojekter eller give mening

samfundsøkonomisk.

Samfundsøkonomi

33B finder det vanskeligt at se fornuften i, at der for blot at opnå en

tidsbesparelse på 15 minutter skal bruges så mange penge på et projekt, som

vil belaste naboerne endnu mere end i dag.

51B synes, at naboerne betaler en meget høj pris i form af gener døgnet

rundt, blot for at der kan opnås en tidsbesparelse på 15 minutter.

Myndighedernes kommentarer:

Effektiv trafikafvikling er forbundet med samfundsmæssige gevinster, og for

de mange togpassagerer er der store fordele at hente, hvis rejsetiden på

strækningen kan sættes ned.

I forbindelse med projektet undersøges den mulige tidsbesparelse. Behovet

for at togene kan passere hinanden på stationerne, er et af de afgørende

elementer i forbindelse med vurderingen af denne tidsbesparelse, lige som

egenskaberne ved det konkrete togmateriel.

Det er korrekt, at hastighedsopgraderingen også vil give gener for naboerne

til banen. Som led i de videre VVM-undersøgelser vil omfanget af gener blive

belyst, og der vil blive taget stilling til, hvilke afværgeforanstaltninger der

eventuelt skal sættes i værk for at afbøde disse gener.

Høringssvar

Koordinering og dialog med interessenter

33B er modstander af, at hastigheden sættes op, men udtrykker tvivl om,

hvorvidt det nytter at komme med indsigelser.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark kan oplyse, at formålet med VVM-processen er at høre berørte

parter om deres syn på projektet, og VVM-processen betyder, at

offentligheden kan komme med indsigelser og forbedringsforslag i to høringer,

hvoraf idéfasehøringen var den første. Dette høringsnotat er fremsendt til

Folketingets Transportudvalg, så politikerne er orienteret om status for

projektets VVM-proces.

---------------

46B finder, at tidspunktet for udsendelse af materiale til partshøring var

meget uheldigt, da det faldt sammen med julen, hvor det var vanskeligt at

komme i kontakt med myndighederne om de mere præcise konsekvenser af

projektet.

Myndighedernes kommentarer:

Høringen forløb i perioden d. 7. december 2015 til d. 22. januar 2016. Det

beklages, at høringsbrevet fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning blev

udsendt lige op til jul, så det ikke var muligt at stille opklarende spørgsmål til

myndighederne umiddelbart efter. Under alle omstændigheder vil de præcise

konsekvenser af projektet først blive kendt, når projektet er undersøgt

nærmere.

-------------

33B er forundret over, at ikke alle lodsejere med bolig tæt på jernbanen har

fået brev om projektet, fordi de dermed er udelukket fra informationer og fra

at gøre indsigelse. 50B bor lige op ad banen og har ikke modtaget

partshøringsbrevet, men har hørt om det via naboer.

37B oplyser, at begge deres matrikler, som benyttes til landbrugsdrift, kan

blive berørt af jernbaneprojektet, og at er det afgørende, at Banedanmark i

planlægningen af anlægsarbejdet tager hensyn til dem begge, og ikke kun

den matrikel, de har modtaget partshøringsbrev om.

Myndighedernes kommentarer:

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udsendte partshøringsbreve til

lodsejere, hvis ejendom grænser direkte op til banen, og beklager, hvis ikke

alle disse lodsejere har modtaget brevet – eventuelt fordi adresselisterne ikke

har været helt komplette. Alle beboere, virksomheder mm. i området er dog

blevet informeret om høringen via annoncer i de lokale dagblade, og alle kan

deltage i høringen, uanset om der er modtaget partshøringsbrev eller ej.

Høringssvar

I forbindelse med projektet vil alle konsekvenser - og altså ikke kun

konsekvenser for de lodsejere, der har modtaget partshøringsbrev - blive

belyst.

---------------

DSB (23V) vurderer på nuværende tidspunkt, at elektrificering og

hastighedsopgradering vil få afledte konsekvenser for bl.a. stationsanlæg og

perronbygninger og vil derfor gerne involveres så tidligt som muligt og

senest, når projektet konkretiseres i dispositionsforslagsfasen.

Myndighedernes kommentarer:

DSB vil naturligvis blive inddraget i projektet mht. eventuelle konsekvenser

for DSB’s bygninger og anlæg.

---------------

52B spørger, om der vil blive afholdt borgermøde, hvor man kan stille

spørgsmål og debattere projektet, og om de særligt berørte vil modtage en

skriftlig invitation.

59B håber at blive involveret direkte som grundejer eller, hvis der bliver en

offentlig debat.

Myndighedernes kommentarer:

I forbindelse med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og den efterfølgende

høringsperiode for næste fase af projektet vil der blive afholdt borgermøder,

hvor alle har mulighed for at deltage og stille spørgsmål om projektet. Der vil

ikke blive udsendt invitationer, men borgermøderne vil blive annonceret i de

lokale dagblade samt på Banedanmarks hjemmeside.

Udover borgermøderne vil der blive afholdt grundejermøder med særligt

berørte parter.

---------------

Energinet.dk (3V) forventer at blive kontaktet, når VVM-redegørelsen skal i

høring. Det skyldes, at virksomheden har flere luftledninger, som krydser

jernbanen på den strækning, der skal elektrificeres.

3V gør desuden opmærksom på, at Vækstpakken præsenteret af den tidligere

SR-regering i 2015 indebærer, at 3V's kabelhandlingsplan skal analyseres.

Det betyder konkret, at der er stor usikkerhed om realiseringen af

kabelhandlingsplanen og demonteringen af de luftledninger, som planen

indeholder. Derfor har 3V sat beslutninger med relation til ikke allerede

vedtagne kabelhandlingsplaner i bero, indtil der er skabt politisk afklaring.

Endelig henleder 3V opmærksomheden på den respektafstand, som er fastsat

Høringssvar

for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af

elforsyningsanlæg eller ved uheld og ulykker.

Dansk Ledningsejerforening (5V) forventer, at foreningens medlemmer vil

blive berørt af projektet og opfordrer til, at det så tidligt som muligt afklares,

om anlægsarbejderne gør det nødvendigt at påvise, sikre eller flytte

forsyningsledninger. Derfor foreslår 5V et ledningsejermøde, hvor disse

forhold kan drøftes og afklares.

Myndighedernes kommentarer:

Banedanmark takker Energinet.dk for opmærksomhedspunkterne og tager

dem med i den videre planlægning. Banedanmark vil kontakte ledningsejere i

en senere planlægningsfase af projektet for at få afklaret, hvor ledninger

befinder sig, og hvordan de eventuelt skal flyttes. Sikkerhed på banen har

meget høj prioritet i planlægningen af fremtidige projekter. Der vil ikke blive

bygget anlæg, som ligger på en sådan måde, at de udgør en sikkerhedsrisiko.

---------------

DSB (23V) har med tilfredshed noteret, at anlægsarbejderne for elektrificering

og hastighedsopgradering mellem Roskilde og Kalundborg vil blive udført

sammen med den kommende sporfornyelse og udrulning af

Signalprogrammet. 23V forventer her, at anlægsarbejdet tilrettelægges, så

nødvendige sporspærringer bliver så kortvarige som muligt, og at 23V bliver

inddraget i planlægningen af dem. 23V påpeger også vigtigheden af

koordinering med Vejdirektoratet og de berørte kommuner, så der ikke

planlægges større vejarbejder, som vil forhindre togbusser i at komme hurtigt

frem, når de sættes ind i forbindelse med sporspærringer.

Myndighedernes kommentarer:

Undervejs i projektet vil Banedanmark løbende være i dialog med DSB,

ligesom der allerede er etableret en dialog med de berørte kommuner.

I detailplanlægningen for projektet vil behovet for sporspærringer blive

undersøgt, og der vil blive koordineret med eventuelle vejarbejder, så

togpassagererne generes mindst muligt.

Høringssvar