TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon

Fax 7262 6790

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

Gæs og luftfart

Trafik- og Byggestyrelsen, Naturstyrelsen og Københavns Lufthavne

A/S har samfinansieret en teknisk rapport om forvaltning af gåsebe-

stande i lufthavnes sikkerhedsområder, dvs. primært i en 13 km radi-

us fra lufthavnene.

Rapporten er udarbejdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi),

Aarhus Universitet.

Nærværende notat indeholder et resume af rapportens indhold og

konklusion samt beskrivelse af de forslag TBST vil sætte i værk på

baggrund af rapporten.

Udvikling i forekomst og levemønstre

Bestandene af gæs i Skandinavien og i Nordvesteuropa er i løbet af de

seneste årtier steget kraftigt af forskellige årsager, heriblandt ændret

jagtforvaltning og –fredning, ændret landbrugspraksis og reduceret

indsamling af æg på arktiske ynglepladser. Samtidig har trækmøn-

strene ændret sig, så gæssene har indtaget nye områder som yngle-

pladser.

For Danmark betyder det, at især populationerne af grågæs og bram-

gæs er stadigt voksende. Samme mønster kan ses i andre dele af

verden. For luftfarten udgør dette en udfordring, idet gæs er store

fugle som ofte flyver i flok. Hertil kommer, at de kan være vanskelige

at skræmme bort, hvis de først har slået sig ned og vænnet sig til

mennesker.

Udviklingen har afspejlet sig i kollisionsstatistikken, f.eks. for USA

hvor canadagæs har medført skader på fly i op mod 60 % af tilfælde-

ne med sammenstød. Risikoen for alvorlig skade ved en fuglekollision

er proportional med fuglens vægt, og da canadagåsen er en stor fugl

på op til 5 kg, har de amerikanske luftfartsmyndigheder derfor ændret

certificeringsstandarden for turbo-fan flymotorer til nu at skulle kunne

klare en fugl på op til 3,6 kg mod tidligere 1,8 kg. Næsten tilsvarende

krav er indført af EASA i Europa.

Side 1 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

I Danmark er kollisioner med gæs kun registreret for Københavns

Lufthavn, hvor der synes at være en stigende tendens de seneste 5

år. Antallet af kollisioner er dog så få, at det ikke er muligt entydigt at

konkludere, om stigningen afspejler en systematisk tendens.

Kollisioner med gæs - CPH

Gæs

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kollisioner eller dødfundne gæs i Københavns Lufthavn.

I Danmark er der i alt 7 forskellige gåsearter, der regelmæssigt op-

træder i større antal. Heraf er især grågæs og bramgæs identificeret

som en trussel mod luftfartssikkerheden. For begge arter har der i fle-

re år været en eksponentiel stigning i bestandene, og der vurderes at

være en risiko for, at bramgæs urbaniseres, dvs. slår sig ned i bynære

omgivelser. En sådan udvikling er allerede registreret i Malmø.

For bramgæs gælder desuden, at trækruterne netop passerer Dan-

mark, hvilket i perioder medfører mange trækkende gæs i nærheden

af danske lufthavne, især Københavns Lufthavn.

Derudover ses canadagæs som en potentiel trussel. Canadagåsen er

en invasiv art, dvs. den spreder sig til områder, hvor den ikke tidligere

har levet, heriblandt Danmark. Med en vægt på op til 5 kg vil den ud-

gøre en alvorlig risiko ved en kollision med et fly.

Risikoreducerende foranstaltninger på lufthavnsarealer

Tilstedeværelse af gæs på en lufthavns arealer tolereres generelt ikke,

men dette administreres af den enkelte lufthavn og der er således ik-

ke specifikke forvaltningsmål opsat fra Trafik- og Byggestyrelsen for

dette område. Der anvendes på lufthavnene en række metoder til at

Side 2 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

bortskræmme fuglene, heriblandt brug af angstskrig, pyroteknik, la-

serlys, hunde og egentlig regulering, dvs. skydning.

Derudover anvendes såkaldt habitatmodifikation, som kan indebære

justering af græslængden alt efter hvilke fugle der ønskes påvirket.

Lufthavnene anvender stive græsarter, og eventuelt naturligt fore-

kommende lyng, som kan begrænse tiltrækningen af gæs. I de sidste

par år har flere lufthavne påbegyndt anvendelse af endofytholdigt

græs, dvs. græsser podet med en svampeart, som kan medføre fordø-

jelsesforstyrrelser for dyr, der æder græsset. Endofytholdigt græs har

vist sig at virke på gæs.

Endelig anvendes fjernelse af reder og æg.

Det vurderes i rapporten, at en varieret anvendelse af ovennævnte

normalt vil være tilstrækkeligt til at undgå tilstedeværelse af gæs på

selve lufthavnsarealet.

Risikoreducerende foranstaltninger omkring lufthavne

I området udenfor en lufthavns hegn, men inden for sikkerhedszonen

kan bestandsregulerende tiltag omfatte oliering, punktering eller ryst-

ning af æg, hvorved æggene forhindres i at blive klækket, men ikke

fjernes eller ødelægges. Derved vil fuglene fortsætte med at ruge på

de ”døde” æg, og lægning af et nyt kuld æg vil blive forsinket.

Desuden ses i Holland eksempler, hvor gæs indfanges og aflives.

Regulering ved jagt kan også være en mulighed, som dog har sine

begrænsninger i bynære omgivelser.

Andre muligheder inkluderer ændring i valg af afgrøder på omkring-

liggende marker og tilpasning af landbrugsstrukturen ved f.eks. at re-

ducere markernes størrelse. Endelig kan dræning af arealer have en

gavnlig effekt, idet gæssene foretrækker fugtige områder.

Det anbefales i rapporten, at lufthavnene gennemfører risikovurderin-

ger med henblik på at kunne udpege risikoarter, mulige konfliktområ-

der og perioder med forhøjet risiko.

En egentlig opstilling af forvaltningsmål – f.eks. en nul-tolerance for

gæs indenfor hegnet eller et maximalt antal hændelser med gæs – vil

være en metode til at fokusere og effektivisere en forvaltningsindsats.

Der er ikke på nuværende tidspunkt opstillet forvaltningsmål på om-

rådet, men Trafik- og Byggestyrelsen holder løbende øje med udvik-

lingen.

Side 3 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

I rapporten påpeges, at det er af stor betydning at inddrage relevante

interessenter, herunder lodsejere, landbrugs- og producentforeninger

samt forskellige relevante myndigheder, gerne via et formelt forum

Rapporten peger på en integrering af forskellige metoder, herunder

især strukturelle tiltag som målrettet afgrødevalg, mindre marker,

dræning og pløjning.

Da det ofte vil være en urealistisk opgave at involvere alle lodsejere

inden for 13 km zonen, foreslås at anvende den inddeling af 13 km

zonen, der er præsenteret i Dansk Fuglekollisionskomités Tekniske

Anvisning fra 2015. Her anvendes en mere restriktiv zone ud til 6 km

fra lufthavne og en mindre restriktiv zone mellem 6 og 13 km, baseret

på analyser af kollisions-data på fuglearter tilknyttet disse habitater,

herunder gæs.

Tiltag i Danmark

Regulering/lovgivning

I henhold til BL 3-16 ”Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse

af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyveplad-

ser” er de større lufthavne i Danmark forpligtet til at gennemføre en

række tiltag.

BL 3-16 fastsætter krav til lufthavnene for så vidt angår overvågning,

indberetning, bortskræmning og regulering af fugle/vildt på lufthav-

nene. BL 3-16 gælder for større lufthavne og omfatter otte lufthavne i

Danmark samt lufthavne på Færøerne og i Grønland.

Det er lufthavnenes ansvar at sikre flyvesikkerheden, hvilket der er

metodefrihed til. TBST fører tilsyn med, at flyvesikkerheden er til-

fredsstillende.

Naturstyrelsen har tidligere meddelt tilladelse til regulering hele året

for gæs i Dragør og Tårnby Kommuner på Amager. Saltholm er omfat-

tet af en generel jagtfredning på en del af øen, og det har i øvrigt væ-

ret både CPH’s og Naturstyrelsens vurdering, at Saltholm og Vest-

amager som friområder for gæs kan være gavnligt for Københavns

TBST:

”I Dansk Fuglekollisionskomite er der drøftelse om dette, og der er en del af de

relevante interessenter, men ikke dem alle. Der vil derfor være behov for at etablere

”noget mere”. Naturstyrelsen er i gang med at undersøge om deres vildtkonsulenter for

provinslufthavnene ønsker et mere formelt forum for erfaringsudveksling. Vi har sagt,

at vi gerne deltager. Københavns Lufthavn mødes med lodsejere, producentforeninger

m.fl. en gang i mellem. Det vil være en del af drøftelserne med CPH, om der vil være

”added value” i at mødes i et sådant forum, hvor også myndighederne var repræsente-

ret.”

Side 4 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

Lufthavn, idet gæssene i vidt omfang holder sig i ro her og derved i

mindre grad udgør en risiko for luftfarten.

Tilsyn

TBST har som myndighed for fugle/vildt i relation til luftfarten siden

2014 gennemført tilsyn med 4 lufthavne: København, Aalborg, Billund

og Bornholm. Fokus har været at føre tilsyn med, at lufthavnene op-

fylder kravene i BL 3-16, og at procedurer for fugle-/vildtarbejdet er

beskrevet i lufthavnenes kvalitetssystemer.

I tilfælde af at en lufthavn ikke drives i overensstemmelse med BL 3-

16, kan TBST forlange, at det pågældende forhold bringes i orden.

Dette sker med hjemmel i Luftfartslovens § 150e.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at CPH har udviklet en risikovurde-

ringsmetode, som kan anvendes af mindre lufthavne med få bird stri-

kes. Metoden er baseret på internationalt accepterede principper.

TBST har foretaget gennemgang af lufthavnenes årsrapporter, indbe-

retninger og indsats med henblik på at tilpasse omfanget og indholdet

af dialog og tilsyn på den enkelte lufthavn.

Videndeling

Foruden det almindelige lufthavnstilsyn holder TBST jævnligt møder

med Københavns Lufthavne A/S og Naturstyrelsen for en tre-parts-

drøftelse af de specifikke forhold, der knytter sig til Københavns Luft-

havn. Det er samme parter, der er gået sammen om at bestille og fi-

nansiere den tekniske rapport om forvaltning af gåsebestande i luft-

havnenes sikkerhedsområder.

Herudover varetager TBST formandsskabet i Dansk Fuglekollisions-

komité, som er et dialogforum med deltagelse af bl.a. Forsvaret, Na-

turstyrelsen, lufthavne, luftfartsselskaber, foreninger, herunder pilot-

foreningen, samt rådgivere. Der afholdes to årlige møder, og på mø-

derne drøftes bl.a. årsstatistik for lufthavnene, lufthavnenes forbyg-

gende arbejde og lovgivningen på området.

Fuglekollisionskomitéen har desuden gennemført projekter med udar-

bejdelser af tekniske anvisninger og vejledninger om vurdering af na-

turområder og anlæg, der kan tiltrække fugle.

På møderne i Fuglekollisionskomiteen har udfordringerne med de

stærkt stigende bestande af gæs i Danmark været drøftet flere gange.

Forslag til videre arbejde

TBST har i al kommunikation bestræbt sig på at understrege det ufor-

udsigelige i et område, der omfatter dyrs ageren. TBST har derfor ved

enhver given lejlighed gjort opmærksom på, at der kan gennemføres

Side 5 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

en række foranstaltninger for at begrænse antallet af bird strikes,

men at der aldrig kan gives nogen garantier.

Udfordringen med gæs, som er den pågældende lufthavns ansvar, har

indtil nu været størst for Københavns Lufthavn, og overvejelserne om

vejen frem vil derfor i vidt omfang tage udgangspunkt i situationen for

Københavns Lufthavn. Brede tiltag som ophævelse af fredning vil dog

have effekt for hele landet.

Der er opnået en forøget viden gennem forvaltningsrapporten og de

forskellige undersøgelser, som CPH har gennemført om gæssenes be-

vægelser omkring lufthavnen. TBST har desuden på baggrund af kolli-

sionsstatistikken en viden om risikobilledet for de danske lufthavne.

Det er TBST’s vurdering, at der er behov for at sætte ind overfor ud-

fordringerne med de stigende antal gæs. Det er valgt som fokusområ-

de i 2016, og det betyder at den igangsatte indsats skal forstærkes på

følgende områder:

Initiativ 1 – beskyttelsesniveauer og fredningsbestemmelser

TBST vil initiere drøftelser med Naturstyrelsen for at afklare mulighe-

derne for



at ændre på eksisterende beskyttelsesniveauer og frednings-

bestemmelser, herunder mulighederne for at ændre på den

nuværende beskyttelse af bramgæs.

at forstærke indsatsen med at forhindre udbredelsen af cana-

dagæs i Danmark.

At afklare, hvilken betydning naturplejen af Vestamager og

Saltholm har for antallet af gæs i disse områder.



Initiativ 2 – forstærket indsats med CPH

TBST vil – udover de planlagte tilsyn på lufthavnene efter BL 3-16 -

gennemføre særlige tilsyn på Københavns Lufthavn specifikt med fo-

kus på gæs. Det vil i den forbindelse blive afdækket, om der er behov

for yderligere tiltag fra CPH’s side.

TBST har den 3. december 2015 afholdt et uformelt møde med CPH

om situationen med fugle i nærområdet. TBST har her bedt CPH om i

løbet af januar 2016 at fremsende et skriftligt oplæg indeholdende

allerede udført og planlagte tiltag, som kan danne grundlag for en vi-

dere strategi fremad.

TBST vil på baggrund af CPH’s tilbagemelding afklare med CPH, hvilke

muligheder der kan være for at forstærke indsatsen mod gæs.

Initiativ 3 - risikovurderinger

Side 6 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

TBST opfordrer alle lufthavne til at medtage risikovurderinger i deres

årsrapporteringer i henhold til BL 3-16. TBST vil gennemgå de mod-

tagne risikovurderinger og drøfte resultaterne med de pågældende

lufthavne. Til at kvalificere risikovurderinger inddrages den årlige sta-

tistik over hændelsesrapporteringer samt lufthavnenes årsrapporter.

TBST vil desuden benytte møderne i Dansk Fuglekollisionskomité til at

opretholde fokus på risikovurderinger som et vigtigt instrument.

Initiativ 4 – udenlandske erfaringer med risikoreducerende tiltag

TBST vil indhente udenlandske erfaringer med iværksættelse og drift

af tiltag, der har til formål at reducere risikoen for kollisioner. Herun-

der vil TBST undersøge anvendelsen af radar i fugle-/vildtarbejdet.

Side 7 (8)

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 325: Orientering om myndighedsarbejdet med fugle og flyvesikkerhed i Danmark i 2016, fra transport- og bygningsministeren

Notat

Journal TS

Dato 19-05-2016

Tidsplan

1. kvartal 2016

(kvartalsrap-

port vedlagt)

Tilsyn CPH

Fremsendelse til lufthavne af statistik for 2015 til brug i

risikovurderinger

Samlet afdækning af CPH’s indsats vedr. fugle/vildt

Indledende drøftelser med Naturstyrelsen vedr. mulig-

heder for ændring af beskyttelsesniveauer og fred-

ningsbestemmelser

2. kvartal 2016

Erfa-indsamling i Holland

Årsrapporter fra lufthavnene med statistik og risikovur-

deringer

Drøftelse i Fuglekollisionskomiteen af erfaringer med

risikovurderinger

Nordisk møde om bird strike

Afklaring på baggrund af drøftelser med Naturstyrelsen

Statusmøde DIR

3. kvartal 2016

CPH: Tilsyn og koordinering med Naturstyrelsen og CPH

om konkret, lokal indsats på CPH

Status på drøftelser om ændring af beskyttelsesniveau-

er og fredningsbestemmelser med Naturstyrelsen, og

afklaring af næste skridt

4. kvartal 2016

Tilsyn CPH

Præsentation af arbejdet med gæs og luftfart i Fuglekol-

lisionskomiteen

Evaluering DIR

Vicedirektør orienteres om fremdriften i projektet ved udgangen af

hvert kvartal.

Side 8 (8)