TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2016, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 323
Offentligt

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport- og Bygningsministeriet

1. halvår 2016

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2016, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 323: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2016, fra transport- og bygningsministeren

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport- og Bygningsministeriet

1. halvår 2016

Indhold

3.1

3.1.1.

INDLEDNING ...................................................................................................... 8

STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE.............................. 10

JERNBANER ....................................................................................................... 11

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 12

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ...................................................... 13

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 13

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 13

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) ........................................................................ 14

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 15

Niveaufri udfletning Ringsted Øst ....................................................................................................... 15

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ..................................................................................................... 16

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg ................................................. 16

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro ............................................................................ 16

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvestbanen ................................. 17

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn .................................................................... 18

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ....................................................................................... 18

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus .............................................................................. 18

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn ...................................................................................... 18

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord ............................................................................... 19

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør ............................... 19

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ............................................................ 20

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg ................................................................................. 20

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund .................................................................................... 20

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ............................................................. 21

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor ..................................................................................... 21

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg........................................................................... 21

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland .............................................................. 21

Analyse til fremme af gods på bane..................................................................................................... 22

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik ....................................................................... 23

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa..................................................................................... 23

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ...................................................................24

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen ............................................24

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave Station .................................................................24

Beslutningsgrundlag for station i Jerne .............................................................................................. 25

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station ........................................................................... 25

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge ........................................................... 26

Ny station ved Kalundborg Øst ...........................................................................................................26

Opgradering af overkørsel i Silkeborg ................................................................................................ 26

3.2

Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 28

Opgradering af Hobro-Aalborg ..........................................................................................................29

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ............................................................................................... 30

Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................ 30

Signalprogrammet ............................................................................................................................... 32

Fordelingsstation Vestfyn .................................................................................................................... 35

Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .......................... 36

Elektrificering af Fredericia - Aalborg ................................................................................................ 37

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg .......................................................................................................38

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal .........................................................38

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 39

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe ......................................................................................... 39

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup ................. 40

Sporombygning af Køge Bugt-banen ................................................................................................. 40

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense ............................................................................................... 41

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 43

4.1

VEJE .................................................................................................................. 44

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ................................................................... 45

VVM af omfartsvej ved Haderup ......................................................................................................... 45

VVM af Ribe Omfartsvej ...................................................................................................................... 45

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................46

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning .................................................................. 47

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet............................................................................................................... 48

3.1.4. Igangværende projekter ........................................................................................................................... 48

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 .........................................................................................................48

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) .................................................................................................49

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) ............................................49

Nordlig omfartsvej ved Næstved .........................................................................................................50

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense ........................................................................................................50

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ........................................................................................ 51

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ................................................ 52

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ............................................................................................... 53

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen) .................................................................. 54

Storstrømsbroen ................................................................................................................................... 55

3.1.5.

4.3

Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 56

Større bygværker .......................................................................................................................................57

Skibsstødssikring .................................................................................................................................. 57

Mønbroen ..............................................................................................................................................58

Spunsvæggen på Lyngbyvej ................................................................................................................58

4.4

Efterslæbsnedbringelse mv...................................................................................................................... 60

BYGNINGER ...................................................................................................... 62

Nybyggeri til det tekniske fakultet, Syddansk Universitet .................................................................63

Om- og nybygning af laboratorier i Esbjerg, Aalborg Universitet....................................................63

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen), Københavns Universitet ......64

Renovering af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .............................................. 65

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet ........................................................... 66

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet ........................................66

Pharma Science Building, Københavns Universitet ........................................................................... 67

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet .................................................................................68

KUA3, Københavns Universitet ...........................................................................................................69

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet ......................... 70

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet......................................................... 70

Genopretning af Københavns Politigård............................................................................................. 71

Køb og ombygning af Augustenborg ................................................................................................... 71

OPP-projekter ....................................................................................................................................... 72

LETBANER ......................................................................................................... 73

Aarhus Letbane ..................................................................................................................................... 73

Odense Letbane ..................................................................................................................................... 76

Letbane på Ring 3 ................................................................................................................................. 77

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet ....................................................... 78

FEMERN BÆLT................................................................................................... 79

Kyst til kyst-forbindelsen ..................................................................................................................... 79

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen ....................................................82

METROEN ......................................................................................................... 85

Cityringen .............................................................................................................................................85

Nordhavnsmetroen............................................................................................................................... 91

Sydhavnsmetroen .................................................................................................................................93

PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................. 95

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik ......................................................................96

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik. ....................................... 101

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK ..................................................................................... 103

Pulje til overkørsler ............................................................................................................................ 104

10.

BILAG ............................................................................................................... 105

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet ..........................................................105

Bilag 2: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet ......................................................................... 106

7/107

8/107

1. Indledning

Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig oriente-

ring til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport- og Bygningsudvalg om

status og udvikling i anlægsprojekter under Transport- og Bygningsministeriet. Forbru-

get for igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 31. marts 2016. Der

afrapporteres på projekter igangsat med aftalerne om en grøn transportpolitik, om bedre

og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt enkelte tidligere

igangsatte projekter.

Tabel 1.1: Transportpolitiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus

Aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en moderne jernbane

Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer

Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen

af puljer

Aftale om visse vejprojekter

Aftale om bedre veje mv.

Dato

29. januar 2009

22. oktober 2009

2. december 2009

Forligskreds

Grøn transportpolitik

Grøn transportpolitik, dog uden

Radikale Venstre

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Togfonden DK

Grøn transportpolitik

Forligskredsen bag Lov om en

Cityring (lov nr. 552 af 6. juni

2007), dog uden De Konservative

Bedre og billigere kollektiv trafik

Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og

om modulvogntog

Aftale om bedre mobilitet

Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre

sikkerhed i overkørsler

Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.

Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområ-

det

Aftale om elektrificering af jernbanen mv.

Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive

trafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den

kollektive trafik

Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn

mv.

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen

Aftale om supercykelstier mv.

Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler

Aftale om kollektiv trafik i yderområderne

Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og

trafiksikkerhedsbyer

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK

Aftale om fremme af veterantogskørsel

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

1. september 2010

26. november 2010

16. december 2010

5. maj 2011

17. november 2011

7. februar 2012

1. marts 2012

12. juni 2012

20. juni 2012

21. marts 2013

25. april 2013

16. maj 2013

19. juni 2013

25. juni 2013

14. november 2013

14. januar 2014

28. januar 2014

21. februar 2014

Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af

en cykelstitunnel ved Kildedal Station

Aftale om indkøb af dobbeltdækkere

26. februar 2014

13. marts 2014

1. april 2014

9/107

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden

Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering

Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderom-

råder

Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling

Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen

28. maj 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

10. december 2014

22. maj 2015

26. maj 2015

4. marts 2016

Togfonden DK

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Femern-forligskreds

1) Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, og

Liberal Alliance.

2) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

3) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

4) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

5) Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og De

Konservative.

Orienteringen for 2. halvår 2015 blev fremsendt til Folketinget i januar 2016.

De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggø-

relse. Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en

del af status indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.

10/107

2. Status for træk på den centrale anlægsreserve

Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Bygningsministe-

riet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I

tabellen nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve. Ved nye

ændringer redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.

Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter

(mio. kr. 2016-priser)

Projekt

Opgradering Hobro-Aalborg

Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved

Oprindelig Tidligere udmøn- Udmøntning siden

reserve

tet reserve

forrige anlægsstatus

26,9

63,6

0,0

6,9

6,6

0,0

Resterende

reserve

-36,7

0,3

Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end

dét, der er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.

Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering – en række principper for,

hvordan der for større vej- og baneprojekter på Transport- og Bygningsministeriets om-

råde budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med

akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række doku-

menter udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet.

For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg)

svarende til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrel-

ser, som erfaringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig vi-

den, mv. Af disse svarer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndighe-

den. De resterende 20 pct. er projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler

i den centrale reserve skal godkendes af Transport- og Bygningsministeriets departe-

ment og Finansministeriet efter nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er såle-

des basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.

Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig

fordyrelse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog

med. Hvis projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så

vidt angår vejprojekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter)

forelægges projektet dog for Finansudvalget, før der kan disponeres.

Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvej-

nettet fra 2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21.

marts 2013. Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser)

til en styrket vejvedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler

fra anlægsprojekternes centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-

priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligeholdelse af banenettet fra 2015-

2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsreserver. Midlerne

overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der

ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er målet, at det ordinære vedligeholdelses-

budget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes efterslæb.

11/107

3. Jernbaner

Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyel-

sesprojekter på baneområdet

I afsnit 3.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområ-

det. I afsnit 3.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på bane-

området. I afsnit 3.3 gives en kort status for de større fornyelsesprojekter under gen-

nemførelse og i afsnit 3.4 gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jern-

banenettet.

For en oversigt over puljeprojekter under Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark, se

kapitel 9. Puljeprojekter på transportområdet.

Boks 1. Markedssituationen på jernbaneområdet

Efter Banedanmarks vurdering har markedet de seneste år været positivt set fra bygher-

rens synspunkt. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om denne tendens vil fort-

sætte. Det er Banedanmarks opfattelse, at markedet for rådgivning er tæt på mætnings-

punktet med stigende priser til følge. På markedet for entreprenørydelser oplever Ba-

nedanmark derimod konkurrence og fortsat stor interesse for Banedanmarks udbud, om

end der også er en tendens til stigende priser på nogle opgaver. Det er Banedanmarks

vurdering, at nogle af de større entreprenører er blevet mere selektive, når de vælger at

søge prækvalifikation i forbindelse med Banedanmarks udbud. Omvendt er der sket en

stigning i udenlandske entreprenørers interesse for at udføre anlægsopgaver. Et par store

udenlandske entreprenører ser således ud til at etablere sig eller ekspandere i Danmark.

Der er mange opgaver for anlægsentreprenører i de næste mange år, og det er derfor en

fordel at få øget antallet og kapaciteten af store entreprenører.

Boks 2. TEN-støtte på jernbaneområdet

I slutningen af 2012 og i 2013 blev en række af Banedanmarks projekter tildelt EU-støtte.

De individuelle støttebeløb fremgår under de enkelte projekter. Samlet blev der tildelt ca.

627 mio. kr. til Banedanmarks projekter. Yderligere er der i foråret 2014 givet tilsagn om

støtte til tre nye projekter. Samlet blev der i 2014 tildelt ca. 145 mio. kr., heraf ca. 112 mio.

kr. til forberedende undersøgelser af den nye Storstrømsbro i regi af Vejdirektoratet.

I 2015 har Signalprogrammet fået tildelt i alt ca. 141 mio. kr. i støtte til to projekter under

Signalprogrammet. Udbetalingen af støtte sker løbende i rater i perioden 2013-2016/17 i

henhold til projekternes fremdrift og under forudsætning af, at de forudsatte støtteberet-

tigede udgifter afholdes.

Europa-Kommissionen har fredag d. 17. juni 2016 annonceret, at Banedanmark får tildelt

yderligere EU-støtte på ca. 135 mio. kr. til udrulning af Signalprogrammet på stræknin-

gen fra Lillebælt ned til den dansk-tyske grænse ved Padborg.

Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved

udbud af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.

12/107

3.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-

rådet

I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser

mv. på baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infra-

strukturfonden), Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.

Tabel 3.1 VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Infrastrukturfonden

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af

banen mellem Ringsted og Odense

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Anlæg af ny station ved i Favrholm (syd for Hillerød)

Anlæg af ny station ved Gødstrup

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Togfonden DK

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af

Nordvestbanen

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

VVM-analyse af en ny bane over Vestfyn

akt. 116 2008/2009

Aftale 21. marts 2013

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 21. marts 2013

Aftale 24. juni 2014

19,2

8,1

1,4

2,5

6,0

15,1

16,5

6,6

0,4

0,9

5,9

12,5

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

71,1

54,6

17,2

20,4

32,5

63,0

67,3

91,6

3,6

26,2

5,4

14,5

1,8

4,0

3,6

2,0

0,0

21,8

0,0

11,2

28,2

76,1

2,8

2,3

0,0

8,3

0,0

0,9

3,4

1,2

2,0

VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen

Østerport-Helsingør

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

VVM Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i

Nordjylland

Analyse til fremme af gods på bane

Bedre og billigere kollektiv trafik

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Beslutningsgrundlag for Glostrup St. og Ørestad st.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på

S-banen

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.

Forundersøgelse af mulighed for ny S-togsstation i Vinge

Ny station ved Kalundborg Øst

Opgradering af overkørsel i Silkeborg

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

1,5

13,2

15,0

4,0

1,0

4,0

5,1

1,3

0,5

0,9

4,2

4,8

2,6

0,1

0,7

1,8

5,0

0,0

13/107

1) Gennemføres af Vejdirektoratet

2) Gennemføres af Trafikstyrelsen

3) Beløbet angår alene elektrificeringsdelen af projektet

4) Der er disponeret 4,7 mio. kr. mellem VVM-midler til Ny bane over Vestfyn og VVM-midler til bro over Vejle

Fjord

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn trans-

portpolitik

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mel-

lem Ringsted og Odense

Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejseti-

den på jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersø-

ges muligheder for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen

gennem tekniske opgraderinger og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at

realisere en rejsetid på 58 minutter mellem København og Odense.

Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende

justeringer, afsat 19,4 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der

blev derudover reserveret 0,7 mia. kr. (2016-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

det besluttet, at 360,3 mio. kr. (2016-priser) af de reserverede midler skulle anvendes til

anlæg af en niveaufri udfletning ved Ringsted Station, jf. afsnittet for Ny bane Køben-

havn-Ringsted i kapitel 3.2.

Banedanmark har arbejdet med en række alternative muligheder for hastighedsopgrade-

ring af banen. I marts 2016 er der foretaget testkørsler af det eksisterende kørestrøms-

anlæg på Storebæltsforbindelsen for at verificere, at anlægget kan anvendes uændret til

kørsel med 200 km/t. Afrapportering af testkørslerne forventes at foreligge medio au-

gust 2016.

Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget gennemføres i samarbejde med Sund

& Bælt, idet væsentlige aktiviteter skal ske på deres område. Afleveringen af beslut-

ningsgrundlaget er udskudt fra ultimo 2015 til ultimo august 2016, således at resultatet

af testkørslerne kan indarbejdes.

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

der afsat 287,5 mio. kr. (2016-priser) til etablering af en baneforbindelse til Aalborg

lufthavn. Heraf er der til VVM-undersøgelsen af projektet afsat 8,2 mio. kr. (2016-

14/107

priser). Der er tildelt 0,5 mio. EUR i TEN-T midler til VVM-undersøgelsen i oktober

2014.

I aftalen er det endvidere besluttet, at tidligere reserverede midler til at etablere støjre-

ducerende foranstaltninger omkring det eksisterende togserviceanlæg i Lindholm ved

Aalborg tilbageføres til Infrastrukturfonden, idet togserviceanlægget med anlæg af den

nye stikbane kan flyttes til et egnet sted omkring lufthavnen.

Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der

etableres ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg

et egnet sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm.

Der er arbejdet med en nordlig og sydlig linjeføring for stikbaneløsningen, og der er truf-

fet beslutning om, at den nordlige løsning fremlægges til politisk behandling i anlægslo-

ven for projektet.

Et høringsnotat er offentliggjort i oktober 2015 med henblik på fremsættelse af forslag til

anlægslov i efteråret 2016. Ibrugtagning af den nye bane forudsætter, at den er udrustet

med det signalsystem, der i de kommende år udrulles på fjernbanen i Danmark. Forsin-

kelser i udrulningen af Signalprogrammet på fjernbanen (se afsnittet om Signalpro-

grammet under afsnit 3.2) kan få betydning for tidspunktet for idriftsættelsen af luft-

havnsbanen.

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød)

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,8 mio.

kr. (2016-priser) til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved det plan-

lagte regionshospital i Hillerød.

I samarbejde med kommunerne, regionerne og (i Hillerød) med Lokaltog er der udar-

bejdet idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm (syd for Hil-

lerød).

De anslåede udgifter til etablering af Favrholm station, beløber sig til 115,0 mio. kr. eks-

klusiv stiforbindelse mellem station og hospital. Staten finansierer 48,8 mio. kr. (2016-

priser) til undersøgelser og anlægsprojekt. Lokaltog, Hillerød Kommune og Region Ho-

vedstaden vil skulle afholde de resterende udgifter.

Naturstyrelsen har meddelt, at anlæg af en ny station i Favrholm ikke er VVM-pligtig.

I de lokale parters og statens fælles videre arbejde med Favrholm St. tages der udgangs-

punkt i en variant, som ikke inkluderer anlæg til håndtering af ekstra tog, der vender i

Favrholm fra de nordlige lokalbanelinjer. De lokale parter undersøger parallelt en udvi-

delse af stationen med henblik på at kunne håndtere vendende tog. Den nye station i

Favrholm planlægges åbnet i 2020.

15/107

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gen-

nemført en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t

inkl. nedlæggelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn trans-

portpolitik har besluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering

fra 160 km/t til maksimalt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 74,3 mio. kr.

(2016-priser) til opgraderingen.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 111,6 mio. kr.

(2016-priser) til opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg.

Projektet indgår endvidere som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrifice-

ring mellem Fredericia-Aalborg, som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer

m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014.

I de politiske aftaler har det tidligere været forudsat, at beslutningsgrundlaget for yderli-

gere opgradering af hastigheden skulle afleveres ved udgangen af 2015. I lyset af forsin-

kelsen af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen (se kapitel 3.2) er afleveringen af

beslutningsgrundlaget udskudt til ultimo august 2016.

Koordinering af udførelsen af de mange projekter på strækningen betyder, at ha-

stighedsopgraderingen vil blive udsat et år til 2019-2020. Det er fortsat målet, at an-

lægsarbejderne kan gennemføres i tæt koordinering med fornyelsesarbejderne på stræk-

ningen. Det forudsætter dog, at den videre projektering af opgraderingen kan igangsæt-

tes i efteråret 2016.

Det kan oplyses, at der forventes en fordyrelse på opgraderingsprojektet til 160 km/t,

hvorfor projektet anlægsoverslag er under konsolidering af Banedanmark. Dette arbejde

forventes færdiggjort i august 2016. For så vidt angår opgraderingsprojektet til 200 km/t

vurderes der at være tale om en så væsentlig fordyrelse, at projektet er sat i bero.

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Med Trafikaftale 2014— udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 blev der afsat 15,2 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af en supplerende

VVM, der belyser en østlig placering af en niveaufri udfletning ved Ringsted station.

Den supplerende VVM-undersøgelse blev færdiggjort i foråret 2016. Der henvises i øv-

rigt til afsnittet om den nye bane København-Ringsted nedenfor.

16/107

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. ja-

nuar 2014 mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk

Folkeparti og Enhedslisten.

Regeringen har jf. regeringsgrundlaget tilkendegivet, at den vil foretage et ser-

viceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfon-

den.

Regeringens oplæg drøftes med partierne.

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 71,1 mio. kr. (2016-priser) til pro-

jektering af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrifice-

ring af strækningen mellem Fredericia og Aalborg.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke projektering og udførelse af dele af de forberedende arbejder

til elektrificeringen mellem Fredericia-Langå til før 2020.

Beslutningsgrundlag for elektrificering på strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm) afle-

veres ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for elektrificering af Aarhus H.

Beslutningsgrundlag for elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus afleveres me-

dio 2017. VVM-processerne koordineres med hastighedsopgraderingerne af Fredericia-

Aalborg.

Som del af VVM-processen er der gennemført idéfasehøringer for elektrificering af begge

strækninger i 2015. Høringsnotat for disse høringer blev offentliggjort i januar 2016.

Der planlægges gennemført offentlig høring om VVM-undersøgelse af elektrificering

Aarhus-Lindholm (inkl. Aarhus H) i august-september 2016, mens tilsvarende høring

for strækningen Fredericia-Aarhus gennemføres primo 2017.

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,6 mio. kr. (2016-priser) til at

gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgra-

dering af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård

samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-

Hobro.

17/107

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke opgradering af dele af strækningen Fredericia-Aalborg til før

2020.

Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Aarhus-Hobro afleveres

februar 2017 sammen med beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aarhus H.

Det var oprindeligt forudsat til at blive afleveret ultimo 2016. Beslutningsgrundlag for

hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus afleveres medio 2017. VVM-

processerne koordineres med elektrificeringen af Fredericia-Aalborg.

Som en del af VVM-processen er der gennemført idéfasehøringer for opgradering af beg-

ge strækninger i 2015. Høringsnotat for disse høringer blev offentliggjort i januar 2016.

Der planlægges gennemført offentlig høring om VVM-undersøgelse af opgradering Aar-

hus-Lindholm (inkl. Aarhus H) i august-september 2016, mens tilsvarende høring for

strækningen Fredericia-Aarhus gennemføres primo 2017.

Beslutningsgrundlaget for opgradering koordineres med beslutningsgrundlaget for elek-

trificeringen i Østjylland i forbindelse med VVM-analyserne. I lyset af usikkerheden

vedr. finansieringen i Togfonden DK arbejdes der med en udførelsesplan for elektrifice-

ringen, der ikke er koordineret med opgradering og fornyelsesarbejder. Hermed kan

projekterne besluttes uafhængig af hinanden. Dette medfører dog et mindre ekstraar-

bejde i forbindelse med beslutningsgrundlagene, hvorfor der forventes en mindre for-

sinkelse på afslutningstidspunktet for VVM-analysen af strækningen Aalborg-Hobro-

Aarhus H.

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvest-

banen

Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 er det besluttet at gen-

nemføre en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgrade-

ring af hastigheden fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalund-

borg. Derudover udrulles Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt

gennemførelse af fornyelsesarbejder. Der er tale om gensidigt afhængige projekter, som

betyder, at Banedanmarks tidsplan bliver optimeret i arbejdet med VVM-

beslutningsgrundlaget.

Beslutningsgrundlaget udarbejdes i perioden 2016-2017 indenfor en samlet økonomisk

ramme på 19,4 mio. kr. (2016-priser).

På grund af udskydelsen af Ringsted-Femern banen (jf. kapitel 7) er projektet vedr. for-

nyelse, opgradering og elektrificering af Nordvestbanen fremrykket for at sikre en stabil

udnyttelse af ressourcer i Elektrificeringsprogrammet.

Arbejdet med beslutningsgrundlag for projektet er igangsat, og der er gennemført udbud

af rådgiverydelser. Der undersøges to alternativer, dels hvor banen elektrificeres, dels

hvor banen både elektrificeres og opgraderes.

18/107

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,4 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn. Under-

søgelsen er ikke pt. igangsat.

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,5 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer. Undersøgelsen er

ikke pt. igangsat.

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 3,4 mia. kr. (2016-priser) til at anlægge en ny 23 km lang højhastighedsbane

fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat i alt 63,0

mio. kr. (2016-priser) fra 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslut-

ningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Togfonden DK mu-

liggør en gennemførelse af kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer.

Den nye bane vil give ekstra kapacitet mellem Aarhus og Trekantområdet. Den øgede

kapacitet på banen betyder, at der kan køre flere tog, samt at Superlyntogene ikke skal

vente på langsommere IC- og regionaltog.

Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante

forslag vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutnings-

grundlag.

Høringsnotat fra idéfasehøringen er udsendt ved årsskiftet 2015/16. Som et resultat af

idéfasen er de oprindelige forslag til linjeføringer blevet justeret, og der undersøges end-

videre en alternativ linjeføring med mulighed for at etablere en station ved Solbjerg samt

en alternativ linjeføring ved Hovedgaard.

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,0 mio. kr. (2014-priser) til gen-

nemførelse af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetids-

reduktion og øget kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

19/107

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag,

som vil indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret 2015 blev der i samarbejde med

Energinet besluttet at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på

strækningen.

VVM-redegørelsen offentliggøres i første halvdel af 2016, hvor der gennemføres en otte

ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og indstil-

ling om projektet.

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,0 mio. kr. (2014-priser) til en

VVM-undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet.

Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire linjeføringsforslag, som vil indgå

i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag samt en tunnelløsning.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i anden halvdel af 2016, hvor der gennemføres

en otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og

indstilling om projektet.

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-

Helsingør

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der samlet afsat 117,1 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og

gennemføre en hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør. Heraf er der

givet 3,6 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag (VVM-

undersøgelse).

De tekniske undersøgelser i forbindelse med VVM-arbejdet viser, at anlægsoverslaget

markant vil overstige de afsatte 115,9 mio. kr. Transport- og Bygningsudvalget er i no-

vember 2015 orienteret om, at VVM-projektet sættes i bero.

20/107

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1102,4 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gen-

nemføre hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indfø-

relsen af det nye signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.

De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Køge-Næstved,

Holbæk-Kalundborg, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn, Sønderborg-Tinglev,

Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Struer-Thisted samt

Skanderborg-Skjern. Af tidsmæssige årsager behandles Østerport-Helsingør, Køge-

Næstved og Holbæk-Kalundborg som separate projekter, jf. ovenstående særskilte afsnit

om strækningen Østerport-Helsingør og Nordvestbanen samt kapitel 3.2 for så vidt an-

går Køge-Næstved projektet.

I perioden 2014-2015 er der indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. skabt et sam-

let overblik over en mulig tidsplan for opgradering af strækningerne, koordineret med

andre anlægsarbejder som f.eks. sporfornyelser. Med afsæt i denne koordinering samt

en gennemført trafikal analyse af strækningerne er der udarbejdet opdaterede anlægs-

overslag for opgradering af de enkelte strækninger.

Overblikket over strækningerne og deres gennemførelse blev færdiggjort ultimo 2015.

Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de

fleste af strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end

tidligere antaget. Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægs-

udgifter og tidsplan i vidt omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre

sig. Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbindelse med det videre arbejde

med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Undersøgelsen igangsættes i

2020.

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersø-

gelser af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af

investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye banefor-

bindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg

til Billund. Der er afsat 771,9 mio. kr. (2016-priser) til projektet, heraf 14,5 mio. kr. til

gennemførelse af VVM-analysen, som udarbejdes i 2014-2017.

21/107

Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane

til Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den

eksisterende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg.

Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse

mellem Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af sta-

tionen ved Billund Lufthavn, herunder af en nedgravet stationsløsning.

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at afsætte 51,2 mio. kr. (2016-priser) til at undersøge og udbygge kapaci-

teten på strækningen Herning-Holstebro mhp. at skabe grundlag for at køre direkte tog

mellem Aarhus og Holstebro. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020.

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev det besluttet at

etablere en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra

2016 til 2019. Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Banedanmark har

vurderet, at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre mulighederne for trafikering

af stationen, vil koste 42 mio. kr., hvis det etableres efter Signalprogrammets udrulning

på strækningen i 2019. Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfon-

den DK af 14. januar 2014 er det derfor besluttet at afsætte 43,0 mio. kr. (2016-priser) til

dette formål. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-2021.

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

samt Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet at igangsætte en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-

Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter med fjerntogstrafikken og Aarhus Let-

bane. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2016-priser) til forundersøgelsen. Parterne vil senest i

2024 skulle tage beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en evt. VVM-

undersøgelse.

Forundersøgelsen gennemgår i øjeblikket ekstern kvalitetssikring.

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland

I forbindelse med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14.

januar 2014 blev der afsat en ramme på 111,7 mio. kr. (2016-priser) til forbedring af gods

22/107

og passagerkapaciteten i Nordjylland, idet nærmere analyser skulle vise den mest hen-

sigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning.

Af ovennævnte 111,7 mio. kr. er der afsat 41 mio. kr. som statsligt tilskud til Nordjyske

Jernbaner i 2015-2016 til bl.a. en ny krydsningsstation på Hirtshalsbanen og til en om-

bygning af Hirtshals Station. Projekterne er nødvendige for, at man lokalt kan udvide

togbetjeningen markant med nye direkte forbindelse til Aalborg og Skørping.

Derudover er der afsat 67,2 mio. kr. til en yderligere forbedring af kapaciteten på stræk-

ningen mellem Hjørring og Aalborg, som er nødvendig for en ønskelig robusthed og re-

gularitet i trafikafviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken. Banedan-

mark er i gang med kapacitetsanalyserne, der skal anvise de bedst mulige løsninger til

forbedring af kapaciteten. Analyserne gennemføres i tæt samarbejde med Nordjyske

Jernbaner (Region Nordjylland).

Resultatet af kapacitetsanalyserne og anlægsoverslag for de mest interessante forslag vil

blive præsenteret i et beslutningsgrundlag, som vil udgøre grundlaget for prioritering af

de resterende midler. Beslutningsgrundlaget udarbejdes indenfor en økonomisk ramme

på 3,6 mio. kr., som afholdes af de afsatte 111,7 mio. kr. Beslutningsgrundlaget forventes

at foreligge ultimo 2016 under forudsætning af, at anlæggene ikke findes VVM-pligtige.

Analyse til fremme af gods på bane

I Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev

der afsat 2,0 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af fremme af gods på bane. Analysen

havde til formål at undersøge, om der er yderligere flaskehalse for banegodstrafikken og

herunder vurdere potentialet for mere gods på banen, samt hvordan dette potentiale i

givet fald kan indfris. Analysen omfatter samtlige banestrækninger. Rapporten blev

offentliggjort i januar 2016. Transportbranchen blev løbende inddraget i analysen.

23/107

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik

Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen

skal Banedanmark og Trafikstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutningsgrundlag

for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 3.1. Derudover er der i

forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yder-

områder af 22. maj 2015.

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at

gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa, som vil indebære,

at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til

100 km/t. Aarhus Letbane I/S har i oktober 2014 besluttet at købe tog, der kan køre op

til 100 km/t, som skal betjene strækningen til Grenaa.

Som en del af hastighedsopgraderingen etableres en krydsningsstation i Trustrup, såle-

des at der bliver mulighed for at forøge den nuværende timedrift på strækningen til halv-

timesdrift i myldretiden.

Opgraderingen koordineres med planlagt fornyelse af jernbanestrækningen mellem

Aarhus og Grenaa. Arbejdet tilstræbes endvidere koordineret med Aarhus Letbanes an-

lægsarbejder for elektrificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv.

Der er den 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaftale mellem Aarhus Letbane og Ba-

nedanmark om parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen. Med aftalen

kan arbejdet omkring hastighedsopgraderingen gennemføres uden at påvirke tidsplanen

for åbningen, når letbanedriften, der ifølge Aarhus Letbanes planer forventes igangsat i

løbet af 2017. Hastigheden kan først i fuldt omfang sættes op forventeligt i 2018, når

også sikringen eller nedlæggelsen af usikrede overkørsler på strækningen er gennemført.

Arbejderne med overkørslerne på strækningen finansieres af rådighedspuljen til over-

kørsler, jf. kapitel 9.

Der er afsat 54,2 mio. kr. (2016-priser) til projektet, herudover 1,5 mio. kr. (2016-priser)

til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget, som forventes færdigt ultimo august 2016.

Med beslutningsgrundlaget undersøges foruden hastighedsopgraderingen af den fulde

strækning mellem Ryomgård og Grenaa ligeledes to alternative løsninger for ha-

stighedsopgraderingen af strækningen med henblik på at anvise den bedst mulige an-

vendelse af de afsatte midler til projektet. Alle tre løsninger vil mindske rejsetiden mel-

lem Grenaa og Aarhus og omfatter desuden et krydsningsspor i Trustrup, hvormed der

vil kunne køres halvtimesdrift på Grenaabanen.

24/107

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Elle-

bjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-

projektet er bl.a., at kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved an-

læg af nye spor og perroner.

Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i

Glostrup og Ørestad. Der er afsat i alt 13,2 mio. kr. (2016-priser) til undersøgelserne.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gen-

nemførelse af anlægsprojekterne.

Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og

ændring af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forbe-

redt til en sådan udvidelse.

Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der

etableres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel fra Letba-

nens kommende forplads til en ny kommunal forplads fra den sydlige side. Arbejdet med

de tekniske undersøgelser og prissætning af udbygningerne pågår. Der gennemføres

desuden trafikale analyser for at vurdere, i hvilket omfang projekterne kan medvirke til

gennemførelsen af Ring Syd-projektet.

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup stationer forventes afleveret ultimo 2016.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 15,0 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for kapaci-

tetsmæssige forbedringer på S-banen. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i dag

120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige

årsager.

Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter ud-

rulning af Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved – i videst muligt omfang – at

fjerne sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbrin-

ges.

Beslutningsgrundlag for det samlede projekt afleveres ultimo 2016. Der er ikke reserve-

ret midler til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave Station

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 4,0 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etable-

25/107

ring af et nyt vendespor ved Enghave Station. Der kan indføres reel 10 minutters drift på

Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor

ved Enghave st. og indføres en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for

København H.

Med 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent hur-

tig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanlø-

se, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-,

Regional- og IC-tog.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter tek-

nisk projektering for udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau. I samarbejde med

DSB gennemføres trafikmodelberegninger af trafikken på Frederikssundsfingeren som

grundlag for samfundsøkonomiske beregninger. Beslutningsgrundlag forventes afleveret

ultimo 2016. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af anlægspro-

jektet.

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Der er afsat 1,0 mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af en ny

station i Jerne, inkl. et anlægsoverslag på fase 2 niveau. Der er afsat 26,7 mio. kr. til den

nye station i Jerne.

Naturstyrelsen har afgjort, at anlæg af stationen ikke er VVM–pligtigt. Derfor er projek-

tet nu overdraget fra Trafik- og Byggestyrelsen til Banedanmark for teknisk projektering

og udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau.

Der er afholdt opstartsmøde med Esbjerg Kommune, som skal stå for etablering af for-

plads ved stationen. Beslutningsgrundlag forventes afleveret ultimo 2016.

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2016-

priser) til undersøgelserne. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse

af anlægsprojektet.

Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen

kan der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.

Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projektering til fase

2-niveau. Naturstyrelsen har meddelt, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

Kapacitetsmæssig og teknisk vurdering af projektet har peget på en alternativ udform-

ning med transversaler i begge ender af perron og uden vendespor. Det giver mulighed

for at vende tog ved perron og samtidig lede de øvrige tog via den anden perron. Løsnin-

gen er accepteret af både DSB og Banedanmarks driftsansvarlige.

26/107

Hovedstadens Letbane har i grundlaget for udbud af anlægsarbejdet for Letbane Ring 3

indarbejdet et projektforslag om at etablere trappe og elevator midt på Ring 3-broen

som en kommende direkte adgang til den nye S-togsperron. Arbejdet med adgangsfor-

hold fra eksisterende tunnel pågår.

Beslutningsgrundlaget forventes afsluttet ultimo 2016.

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret

55 mio. kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2015-priser)

i 2015 til et statsligt bidrag til forberedelse af projektet.

Banedanmark skal i den forbindelse bistå de lokale parter og varetage projekteringsle-

delsen i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Vinge station. Der skal

som første skridt indgås en samarbejdsaftale for at klarlægge roller og ansvar i arbejdet.

Ny station ved Kalundborg Øst

Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder

afsat 16,2 mio. kr. (2016-priser) til en ny station ved Kalundborg Øst. Heraf er afsat 1,3

mio. kr. (2016-priser) til en undersøgelse af projektet.

Undersøgelserne er igangsat i februar 2016, og et beslutningsgrundlag for projektet for-

ventes at foreligge ultimo 2016.

Kalundborg Kommune og Banedanmark har i fællesskab udarbejdet en VVM-screening

for stationsprojektet. Naturstyrelsen har på baggrund heraf erklæret, at projektet ikke er

VVM-pligtigt.

Stationen ventes detailprojekteret og udført i 2017-2018.

Opgradering af overkørsel i Silkeborg

Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af

22. maj 2015 afsat 0,5 mio. kr. (2016-priser) til en forundersøgelse af en opgradering af

overkørslen i Silkeborg. Undersøgelsen gennemføres i 1. halvår 2016 med forventet afle-

vering af beslutningsgrundlag ultimo august 2016.

Forundersøgelsen skal dels undersøge mulighederne for at optimere den eksisterende

overkørsel for vejtrafikken, dels undersøge mulighederne for en niveaufri løsning.

27/107

De indledende undersøgelser har vist, at den eksisterende overkørsel gennemgik en om-

bygning i 2013, og at der ikke er yderligere muligheder for optimering af overkørslen

med det nuværende signalsystem. Som konsekvens heraf undersøges det i stedet, hvilke

ændringer Signalprogrammet medfører for vejtrafikken gennem overkørslen.

Undersøgelse af mulighederne for en niveaufri løsning sker ved en granskning af en tid-

ligere undersøgelse udarbejdet på vegne af Silkeborg Kommune.

28/107

3.2

Projekter under gennemførelse

I det følgende gives en status for igangværende anlægsprojekter.

Tabel 3.2. Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total-udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Hobro-Aalborg

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Ny bane København-Ringsted

Lov 498 af 22. maj 2013

Akt. 106 af 26. marts 2015

Lov 609 af 12. juni 2013 /

FL13

Lov 527 af 26. maj 2010

Akt.

E af 8. dec. 2011

J af 19. maj 2011

194 af 27. marts 2008

154 af 18. juni 2009

95 af 11. februar 2010

69 af 3. juni 2010

212,4

1.014,5

11.714,2

180,8

494,7

5.584,0

100,0%

0,0%

2015

2016

2018

Signalprogrammet

19.281,2

6.341,8

4,3%

2021/2023

Ny station ved Gødstrup

Aftale af 7. feb. 2012

16,5

0,0

0,0%

2018

Øvrige projekter

Fordelingsstation Vestfyn

Elektrificering Køge Nord - Næstved

FL07

FL13 /

Lov 609 af 12. juni 2013

32,2

651,9

Nej

0,0

275,1

0,0%

27,8%

2018

Togfonden DK

Hastighedsopgradering Køge Nord-

Næstved

Akt. 124 af 19. juni 2014

44,5

31,4

0,0%

2016

FL15 /

Elektrificering af Fredericia - Aalborg Lov 609 af 12. juni 2013

Niveaufriudfletning ved Ny Ellebjerg

Lov 543 af 29. april 2015

4.633,7

367,8

58,0

2,3

0,0%

76,1%

2023

2019

Kollektiv trafik

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Aftale af 12. juni 2014 /

Padborg Kombiterminal

FL15

8,1

Nej

3,5

0,0%

2016

1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafikstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgodkendelse af

projektet.

2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station.

Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte

afviger beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-

støtte. ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der

pt. er disponeret over.

29/107

Opgradering af Hobro-Aalborg

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der reserveret 200 mio.

kr. (2009-priser) til en opgradering af strækningen mellem Hobro og Aalborg til 160

km/t. Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013

blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. (2013-priser) til projektet.

Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg vil reducere rejsetiden til og fra Nord-

jylland markant og sikre et løft af den kollektive trafik i hele området. Endvidere vil op-

graderingen udgøre et vigtigt bidrag til realiseringen af kapacitets- og rettidighedsfrem-

mende initiativer mellem Aarhus og Aalborg. Projektet gennemfører ikke selve ha-

stighedsopgraderingen nu, men forbereder den ved at nedlægge overkørsler og stations-

overgange i niveau.

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der politisk truffet beslutning om at opgradere hastigheden på strækningen til 200

km/t. Den fornødne tilpasning af spor, broer, dæmninger med mere forudsætter vedta-

gelse af en ny anlægslov. Der henvises i øvrigt til afsnittet om Supplerende VVM-analyse

af opgradering Hobro-Aalborg under afsnit 3.1.

Status

Arbejder vedrørende Skørping erstatningsanlæg og station er afsluttet, dog udestår ma-

trikulær berigtigelse og enkelte mindre restarbejder. I Ellidshøj er erstatningsanlægget

stort set færdigt, men ibrugtagning afventer overdragelse til vejmyndighed, der har be-

tinget sig, at vendepladsen ved overkørslen overdrages sammen med erstatningsvejen.

Endvidere skal der udarbejdes en udledningsansøgning vedr. afvandingen ved anlægget.

Erstatningsanlægget i Svenstrup har været forsinket på grund af et kompliceret stillads-

projekt og vejrlig, men er færdiggjort og ibrugtaget ultimo maj 2016. Samtidigt er over-

kørslerne blevet sikringsteknisk nedlagt ultimo maj 2016, hvilket er senere end oprinde-

ligt planlagt. Forsinkelsen skyldes dels forsinkelsen af stilladsprojektet i Svenstrup, dels

at en udsættelse af nedlæggelsen kunne optimere gennemførelsen af projektet og bedre

projektets økonomi. Udskydelsen af den sikringstekniske nedlæggelse af overkørslerne

er aftalt med Signalprogrammet. Endelig er erstatningsnatur under udførelse.

Den budgetmæssige situation

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 174,4 mio. kr. (2016-

priser). Dertil bidrager Rebild Kommune med 3,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Bevillingen blev med akt 106 af 26. marts 2015 forhøjet til i alt 213,6 mio. kr. (2016-

priser). Merbevillingen skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger i

det oprindelige budget, ekstraordinære krav fremsat ved ekspropriationsforretning samt

kommunale krav til projektet.

Den nye, bevilgede totaludgift forventes overholdt.

30/107

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der truffet beslut-

ning om igangsætning af elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Status

De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev

indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015. Ibrugtag-

ningstidspunktet for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra 2015 til 2.

halvår 2016 med ibrugtagning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af leverandø-

rerne afgav et konditionsmæssigt tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen af Esbjerg-

Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.

De nødvendige sporspærringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne og udrulnin-

gen af elektrificeringen frem til færdiggørelsen i 2016 er aftalt i dialog med jernbanevirk-

somhederne. Første spadestik til elektrificeringen af strækningen blev afholdt den 25.

februar 2016. Der har været mindre forsinkelser i opstarten af projektet, som betyder, at

tidsplanen pt. er stram i forhold til at nå det aftalte færdiggørelsestidspunkt. Banedan-

mark er i tæt dialog med entreprenøren i forhold til at sikre overholdelse af tidsplanen.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en totaludgift på 1.014,5 mio. kr. (2016-priser),

som forventes overholdt.

Totalbevillingen for projektet forventes overholdt med udskydelsen til 2016; dette gæl-

der uanset et forventet bortfald af TEN-T støtte fra EU, der var betinget af, at de støttede

arbejder blev gennemført i 2015.

Projektet blev i 2013 tildelt 86,1 mio. kr. i EU-støtte. På grund af udskydelsen til 2016

kan der dog kun opnås 32,7 mio.kr. i EU-støtte.

Ny bane København-Ringsted

Formål

Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlæg-

ges en ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye kor-

ridor styrker grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og

banegodstrafikken. Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er ved-

taget af Folketinget den 18. maj 2010.

Den nye bane forventes ibrugtaget i 2018.

Status

Projektet er nået til udførelsesfasen, og alle større entreprisekontrakter er indgået med

undtagelse af jernbanetekniske kontrakter. Der udestår således på udbudssiden næsten

udelukkende jernbaneteknik i form af signaler og kørestrøm, der håndteres af henholds-

31/107

vis Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Seneste udbud vedrørte leverance

af skinner, hvor kontrakten nu er tildelt den vindende tilbudsgiver.

Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Arbejdet med udarbejdel-

se af design og udbudsmateriale pågår, og udbudsmaterialet blev udsendt ultimo marts

2016. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt i

forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018. Dette optimerer projektet og

medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtagning af banen.

Projekteringsarbejdet, de forberedende arbejder og de hidtidige anlægsarbejder har ikke

afdækket forhold og særlige risici, der truer overholdelsen af projektets samlede budget.

Der er heller ikke indikationer på, at tidsplanen ikke skulle holde. De væsentligste risici i

forhold til at kunne ibrugtage anlægget i december 2018 som forudsat er udfærdigelsen

og etablering af kørestrøm og signaler samt udstedelse af ibrugtagningstilladelse.

Projektets fremdrift er således tilfredsstillende, og tidsplanen forventes overholdt. Det

bemærkes dog, at udrulningen af det nye signalsystem ERTMS på den nye bane kan bli-

ve forsinket som følge af, at idriftsættelsen af ERTMS på strækningen Roskilde-Køge-

Næstved er blevet udskudt i forhold til den oprindelige tidsplan. Da elektrificeringen af

banen først kan finde sted efter udrulningen af det nye signalsystem, kan også elektrifi-

ceringen blive forsinket som følge af den forsinkede udrulning. Banedanmark har nedsat

en task force sammen med leverandøren af ERTMS for at analysere og håndtere grænse-

fladen og de tidsmæssige afhængigheder til København-Ringsted med henblik på at

undgå en forsinkelse.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-

ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning Kø-

benhavn-Ringsted over Køge blev det som en del af København-Ringsted projektet be-

sluttet at etablere en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhørende anlæg.

Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresunds-

banen (Kastrup – Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye

spor. Projektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.

Projektets anlægsomkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser)

for en broløsning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende koloni-

haver.

Forberedende arbejder i form af planlægning af ledningsomlægninger, ekspropriationer

og opmåling pågår. Udbudsmateriale for projektets totalentreprise er udsendt i maj

2016.

Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.

Niveaufri udfletning Ringsted Station

32/107

Med fortroligt akt N af 30. maj 2013 blev arbejdet med en niveaufri udfletning vest for

Ringsted Station igangsat. Projektet blev integreret i Ny Bane København-Ringsted. Med

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 blev der imidlertid igangsat en supplerende VVM-undersøgelse af en niveaufri ud-

fletning øst for Ringsted Station, som nu er afsluttet. Det er på baggrund af undersøgel-

serne besluttet, at Banedanmark anlægger den løsning, der er fastsat i anlægsloven for

den nye bane København-Ringsted, med en udfletning i niveau inklusiv visse optimerin-

ger, der sigter på at øge gennemkørselshastigheden i Ringsted og dermed giver

en tidsgevinst for de rejsende.

Anlægget forventes færdigudført til åbning af den nye bane København-Ringsted i 2018.

Den budgetmæssige situation

Ny bane København Ringsteds totaludgift udgør 11.714,2 mio. kr. (2016-priser) ekskl.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg jf. nedenfor. De hidtil kontraherede kontrakter er ind-

gået til væsentligt lavere priser end forudsat i anlægslovens budget, og pt. forventes et

væsentligt mindreforbrug i projektet. Der tilbageføres derfor 658,5 mio. kr. fra projektet

til Infrastrukturfonden. Heraf stammer en del fra, at der ikke gennemføres en niveaufri

udfletning ved Ringsted Station, men i stedet gennemføres den løsning, der er forudsat i

anlægsloven for den nye bane København-Ringsted, jf. ovenfor.

Der er i forbindelse med TEN-T ansøgningsrunden for 2013-2015 givet foreløbigt tilsagn

fra Europa-Kommissionen om støtte til projektets detailprojektering på 227,9 mio. kr.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 367,8 mio. kr. (2016-priser). Der er

risiko for merudgifter som følge af omlægning af et tunnellagt vandløb samt udmåling af

ekspropriationserstatninger. Projektets økonomi afklares i forbindelse med modtagelse

af tilbud på anlægsarbejderne.

Signalprogrammet

Formål

Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at

etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et

signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2, og på S-

banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC).

Status

S-banens nye signalsystem blev taget i brug på Early Deployment strækningen Jægers-

borg-Hillerød den 29. februar 2016. Ibrugttagningen skete efter en mere omfattende og

tidskrævende afprøvning af og godkendelsesproces for S-banens nye signalsystem på

strækningen Jægersborg-Hillerød end forventet. For så vidt angår godkendelsesproces-

sen for det nye signalsystem er det første gang, hvor den nye CSM-RA forordning (Com-

mon Safety Method) er blevet udmøntet i praksis for et så stort projekt som Signalpro-

grammet.

33/107

Efter en indkøringsfase i fem uger, hvor trafikken mellem Køge og Hillerød blev afviklet

efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken den 4. april 2016 til normal køre-

plan. Idriftsættelsen af det nye signalsystem er overordnet set forløbet tilfredsstillende,

og rettidigheden har udviklet sig positivt gennem perioden, om end en detekteret fejl i

kommunikationen mellem systemet og materiellet har nødvendiggjort en periode med

reduceret køreplan fra ultimo april 2016 til primo juni svarende til den udvidet week-

endkøreplan, som blev indført ved ibrugtagningen af det nye signalsystem på S-banen.

Fejlen er udbedret, og den normale køreplan blev genoptaget den 6. juni 2016.

Efter udbud af kontrakterne på udrulningen af Signalprogrammet på S-banen og fjern-

banen blev der indgået kontrakt med leverandørerne om, at de nye signalsystemer skulle

udrulles efter den tidsplan, som leverandørerne havde budt ind med, hvilket var hurtige-

re end forudsat i beslutningsgrundlaget for Signalprogrammet. På baggrund af de fore-

løbige erfaringer fra udrulningen på Early Deployment-strækningerne på både S-banen

og fjernbanen har Signalprogrammet sammen med leverandørerne gennemført en ana-

lyse af udrulningsplanerne. De viser, at leverandørerne har haft svært ved at overholde

deres leveranceplaner, og at der er behov for mere tid til test- og godkendelsesprocesser.

Leverandørerne har derfor i samarbejde med Signalprogrammet arbejdet på en revision

af tidsplanerne siden efteråret 2015.

Som lovet i notat til Transport- og Bygningsudvalget sendt 6. oktober 2015 har Ba-

nedanmark sammen med Siemens i 1. halvår 2016 udarbejdet en revideret udrulnings-

plan for S-banens nye signalsystem. Udrulningen forventes nu afsluttet i 2021, dvs. op til

et år efter det forudsatte i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009.

På fjernbanen er udrulningen af det nye signalsystem ERMTS i gang. På Early Deploy-

ment strækningen Roskilde-Køge-Næstved planlægges med en idriftsættelse for den

nordlige del i 2. kvartal 2018 og for den sydlige del senest i februar 2019. Denne forsin-

kelse kan påvirke udrulningen af ERTMS på den nye bane mellem København-Ringsted.

Banen er forudsat at stå færdig ultimo 2018 inkl. udrustning med ERTMS. Banedan-

mark har nedsat en task force sammen med leverandøren for at analysere og håndtere

grænsefladen og de tidsmæssige afhængigheder til København-Ringsted med henblik på

at undgå en forsinkelse.

På Early Deployment strækningen Frederikshavn-Hobro forventes overgang til overvå-

get prøvedrift ultimo 2018 på strækningen Frederikshavn-Lindholm og i 2. kvartal 2019

på strækningen Lindholm-Hobro.

Også for Signalprogrammets fjernbaneprojekter har Banedanmark i samarbejde med

leverandørerne som lovet i notat af 2. oktober 2015 gennemgået planerne for udrulnin-

gen af det nye signalsystem på fjernbanen. Det forventes nu, at udrulningen på fjernba-

nen vil være afsluttet i 2023, dvs. to år efter det forudsatte i Aftale om en grøn trans-

portpolitik af 29. januar 2009. De reviderede tidsplaner tager for Fjernbanens vedkom-

mende udgangspunkt i det udspil om projekter i Togfonden DK, som regeringen har

præsenteret for forligskredsen.

34/107

Som følge af den igangværende revision af tidsplanerne udgår kortbilagene om udrul-

ningen af Signalprogrammet på hhv. fjernbanen og S-banen af denne anlægsstatus. Nye

kortbilag vil indgå i næste anlægsstatus.

Replanlægningen er udarbejdet af Signalprogrammets leverandører og er således et ud-

tryk for deres udrulningsplan. Banedanmark vil konsekvensvurdere udrulningsplanen,

herunder med inddragelse af jernbanegodsvirksomhederne. Det bemærkes, at ovenstå-

ende forventede færdiggørelsestidspunkter skal betragtes som foreløbige; de endelige

tidspunkter fastlægges først endeligt, når der er indgået nye kontrakter med leverandø-

rerne om den reviderede udrulningsplan, og når afhængigheder til de øvrige projekter i

Banedanmarks portefølje er færdiganalyseret.

Udviklingen af den såkaldte ERTMS niveau 2, baseline 3 er en forudsætning for udrul-

ningen af Signalprogrammet, da den definerer de tekniske specifikationer for den

ERTMS-version, der tages i brug i Danmark.

En særlig udfordring har været specifikationen for transmission af togkontroldata over

GSM-R radiosystemet (ETCS over GPRS – forkortet EoG). Denne transmission er nød-

vendig for at kunne befærde jernbaneknudepunkter med høj trafikintensitet som f.eks.

Københavns Hovedbanegård.

Transport- og Bygningsministeriet, Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark har i

fællesskab løst udfordringerne omkring specifikationen gennem gentagne drøftelser

med Det Europæiske Jernbaneagentur og EU-Kommissionen. Der er fundet en kom-

promisløsning, hvorefter Danmark i en periode anvender de i Signalprogrammet forud-

satte EoG-principper for kommunikation ved trafikknudepunkter og først senere over-

går til de EoG-principper, som er indeholdt i baseline 3.5.0., der blev vedtaget i februar

2016.

I forhold til ombordudrustning af togene arbejder Signalprogrammet med at afdække

nogle udestående forhold, herunder bl.a. udrustning af ombordudstyr i jernbanegods-

virksomhedernes lokomotiver, i eksterne entreprenørers troljer og arbejdsmaskiner, i

veterantog mv.

Den budgetmæssige situation

Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Ba-

nedanmark bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis

S-baneprojektets og fjernbaneprojektets projektafslutning i 2022 og 2023, dvs. efter

endt udrulning og efterfølgende afslutning af programmet.

Der er efterfølgende med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-

havn af 20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 tilbageført midler til Infrastruktur-

fonden for i alt 4,1 mia. kr. frem til 2020. Besparelserne følger af Signalprogrammets

indgåede kontrakter for de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalpro-

grammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af projektet. Projektets totaludgift

udgør 19.281,2 mio. kr. (2016-priser). Som følge af den igangværende genplanlægning af

Signalprogrammets udrulningsplaner kan det ikke udelukkes, at programmet bliver dy-

rere end, hvad der var forudsat i de indgåede kontrakter. Signalprogrammet er i for-

35/107

handlinger med leverandøren herom, men det er stadig forventningen, at totalbevillin-

gen bliver overholdt.

Signalprogrammet har fået tilsagn om EU-midler til medfinansiering af dels udrustning

og serieinstallation af en række tog til kørsel, dels Early Deployment-strækningen Lan-

gå-Frederikshavn og udrulning af ERTMS på Ny bane København – Ringsted. På nuvæ-

rende tidspunkt har Signalprogrammet fået tildelt en samlet EU-støtte på ca. 259,5 mio.

kr. Europa-Kommissionen har fredag d. 17. juni 2016 annonceret, at Banedanmark får

tildelt yderligere EU-støtte på ca. 135 mio. kr. til udrulning af Signalprogrammet på

strækningen fra Lillebælt ned til den dansk-tyske grænse ved Padborg. Tildelingen er et

resultat af den seneste ansøgningsrunde om EU-midler til transportprojekter fra pul-

jen ”Connecting Europe Facility (CEF)”.

Ny station ved Gødstrup

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev der afsat 16,5 mio.

kr. til etablering af en station i Gødstrup, nordvest for Herning, ved det nye regionshos-

pital. Stationsprojektet samordnes med projektet for det planlagte regionshospital, in-

den detailprojekteringen kan påbegyndes.

Status

Stationen i Gødstrup var oprindeligt planlagt åbnet samtidig med hospitalets 1. etape i

2016. Hospitalets åbning er nu udsat til 2019, hvorfor Herning Kommune udskyder

etableringen af stationsforplads og adgangsveje til stationen (projekter, som kommunen

står for) til ultimo 2017 / primo 2018.

Da Herning Kommune, DSB og Banedanmark skønner, at det vil være en fordel for det

samlede projekt, at stationsprojektet følger tidsplanen for de øvrige projekter omkring

hospitalet, agter Banedanmark at sætte anlægget af stationen i bero, således at anlæg af

en ny station ved Gødstrup Sygehus udskydes til et tidspunkt i 2017 eller 2018. Udbud af

rådgiverydelser udsendes i juni 2016.

I Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

indgår etablering af et ekstra spor ved Gødstrup efter Signalprogrammets udrulning

(dvs. efter 2020), som vil forbedre mulighederne for trafikering af Gødstrup station. Der

er afsat 43 mio. kr. (2016-priser) til projektet.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 16,5 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Fordelingsstation Vestfyn

Formål

36/107

Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation

på Vestfyn.

Status

Som oplyst i tidligere fremsendte Anlægsstatus forventes det, at der kan opnås stor-

driftsfordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vest-

fyn sammen med elektrificeringen af de besluttede strækninger, herunder Esbjerg-

Lunderskov, jf. tidligere afsnit.

Alle elektrificeringsprojekterne indgår i et samlet elektrificeringsudbud, der er afsluttet

med en kontraktindgåelse ultimo maj 2015. I den forbindelse er der gennemført nye

analyser af den samlede kørestrømskapacitet, som skal analyseres yderligere, eftersom

der er valgt system, og der er gennemført detailprojektering. Det betyder, at anlægget af

fordelingsstationen forventeligt først vil kunne ske efter 2016. Udsættelsen af etablerin-

gen vil ikke medføre negative konsekvenser for togdriften.

Den budgetmæssige situation

Projektet fremgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på 31,9

mio. kr. (2015-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på fi-

nansloven for 2015.

Den bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt.

Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-

Næstved

Formål

I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet be-

slutning om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og

Næstved til 160 km/t.

Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af

strækningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig poli-

tisk beslutning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.

Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge. Elektrificering

og opgradering af strækningen gennemføres af Elektrificeringsprogrammet frem til

2018.

Status

Inden udrulningen af elektrificeringen udføres de forberedende arbejder, som i hoved-

træk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget,

etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder,

hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen. Ekspropriationskommissionen

har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen til broerne. 10 broer på stræk-

37/107

ningen er udskiftet til nye moderne broer med to vognbaner, mens to broer bliver revet

ned umiddelbart før udrulningen af elektrificeringen i 2018.

Hastighedsopgraderingen omfatter forskellige banetekniske arbejder som justering af

spor og øget længde af sporsænkninger, så hastigheden efter udskiftningen af signalerne

i 2017 kan hæves fra 120 km/t til 160 km/t.

De store arbejder såsom udskiftning af broer blev gennemført i en lang lukning af banen

fra medio august til ultimo oktober 2015.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2015 en

bevilget totaludgift på 651,9 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Hastighedsopgraderingen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for

2016 en bevilget totaludgift på 44,5 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt. Som

følge af merudgifter blev projektet dog tidligere tilført 6,6 mio. kr. af dets eget bidrag til

den centrale anlægsreserve. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er

identificeret et behov for større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte

banen til 160 km/t. Når der opgraderes til 160 km/t, skal alle normkrav til ballasttykkel-

ser m.v. for større ombygninger overholdes, hvorfor en opgradering af ballasten er blevet

nødvendig.

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen mellem Fre-

dericia-Aalborg.

I Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det be-

sluttet at fremrykke 200 mio. kr. til opgradering og elektrificering af dele af strækningen

Fredericia-Langå fra 2020-2024 til før 2020.

Se afsnit 3.1.2 for status for udførelsen af VVM for projektet.

Status

På finansloven er der afsat midler til opstart af projektet i 2015. De afsatte midler an-

vendes både til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det samlede Elek-

trificeringsprogram samt opbygning af projektorganisationen. For så vidt angår projekt-

organisationen er der således tale om en slags frontløber-organisation for hele Elektrifi-

ceringsprogrammet, der har både projekter fra Aftale om en grøn transportpolitik og fra

Togfonden DK.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aalborg har på finansloven for 2015 en be-

vilget totaludgift på 4.586,4 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

38/107

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der

henvises til afsnittet herom for en status for projektet.

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal

Formål

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret

8,1 mio. kr. (2016-priser) som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten

på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Udvidelsen af kombiterminalen i Padborg omhandler hovedsageligt anlæg af et belæg-

ningsareal på ca. 11.500 m2 med tilhørende afvanding og belysning. Baggrunden er at

terminalen i dag opererer tæt på kapacitetsgrænsen, hvilket ikke harmonerer med den

forventede stigning i godsmængde.

Status

Projektet har været forsinket, da der har været dialog mellem Banedanmark og Aaaben-

raa Kommune om mageskifte af det pågældende areal. I august 2015 godkendte trans-

port- og bygningsministeren imidlertid, at projektet igangsættes.

Der blev afholdt licitation og tegnet kontrakt med entreprenøren d. 27. august 2015, og

entreprenøren indledte arbejdet primo september med udgravningen til pladsen, afvan-

dingsarbejder og ny belægningsopbygning.

I forbindelse med udgravningen stødte entreprenøren på en usædvanlig stor mængde

store sten, ligesom der blev truffet blødbund. De forventede ekstraudgifter blev skønnet

til 1,7 mio. kr. Henset til projektets meget fremskredne stadie på dette tidspunkt blev der

fundet en løsning, hvor den forudsatte udvidelse gennemføres som planlagt. Merudgif-

terne på 1,7 mio. kr. afholdes af Banedanmarks rådighedspulje for funktionalitetsfrem-

mende foranstaltninger.

Projektet har ligget stille hen over vinteren på grund af vejrliget, men er blevet genopta-

get primo april 2016. Der udlægges stabilt grus, udføres vanding og belysning, hvorefter

belægningen færdiggøres. Projektet forventes afsluttet medio juni 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 8,3 mio. kr. (2016-

priser), som ikke kan overholdes. Merudgifterne afholdes af Banedanmarks rådigheds-

pulje for funktionalitetsfremmende foranstaltninger.

39/107

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet

I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.)

under gennemførelse.

Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den

samlede bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår

således til at finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter. Det er Banedanmarks vurdering,

at de nuværende konstaterede fordyrelser kan rummes inden for den samlede bevilling.

Tabel 3.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Nej, men inden

for forelæg-

gelsesgrænsen

Forbrug pr.

31.03.2016

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Akt. 62 af 7. februar

2013

159,5

0,0

2015

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-

banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Sporfornyelsesprojekt Nyborg - Odense

Akt. N af 12. maj

2015

Akt. R af 3.

september 2015

Akt. Q af 3.

september 2015

(fortroligt)

39,9

244,5

67,4

2016

2017

2018

1) Banedanmarks udgifter til projektet refunderes fuldt ud af DSB og Metroselskabet, hvorfor forbruget er angivet

som 0,0 mio. kr. Projektets faktiske udgifter pr. 31.03.2016 var 154,1 mio. kr.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Formål

I Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 er det besluttet at forlænge den eksi-

sterende transfertunnel på Nørreport Station og etablere adgang via trappe og rulletrap-

pe til gågadedelen af Frederiksborggade. Projektet vil muliggøre en forbedring af ad-

gangsforholdene til især Metroen, men også til S-tog og regionaltog, efter renoveringen

af Nørreport Station.

Status

Trappen blev åbnet rettidigt for offentligheden d. 21. december 2015, og slutregning fra

entreprenøren er modtaget. Der udestår reetablering af flisebelægningen i Frederiks-

borggade, der ikke kunne gennemføres i forbindelse med afleveringen pga. vejrliget.

Fjernelse af sporafstivningen i spor 1 blev gennemført i påsken 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er tiltrådt af Finansudvalget ved akt. 62 af 7. april 2013. Projektet har en for-

ventet totaludgift på 159,5 mio. kr. (2016-priser), som finansieres af DSB og Metrosel-

skabet. Metrotrappen udføres af Banedanmark.

40/107

Projektets totaludgift forventes ikke overholdt, men overskridelsen af bevillingen vil

være mindre end projektets forelæggelsesgrænse. Årsagen til fordyrelsen er primært

erstatningssager som følge af en tidligere forsinkelse i projektet.

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark i

2015–2016 en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for drifts-

forstyrrelser samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.

Arbejdet indebærer udskiftning af køreledningsanlægget i form af de bærende konstruk-

tioner (master og fundamenter) samt køreledningen. Som et led i arbejdet opsættes

endvidere skærmtage eller spærringer på vej- og stibærende broer over strømførende

dele.

Status

I aktstykket for projektet var det forudsat, at projektet ville blive gennemført fra primo

august 2015 til ultimo januar 2016. Projektet er imidlertid blevet forsinket af flere for-

hold, og det nye køreledningsanlæg ibrugtages først primo juni 2016. Forsinkelsen skyl-

des, at tidsplanen for projektet og antallet af sporspærringer blev udvidet efter et dia-

logmøde med entreprenørerne. Disse justeringer påvirkede udbuddet af projektet og den

efterfølgende kontraktindgåelse.

Projektudførelsen blev indledt ultimo september 2015 og er efterfølgende blevet yderli-

gere forsinket: Entreprenøren har været ramt af ressourcemangel og har derfor både

planlægningsmæssigt og udførelsesmæssigt ikke udnyttet de tildelte natlige sporspær-

ringer optimalt. Dertil kommer, at enkelte af de bestilte sporspærringer og kørestrøms-

afbrydelser er blevet aflyst af Banedanmark typisk på grund af pludseligt opståede pro-

blemer i anlægget eller på grund af særlige behov fra jernbanevirksomhedernes side.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af ud-

skiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark

en sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlæg-

get fra Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016/2017 for at opretholde det nuværen-

41/107

de trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og redu-

ceret drift på strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskif-

ter samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a.

fornyelse af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres

arbejde på broerne på strækningen.

Status

Projektet er på vej ind i udførelsesfasen. Der er indgået kontrakt med hovedentreprenør

om udførelse af spor-, sikrings- og kørestrømsarbejderne. Ligeledes er der indgået kon-

trakt med totalentreprenør om udførelse af broarbejderne. Projektet følger tidsplanen.

Spor- og sikringsarbejderne er planlagt udført primært i otte ugers totalspærring over

sommeren 2016. Kørestrømsarbejderne udføres primært i efterfølgende lange aften- og

natspærringer af enkelte delstrækninger i perioden sommeren 2016 – ultimo 2017.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af

fornyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense

Formål

Strækningen mellem Nyborg og Odense er på baggrund af teknisk gennemgang og ana-

lyser vurderet moden til sporfornyelse. Arbejderne gennemføres for at opretholde det

nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser

og reduceret drift på strækningen. Fornyelsen omfatter udskiftning af skinner, udveks-

ling af sveller, ballastrensning, bundudskiftning, udveksling af sporskifter, samt følgear-

bejder i forhold til kørestrøm, sikring og afvanding. Projektet omfatter ligeledes en ny

perron mellem spor 7 og 8 på Odense Station. Projektet er omfangsrigt, og for at udnytte

sporspærringer optimalt udføres brofornyelse af tre broer på strækningen sideløbende

med sporfornyelsen.

Status

Projektet var planlagt udført fra ultimo april 2016 til august 2016. I forbindelse med

Kristi Himmelfartsdag og pinsen 2016 blev strækningen totalspærret. Beklageligvis op-

stod der under begge totalspærringer så væsentlige, uforudsete forsinkelser i udførelsen

af det planlagte arbejde, at der først kunne åbnes for togtrafik på strækningen tre dage

efter det planlagte genåbningstidspunkt efter Kristi Himmelfartsferien og fire dage efter

den planlagte genåbning efter pinsen.

Under den første totalspærring blev arbejdet forsinket, da entreprenøren stødte på en

nedlagt gangtunnel i Odense, og på grund af fund af større mængder blød bund end for-

ventet, samt forsinkelser i udførelsen af svejsearbejder, udskiftning af sporskifter og

sporjustering. I løbet af den anden totalspærring opstod der problemer med arbejderne

på Ullerslev, Marslev og Odense stationer, samt på strækningen Ullerslev-Marslev.

42/107

På baggrund af forsinkelserne afholdt Banedanmark den 20. maj et møde med entrepre-

nøren Strukton Rail. Banedanmark bad i den forbindelse entreprenøren om at fremvise

en ny revideret plan for gennemførelse af arbejdet. Mandag den 23. maj 2016 valgte Ba-

nedanmark at opsige kontrakten med entreprenøren, da Banedanmark ikke var betryg-

get ved den reviderede plan fra entreprenøren.

Banedanmark vil nu revurdere de planlagte arbejder på Fyn og med egne medarbejdere

sørge for at gennemføre en række arbejder, så strækningen kan levetidsforlænges i ca. 3

år. Disse arbejder kommer til at ske i de sporspærringer, der allerede er planlagt hen

over sommeren, og derfor vil togene køre efter den køreplan, der i forvejen var planlagt

frem til den 7. august 2016.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. Q af 3. september 2015 om igangsættelsen af

sporfornyelsesprojektet Nyborg-Odense. Projektet bliver jf. det foregående ikke gen-

nemført som forudsat.

43/107

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet

I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelse- og vedligeholdelsesindsats på

Banedanmarks jernbanenet.

Tabel 3.4. Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)

Mio. kr.

Forudsat

Forbrug / Prognose

Merforbrug

2015

2.239,0

2.308,3

69,3

2016

2.107,3

2.604,4

497,1

2017

1.879,9

2.135,0

255,1

2018

2.260,1

2.123,5

-136,6

2019

2.956,8

2.884,5

-72,4

2020

2.656,3

2.584,0

-72,3

Total

14.099,4

14.639,5

540,1

Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Ræk-

ken ”Forudsat” er baseret på finansloven for 2016. Rækken for ”Prognose” er baseret på Banedanmarks vedligehol-

delsesbudget for 2016 og Banedanmarks fornyelsesplan 2016-2018.

Formål

Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for

fornyelse og vedligehold for perioden 2015-2020.

Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet

frem til 2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de

nyanlæg, som skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.

Status

Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på 540,1 mio. kr.

Dette svarer til opsparingen på Banedanmarks konto § 28.63.05 (fornyelse og vedlige-

hold) primo 2015. Banedanmark budgetterer således med et forbrug af opsparingen i år

2016 og 2017.

44/107

4. Veje

I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende anlægsprojekter på vejområ-

det.

Afsnit 4.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet,

mens afsnit 4.2 giver en status for igangværende anlægsprojekter. Afsnit 4.3 giver en

status for større bygværker og afsnit 4.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.

I afsnit 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Byg-

ningsministeriet.

Boks 4. Markedssituationen på vejområdet

Markedssituationen vurderes på vejområdet at være kendetegnet ved en fortsat

gunstig konkurrencesituation, hvilket såvel prisniveauet for Vejdirektoratets

senest gennemførte udbud som antallet af bydende underbygger. Vejdirektora-

tet følger udviklingen i aktivitetsniveauet på anlægsområdet for at vurdere, om

der er udsigt til en reduceret konkurrenceintensitet, da en sådan kan have en

uønsket effekt på prisniveauet.

45/107

4.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejom-

rådet

Tabel 4.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, for-

undersøgelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpoli-

tik. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes inden for den

samlede ramme til undersøgelser.

Tabel 4.1. Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel/

Aftale

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 31.03.2016

Infrastrukturfonden

VVM af Haderup Omfartsvej

VVM af Ribe Omfartsvej

VVM af Næstved-Rønnede

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej v. Auning

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

7,1

8,0

14,9

3,0

Nej

5,6

10,8

9,3

1,0

1) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og

fremgår derfor ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommende VVM-

undersøgelse af strækningen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

VVM af omfartsvej ved Haderup

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af

en omfartsvej ved Haderup pågår som planlagt og forventes afsluttet senere på året.

Parterne noterer sig endvidere, at forundersøgelsen af projektet viste, at etablering af

en omfartsvej ved Haderup både vil forbedre fremkommeligheden og aflaste stræknin-

gen gennem byen, herunder for tung trafik. Projektet har et højt samfundsøkonomisk

afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i området.

Parterne er enige om at afsætte 250 mio. kr. til en realisering af projektet. Parterne vil

drøfte den konkrete udformning af projektet, når den færdige VVM-undersøgelse fore-

ligger.”

VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i 2014. Vejdirektoratet har på baggrund

af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Ind-

stillingen for projektet blev fremsendt til forligskredsen bag projektet i december 2014.

VVM af Ribe Omfartsvej

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at der er gennemført en forundersøgelse af

46/107

rute 11 mellem E20 Esbjergmotorvejen og grænsen, samt rute 24 mellem Ribe og Gred-

stedbro. Forundersøgelsen viste, at der med jævne mellemrum er trængsel på rute 11

ved Ribe. En omfartsvej vil medføre væsentlige tidsbesparelser, og projektet har et højt

samfundsøkonomisk afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i om-

rådet.

Parterne noterer sig endvidere, at der er igangsat en VVM-undersøgelse for en om-

fartsvej ved Ribe, som forventes færdig i løbet af 2015.

I forundersøgelsen blev de samlede anlægsomkostninger til etablering af en omfartsvej

vest om Ribe (alternativ A) som motortrafikvej med 2+1 spor beregnet til 372,4 mio. kr.

(2014-priser). Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 372,4 mio. kr. til en

realisering af projektet. Parterne vil drøfte den konkrete udformning af projektet, når

den færdige VVM-undersøgelse foreligger.”

Vejdirektoratets VVM-undersøgelse er blevet sendt i høring, og høringsperioden afslut-

tedes den 25. november 2015. Der blev i forbindelse med høringen afholdt borgermøde

den 28. oktober 2015. Ekstra miljøarbejder grundet nærheden til et Natura-2000 be-

skyttet område har medført, at undersøgelsen er blevet dyrere end oprindeligt forventet.

Merforbruget dækkes af mindreforbrug på øvrige undersøgelser.

Vejdirektoratet har på baggrund af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslut-

ningsgrundlag for projektet. Indstillingen for projektet er fremsendt til forligskredsen

bag projektet i marts 2016.

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede

I Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en for-

undersøgelse af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.

Forundersøgelsen omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder,

hvor en motorvej i linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.

Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr.

til en VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er

på baggrund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-

undersøgelse af rute 54, Næstved – Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgel-

sen.

Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra

Sydmotorvejen (ved Rønnede) mod Næstved."

VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i

2014, og undersøgelsen afsluttes i 2016.

Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linje-

føringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.

47/107

Det indledende borgermøde blev afholdt ultimo 2014. Høringsnotat fra idéfasen er of-

fentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside.

I forbindelse med arbejdet på rute 54 har Vejdirektoratet gennemført en miljøscreening

af anlæg af nordvendte ramper ved afkørsel 36 ved Ulse på Sydmotorvejen. Screeningen

er fremsendt til Naturstyrelsen, som har afgjort, at anlæg af ramperne ikke er VVM-

pligtige. Denne afgørelse er dog påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i øjeblik-

ket behandler klagen.

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at parterne er enige om, at der afsættes 3,0 mio. kr. til en forundersø-

gelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning.

Vejdirektoratet har færdiggjort forundersøgelsen i april 2016, og den er offentliggjort på

Vejdirektoratets hjemmeside og fremsendt til forligskredsen.

48/107

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet

3.1.4. Igangværende projekter

Nedenfor gives en status på igangværende anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit

indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre fær-

diggørelsesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske place-

ring af igangværende større anlægsprojekter på statsvejnettet. Alle Vejdirektoratets

igangværende anlægsprojekter er finansieret af Infrastrukturfonden.

Tabel 4.2.1 Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel/

Aftale

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Øverødvej-Hørsholm S.

(Helsingørmotorvejen 1. etape)

Nordlig Omfartsvej ved Næstved

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

FL2000

Akt. 90 2008/2009

Anlægslov af 6. maj

2009

Anlægslov L528 af

26. maj 2010

Anlægslov L459 af

18. maj 2011

Akt. 81 2012/2013

Akt. 85 2012/2013

1.365,7

6.628,2

1.451,4

730,5

205,9

3.846,2

964,6

3.393,5

767,0

479,4

119,8

981,2

99%

89%

2013 (Hønsinge

omfartsvej: 2017)

2016

Sydlige del: 2017

Nordlige del: 2018

1. etape: 2015

2. etape: 2018

2016

2019

2024

Anlægslov L1533 af

Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-

21. december 2010

motorvejen, 1. og 2. etape)

Akt. 83 2012/2013

Udbygning af strækning i forlængelse af

Djurslandsmotorvejen

Rundkørselsforhold ved Viborg

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-

forbindelsen)

Storstrømsbroen

Akt 48 af 4.

december 2014

FL2015

Anlægslov L526 af

29. april 2015

Anlægslov L21 af

18. december 2014

Anlægslov L175 af

26. maj 2015

2.429,8

1.306,4

55,8

23,4

444,9

2013,6

4170,3

4,2

0,9

11,0

122,1

68,7

10%

74%

59%

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der

pt. er disponeret over.

1) Projektets samlede anlægsoverslag. Det statslige bidrag til projektet udgør 645,0 mio. kr. for selve anlægsprojek-

tet samt 2,8 mio. kr. til forberedelse af projektet.

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem

Holbæk og Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.

Status

Motortrafikvejen åbnede for trafik den 29. november 2013.

49/107

Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011. Grun-

det kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-

redegørelse kunne omfartsvejen dog ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket.

Besigtigelse og ekspropriation i forbindelse med omfartsvejen forventes gennemført

frem til sommeren 2016, hvorefter anlægsarbejderne forventes at kunne starte primo

september 2016 og med forventet åbning af omfartsvejen medio 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 1.365,7 mio. kr. (2016-

priser). Der er ved bevillingsafregningerne for 2013 og 2014 tilbageført i alt 350,0 mio.

kr. af projektets oprindelige totaludgift til Infrastrukturfonden, og der tilbageføres en

yderligere billiggørelse på 47,8 mio. kr.

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Formål

Formålet med motorvejsprojektet er at forbedre de overordnede vejforbindelser mellem

Midt- og Vestjylland og Aarhus-området. Projektet vil forbedre fremkommelighed, tra-

fiksikkerhed og miljø i forhold til de nuværende statslige vejforhold.

Udover at fuldende motorvejen til Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at

trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere.

Status

Delstrækningen mellem Hårup og Låsby åbnede den 1. december 2014 – ca. 10 måneder

før tid. På den resterende strækning forløber arbejdet som planlagt. Anlægsarbejdet med

etablering af en nedgravet motorvej gennem Silkeborg by har god fremdrift. Det er of-

fentliggjort, at strækningen Funder-Hårup åbnes 11. september 2016.

Alle udbud er nu gennemført. Der forestår opgaver vedrørende salg af restarealer, og der

udestår nærhedssager efter vejåbningen.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 6.628,2 mio. kr. (2016-

priser). Der forventes en billiggørelse på ca. 1,5 mia. kr. Billiggørelsen skyldes en række

forhold, herunder gunstige markedsforhold samt god projektstyring.

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape)

Formål

Formålet med projektet er at udbygge Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Hørs-

holm Syd for at forbedre fremkommeligheden på en af de vigtigste pendlerstrækninger

til og fra København.

50/107

Status

Projektet forløber som planlagt, men selve vejanlægget blev stort set afsluttet allerede i

2015. Færdiggørelse af støjskærme og broer gennemføres i løbet af foråret 2016 og ud-

lægning af slidlag gennemføres i sommerferien 2016, så projektet som helhed åbner i

2016 som planlagt.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 1.451,4 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt. Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet, og

der tilbageføres 200,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

Nordlig omfartsvej ved Næstved

Formål

Formålet med projektet er at anlægge en nordlig omfartsvej ved Næstved, der vil forbed-

re fremkommeligheden og trafiksikkerheden og aflaste Næstved by for gennemkørende

trafik.

Status

Projektet forløber planmæssigt, og der forventes åbning i slutningen af 2016.

Højbroen over Susåen blev støbt i april 2016. Den østlige vejentreprise er færdiggjort,

således at den østlige del af omfartsvejen blev taget i brug den 24. november 2015. Den

vestlige vejentreprise er kontraheret i begyndelsen af 2015 og ventes færdig ultimo 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 730,5 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

Formål

Med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 afsatte forligskredsen 45 mio. kr.

til et tilslutningsanlæg 50, der skal forbinde det kommende Odense Universitetshospital

(OUH) med motorvejen.

Parterne blev med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts

2013 enige om at afsætte yderligere 161 mio. kr. til anlæg af tilslutningsanlægget, som

udformes som et såkaldt trompetanlæg. Parterne ønsker, at tilslutningsanlægget etable-

res, så det kan være til mest mulig gavn for arbejdet med opførelse af det nye sygehus.

Status

Det nye tilslutningsanlæg ligger ca. 800 meter vest for motorvejskryds Odense. En ud-

bygning af motorvejsstrækningen til seks spor fra det nye tilslutningsanlæg frem til mo-

torvejskryds Odense er nu indarbejdet i projektet, jf. orienterende akt. 20 af 6. november

2014.

51/107

Projektet forløber planmæssigt, og de østvendte ramper er taget i brug den 21. oktober

2015, mens de vestvendte ramper blev taget i brug april 2016. Nedlæggelse af det eksi-

sterende tilslutningsanlæg forventes at være færdig medio 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 205,9 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

Formål

Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum

og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hoved-

landevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set

i lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.

I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokra-

terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti anføres følgende:

”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motor-

vej i en linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som mo-

torvej på vejforbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.

Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem mo-

torvejsforbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.

I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”

Status

Projektet forløber planmæssigt. Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at

kunne åbne i foråret 2017 med visse efterfølgende arbejder. Hele motorvejen forventes

at kunne åbne i 2018.

Ekspropriationer er afsluttet i foråret 2016.

Der var første spadestik i marts 2015. De syv totalentrepriser samt tre af de fire hoved-

entrepriser er kontraheret. Den sidste forventes kontraheret i sommeren 2016. Mindre

fagentrepriser udbydes fra efterår 2015 og frem.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 3.846,2 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

52/107

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen

mellem Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken

med kollektiv transport ved den kommende station i Køge Nord.

Status

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år

tidligere end oprindeligt planlagt. For strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape), som

blev igangsat med akt. 83 af 17. april 2013, forventes ibrugtagning af 4 smalle spor i hver

retning i 2016. Strækningen og dermed det samlede projekt forventes færdigt i 2017,

hvor de store slidlagsarbejder udføres i sommerferien. Dette er også godt et år tidligere

end oprindeligt planlagt.

Projektet udføres i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jern-

bane mellem København og Ringsted.

Arbejderne på 1. etape blev udbudt som tre strækningsopdelte hovedentrepriser, og kon-

trakterne medførte, at anlægsperioden blev afkortet med godt ét år. 2. etape udbydes

som to strækningsopdelte hovedentrepriser, som begge er kontraheret og igangsat. Der-

udover udbydes en række fagentrepriser, herunder bl.a. belægning af 2. etape i foråret

2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 2.429,8 mio. kr. (2016-

priser). Der forventes en mindre billiggørelse af projektet, og der tilbageføres 25,0 mio.

kr. til Infrastrukturfonden.

Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen

Formål

En udbygning af den nuværende motortrafikvej til 2+1-sporet motortrafikvej vil forbedre

trafikafviklingen, idet der vil komme flere muligheder for overhaling, særligt i myldreti-

den, da der på strækningen er tale om udpræget bolig-arbejdsstedstrafik. Der blev afsat

midler til projektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infra-

strukturfonden af 24. juni 2014.

Status

Projekteringsarbejdet er afsluttet og opgaven er udbudt som planlagt. Anlægsarbejdet er

igangsat, og udbygningen til 2+1 vej forventes nu gennemført med en forventet åbning

for trafik i alle spor i efteråret 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 55,8 mio.kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

53/107

Rundkørselsforhold ved Viborg

Formål

Viborg Kommune planlægger som led i frikommuneforsøget at udvide et detailhandels-

center, der støder op til statsvejnettet ved krydsningen mellem Holstebrovej (rute 16) og

Vestre/Søndre Ringvej (rute 13/26). Vejdirektoratet vurderer, at den planlagte udvidelse

vil medføre væsentlig trafikvækst. Der er derfor behov for udbygning af den eksisterende

rundkørsel i krydsningen mellem statsvejene. Der blev afsat midler til projektet med

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

Status

Projektet er udbudt som totalentreprise, og der blev indgået kontrakt i april. Anlægsar-

bejderne afsluttes i 2016 som planlagt.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 23,4 mio.kr. (2016-priser), som forventes over-

holdt.

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Formål

Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritids-

trafik til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del

pendlertrafik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet

er størst og har samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører er-

hvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstra-

fik på strækningen. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidi-

ge trafikvækst samt erhvervs- og samfundsudviklingen i området.

Status

Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Projektet

forløber planmæssigt og forventes åbnet ultimo 2019.

Detailprojektering pågår, og linjebesigtigelse fandt sted i december 2015. Arkæologiske

undersøgelser er igangsat i april 2016. Ekspropriationer forventes gennemført 1. kvartal

2017, og anlægsarbejderne forventes udbudt i totalentreprise 4. kvartal 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 444,9 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

54/107

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen)

Formål

En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkomme-

ligheden over Roskilde Fjord. Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med

Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igen-

nem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med

deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige

forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til som-

merhusområderne i Hornsherred.

Status

Anlægslov for den nye fjordforbindelse ved Frederikssund blev vedtaget den 18. decem-

ber 2014. Efter en navnekonkurrence med afslutning i november 2015 er det valgt, at

broen over Roskilde Fjord skal hedde Kronprinsesse Mary Bro.

I november 2015 er nedsat en bestyrelse for den selvstændige offentlige virksom-

hed ”Fjordforbindelsen Frederiksund”, hvis formål er at etablere anlægget, herunder

optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til brug for tilba-

gebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf. anlægs-

loven.

Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg i fjordforbindelsen på vegne af

den selvstændige offentlige virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.

Staten

bidrager samlet med 645,0 mio. kr. til finansieringen, herunder forberedelsen af projek-

tet. Derudover bidrog staten med 2,8 mio. kr. til projektets forberedelse.

Detailprojektering, arealerhvervelse, arkæologiske undersøgelser er igangsat og forløber

planmæssigt.

Detailbesigtigelse af strækningen øst for fjorden, samt på vestsiden af fjorden fra kyst til

Tørslevvej (inkl. sommerhusområdet i Tørslev Hage) er afholdt i oktober 2015. Ekspro-

priation af disse områder er planlagt til sommeren 2016. For den vestlige del af projektet

(Tørslevvej-Skibbyvej) er detailbesigtigelse afholdt i foråret 2016 og ekspropriation er

planlagt til i 4. kvartal 2016.

Entreprisearbejderne udbydes i en større totalentreprise samt to mindre hovedentrepri-

ser. En af de mindre hovedentrepriser, strækningen fra Frederikssundsvej til fjorden, er

udbudt, kontraheret og igangsat. Den anden hovedentreprise, tilslutningen af Frederiks-

sundsvej, planlægges udbudt ultimo 2017. Udbudsprocessen for den store totalentrepri-

se, omfattende Højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til Marbæk, ventes afsluttet i

sommeren 2016. Derudover udbydes særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte

mv.

Fjordforbindelsen skal åbne for trafik ultimo 2019, og tidsplanen er stram. Udsendelsen

af udbudsmateriale afventede nedsættelsen af bestyrelsen og blev således rykket til pri-

mo december 2015. Der er herefter, i dialog med de bydende, blevet afdækket, at entre-

prenørerne vurderer, at arbejdet kan gennemføres inden udgangen af 2019.

Den budgetmæssige situation

55/107

Projektets samlede anlægsoverslag inklusive udgifter til forberedelse samt etablering af

betalingsanlægget udgør ca. 2,0 mia. kr. (2016-priser). Der er på finansloven bevilget

645,0 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægsprojektet foruden 2,8 mio.kr. givet til for-

beredelse af projektet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige

offentlige virksomhed "Fjordforbindelsen Frederikssund" ved låneoptag og tilbagebeta-

les efterfølgende via brugerbetaling på den nye forbindelse. Planlægning og analyse af

låneoptagelse pågår.

Projektøkonomien vurderes at holde sig indenfor bestyrelsens samlede anlægsbudget.

Licitationsresultat for hovedentreprisen forventes august/september 2016, hvor større

viden om den økonomiske situation er tilvejebragt.

Storstrømsbroen

Formål

Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekor-

ridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kom-

mende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted

via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen

og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-

forbindelsens åbning vil en stor mængde passager- og godstog mellem Skandinavien og

Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den

nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstra-

fik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.

Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen

vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.

Status

Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015.

Detailprojektering har pågået i 2015. Der er gennemført besigtigelsesforretning og pro-

jektet er godkendt af Ekspropriationskommissionen. Ligeledes pågår de arkæologiske

undersøgelser. Der er foretaget prækvalifikation af tilbudsgivere, og udsendelse af ud-

budsmateriale har hidtil afventet en politisk afklaring af færdiggørelsestidspunktet.

Af finansloven for 2016 fremgår det, at Storstrømsbroen forventes åbnet i 2024.

Projektets udformning på Falster (brolængde/dæmningslængde samt eventuelle strand-

enge) afventer større viden om projektets totaludgifter gennem dialog med entreprenø-

rer i tilbudsfasen (konkurrencepræget dialog).

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 4.170,3 mio.kr. (2016-

priser). Projektøkonomien vurderes at være stram. Detailprojekteringen har givet an-

ledning til en række merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod

56/107

skibsstød og islast samt til fundering. Der arbejdes videre i projektet med at finde opti-

meringer. Totaludgiften forventes overholdt.

3.1.5. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Tabel 4.2.2 Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Middelfart-Nørre Aaby (Udbygning af

motorvejen på Vestfyn 1. etape)

Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til

Djursland)

Udbygning af Motorring 4 (Taastrup -

Frederikssundmotorvej)

Motorring 4-Tværvej N.

(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)

Forbedring af kapaciteten ved den

eksisterede Limfjordsforbindelse

Anlægslov L524 af

26. maj 2010

Anlægslov L526 af

26. maj 2010

Anlægslov L1535 af

21. december 2010

Anlægslov L1506 af

27. december 2009

Akt 48 af 4.

december 2014

914,3

303,0

272,4

1.290,4

38,6

603,2

206,2

217,6

781,1

13,5

2014

2015

Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Projekter-

ne færdiggøres med mindreforbrug i forhold til projektbevillingerne.

For projektet Middelfart-Nørre Aaby er der tidligere tilbageført ca. 300 mio. kr. til Infra-

strukturfonden, og der tilbageføres yderligere 95,6 mio. kr.

For projektet Sdr. Borup-Assentoft er der tidligere tilbageført ca. 40 mio. kr. til Infra-

strukturfonden, og der tilbageføres yderligere 23,9 mio. kr.

For projektet Udbygning af Motorring 4 er der tidligere tilbageført ca. 25 mio. kr. (2016-

priser) til Infrastrukturfonden, og der tilbageføres yderligere 44,6 mio. kr.

For projektet Motorring 4-Tværvej N. er der et væsentligt mindreforbrug, og der tilbage-

føres 267,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

For projektet Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse til-

bageføres et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

57/107

4.3

Større bygværker

I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.

Tabel 4.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på vejområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Skibsstødssikring

Finansloven

Mønbroen

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Akt 41 af 19. dec. 2013

Akt 59 af 29. okt. 2015

Akt 68 af 21. nov. 2011

Akt 67 af 22. aug. 2013

253,2

99,6

2015/2016

124,6

163,0

87,8

64,9

2016

2017

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Skibsstødssikring

Formål

Formålet med projekterne er at skibsstødsikre Aggersundbroen, Sallingsundbroen, Lim-

fjordsbroen og Svendborgsundbroen, således at sejladsen i Limfjorden og Svendborg-

sund fremover kan undgå sikkerhedsrestriktioner til gavn for havnene i de to farvande.

Status

Med akt 104 af 30. maj 2013 og akt 41 af 19. december 2013 fik Vejdirektoratet hjemmel

til at igangsætte udbud og projektering frem til kontrahering for de fire broer.

Med akt 59 af 29. oktober 2015 fik Vejdirektoratet hjemmel til at igangsætte arbejdet på

Sallingssund- og Aggersundbroen, idet totaludgifterne for disse to projekter var over

forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr.

De to øvrige skibsstødssikringsprojekter var under forelæggelsesgrænsen, hvorfor Vejdi-

rektoratet igangsatte projekterne straks efter projekteringen.

Skibsstødssikringsprojektet på Limfjordsbroen er afsluttet som planlagt i august 2015.

Arbejderne ved Svendborgsundbroen omhandler etablering af undersøiske rev på begge

sider af broen. Første etape med opbygning af revene er afsluttet som planlagt. Der ude-

står afsluttende arbejder af ca. en måneds varighed, som forventes gennemført i efter-

året 2016. Projektet forventes afsluttet i 2016.

Arbejderne ved Aggersundbroen er i gang. Projektet forventes afsluttet i 2016.

Anlægsarbejderne på Sallingsundbroen pågår, og projektet forventes afsluttet i 2016.

Den budgetmæssige situation

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 253,2 mio. kr. (2016-priser). til at skibsstødssikre broerne, og de samlede budget

58/107

forventes overholdt. Også de med akt 59 af 29. oktober 2015 særskilt bevilgede totalud-

gifter for de enkelte projekter forventes overholdt.

Mønbroen

Formål

Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende

konstruktionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.),

der på længere sigt vil nedsætte behovet for reparationer.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 7 af 14. oktober 2010. Vejdirektoratet har måttet re-

vurdere projektet i forhold til entreprisesammensætningen og tidsplanen, og i efteråret

2011 blev der vedtaget et nyt aktstykke, akt. 68 af 21. november 2011, med henblik på

opdeling af projektet i to entrepriser.

Projektets første entreprise vedrører oversiden af Mønbroen og er opdelt i fire etaper,

hvor arbejdet med udskiftning af kantbjælker, rækværk, belægning samt fugtisolering er

afsluttet i sommeren 2014.

Projektets anden entreprise, som vedrører undersiden herunder stålbjælkerne, der bæ-

rer bropladen i gennemsejlingsfaget samt betonbuerne, er igangsat primo oktober 2014

og forventes afsluttet med udgangen af 2016.

Det har tidligere været usikkert, om udgiften til genopsætning af belysning kunne afhol-

des inden for projektets totaludgift. Arbejderne er imidlertid nu så fremskredne, at ud-

gifterne til genetablering af vej-/stibelysning nu forventes at kunne afholdes inden for

budgettet for renovering af broen. Arbejdet vil kunne udføres i forlængelse af den igang-

satte renovering, dvs. i første halvår af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevil-

get totaludgift på 124,6 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Formål

Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der for-

hindrer jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere ste-

der er i meget ringe stand.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013. Der er indgået kontrakt med

entreprenør i foråret 2014.

59/107

Det samlede forstærkningsprojekt vil forløbe i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-

17. Første års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) er afsluttet ultimo oktober 2014,

og andet års etape (østlig side nær Kildegårds plads) er afsluttet primo oktober 2015.

Tredje års etape (vestlig side ved Tuborgvej) opstartes ultimo april 2016 og forventes at

løbe til oktober 2016. Samlet udførelse og slutafregning forventes at være afsluttet ved

udgangen af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget

totaludgift på 163,0 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

60/107

4.4

Efterslæbsnedbringelse mv.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt

billigste vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes cen-

trale reserver i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis

der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er aftaleparternes mål, at det ordinære

vedligeholdelsesbudget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes

efterslæb.

På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er det

målet, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til

i alt 480 mio. kr. (2010-priser), jf. nedenfor. Målsætningen ligger i forlængelse af den i

2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan

for 2010-2013 og opgørelsen af det økonomiske behov for kapitalbevarende vedligehol-

delse af statsvejnettet frem til 2020.

Det samlede efterslæb blev i 2015 nedbragt svarende til 123 mio. kr. (2010-priser). Det

var 24 mio. kr. under årets måltal, men inden for den aftalte udsvingsgrænse for målop-

fyldelse jf. Vejdirektoratets Mål- og resultatplan for 2015.

Tabel 4.4 Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)

Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)

Mio kr.

Mål

Nedbragt

efterslæb

Belægninger

Små byg-

værker

Store byg-

værker

I alt

155

2014

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

153

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

134

302

2015

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

169

276

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

201

391

2016

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

268

480

2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

268

480

2014-2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af

måltal for aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014 og 2015. Måltallene er baseret på midt-

vejsanalysen fra 2012.

I forbindelse med den politiske aftale for perioden 2014-2017 var det forudsat, at efter-

slæbet på belægninger skulle nedbringes med i alt 124 mio. kr. (2010-priser), heraf 66

mio. kr. i 2014 og 58 mio. kr. i 2015.

Imidlertid har det opgjorte efterslæb på belægninger vist sig at være mindre end forud-

sat (i alt 55 mio. kr. ved indgangen til 2014). Primo 2015 resterede der derfor kun ca. 6

mio. kr. i efterslæb. Det er nu nedbragt, og der er ikke noget tilbageværende efterslæb på

belægninger. Dette forhold betyder, at den forudsatte nedbringelse af efterslæb på be-

lægninger på 58 mio. kr. i 2015 ikke har været mulig.

61/107

For hele aftaleperioden 2014-2017 viser de seneste prognoser, at det samlede resterende

efterslæb for belægninger samt små- og store bygværker ultimo 2017 forventes at være

nedbragt til en størrelse, som svarer til det, der var forudsat i forbindelse med den politi-

ske aftale. Vejdirektoratets råderum til efterslæbsnedbringelse på bygværker er dog ble-

vet reduceret med 65,9 mio. kr. (2015-priser) grundet en bevillingsreduktion til dækning

af Vejdirektoratets andel af funderingsprojektet på Gl. Lillebæltsbro, jf. også Anlægssta-

tus for 2. halvår 2014.

Opgørelse over bevilling og forbrug

Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden

2014-2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med

det forudsatte forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det

forudsatte forbrug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejs-

evaluering, som danner baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.

Tabel 4.5: Kapitalbevarende vedligehold 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevilling

2014

Økonomisk optimal strategi fra Midtvejsanalyse

(forudsatte 2010-priser)

Bevilling (forudsatte 2010-priser)

Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser (reali-

serede priser)

Bevilling (løbende priser)

Faktisk forbrug/prognose (løbende priser)

762,2

757,6

609,2

779,5

644,5

2015

699,6

630,3

728,6

646,4

751,0

2016

609,3

604,5

610,6

618,9

2017

585,6

580,8

586,7

596,4

2014-2017

2.656,8

2.573,2

1337,8

2.623,2

2.610,8

1) Baseret på Midtvejsanalysen fra 2012, jf. ovenfor.

2) Omregnet til 2010-priser pba. ØAV’s forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.

3) Omregnet til 2010-priser pba. ØAV’s fastprisindeks for vejanlægsudgifter.

4) Jf. bevillingslove for finansårene. Fsva. 2017 er bevilling angivet på baggrund af finansloven for 2016.

5) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsaf-

løb i 2016-2017 er baseret på en foreløbig vurdering.

Forbruget i 2015 var noget over årets bevilling, hvilket bl.a. skyldes, at en del aktiviteter

blev udskudt fra 2014 til 2015 som en del af den løbende indsats for en økonomisk opti-

mal tilrettelæggelse af indsatsen, jf. også Anlægsstatus for 1. halvår 2015. Ligeledes blev

den ovennævnte bevillingsreduktion til Gl. Lillebæltsbro effektueret i 2015. Dette mod-

svares af et relativt tilsvarende mindre forbrug i 2014. For den samlede 4-årige bevil-

lingsperiode forventes det, at aktiviteterne til vedligehold af vejnettet vil kunne udføres

indenfor den afsatte bevilling.

Med hensyn til sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse bemærkes det,

at en stor del af bevillingen til vedligehold af statsvejnettet omhandler den løbende kapi-

talbevarelse udover den målrettede efterslæbsnedbringelse, og der er derfor ikke en en-

tydig sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse.

Der pågår en analyse med henblik på et beslutningsgrundlag for tilrettelæggelsen af ved-

ligeholdelsesindsatsen fra 2018 og frem.

62/107

5. Bygninger

I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen.

Boks 5. Markedssituationen på bygningsområdet

Ifølge de seneste tal, som Bygningsstyrelsen har indhentet fra markedet for store byggepro-

jekter (over 50 mio. kr.), er værdien af planlagte udbud, med start inden udgangen af 2016,

steget fra 59 mia. kr. i december 2015 til ca. 71 mia. kr. i foråret 2016. Bygningsstyrelsens

kontakter blandt entreprenører og rådgivere bekræfter opfattelsen af, at der er stigende kapa-

citetsproblemer på markedet for store private og offentlige byggeprojekter:



Blandt materialeleverandørerne opleves længere leveringstider. Som konsekvens

heraf ses en tendens blandt entreprenører til i stigende grad at indhente tilbud fra

udenlandske materialeleverandører.



Blandt entreprenører medfører den øgede aktivitet at virksomhederne er mere selek-

tive ift., hvad der bydes på.

For udenlandske entreprenører og materialeleverandører er der fortsat væsentlige

barrierer ved danske branchestandarder og offentlig regulering. Dette kan være hin-

drende for at få øget konkurrence på store byggeprojekter.

Markedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet, hvilket kan medføre stigende

priser og yderligere mangel på kompetencer på centrale områder, der efterspørges af

bygherrer.

Bygningsstyrelsen vurderer, at udbudslovens udvidede muligheder for dialog med

tilbudsgivere kan bidrage til en øget interesse for offentlige byggeprojekter. Dette vil

dog ikke løse det grundlægende problem relateret til kapacitetsudfordringer.



Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og

ombygning) over 100 mio. kr.

63/107

Tabel 5.1. Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.

Kunde

(mio. kr.)

Aktstykke / hjemmel

Godkendt

budget

Overholdelse af

godkendt budget

Forbrug pr.

31.03.2016

Ibrugtag-

ningsår

Bygningsstyrelsens projekter

Nybyggeri til det tekniske fakultet

Om- og nybygning af laboratorier i Esbjerg

Opførelse af nye laboratoriebygninger på

Panum (Mærsk-bygningen)

Renovering af laboratorier på Risø

Copenhagen Plant Science Center 1

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Akt. 133 af 26. maj 2011

Akt. 129 af 22. aug. 2013

Akt. 83 af 31. maj 2012

Akt. 45 af 11. dec. 2014

Akt. A af 29. okt. 2015

Akt. 38 af 4. dec. 2014

Akt. 47 af 13. dec. 2012

Akt. 138 af 4. sep. 2013

Akt. 91 af 16. maj 2013

Akt. 109 af 30. maj 2013

Akt. 98 af 7. juni 2012

nyt akt om torv

Akt. 10 af 7. nov. 2013

Akt. 140 af 28. maj 2015

Akt. 115 af 4. juni 2014

497,0

136,2

(fortroligt)

299,9

250,2

247,4

178,8

1.631,8

979,4

813,9

247,3

178,7

167,7

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

428,6

117,8

1.265,5

45,0

238,3

163,6

178,7

860,4

814,7

168,9

17,0

81,0

46,0

2015

2016

2017

2018

Nybyggeri samt byggemodning af Campus

Aalborg Universitet

Vest på Aalborg Universitet

Pharma Science Building

Niels Bohr Bygningen

KUA3

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og

Health komplekset

Laboratorigenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Køb og ombygning af Augustenborg

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Københavns Politi

NaturErhvervstyrelsen og

Styrelsen for Vand og

Akt. 87 af 4. ma 2016

Natur

Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. Projekter med ibrugtagningsår før 2014

vises ikke i tabellen. ”Kunde” angiver den part, som projektet opføres på vegne af. "Godkendt budget" udgør projek-

tets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt

budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Ved overskridelse af

totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og

mindst 10 mio. kr.

Nybyggeri til det tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Formål

Med henblik på at gennemføre en bygningsrokade, der vil optimere bygningsanvendel-

sen ved Syddansk Universitet, er der opført en ny bygning til det tekniske fakultet. Byg-

ningen er et kompakt byggeri på ca. 18.600 m

over terræn fordelt på 3 etager, der inde-

holder laboratorier, grupperum, kontorfaciliteter mv. Dertil kommer ca. 1.400 m

kæl-

der.

Status

Bygningerne blev overdraget til Syddansk Universitet i 2015 med en del udskudte arbej-

der, der forventes afsluttet inden sommeren 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 133 af 26. maj 2011 bevilget en økonomisk ramme på 497,0 mio.

kr. (2011-priser). Projektet afsluttes i 2016 med et mindreforbrug.

Om- og nybygning af laboratorier i Esbjerg, Aalborg Universitet

Formål

Projektet har til formål at modernisere en række eksisterende laboratorier og undervis-

ningslokaler på Aalborg Universitets campus i Esbjerg. Derudover opføres et nybyggeri

på 4.500 m

, der sammenbygges i stueplan med en eksisterende og moderniseret byg-

64/107

ning til Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Nybyggeriet skal indeholde laboratori-

er for institutterne Civil, BIO og Energy.

Af den samlede udgift finansieres 82,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering og

teknologisk løft af laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsre-

serven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende

VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Derudover

finansieres 2,6 mio. kr. fra finanslovens § 28.73.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende

uddannelses- og forskningsbygninger, og Aalborg Universitet medfinansierer 2,9 mio.

kr.

Status

Nybyggeriet blev overdraget til Aalborg Universitet den 1. juli 2015, og de moderniserede

laboratorielokaler blev overdraget den 1. december 2015. Projektet er under regnskabs-

mæssig afslutning.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 129 af 22. aug. 2013 bevilget en økonomisk ramme på 136,2 mio.

kr. (2013-priser), som forventes overholdt.

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen),

Københavns Universitet

Formål

Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende bio-

medicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorium, kantine, cykelkæl-

der og en ny hovedindgang. I alt bygges 42.700 nye m

fordelt på 15 etager.

Nybyggeriet skal primært huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende

for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Som en del af byggeriet skal Panumområdet åbnes, så der skabes en bedre sammenhæng

med byen.

Byggeriet finansieres med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers

Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen navngives

Mærsk Bygningen.

Status

Byggeriet er under udførelse. Råhusarbejderne er færdiggjorte og facadearbejderne af-

sluttes i juni 2016. Indvendigt er et arbejde med indbygning og indregulering af de man-

ge tekniske installationer i gang.

Byggeriet af den komplekse bygning har været udfordret på flere fronter, som har pres-

set projektets tidsplan og økonomi. Blandt andet har det på grund af høje tilbudspriser

på flere entrepriser været nødvendigt at genudbyde disse. Ligeledes er dele af projektet

blevet udvidet efter aftale med kunden. Endelig har råhusarbejderne ikke kunnet følge

den lagte tidsplan.

65/107

Derudover har der været en række fejl og mangler i projektmaterialet, som har udfordret

tidsplanen og budgettet. Derudover har nødvendige projektændringer, store skybruds-

skader og en række andre uforudsete hændelser forlænget byggeperioden og medført

fordyrelser i projektet.

Størstedelen af bygningen forventes overdraget til Københavns Universitet ultimo au-

gust 2016, men for nogle etagers vedkommende dog først ultimo september 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på

1.542,9 mio. kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne

projektet ikke gennemføres inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A

af 29. oktober 2015 blev der bevilget en ny økonomisk ramme, som forventes overholdt.

Med henblik på at minimere merudgifterne til projektet har Bygningsstyrelsen styrket

projektledelsen og øget bemandingen og tilstedeværelsen på byggepladsen. Der følges

fortsat meget tæt op over for rådgivere, byggeledelse samt entreprenører i forhold til

fremdrift og tvister i projektet. En del tvister vil først kunne afklares, om nødvendigt

juridisk, efter projektets overdragelse til Københavns Universitet. Endelig er der skærpet

fokus på rettidig håndtering af risici forhold til tid og økonomi.

Renovering af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet

Formål

Genopretning af laboratorier på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) RISØ er en del af

planen for det generelle løft af statens laboratorier, jf. Aftale om fordeling af globalise-

ringsreserven til forskning og udvikling for 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den

daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-

stre.

Formålet med genopretningen af laboratorierne på Risø er at styrke og understøtte

forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de

givne fysiske rammer.

Genopretningsarbejdet indeholder både renovering/nyindretning af eksisterende labo-

ratorielokaler, indretning af erstatningslaboratorier og modernisering af andre arealer.

Status

Flere genoprettede laboratorier er afleveret og ibrugtaget af DTU ultimo 2015. Der har

vist sig behov for visse ændringer i projektet, idet en række forudsatte moderniseringer i

stedet ønskes konverteret til nybygning af laboratorier. Disse ændringer medfører dog

ikke en udvidelse af rammen på 299,9 mio. kr. Finansudvalget tiltrådte med akt 135 af

23. juni 2016 dispositionen.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 38 af 4. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 299,9

mio. kr. (2014-priser), som forventes overholdt.

66/107

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet

Formål

Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Bioviden-

skabelige Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg

Campus i tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe

bedre fysiske rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegene-

rerede fødevarer samles ét sted.

Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m

laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca.

5.551 m

over terræn og ca. 1.734 m

kælder.

Af den samlede udgift finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af

laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning

og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universi-

tet medfinansierer ca. 1,0 mio. kr.

Status

Projektet er i sin afsluttende fase, og bygningen er afleveret med 4�½ måneders forsin-

kelse fra entreprenørerne særligt på grund af forsinkelser med laboratorieinventaret og

deraf følgende udskudte arbejder til installation.

Afleveringen fra entreprenøren til Bygningsstyrelsen sker i to etaper i henholdsvis april

måned 2016 for de bygningsmæssige arbejder og i juni måned 2016 for landskabs- og

belægningsarbejderne.

I perioden maj til juni måned 2016 udføres mangeludbedring samt udskudte arbejder

således, at bygningen kan overdrages til Københavns Universitetet ultimo juni 2016, og

landskabs- og belægningsarbejderne efterfølgende kan overdrages i juli måned 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2

mio. kr. (2012-priser). Som følge af en forlænget byggeperiode, et øget rådgivningsbehov

og deraf afledte meromkostninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog forven-

tes holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ram-

me.

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet

Formål

Med henblik på at understøtte og fremtidssikre de faglige lærings- og vidensmiljøer op-

føres en ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg under Aalborg Universitet. Den nye

bygning bliver på ca. 9.000 m

over terræn og ca. 1.200 m

under terræn. Bygningen

skal afspejle, at der bygges til netop Institut for Byggeri og Anlæg. Det er hensigten, at de

studerende skal kunne foretage forskellige målinger på selve bygningen, bl.a. på inde-

67/107

klimaet og på bygningskonstruktionen. Derudover foretages en samlet byggemodning af

hele området ud fra en helhedsvurdering til planlægning og økonomi.

Af den samlede udgift finansieres 29,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Status

Opførelsen af råhuset, tag og facader er afsluttet. Byggeriet forventes overdraget til kun-

den i august 2016. De afsluttende arbejder pågår.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 138 af 4. sep. 2013 bevilget en økonomisk ramme på 247,4 mio. kr.

(2013-priser), som forventes overholdt.

Pharma Science Building, Københavns Universitet

Formål

Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City

(tidligere Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til

farmaceutisk forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et behov for flere labo-

ratoriefaciliteter på Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og Farma-

kologi.

Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet

medfinansierer 9,3 mio. kr.

Status

Projektet er ved at være afsluttet, idet entreprenørerne har afleveret sidste etape af byg-

geriet. Byggeriet er frigivet til universitetets indflytning den 1. marts 2016, men der er

fortsat nogle udestående arbejder.

Projektet blev indledningsvist forsinket som følge af ændringer i udførelsen af byggegru-

ben samt skybrud og deraf følgende oversvømmelse af kælderen. Arbejdet med bygge-

gruben blev besværliggjort af, at entreprenøren på en igangværende byggesag, lokalise-

ret ved siden af nærværende byggesag, gik konkurs.

Projektmaterialet har desuden vist sig at være behæftet med væsentlige fejl og mangler,

som har medført både forsinkelser, meromkostninger og ikke mindst krav fra leverandø-

rer. For eksempel har det ikke været tilstrækkeligt beskrevet, i hvilken rækkefølge skille-

vægge og installationer skulle opsættes.

68/107

Endelig har der været udført en udvidelse af projektet efter ønske fra Københavns Uni-

versitet, hvilket i sig selv har udvidet totalbudgettet.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.

(2013-priser). Bygningsstyrelsen konstaterede i løbet af 2015, at projektet ikke kunne

holdes indenfor den godkendte totaludgift på 178,7 mio. kr.

I forbindelse med forrige Anlægsstatus forventede styrelsen en overskridelse af aktstyk-

kets ramme på under 10 pct. Efterfølgende har Bygningsstyrelsen konstateret, at der kan

blive en overskridelse på over 10 pct.

En væsentlig del af overskridelsen kan henføres til forsinkelser i udførelsen og væsentli-

ge fejl og mangler i projektmaterialet.

Bygningsstyrelsen er i gang med at gennemgå fremsendte krav fra entreprenører med

henblik på at vurdere, om de er berettigede. Bygningsstyrelsen forventer selv at fremsæt-

te krav mod rådgiver for at dække omkostninger som følge af et fejlbehæftet og mangel-

fuldt projektmateriale.

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet

Formål

Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, ke-

miske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og

Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000

Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansie-

res ved donation fra Industriens Fond.

Status

Opførelsen af råhuset er ved at være afsluttet, og der er i april 2016 afholdt rejsegilde.

Klimaskærmen forventes lukket ultimo juni 2016. De indvendige installationsarbejder

forløber planmæssigt.

Det spanske moderselskab til projektets VVS- og ventilationsentreprenør indledte i no-

vember 2015 forhandling om refinansiering med sine kreditorer. En række kreditorer

har i marts 2016 accepteret en forlængelse af forhandlingsperioden med 7 måneder.

Bygningsstyrelsen vurderer, at en eventuelt konkurs fra moderselskabets side sandsyn-

ligvis ikke får betydning for VVS- og ventilationsentreprisen, idet opgaven vil kunne

fortsætte i andet regi. Hvis det mod forventning bliver nødvendigt at genforhandle eller

eksempelvis at genudbyde entreprisen, vil det med stor sandsynlighed medføre både en

fordyrelse og en forsinkelse af det samlede projekt.

69/107

Bygningen forventes ibrugtaget i 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio.

kr. (2013-priser), som forventes overholdt.

KUA3, Københavns Universitet

Formål

KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca.

48.000 m2. De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er

placeret på Søndre Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge

udflytter fra deres nuværende lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på

én og samme adresse.

Status

Projekteringen af KUA3-byggeetapen blev afsluttet i forsommeren 2013.

Byggearbejderne blev udbudt i sensommeren 2013. Byggearbejderne blev igangsat pri-

mo 2014, og bygningerne overdrages til Københavns Universitet ultimo december 2016

med henblik på semesterstart i februar 2017. Afleveringen er blevet udskudt med cirka

2�½ måned i forhold til den oprindelige tidsplan, idet der er opstået en betydelig forsin-

kelse under gennemførelsen af råhusentreprisen, der ikke kan indhentes fuldt ud.

Bygningsstyrelsen har særlig fokus på, at forsinkelser hos de efterfølgende entreprenører

undgås/minimeres, så den planlagte aflevering ultimo december 2016 kan gennemføres.

I den forbindelse påbegynder Københavns Universitet klargøringen af ca. 1/3 af byggeri-

et fra september 2016 for at sikre robusthed i tidsplanerne.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 98 af 7. juni 2012 bevilget en økonomisk ramme på 979,4 mio. kr.

(2012-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de afledte meromkostninger

forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæggelses-

grænsen på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Bygningsstyrelsen har iværksat

væsentlige tiltag til skærpet fokus på byggeriets fremdrift og økonomi.

Det bemærkes, at der i de to sidste etaper af KUA-projekterne (udbygningen af Køben-

havns Universitet på Amager: KUA1, KUA2 og KUA3) indgik midler til et universitets-

torv. Der er sidenhen formelt meddelt en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine

Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til en medfinansiering af en væsentlig ud-

videlse af denne del af projektet, og der vil blive forelagt aktstykke herom.

70/107

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus

Universitet

Formål

Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygnin-

ger for Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt ud-

gør i alt ca. 29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to

ombygninger. Institut for Biomedicin er placeret i Universitetsparken i Aarhus.

Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansie-

res af midlerne afsat som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.

Derudover medfinansierer Aarhus Universitet 63,6 mio. kr.

Status

Opførelsen af nybygningen er i gang, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Uni-

versitet medio 2017. Projektering af de to ombygninger pågår.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9

mio. kr. (2013-priser). På grund af en udvidelse af projektet med en energirenovering til

forventeligt 35 mio. kr. vil der skulle forelægges aktstykke.

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet

Formål

Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved

at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske

rammer. Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorie-

inventar samt stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renove-

ring/udbygning af el- og ventilationsanlæg.

Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af

laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning

og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet

medfinansierer 70,7 mio. kr.

Status

Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper samt en tværgående etape. Første og an-

den etape er under udførelse og forventes ibrugtaget hhv. medio 2016 og primo 2017.

Der har i april 2016 været afholdt licitation for den tværgående etape, som forventes

ibrugtaget medio 2018. Tredje etape er i projekteringsfasen, og fjerde etape er endnu

ikke igangsat.

71/107

Det samlede projekt forventes ibrugtaget medio 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med

Akt.

140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio. kr.

(2015-priser), som forventes overholdt.

Genopretning af Københavns Politigård

Formål

Projektet omfatter genopretnings-, renoverings- og energioptimeringsarbejder på Kø-

benhavns Politigård fordelt på cirka 42.000 m2.

Af den samlede udgift finansieres 105,5 mio. kr. af genopretningsmidler, 8,3 mio. kr.

finansieres af bevilling vedrørende bundløft af statens ejendomme jf. Aftale om Finans-

lov for 2010, 7,0 mio. kr. finansieres af Bygningsstyrelsens vedligeholdelsespuljer på

finanslovens § 29.52.01 Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. Derud-

over medfinansierer Københavns Politi 7,1 mio. kr.

Status

Projektet er 3 måneder forsinket i forhold til tidsplanen. Der er stor fokus på at håndtere

udfordringer og risici ved den fredede bygning, og det forventes, at forsinkelsen indhen-

tes i de kommende etaper, så projektet kan afsluttes 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 115 af 4. juni 2014 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.

(2014-priser), som forventes overholdt.

Køb og ombygning af Augustenborg

Formål

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser

Bedre Balance – Stats-

lige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder

gennemfører Bygningsstyrel-

sen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at NaturErhverv-

styrelsen samt Styrelsen for Vand og Naturforvaltning skal lokaliseres i Augustenborg.

Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr.

vedrører udgifter til købet af ejendommen.

Status

Den første forpost er nu etableret i bygning 11 og 13. Der arbejdes på at klargøre bygning

23 og 24 til den anden forpost, som forventes at flytte ind november 2016.

Projektet for den endelige ombygning er i gang, og forventes at være afsluttet i 2018.

Den budgetmæssige situation

72/107

Projektet er med Akt 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,7 mio. kr.

(2016-priser), som forventes overholdt.

OPP-projekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.

Tabel 5.2. Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen

(mio. kr.)

Kunde

Domstolsstyrelsen

Aktstykke / hjemmel

Akt. 31 af 18. december

2014

Værdi af

OPP-aftale

147,3

Ibrugtagningsår

2016

Ny retsbygning i Svendborg

Hovedpolitistation i Holstebro

Midt- og Vestjyllands

Akt. 111 af 4. juni 2014

446,9

2016

Politi

Transport- og

Akt. 34 af 18. december

Kontorbygning på Kalvebod Brygge

Bygningsministeriet

1.900,1

2019

2014

samt Energistyrelsen

1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til

udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.

73/107

6. Letbaner

Dette afsnit beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter

på Transport- og Bygningsministeriets område.

Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letba-

ner i Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 6.1.

For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne,

mens driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter.

Der er oprettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står

for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form

af et tilskud (Aarhus og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af let-

baneselskabet (Ring 3).

Tabel 6.1. Økonomioversigt over letbaneprojekter

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Lov nr. 432 af 16. maj

Aarhus Letbane (inkl. elektri-

2012

ficering af Grenaa-banen)

Aftale af 12. juni 2014

Aftale om Finansloven for

Odense Letbane

2014

Lov nr. 165 af 26. februar

Letbane i Ring 3

2014

Total-

udgift

Overholdelse Totalforbrug

af totaludgift pr. 31.03.2016

1.148,3

Statsligt

bidrag

1.068,8

Statslig

Åbningsår/

udbetaling

afslutning

pr. 31.03.2016

506,0

2017

2.211,2

2.492,1

4.230,0

389,1

322,0

1.142,1

1.896,1

19,2

183,9

2020

2023/24

1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letba-

nerne (dvs. ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af

Grenaabanen, men ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så

vidt angår Letbane i Ring 3 er totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca.

97 mio. kr.

2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud samt centrale reserver afsat af staten. Der er afsat 284,0 mio. kr. i

central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For så vidt

angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev

afsat med Aftale af 12. juni 2014.

Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbane- og BRT projekter,

jf. tabel 5.2.

Tabel 6.2. Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Aalborg Letbane/BRT

Analyse af et sammenhængende

letbanenet i Storkøbenhavn

Hjemmel/Aftale

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Afsat

bevilling

6,0

17,7

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

31.03.2016

3,0

0,5

Bevillingsansvarlig

Banedanmark

Transport og

Bygningsministeriet

1) De resterende omkostninger til analysen afholdes af Aalborg Kommune.

Aarhus Letbane

Formål

Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus

samt elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når

letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 110 km.

74/107

Aarhus Letbane I/S, som står for at anlægge letbanen, forventer, at projektet kan åbne i

2017.

Status

Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-

priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med bag-

grund i loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet

Aarhus Letbane I/S i august 2012. Interessentskabets formål var at anlægge Aarhus Let-

bane, som derefter overdrages til Aarhus Letbane Drift I/S. Aarhus Letbane I/S var ejet

47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der

blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på 600 mio. kr. (2009-priser), samt 100

mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve.

Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet

på baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr.

dyrere end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet

til ca. 1,9 mia. kr. inkl. en 10 pct. reserve. Med Aftale om Metro, letbane, nærbane og

cykler af 12. juni 2014 blev der fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-

priser), hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reser-

ve.

Som en præmis for den statslige medfinansiering blev det aftalt, at staten udtræder af

Aarhus Letbane I/S og overdrager ejerskabet og det fremadrettede økonomiske ansvar

til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Med Lov om ændring af Lov om Aarhus

Letbane af 5. februar 2015 er staten i forlængelse af aftalen pr. 1. april 2015 trådt ud af

Aarhus Letbane I/S.

Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt

tilsyn med projektet.

Aarhus Letbane I/S og Aarhus Letbane Drift I/S blev i efteråret 2015 lagt sammen til et

anlægs- og driftsselskab. Det var en beslutning truffet af Aarhus Kommune og Region

Midtjylland.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 gives yderligere et

tilskud på 100 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forud-

sætning af, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.

Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem

Ryomgaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t med det formål at indfri ambitionen om

halvtimesdrift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Banedanmark står som ejer af

Grenaabanen for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Gre-

naa. Aarhus Letbane I/S og Banedanmark har 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaf-

tale om gennemførelsen af parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen,

hvormed den tidsplan, som selskabet tidligere har lagt for åbningen af letbanen i oktober

2017 holdes. Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-

75/107

der af 22. maj 2015 er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i

Thorsager, som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de

igangværende analyser beslutter at etablere trinbrættet.

Anlægsarbejdet for Aarhus Letbane er i gang, og Aarhus Letbane I/S forventer, at letba-

nen kan åbne i løbet af 2017. Fra efteråret 2016 indstilles den nuværende togdrift på

Aarhus Nærbane med henblik på at gennemføre de afsluttende anlægsarbejder, test og

sikkerhedsgodkendelse af letbanen.

De første anlægsarbejder er afsluttet, og arbejdet med transportpakken, der bl.a. inklu-

derer etablering af skinner, kørestrøm, signalanlæg samt kontrol- og vedligeholdelses-

center er igangsat. Derudover er de første letbanetog sat i produktion.

Ved udgangen af første kvartal 2016 er der etableret dobbeltspor fra Lystrup til Skejby

samt i store dele af det centrale Aarhus. I flere vejkryds er der lagt skinner, ligesom der

er etableret fundamenter til kørestrømsmaster flere steder på letbanestrækningen.

I banegraven er letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter opført og arbejdet med at

færdiggøre den 7.000 m

store bygning med inventar, værktøj og kontrolrum er indledt.

De første letbanetog forventes leveret i løbet af sommeren 2016, hvor de vil indgå i tests

af letbanesystemet.

Rigsrevisionen har i sin beretning af 26. april 2016 udtrykt kritik af den styringsmodel,

der lå til grund for statens deltagelse i Aarhus Letbane i perioden fra 2012 - 2015, hvor

staten var medejer af projektet. Statsrevisorerne har fremhævet, at der skal være større

statslig kontrol med projekter som staten påtager sig en økonomisk risiko ved at indgå

som medejer. Statsrevisorerne konkluderer, at Transport- og Bygningsministeriet har

draget de nødvendige konsekvenser med statens udtræden af selskabet i 2015 og ved de

aftaler, der i den forbindelse blev indgået med ejerne for at sikre staten mod yderligere

uforudsete udgifter ved projektet.”

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.068,8 mio. kr. (2016-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S

inkl. bidrag til elektrificering af Grenaabanen, ekskl. reserve til trinbræt i Thorsager.

Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at holde

det nuværende budget.

Hertil kommer 54,0 mio. kr. (2014-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryom-

gaard og Grenaa, som afholdes af Banedanmark.

76/107

Odense Letbane

Formål

Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via

Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den

ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 42 minutter. Letbanen vil betjene

bl.a. Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk universitet, Nyt Odense

Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med

Odense Kommunes omfattende planer om byomdannelse i Odense centrum.

Odense Kommune har endvidere foretaget to tilkøb til Odense Letbane som en del af

anlægsfasen, herunder opgradering af sportyper samt etablering af tre stitunneller.

Kommunen står selv for finansieringen heraf.

Status

Der blev med Aftale om Finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) frem til

2020 til et statsligt tilskud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af de

samlede anlægsomkostninger på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede

anlæg og investeringer, som de lokale parter finansierer.

Folketinget vedtog d. 5. februar 2015 en Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel

til oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har opret-

tet et 100 pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering,

udbud, anlæg og drift af Odense Letbane.

Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt

tilsyn med projektet.

Odense Letbane påbegyndte i 2015 arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og

arealer, omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forbere-

dende anlægsarbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af

tunneller og nedbrydning af bygninger.

Odense Letbane P/S traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning

om at omlægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise til 4 mindre udbudspak-

ker. I henhold til principaftalen igangsættes projektet først, når tilbuddene er i hus og

der foreligger et konsolideret overblik over økonomien, og staten, Odense Kommune og

Region Midtjylland på det grundlag godkender indgåelse af kontrakterne.

Selskabet har i foråret 2016 modtaget de første tilbudspriser fra udbuddet af togsystemet

og rullende materiel, der indikerer, at priserne ligger væsentligt over det forventede ni-

veau. Der udestår dog fortsat tre budrunder, hvor selskabet forventer, at prisniveauet vil

blive bragt ned.

Såfremt de endelige tilbud indebærer, at projektet ikke kan overholde budgettet, vil par-

terne i henhold til principaftalen skulle drøfte evt. tilpasninger af projektet.

77/107

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.142,1 mio. kr. (2016-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl.

30 pct. korrektionstillæg og bidrag til projektets forberedende analyser.

Letbane på Ring 3

Formål

Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende

Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive

trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en øget lokalise-

ring og økonomisk vækst i bybåndet langs Ring 3, den såkaldte Ringby. Linjen vil have

28 stationer og vil køre med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag – lørdag og

med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Letbanen forventes at få op til 13-14

mio. passagerer årligt.

Status

Der er i Infrastrukturfonden afsat i alt 1,8 mia. kr. til en letbane i Ring 3, jf. Aftale om en

grøn transportpolitik af 29. januar 2009, Aftale om bedre mobilitet af 26. november

2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de

11 kommuner i Ringby-samarbejdet, hvoraf det fremgår, at parterne forpligter sig til at

anlægge en letbane. Staten finansierer 40 pct. af anlægsudgiften, mens den resterende

del af anlægsomkostningerne samt driften skal finansieres af kommunerne og regionen.

Lov om Letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014, og der er indgået aftale med Me-

troselskabet om varetagelse af opgaven med anlæg af letbanen. Der er udarbejdet dispo-

sitionsforslag, VVM-redegørelse og udbudsgrundlag for letbanen i Ring 3.

Forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 blev fremsat i januar 2016 og

vedtaget den 31. maj 2016.

I loven er indarbejdet den politiske aftale af 12. maj 2016 om tilpasning af styringsmo-

dellen for letbaneprojektet på Ring 3. Aftalen blev indgået mellem regeringen (Venstre),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen blev indgået på baggrund af statsrevisorernes kritik af statens deltagelse i Aarhus

Letbane i den periode, hvor staten var medejer af Aarhus-projektet. Statsrevisorerne

konkluderede, at der ikke bør være forskel på den professionelle håndtering, budgette-

ring og styring af større anlægsprojekter, uanset om de foregår i rent statsligt regi eller i

partnerskaber med regioner og kommuner. Konsekvensen af kritikken er, at Transport-

og Bygningsministeriet skal have adgang til at sikre, at de statslige principper for styring

og budgettering af anlægsprojekter følges fuldt ud.

78/107

På den baggrund aftalte parterne at bestyrelsens sammensætning ændres til at bestå af 5

statslige, 2 kommunale og 2 regionale repræsentanter samt at de 11 kommuner og Regi-

on Hovedstaden under et afsætter fulde korrektionsreserver. Desuden blev det aftalt, at

der i statsligt regi inden udgangen af august 2016 gennemføres en granskning af projek-

tet før udbuddet igangsættes.

Loven træder først i kraft, når kommunerne og Region Hovedstaden har haft mulighed

for at tage endelig stilling til de ændrede rammer for projektet.

Letbanen forventes åbnet i 2023/2024.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,1 mio.

(2015-priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsnin-

gen er indarbejdet i lovforslaget.

Den budgetmæssige situation

Der er afsat 1.844,6 mio. kr. (2016-priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, her-

under midler til projektets forberedende analyser, foruden de med aftalen af 12. juni

2014 afsatte 51,5 mio. kr. (2016-priser) vedr. linjeføringen ved DTU.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

VVM for en letbane/BRT løsning i Aalborg

Med aftale om takstnedsættelser og investering i forbedringer af den kollektive trafik af

12. juni 2012 blev det besluttet at yde et statsligt bidrag på 6 mio. kr. til Aalborg Kom-

munes VVM-undersøgelse af en BRT/Letbane løsning i Aalborg. VVM undersøgelsen er

nu afsluttet. Der forventes at være overskydende midler tilbage fra den afsatte pulje.

Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn

Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammen-

hængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at ned-

skalere analysen til at omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til ud-

bygning af et letbanenet i Hovedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3

og 3) Analyse af fjernbusterminaler i København. Sidstnævnte er igangsat.

79/107

7. Femern Bælt

Kyst til kyst-forbindelsen

Formål

Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt

og har med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Status

Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske

miljøgodkendelse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden er den danske VVM-

redegørelse, som var i offentlig høring i 2013, blevet godkendt.

Det fremgik af anlægslovens forarbejder, at en række usikkerheder omkring projektets

økonomi og den tyske myndighedsgodkendelse af sænketunnelen skulle være nærmere

afklaret, før de store tunnelkontrakter kan underskrives.

I februar 2016 fremlagde Femern A/S en opdateret finansiel analyse. Tilbagebetalingsti-

den er i analysen beregnet til 36 år. Det omfatter tilbagebetalingen af alle lån til investe-

ringen i både kyst til kyst-forbindelsen (tunnelen) og de danske landanlæg mellem Ring-

sted og Holeby ved Rødby,de fulde drifts- og vedligeholdelsesudgifter til kyst til kyst-

forbindelsen i hele denne periode samt de årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter på de

danske landanlæg, som forudsættes finansieret af kyst til kyst-forbindelsen.

Femern A/S har i forbindelse med udarbejdelsen af den finansielle analyse gennemgået

de større poster i anlægsbudgettet på i alt 52,6 mia. kr. (2015-priser). Det omfatter de

fire store anlægskontrakter, som selskabet har modtaget endelige pristilbud på, og kon-

trakterne for de elektriske og mekaniske installationer samt jernbanen i tunnelen. Dertil

kommer en række mindre kontrakter samt budgettet for selskabets interne bygherreor-

ganisation under anlægsfasen.

Rådgivnings- og revisionsvirksomheden EY har for Transport- og Bygningsministeriet

gennemført en uafhængig kvalitetssikring af fordeling af risici mellem Femern A/S og

entreprenørkonsortierne samt omfanget af reserver i anlægsbudgettet.

Femern A/S har gennemført vurderinger af de øvrige parametre af betydning for projek-

tets økonomi udover selve anlægsbudgettet. Det gælder blandt andet realrenten, takst-

og trafikforudsætningerne, udgifter til de danske landanlæg og støtten fra EU. Resulta-

terne er fremlagt i den finansielle analyse fra februar 2016.

Trafikprognosen, som ligger til grund for forudsætningerne om de indtægter, som for-

bindelsen forventes at generere, er udarbejdet af tyske trafikeksperter fra Intraplan og

BVU. Efterfølgende er trafikprognosen blevet kvalitetssikret og reviewet af COWI for

Transport- og Bygningsministeriet. COWI konkluderer i reviewet, at trafikprognosen

giver et realistisk bud på vejtrafikken, at forudsætningerne er rimelige, og at modellerne

er på niveau med professionel praksis for trafikprognoser.

80/107

Tidsperspektiverne for den tyske myndighedsgodkendelsesproces blev opdateret i okto-

ber 2015, hvor transportministeren i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, fastslog, at en

endelig tysk myndighedsgodkendelse vil kunne forventes i 2017, hvorefter risikoen for

en domstolsprøvelse med mulig opsættende virkning kan bringe den endelige godken-

delse frem til 2019. Den tyske godkendelsesproces indgik tillige i EY’s uafhængige kvali-

tetssikring.

Femern A/S og medansøgeren LBV Lübeck indleverede den opdaterede projektansøg-

ning til LBV Kiel den 29. februar 2016 med henblik på, at en ny offentlig høring af mate-

rialet kan gennemføres. Den opdaterede ansøgning blev i forbindelse med fremsendel-

sen til LBV Kiel underskrevet af direktør for LBV Slesvig-Holsten på vegne af medansø-

geren LBV Lübeck.

Godkendelsesmyndigheden LBV Kiel har efterfølgende foretaget en gennemgang af an-

søgningsdokumenterne. Parallelt med den formelle kontrol af LBV Kiel har medansøge-

ren LBV Lübeck gennemført et review af centrale dele af ansøgningen. På baggrund af

gennemgangen og reviewet har Femern A/S indleveret en ny version af ansøgningen til

LBV Kiel i maj 2016.

De tyske myndigheder har den 21. juni 2016 meddelt officielt, at processen for høringen

igangsættes, så høringen kan gennemføres i juli og august 2016. Når den supplerende

høring er tilendebragt, vil LBV Kiel kunne udarbejde godkendelsesbeslutningen. LBV

Kiel forudsætter at skulle bruge 10 måneder til udarbejdelsen af godkendelsesbeslutnin-

gen, inden myndighedsgodkendelsen kan offentliggøres. Det forventes at kunne ske ul-

timo 2017.

Femern A/S er i dialog med de relevante tyske myndigheder om den konkrete tilrette-

læggelse af godkendelsesprocessen frem mod 2017 efter afslutning af den forestående

supplerende høringsproces i 2016. Den supplerende høring kan indebære en tidsmæssig

risiko for, at der i forbindelse med den fornyede offentlige fremlæggelse af den revidere-

de ansøgning indgives nye indsigelser og udtalelser fra berørte parter og kritikere af pro-

jektet. Antallet af og kompleksiteten i indsigelserne kan have betydning for den nærmere

tilrettelæggelse af godkendelsesprocessen efter afslutning af høringen.

I lyset af oplysningerne om udviklingen og usikkerheden i den tyske myndighedsgod-

kendelsesproces gav den politiske forligskreds bag aftalen om en fast forbindelse over

Femern Bælt i oktober 2015 Femern A/S mandat til at undersøge mulighederne for at

fastholde de endelige tilbud på de fire store tunnelkontrakter i en længere periode på en

økonomisk hensigtsmæssig måde. Intensive drøftelser med tilbudsgiverne herom viste,

at en betinget kontrakt samlet set var den mest attraktive måde at fastholde de endelige

tilbud på.

På baggrund af økonomien i projektet, udmeldingerne om tidsperspektiverne for den

tyske myndighedsgodkendelse samt udsigten til at kunne indgå betingede kontrakter

med de foretrukne entreprenører indgik forligspartierne bag projektet, det vil sige rege-

ringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, den 4. marts 2016 en poli-

tisk aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen.

81/107

Med den politiske aftale af 4. marts 2016 fik Femern A/S mandat til at fortsætte proces-

sen frem mod indgåelsen af betingede kontrakter. I forlængelse af aftalen og på bag-

grund af evalueringen af de endelige tilbud fra september 2015 kunne Femern A/S den

4. marts 2016 udpege de økonomisk mest fordelagtige tilbudsgivere på hver enkelt kon-

trakt og indlede de afsluttende drøftelser om vilkårene for de betingede kontrakter.

Den 30. maj 2016 blev de fire store anlægskontrakter underskrevet med en betingelse

om, at anlægsarbejdet først igangsættes, når den endelige tyske myndighedsgodkendelse

er opnået. Hvis den endelige tyske myndighedsgodkendelse ikke foreligger medio 2019,

skal der på ny tages stilling til projektets videre forløb, herunder om der skal ske genud-

bud, eller om der skal forhandles om en yderligere forlængelse af gyldigheden af de be-

tingede kontrakter. Der er indarbejdet en mekanisme i de betingede kontrakter, som

sikrer, at hvis selskabet i perioden frem mod medio 2019 vurderer, at den tyske myndig-

hedsgodkendelse udvikler sig utilfredsstillende, kan Femern A/S ophæve kontrakterne.

Samtidig er der en gensidig genforhandlingspligt i 2019, hvis der på det tidspunkt fortsat

ikke foreligger en endelig tysk godkendelse.

Der er pr. medio juni 2016 indgivet to klager ved Klagenævnet for Udbud over udbuds-

processen for de fire store anlægskontrakter fra henholdsvis det Salini-ledede SISB-

konsortium samt fra Hochtief og Züblin. Femern A/S arbejder i øjeblikket på at forbere-

de sagernes behandling ved klagenævnet i tæt samarbejde med Kammeradvokaten.

Efter at Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt 97 af 20. marts 2013 (tidligere fortroligt

aktstykke K), har Femern A/S iværksat en række fremrykkede aktiviteter i området ved

Rødbyhavn, herunder blandt andet etablering af veje og forsyningspunkter som led i

forberedelse af anlæg af den kommende tunnelelementfabrik, med henblik på blandt

andet at bidrage til beskæftigelse i området. Pr. 2. kvartal 2016 er de fremrykkede aktivi-

teter i al væsentlighed afsluttet.

Den budgetmæssige situation

Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den sam-

lede økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau,

hvoraf budgetrammen vedrørende projektering og udbud dækkende aktiviteterne til

udgangen af 2015 fra akt 97 af 20. marts 2013 er en del heraf.

Femern A/S har på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire

store tunnelkontrakter opstillet et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved

åbning medio 2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i an-

lægsloven. Samtidig er anlægsbudgettets reserver i overensstemmelse med anbefalin-

gerne fra EY’s eksterne kvalitetssikring øget til 7,3 mia. kr., så reserverne samlet set ud-

gør 16 pct.

Med udgangen af 2015 er EU-støtteperioden 2007-2015 afsluttet. Femern A/S er i peri-

oden blevet tildelt 1.527 mio. kr. i støtte i projekteringsfasen og til de forberedende an-

lægsaktiviteter på kyst til kyst-forbindelsen. I perioden har projektet modtaget både fuld

støtte (50 pct.) til omkostninger, der vedrører projektering, og fuld støtte til anlægsar-

bejder (fremrykkede aktiviteter) svarende til knap 30 pct. af de afholdte omkostninger.

Grundet et vist mindreforbrug i perioden som følge af den forsinkede igangsætning af

82/107

anlægsarbejdet forårsaget af den tyske myndighedsproces har Femern A/S ikke kunnet

udnytte hele den tildelte støtte på 1.527 mio. kr. Det betyder, at et beløb på ca. 300 mio.

kr. heraf derfor formentlig ikke vil blive udnyttet. Dette forhold er indregnet i den opda-

terede finansielle analyse fra februar 2016, idet det er selskabets faktiske forbrug i 2015

samt den dertil knyttede EU-støtte, som er lagt til grund for beregningerne.

Den 1. december 2015 blev kyst til kyst-forbindelsen formelt tildelt en EU-støtte på knap

4,4 mia. kr. for perioden 2017-2019. Som følge af den tyske myndighedsgodkendelses-

proces kan det imidlertid blive vanskeligt at udnytte den tildelte EU-støtte inden udgan-

gen af 2019. Muligheden for at forlænge støtteperioden vil blive drøftet med Kommissi-

onen. Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-

forbindelsen og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af an-

lægsomkostningerne i hele anlægsperioden, svarende til i alt ca. 5,8 mia. kr. For at opnå

det forudsatte niveau for EU-støtte til det samlede projekt, inkl. de danske landanlæg,

skal der således opnås yderligere støtte på i alt ca. 1,4 mia. kr.

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Formål

Transport- og bygningsministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de

danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern-banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april

2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark. De danske jernbanelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbin-

delse med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende er lov nr.

575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark blevet vedtaget. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer

de nye anlæg, mens transportministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015

gældende fra 1. oktober 2015 har delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedan-

mark.

De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af

banestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem

Vordingborg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbelt-

spor. I den forbindelse vil der blive etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over

Masnedsund og en ny sejlrende i Masnedø Østflak.

Som følge af aftalen af 4. marts 2016 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen ligger det fast, at

banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til

200 km/t og udstyres med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021. Den

samme strækning elektrificeres i 2024. Strækningen mellem Nykøbing Falster og Rød-

byhavn (grænsefladen til kyst til kyst-forbindelsen syd for Holeby) udbygges, så anlæg-

get står færdig inden åbningen af kyst til kyst-forbindelsen. Det eksisterende spor leve-

tidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at anlægsarbejdet på strækningen påbegyn-

des.

Status

83/107

På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en

bygherreorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efter-

følgende fysiske gennemførelse af projektet.

Banedanmark har igangsat arbejdet med at planlægge og gennemføre udbud af de akti-

viteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts 2013. Det drejer sig om vejbroer på

Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisolering af eksisterende

bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station:



Nedrivning af de første broer begyndte i maj 2014, og delprojektet forventes af-

sluttet i 2017. Ved udgangen af 1. halvår 2016 er 14 broer nedrevet, og ni af disse

er genopført og genåbnet. Opførelsen af de første broer har været forsinket på

grund af ændring af design og planlægning. Ni broer er færdiggjort pr. maj 2016,

mens seks broer færdiggøres i perioden august-december 2016 og de sidste tre i

januar 2017.

I alt 21 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2016.

De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud

om at få støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de

resterende 42 har afslået eller ikke svaret. I april 2016 var 323 af de 373 accepte-

rede sager afsluttet. Ved udgangen af 2016 forventes de sidste sager at være af-

sluttet. Projektet for facadeisolering af bygninger på Sjælland er ikke igangsat,

men gennemføres, inden hastighedsopgraderingen af banen på Sjælland er fær-

dig i 2021.

Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i

december 2014.



På baggrund af den politiske beslutning af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, ind-

gået og annulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:



Sejlrende sydøst for Masnedø

Banedanmark indgik aftale med entreprenør d.

12. januar 2016 efter høring af forligskredsen, og sejlrenden forventes afsluttet i

juli 2016.

Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen:

Banedanmark har d.

22. marts underskrevet kontrakt med entreprenør. I løbet af 2016 projekteres

broerne, og arbejdet detailplanlægges. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2017

og afsluttet i 2021.

Anlægspakke 1-3, som omfatter al jord- og afvandingsarbejdet på henholdsvis

Sjælland, Falster og Lolland:

Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive

genudbudt, når anlægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse

inden åbningen af sænketunnelen under Femern Bælt. Anlægspakke 1 og 2 er

tildelt entreprenør, og kontrakten ventes underskrevet ultimo juni 2016.

Kontrakt for etablering af en ny Masnedsundbro:

Kontrakten blev indgået med

entreprenør d. 9. maj 2016. Arbejdet forventes i al væsentlighed afsluttet i 2019.

Sporentreprisen for hele strækningen:

Sporentreprisen er annulleret, da æn-

dringen i udbuddet blev vurderet for omfattende til at fortsætte. Sporentreprisen

for Sjælland og Falster genudbydes i 2. halvår af 2016, mens arbejdet på Lolland

genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for anlægsarbejdet med sænke-



84/107



tunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for udbygning af jern-

banen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.

Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik

IX’s bro:

Udbuddet annulleret og vil blive genudbudt, når anlægsarbejdet kan

igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunnelen un-

der Femern Bælt.

Arbejdet med at ændre stationer på strækningen:

Arbejdet forventes udbudt i

maj 2016, mens etableringen af Holeby Station udbydes, når tidsplanen for an-

lægsarbejder på Lolland er kendt.

Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende.

Der er gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprie-

res efter, at anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besig-

tigelser på hele strækningen. Efter den politiske aftale den 4. marts 2016 vil dele af ek-

spropriationerne på Lolland blive udskudt, mens ekspropriationerne på Sjælland og

Falster vil blive opprioriteret.

I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele

strækningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog

på 1.000 meter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland,

således at den sydlige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse kan

blive betjent med skinnebåren kollektiv trafik.

Vejdirektoratet vil i samarbejde med A/S Femern Landanlæg etablere en ny bro over

Sydmotorvejen i forbindelse med den nye Holeby Station.

Den budgetmæssige situation

A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer nye anlæg. Afregningen til Ba-

nedanmark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske beslutning af 4 marts 2016

er budgettet fortsat 9,5 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-

priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem Ringsted og Nykøbing F.

Der er ad tre omgange tildelt i alt ca. 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekterings-

fase. De to første tildelinger er afsluttet, mens den tredje TEN-T-tildeling afsluttes ulti-

mo 2015. Først i 2016 er det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de ca. 271 mio. kr.,

der er kommet til udbetaling. Udskydelse og annullering af kontraktindgåelser kan bety-

de færre støtteberettigede udgifter, hvorved EU-støtten kan blive reduceret.

Banedanmark har søgt om støtte til udrulning af det nye signalsystem (ERTMS) i febru-

ar 2016, hvor der er søgt om støtte på 4,6 mio. kr. i perioden 2016-2020 for A/S Femern

Landanlægs andel.

85/107

8. Metroen

Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første står Metroselskabet

for anlægget af Cityringen, som er en 15 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i

det centrale København og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet an-

lægget af en Nordhavnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i

Nordhavnen. Dette arbejde blev påbegyndt i begyndelsen af 2015. For det tredje er Me-

troselskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af lin-

jen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg. Herudover medvirker Metroselskabet

til en undersøgelse af anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af

den igangværende afgrening til Nordhavnen til betjening af den nye bydel.

Projekt

Cityringen

Nordhavnsmetroen

Sydhavnsmetroen

* Inkl. korrektionsreserve.

Anlægsbudget

(2016-priser)

23,7 mia. kr.

3,1 mia. kr.*

8,9 mia. kr.*

Cityringen

Cityringen bliver en 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under København K, brokvarterer-

ne og Frederiksberg med 17 stationer. Cityringen anlægges efter princippet ”mere af

samme slags”. Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro,

herunder stationstype og togstørrelse, genbruges.

Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og åb-

ning i juli 2019.

Status

Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6.

juni 2007). Loven bemyndiger transport- og bygningsministeren til at træffe dispositio-

ner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtagelse

indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.

På 21 af de 22 byggepladser er udgravningen og etablering af bundplade pt. gennemført.

Betonarbejdet med indvendige vægge og betondæk pågår. Endvidere pågår de mekani-

ske og elektriske installationsarbejder på de første stationer.

Fremdriften for de fire tunnelboremaskiner, der skal bore de i alt ca. 30 km tunnel på

Cityringen, følger i store træk tidsplanen. Den 1. maj 2016 havde tunnelboremaskinerne

boret 18,5 km ud af 29,0 km tunnel svarende til 64 pct.

Tunnelboremaskine 1 (Nora) er den 1. maj 2016 startet fra Øster Søgade og er på vej

mod København H. Nora er ankommet til Marmorkirken, hvor den er ved at blive klar-

gjort til næste strækning mod Kongens Nytorv. Tunnelboremaskine 2 (Tria) er halvvejs

86/107

mellem Østerport og Marmorkirken. Tunnelboremaskine 3 (Minerva) er på vej mellem

Nørrebroparken og Øster Søgade og er nået til Vibenhus Runddel, hvor den er ved at

blive klargjort til næste strækning mod Poul Henningsens Plads. Tunnelboremaskine 4

(Eva) er den 1. maj 2016 startet fra Nørrebroparken og via Nørrebro og Skjolds Plads har

den tilbagelagt 40 pct. af strækningen mellem Skjolds Plads og Vibenhus Runddel på sin

vej mod Øster Søgade, hvor den forventes at ankomme ultimo 2016.

Cityringsprojektet er inde i et faseskifte, hvor transportsystemsentreprenøren Ansaldo

STS får overdraget adgang til tunneler, stationer og skakte for at kunne påbegynde skin-

nelægning og installationsarbejder. Sporarbejdet følger tidsplanen og pågår mellem

Enghave Plads og Frederiksberg Allé i det første tunnelrør. Endvidere er en række tekni-

ske rum på fire lokationer overdraget til Ansaldo STS, og installationen er i gang.

De første 13 tog til Cityringen er ankommet til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret

(CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige tests og tilpasninger. Produktionen

af de øvrige passagertog følger tidsplanen.

Hvor udfordringerne i de første anlægsfaser primært var etableringen af de meget store

anlægskonstruktioner i snævre byrum, vil udfordringerne i de næste faser især være

koordineringen af tre entreprenørers installationsarbejder på de samme relativt snævre

arbejdspladser. Anlægsentreprenøren skal således færdiggøre de indvendige konstrukti-

oner og foretage installation af blandt andet ventilation. Transportsystemleverandøren

skal lægge spor og foretage installation af transportsystemet i både tunneller, stationer

og skakte og herefter teste systemets funktionsduelighed på den såkaldte ”Functional

Section”, som er den strækning, hvor transportsystemet bliver testet. Samtidig skal en-

treprenøren, der er ansvarlig for den indvendige indretning af stationerne, gennemføre

sit arbejde.

De første stationer, hvor den indvendige indretning går i gang, er stationerne Nørrebros

Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg Station og Frederiksberg Allé.

På disse stationer er rammerne om det store stationsrum og de indvendige konstruktio-

ner støbt, mens etablering af jernbanetekniske installationer m.v., inventar såsom per-

roner, perrondøre, spor og rulletrapper m.v. samt færdiggørelse af de indvendige synlige

flader og brugervendte informationssystemer m.v. nu går i gang.

Metroselskabet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er ændringer i projektets

overordnede tidsplan, men at der er lokale efterslæb, som dels håndteres gennem kon-

krete genopretningsplaner, og dels imødegås gennem en koordineret indsats mellem de

involverede entreprenører og Metroselskabet med henblik på at skabe den mest effektive

tilrettelæggelse af arbejdet samlet set.

Efter afslutningen af udgravningen af stationen ved Marmorkirken og gennembrud af

den første boremaskine til stationsboksen vurderer Metroselskabet, at Marmorkirken

udgør en mindre tidsmæssig risiko for projektet. Fremover vil fokus rette sig mod de

risici, der er på strækningen fra Marmorkirken til Gammel Strand. Her kan specifikt

nævnes en forestående, kompliceret underføring ved Kongens Nytorv og udfordringer

med færdiggørelse af teknikerrum på Gammel Strand. Herudover vurderer Metroselska-

bet, at de største risici for projektets tidsplan pr. 1. maj 2016 er koncentreret om koordi-

neringen mellem færdiggørelsen af de indvendige konstruktioner og installationer, etab-

87/107

leringen af transportsystemet og etableringen af den indvendige indretning af stationer-

ne på den såkaldte ”Functional Section”. Samlet og hver for sig skønnes der at være po-

tentielle risici på disse lokaliteter, som vil kunne påvirke projektets tidsplan negativt

med op til ca. 10 uger i forhold til kontrakttidsplanens færdiggørelsestidspunkt i maj

2019. Ifølge Metroselskabet er der således på nuværende tidspunkt ikke risiko for for-

sinkelser i forhold til den planlagte åbning i juli 2019.

Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustre-

rer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den

grønne farve er markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder,

hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke ud-

ført.

88/107

89/107

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

6. juni 2007

1. december 2010

21. februar 2014

8. oktober 2014

Lov/aftale

Cityring

Anlægsbudget for Cityringen

Hjemmel

Lov nr. 552

Akstykke nr. 51

Aftale om Klare rammer for byggeriet af Udmøntet i en ændring af Lov

Metrocityringen

om en Cityring

Håndtering af fordyrelsen for byggeriet

af Cityringen

Aktstykke nr. 162

Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for City-

ringen. Transport- og bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune godkendte herefter det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kon-

trakter om anlæg af stationer, skakte og tunneller og om levering af tog, skinner og sty-

resystem samt driften de første 5-8 år.

I forhold til det oprindelige anlægsbudget har håndteringen af fordyrelsen som følge af

klagesager og den dertil knyttede længere anlægsperiode, der blev afsluttet med aftalen

om Klare rammer for byggeriet af Cityringen, forøget anlægsbudgettet for Cityringen

med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgør i alt 23,7 mia. kr. (2016-priser).

De ca. 1 mia. kr. er sammensat af ca. 0,5 mia. kr. i kompensation til entreprenørerne, ca.

0,3 mia. til nabokompensation og ca. 0,2 mia. kr. til Metroselskabets egne tidsomkost-

ninger. Dette svarer til en forøgelse af anlægsbudgettet med godt 4 pct.

Finansudvalget tiltrådte 8. oktober 2014 aktstykke 162 om håndtering af fordyrelsen for

byggeriet af Cityringen. Det fremgår af aktstykket, at ejerne bidrager ud fra de respektive

ejerandele, således at staten indskyder 334 mio. kr. i 2014, Københavns Kommune ind-

skyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016 og Frederiksberg Kommune indskyder

66 mio. kr. i 2020. Det bemærkes, at Københavns Kommune har fremrykket indbetalin-

gen af 263 mio. kr. fra 2016 til 2015. Det blev besluttet af Borgerrepræsentationen 28.

maj 2015. Når anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder

dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets

langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om beløbene helt eller

delvist skal tilbagebetales til ejerne.

Fordyrelsen af Cityringen er endvidere godkendt den 29. september 2014 af Frederiks-

berg Kommune og den 9. oktober 2014 af Københavns Kommune.

På baggrund af en tidligere forsinkelse af Cityringen som følge af klagesager på en række

af projektets byggepladser i 2. halvdel af 2013 og 1. halvdel af 2014 aftalte ejerne, at det

var nødvendigt at indføre et nyt reguleringsgrundlag for metrobyggeriet. Derfor vedtog

Folketinget Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven (lov nr. 748 af 25.

juni 2014). Med denne lovændring blev metrobyggeriet nu reguleret gennem bekendtgø-

relser udstedt af transport- og bygningsministeren, dels om støjgrænser for metrobygge-

pladserne (Byggepladsbekendtgørelsen) og dels om erstatninger og genhusning til nabo-

90/107

erne (Nabopakkebekendtgørelsen). Den nye regulering, der trådte i kraft 1. juli 2014,

fastlægger støjgrænser for hver fase af den resterende del af anlægsarbejdet, således at

entreprenørens arbejdsbetingelser er kendte på forhånd. Derudover sikres naboer, der

bliver udsat for støj fra byggepladserne, kompensation i overensstemmelse med princip-

per fastlagt af Ekspropriationskommissionen. Herved får naboerne sikkerhed for den

kompensation, som de vil modtage under den resterende del af anlægsarbejdet.

Efter ikrafttrædelsen af nabopakkebekendtgørelsen er der udsendt 4.601 aftaler om

kompensation. Heraf er der 552 husstande, der er 100 pct. kompensationsberettigede.

Pr. 1. maj 2016 er status, at der er indgået 4.248 aftaler om kompensation, heraf 541

aftaler med 100 pct. kompensationsberettigede. Der er fremsat fem anmodninger om

genhusning, men alene én husstand har konkret ønsket at indgå en aftale herom. Der er

ikke fremkommet anmodning om kommunal genhusning. 23 husstande har anmodet

om overtagelse, men der er kun indgået aftale med seks husstande herom. Dette skyldes

flere forhold. Eksempelvis har nogle hustande besluttet sig for at indgå aftale om kom-

pensation i stedet for at indgå en aftale om overtagelse. Nogle husstande har ikke fulgt

op omkring ændring af vedtægter (dvs. at nødvendige vedtægtsændringer i andels-

/ejerforeningen ikke er gennemført), eller er utilfredse med den tilbudte pris fra ejen-

domsmægleren (her har enkelte endvidere indbragt prisfastsættelsen for Ekspropriati-

onskommissionen), eller har afhændet boligen i fri handel i perioden.

I december 2015 har anlægsentreprenøren på Cityringen Copenhagen Metro Team

(CMT) fremsendt brev til Metroselskabet, hvori de anmelder, at de vil rejse et stort krav

– såkaldte claims - på Cityringen. CMT oplyser, at kravene vil indeholde både økonomi-

ske krav og krav om tidsfristforlængelse. Kravet om tidsfristforlængelse skal ikke ses

som udtryk for, at entreprenøren er forsinket, men sandsynligvis som entreprenørens

ønske om at begrænse risici for dagbøder. Efterfølgende i marts/april 2016 har CMT

skriftligt orienteret om, at de vil rejse yderligere et betydeligt ekstrakrav. CMT har fore-

løbigt skønnet kravene til samlet at være i størrelsesordenen 520 mio. euro.

De fremsendte varsler om krav er fortsat udokumenterede, og det er Metroselskabets

umiddelbare vurdering, at de er varslet på et meget lidt begrundet og udokumenteret

grundlag, og at størrelsesordenen af varslerne ikke fremstår proportionalt med indhold

og ansvarsforhold. Metroselskabet indgår i en konstruktiv dialog med CMT om håndte-

ringen af de fremsatte krav. Der er således iværksat en proces med anlægsentreprenø-

ren, hvor CMT er blevet bedt om at begrunde og dokumentere størrelsen af de varslede

krav og det kontraktuelle grundlag, hvorpå disse er fremsat. På grund af de varslede

kravs størrelse og kompleksitet må det forventes, at det vil tage relativt lang tid for CMT

at tilvejebringe fyldestgørende materiale og for Metroselskabet efterfølgende at forholde

sig hertil.

Baseret på det foreliggende grundlag er det Metroselskabets umiddelbare vurdering, at

de varslede krav i det væsentlige kan afvises. Henset til de varslede kravs størrelse kan

det ikke udelukkes, at en uenighed om de varslede krav først vil kunne afgøres i en vold-

gift. På nuværende tidspunkt er det stadig Metroselskabets vurdering, at der ikke er risi-

ko for forsinkelse i forhold til åbning af Cityringen i juli 2019.

Pr. 1. april 2016 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 16,3 mia. kr. (løbende

priser).

91/107

Nordhavnsmetroen

Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med

to stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med

Nordhavn S-togsstation via en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanesta-

tion. Ibrugtagning er planlagt til ultimo 2019. Herudover er det besluttet at anlægge et

antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen, jf. Principaftale om

metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen af 27. juni 2014.

Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialde-

mokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af

metro til Nordhavnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolin-

jen til Nordhavnen.

Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det

statslige bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet

I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen

fra Cityringen til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.

Status

For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen blev der i juni 2015 efter udbud

indgået kontrakter med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleve-

randør. Transportsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. For den

resterende del, højbanestrækningen, som blev udbudt særskilt, blev kontrakten under-

skrevet i november 2015.

Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for Nord-

havnsmetroen, og transport- og bygningsministeren har udstedt de nødvendige be-

kendtgørelser, som sikrer, at det myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet er

tilvejebragt.

Arbejdet på Nordhavnsafgreningen følger tidsplanen. Designarbejdet pågår. Nordhavn

station er efter etablering af sekantpæle, udgravning og etablering af bundplade klar til,

at tunnelboring kan starte. Den første tunnelboremaskine er ved at blive samlet og for-

ventes at påbegynde sin vej til Øster Søgade som planlagt. Projektets fremdrift er præ-

senteret på figuren nedenfor.

92/107

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

16. august 2012

Lov/aftale

Finansiering af det statslige bidrag til me-

troafgreningen fra Cityringen til Nordhav-

nen

Lov om

ændring

af lov om en Cityring og lov

om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-

bet By & Havn I/S

Hjemmel

Akt. 115

21. maj 2013

93/107

På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen

samt alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme ni-

veau som principaftalens anlægsoverslag, idet der dog forudsættes anvendt 10 mio. kr. af

10 pct.-reserven på 230 mio. kr. (2013 priser), som er indskudt i Metroselskabet.

Pr. 1. april 2016 er det samlede forbrug på Nordhavnen opgjort til 1 mia. kr. (løbende

priser).

Sydhavnsmetroen

I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Elle-

bjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening

fra Cityringen med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5

stationer. Sydhavnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt

omfang af nybyggeri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave – ”det

klassiske Sydhavn”— og slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor

der bliver forbindelse til S-tog, ringbanen og regional- og fjerntog.

Ibrugtagning er foreløbigt planlagt til 2023.

Status

Der er udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for afgreningskammeret ved Hav-

neholmen og udstedt en bekendtgørelse fra transport- og bygningsministeren, som regu-

lerer anlæggelsen af afgreningskammeret.

VVM-redegørelsen for selve Sydhavnsmetroen er efter offentlig høring vedtaget af Kø-

benhavns Kommune i december 2015. De nødvendige bekendtgørelser, som sikrer det

myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet, udstedes af transport- og bygnings-

ministeren inden igangsættelse af anlægsarbejderne.

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar

2015), som omfatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.

Projekteringen af Sydhavnsmetroen forløber efter tidsplanen. Udbudsprocessen forven-

tes igangsat i løbet af sommeren 2016. Prækvalifikationsprocessen er tilrettelagt, således

at ejerkredsen – staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune – kan fore-

tage en fornyet vurdering af mulighederne for at etablere en tunnelstation ved Ny Elle-

bjerg Station i stedet for den forudsatte station i terræn. Når ejernes endelige beslutning

foreligger, kan udbudsprocessen igangsættes.

Udførelsen af afgreningskammeret Havneholmen forløber med mindre forsinkelser, som

forventes indhentet.

Økonomi

94/107

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

4. september 2014

Lov/aftale

Finansieringen af statens andel af

afgreningskammeret for Syd-

havnsmetroen

Ændring af cityringsloven omfat-

tende anlæg af en ny metro til Syd-

havnen

Hjemmel

Aktstykke 149 af 4. september

2014

5. februar 2015

De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er

8,6 mia. kr. (2014-priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Indskudsbehovet er 5,6

mia. kr. inklusiv korrektionsreserve.

Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og

fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro

samt det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 pro-

centpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.

Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret er på ca. 525 mio. kr., inklusiv reserve.

Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som nævnt ovenfor,

og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf. Principaftale om

metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Finansudvalget

har den 4. september 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af statens andel af

afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.

Pr. 1. april 2016 er det samlede forbrug på Sydhavnen opgjort til 379,2 mio. kr. (løbende

priser).

95/107

9. Puljeprojekter på transportområdet

Afsnittet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og

Bygningsministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-

lerne.

Tabel 9.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Afta-

le om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af den-

ne. For så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er

etableret med Aftaler om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-

undersøgelser, forundersøgelser mv. i afsnit 3.1 for baneprojekter og i afsnit 4.1 for vej-

projekter.

I tabel 9.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter

afsat som led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under

Transport- og Bygningsministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.

Tabel 9.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag

Aftale om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er

der reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel

9.4 gives en status over udmøntningen af puljerne.

Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler.

96/107

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik

Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etab-

lere og forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats

inden for en række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til

konkrete projekter, jf. følgende tabel.

Tabel 9.1. Puljeprojekter på transportområdet, En grøn transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Åbningsår/

afslutning

Bevillings-ansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til stationsmoderniseringer

Genåbning af Langeskov Station

Enghave station

Nordhavn station

Aftale af 26. nov. 2010 /

Aftale af 24. juni 2014

FL13

Aftale af 26. nov. 2010

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

98,0

92,9

79,4

Nej

75,9

0,0

15,0

Forbrug pr.

31.03.2016

2015

2016

(bero)

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til nye teknologiske muligheder

Forbedret information på stationer om samspil

Aftale af 26. nov. 2010

mellem tog, bus og metro

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

20,3

12,5

Forbrug pr.

31.03.2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse

ATC- linieledere på fjernbanen

Udvidelse af kapaciteten i Padborg

Kombiterminal

Rampekrydsombygning ved Odense SV

Krydsombygning ved Klausdalsbrovej ved

Ring 4 i Ballerup

Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen

FL10

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

3,5

10,7

29,0

35,7

5,2

1,7

10,4

2,3

19,0

4,2

Forbrug pr.

31.03.2016

(bero)

2015

2017

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)

Cykelsti Humlum-Oddesund Syd

Cykelsti Sandvadvej, Hærvejen

Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg

Cykelsti Kværndrup-Egeskov

Koordinering og planlægning af nationale og

regionale cykelruter

Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt

Stikrydsning ved Svanninge Bakker

Aftale af 19. juni 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. maj 2015

18,0

10,5

20,0

15,6

1,0

1,5

3,0

1,0

0,9

1,6

0,5

0,7

0,3

(bero)

2016

2017

2016

2019

2016

Vejdirektoratet

Tabellen fortsættes på følgende side...

97/107

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2016

Åbningsår/

afslutning

Bevillings-ansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)

Simulator til lokoføreruddannelsen

eCall

FL10

Akt. 115 2008/2009

FL07/FL08

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

12,7

10,3

0,2

4,4

2017

Trafik- og

Byggestyrelsen

Trafik- og

Byggestyrelsen

Vejdirektoratet

Modulvogntogsforsøget

220,7

178,3

2016

Fartvisere på statsvejnettet

Forebyggelse af højresvingsulykker

Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af

højresvingsulykker

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger, sorte pletter og grå

strækninger

Kampagne til hindring af højresvingsulykker

6,1

5,0

8,4

4,8

0,5

0,2

2019

2016

2017

Vejdirektoratet

Aftale af 24. juni 2014

11,1

1,2

2017

Vejdirektoratet

Trafik- og

Byggestyrelsen

Bevillingsansvarlig

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

7,5

5,7

Forbrug pr.

31.03.2016

2016

Åbningsår/

afslutning

(m io. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Bidrag til sporforbindelse mellem Esbjerg

station og Esbjerg Havn

Delvis finansiering af signalløsning for

godstog

(m io. kr. 2016-priser)

FL11

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

9,7

59,2

56,0

0,0

39,0

0,0

Forbrug pr.

31.03.2016

2016

2018

Åbningsår/

afslutning

Reservation

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til støjbekæmpelse (2009-2014)

Baneprojekt om støjmåling på det kørende

materiel

Støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-

Taarbæk

Støjisolering af stærkt støjbelastede boliger

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Vejdammen

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Ubberød

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 14. nov. 2013

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 14. nov 2013

Aftale af 5. maj 2011

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

7,3

17,2

4,6

4,7

2016

Banedanmark

Vejdirektoratet

27,9

24,2

2010-2016

Vejdirektoratet

28,3

7,7

19,7

5,8

Forbrug pr.

31.03.2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Vejdirektoratet

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.71. Generelle puljer

Landstrafikmodellen

FL10

63,8

55,1

2016

Transport- og

Bygningsministeriet

Pulje til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-2014)

Genberegning af midtjysk motorvej

Aftale af 24. juni 2014

(landstrafikmodel)

Smidiggørelse af passage, broer ved

Aftale af 24. juni 2014

Assentoft

Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)

Istandsættelse af busstoppesteder

Aftale af 5. maj 2011

2,0

1,0

1,7

0,9

2016

Vejdirektoratet

15,0

11,2

Vejdirektoratet

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.

1) Der er med Togfonden DK afsat yderligere 23,0 mio. kr. til projektet.

2) Det bemærkes for så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning, at visse projekter

finansieret af puljen behandles under kapitel 3.1 og 4.1 (undersøgelser på bane- og vejområdet). Tabellen viser

således ikke alle projekter finansieret af puljen.

Nedenstående oplister projekter i tabel 9.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, øko-

nomi eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:

98/107



Forligskredsen har besluttet at udvide projektet vedr. Cykelsti vest for Kyse-

Fuglebjerg, da Næstved Kommune har ønsket etablering af en dobbeltrettet cykelsti

på en del af strækningen. Forligskredsen har imødekommet ønsket. Vejdirektoratet

har igangsat detailprojektering, ekspropriations- og udbudsprocessen, og projektet

forventes at kunne åbne i 2017 eller 2018. Projektudvidelsen finansieres af ufor-

brugte midler fra andre projekter fra pulje til mere cykeltrafik.



Åbningsåret 2016 for Cykelsti Humlum-Oddesund Syd kan som tidligere oplyst ikke

holdes. Projektets nye åbningsår er 2017. Natur- og Miljøklagenævnet har nu stad-

fæstet Naturstyrelsens afgørelse om strandbeskyttelseslinjen. Der er planlagt besig-

tigelse i oktober 2016, og såfremt projektet godkendes på besigtigelsesforretningen

foretages ekspropriation i marts 2017, og strækningen kan åbne inden udgangen af

2017.



Som tidligere oplyst, er projektet vedr. etablering af en ny perron på Sønderborg

station er efter en høring i forligskredsen lukket den 1. september 2015. Sønderborg

Kommune og Alsion meddelte i maj 2015 Banedanmark, at man ikke længere øn-

sker en ny perron etableret, da de oprindelige forudsætninger for perronen har æn-

dret sig. Blandt andet er billetsalget på Sønderborg station blevet lukket, og det are-

al hvor perronen skulle anlægges, anvendes i dag som velbenyttede parkeringsplad-

ser. Kommunen ønsker i stedet en renovering af forpladsen til perronen.



Langeskov Station genåbnede i oktober 2015, dog uden stitunnel. Projektets samle-

de økonomi har endvidere vist sig, primært som følge af komplikationerne i forhold

til udførelsen af stitunnellen og ekstrakrav fra entreprenøren, ikke at kunne holde

sig inden for den tildelte bevilling. Med akt H af 4. februar 2016 er projektets total-

udgift forhøjet for at tage højde for disse forhold. Etablering af stitunnelen er gen-

nemført i maj 2016.



Som oplyst ved seneste Anlægsstatus er projektet vedr. stationsmodernisering af

Nordhavn St. fordyret, og projektet er foreløbigt sat i bero. Projektet forventes drøf-

tet med forligskredsen bag projektet.



Ved seneste Anlægsstatus blev det oplyst, at projektet ATC-linieledere på fjernba-

nen var sat foreløbigt i bero, da dets funktionalitet kun vil være relevant indtil Sig-

nalprogrammets udrulning. Projektet er nu lukket ned.



Kampagnen vedr. hindring af højresvingsulykker afsluttes i 2016 i stedet for som

tidligere anført 2015.

Puljeprojekter afsluttet siden sidste Anlægsstatus:



Tilbundsgående evaluering af effekterne af de variable tavler på Motorring 3

Videreførelse af eksisterende trafikledelsessystemer til og med 2015

Motorring 3 – analyse af muligheder for øget kapacitet, herunder kørsel i nød-

spor

99/107



Pulje til analyse af mulighederne for kørsel i nødspor andre steder i landet end

på Motorring 3

Reservation af ramme til forbedring af vejnettet mv. som led i Ringkøbing-

Skjern Kommunes projekt "Søvejen mod vest"

Tilslutningsvej ved Aulbyvej, Middelfart Kommune

Transport af vindmøller på statsvejnettet

E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved Kolding

Etablering af cykelrute mellem Struer og Thyborøn

Cykelsti Lumsås-Gl.Ebbeløkkevej Øst, Odsherred Kommune

Stikrydsning i tunnel ved Ribe

Cykelsti på Egedesvej og bro, Køge

Stikrydsning v/ Lergravsvej, Grenaa

Stikrydsning v/ Nyborgvej

Kortlægning af behov og muligheder for forbedringer af cykeldata

Forbedret sikkerhed for vejarbejdere

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på vejstrækninger

En udvidet indsats for kurvesanering

Trafiksikkerhed på motorveje – beskyttelse mod faste genstande

Dødsulykkesstatistik

Undersøgelse af natulykker

Støjskærm ved Sundbrovej i Svendborg

Støjskærm ved Gjeddedalsvej/Nysøvej i Vallensbæk

Strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland

Forbedring af sikkerhed i overkørsler

Tabel 9.2 Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn

transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter varetaget af Transportministeriet

Pulje til fremme af cykling

Aftale af 26. maj 2015

Medfinansieringspuljen

Pulje til mere cykeltrafik

Pulje til veterantog

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 29. januar 2009

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes af Transportministeriet til projekter udført af eksterne parter

Statsligt tilskud til Marselis boulevard

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Odense kanal

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Rønne Havn +

Aftale af 29. januar 2009

supplerende statsligt bidrag

Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej

Aftale af 26. nov. 2010

syd for Vejle

Grenå omfartsvej

Aftale af 7. februar 2012

Periode for

Resterende

Udmøntet i alt

tilskuds-

pulje

(2016-

pr. 31.03.2016

priser)

ordningen

2015-2016

2009-2014

2013

Periode for

tilskuds-

ordningen

51,1

151,6

1010,2

4,7

Forbrug pr.

31.03.2016

73,3

130,9

35,7

30,2

5,5

0,0

Totaludgift

(2016-priser)

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

Trafik- og

Byggestyrelsen

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

264,3

130,9

35,7

60,7

119,9

Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter

på statsvejnettet)

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte

parterne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægs-

100/107

projekter i relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkom-

munen minimum 50 pct. af projektomkostningerne.

Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til

puljen, således at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter,

hvoraf to var klar til detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af

de besluttede ni projekter, Rute 153 vest for E47 – etablering af rundkørsel (Holeby), er

på kommunens foranledning siden blevet aflyst. De resterende otte projekter er:



Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg

53 (Skanderborg Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej

(Kolding Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33

Vemmedrup (Køge Kommune)

Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus

Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41

(Slagelse Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hat-

ting) (Horsens Kommune)

Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutnings-

anlæg 6 (Høje Taastrup Kommune)

Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø

Kommune)

Såvel anlægsarbejde som planlægningsarbejde forestås af Vejdirektoratet i samarbejde

med ansøgerkommunerne. Som følge af de nu afsluttede vejnetsanalyser, er projekter-

nes totaludgift og åbningsår efter aftale med forligskredsen bag puljen i februar 2016

blevet opdateret, og anlægsarbejdet er påbegyndt for alle otte projekter. Projekterne

forventes åbnet i 2017 og 2018.

Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.

Pulje til mere cykeltrafik

De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet

med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014. Parterne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af

en lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til admi-

nistration af puljen svarende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojek-

ter på statsveje og tværgående projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 9.2.

101/107

Forligspartierne aftalte med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 at bevilge

Bornholm tilskud i perioden 2010-2014. Det har imidlertid ikke været mulig for Born-

holms Regionskommune at realisere projektet i den oprindeligt forudsatte form. Parter-

ne bag aftalerne om en grøn transportpolitik besluttede den 14. juni 2016, efter at Born-

holms Regionskommune havde tilkendegivet, at de eksisterende tilsagn kunne bortfalde,

at give tilsagn til et nyt cykelprojekt på Bornholm, hvor tilskudsfordelingen mellem stat

og kommune er hhv. 80 og 20 procent. Projektet holder sig inden for den tilbageværen-

de økonomiske ramme for det oprindelige projekt på 47,9 mio. kr. Det samlede budget

for projektet udgør dermed 59,9 mio. kr.

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv tra-

fik.

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 blev der afsat midler til

Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i

yderområder

samt

Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik.

Med

Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

udmøntede yderligere midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til inve-

steringer i infrastruktur, jf. tabel 9.3.

Tabel 9.3. Puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2016-priser)

Afsat

bevilling i

alt

53,1

189,0

54,6

51,1

182,9

15,1

0,5

1,0

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

31.03.2016

0,0

171,9

Bevillingsansvarlig

Trafik- og

Byggestyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Trafik- og

Byggestyrelsen

Trafik- og

Byggestyrelsen

Transport- og

Bygningsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Banedanmark

Transport- og

Bygningsministeriet

Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i

yderområder (2013-2017)

Medfinansiering af supercykelstier i de større

byer

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Pulje til busfremkommelighed

Supercykelstier og cykelparkering

Omlægning af S-banen til metrodrift

Analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

42,8

51,1

173,6

1,4

0,0

Analyse af mulighederne for bedre og billigere

Aftale af 22. maj 2015

kollektiv trafik i yderområderne

Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende

væsentlige ændringer. ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne

tilsagn.

1) Der blev afsat 57 mio. kr. årligt 2012-priser i perioden 2013-2017. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagns-

førte beløb tillagt 0,6 mio. kr. i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.

2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.

3) Heraf 0,5 i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.

4) Inkl. administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet.

Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:

102/107

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at

opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen mellem

Varde og Nørre Nebel er der afsat midler til at opgradere og udskifte en lang række af de

i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.

Der har været afholdt udbud af fornyelsesopgaven, og Signalprogrammets leverandør

Thales leverer 26 overkørselsanlæg, som opfylder sikkerhedsreglementerne og ERTMS-

specifikationerne.

Totalbevillingen forventes overholdt.

Analyse af omlægning af S-banen til metrodrift

I forlængelse af arbejdet med de

strategiske analyser af

bedre mobilitet i hovedstadsom-

rådet og som en del af de langsigtede forberedelser af indkøbet af næste generation S-tog

udarbejdes en udredning, som skal afdække fordele og ulemper ved at omlægge S-banen

til metrodrift.

Metrodrift på S-banen indebærer, at togene kører førerløst med en meget høj frekvens

og et ensartet standsningsmønster, hvor alle tog stopper ved alle stationer, som vi ken-

der det fra metroen i København. Som et ligestillet alternativ til metrodrift skal udred-

ningen afdække fordele og ulemper ved at kombinere førerløs drift på S-banen med en

højfrekvent klassisk køreplan, hvor der køres med en blanding af hurtigtog og stoptog,

som vi kender det fra S-banen i dag.

Udredningsarbejdet blev igangsat i 2014 og forventes afsluttet medio 2017.

Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland. Analysen igangsættes i 2016.

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg.

Analysen igangsættes i 2016.

Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne

Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne. Analysen igangsættes i 2016.

103/107

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK

Tabel 9.4. Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillings- ansvarlig

Togfonden DK

Pulje til parkering

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Aftale af 14. januar 2014

200,0

23,0

0,0

2023

Trafik- og

Byggestyrelsen

Reservation

1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 9.1.

Pulje til parkering

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parke-

ringspladser ved stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i ana-

lysens anbefalinger vil parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved

stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat

en pulje på i alt 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved

stationerne, foreløbigt i perioden 2020-2023.

Analysen er sat foreløbigt i bero i lyset af igangværende politiske drøftelser om Togfon-

den DK.

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske

byer, deriblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn

vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn

transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet

mellem bane og havn på Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

møntning af Togfonden DK er det bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gen-

nemførelsen af projektet.

104/107

Pulje til overkørsler

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at

forlænge den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og

afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer

på Banedanmarks net. Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af

oktober 2009 blev udmøntningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020

udmøntes i perioden 2014-2018.

Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og

lokalbanerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usik-

rede overkørsler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.

Pt. er arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler gennemført på syv

strækninger, arbejdet er under udførsel på syv strækninger, og for én enkelt strækning

(Aarhus-Grenaa) er arbejdet endnu ikke påbegyndt.

Banedanmark vurderer, at puljen skal tilføres yderligere midler for at sikre, at alle usik-

rede overkørsler er nedlagt eller sikret ved udgangen af 2018. En løsning, hvor finansie-

ringen sker via omdisponeringer fra Banedanmarks afsluttede puljeprojekter, er i juni

2016 godkendt af forligskredsen bag puljen.

105/107

10.

Bilag

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på

baneområdet

106/107

Bilag 2: Igangværende større anlægsprojekter på vejområ-

det