Aftale om befordringspligten 2017-2019 på et liberaliseret postmar-
ked
Side 1/4
3. maj. 2016
Regeringen (Venstre), og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er
enige om at gennemføre en række justeringer af befordringspligten med hen-
blik på at fremme udviklingen af postmarkedet og sikre den landsdækkende
befordringspligt for perioden 2017-2019.
Baggrunden er de ændrede kommunikationsvaner i samfundet. Borgere og
virksomheder kommunikerer i stigende grad elektronisk i stedet for at sende
fysiske breve. Det offentlige kommunikerer også elektronisk med borgere og
virksomheder. Som en konsekvens er antallet af breve faldet med 68 pct. og
antallet af A-breve med 82 procent i forhold til år 2000. På pakkeområdet vok-
ser mængderne, og der er der intens konkurrence blandt flere distributører i
hele landet. Udviklingen på pakkemarkedet er især drevet af den stadigt vok-
sende e-handel.
Markedsudviklingen med et drastisk fald i mængden af fysiske breve har givet
sig meget mærkbart udslag i Post Danmarks økonomi. Resultatet af virksom-
hedens primære drift har således været negativt med i alt ca. ¾ mia. kr. for
perioden 2012-2015.
Det er derfor hensigten at lempe befordringspligten, dels for at tilpasse den til
den faktiske efterspørgsel efter posttjenester i samfundet, dels for at få balance
i Post Danmarks økonomi og dermed sikre virksomhedens mulighed for at løfte
befordringspligten på et forretningsmæssigt grundlag. Det er nødvendigt, hvis
befordringspligten fortsat skal varetages efter udgangen af 2016, hvor Post
Danmarks nuværende forpligtelse udløber.
Parterne har drøftet udformningen af den kommende befordringspligt for
2017-2019 og er enige om, at der foretages justeringer på følgende områder:
Udpegning af befordringspligtig virksomhed
Post Danmark varetager befordringspligten i perioden 2017-2019. Post Dan-
mark har tilkendegivet, at virksomheden med de i denne aftale anførte ændrin-
ger af vilkårene vil være indstillet herpå.
Ophævelse af befordringspligten på A-breve
Pligten for Post Danmark til at levere breve fra dag-til-dag (A-breve) ophæves. I
stedet forventer Post Danmark at tilbyde et ikke-befordringspligtigt hastebrev