TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 318
Offentligt

Indholdsoversigt

Trafiksikkerhedsinspektion danner basis for realiseringer

Uheldsregistrering og såkaldte ”skygge”-uheld

Adfærdsundersøgelser målrettet færre ulykker med cyklister

Holdningsbearbejdning gennem kampagner målrettet cyklister

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for cyklister

Adfærdsundersøgelser skaber tryghed og sikkerhed for fodgængere

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for fodgængere

Indsatser målrettet unge knallertkørere

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for knallertkørere

Innovative projekter skaber tryghed og sikkerhed

Netværk

Formidling af projektets effekter og resultater

Trafiksikkerhedsrevision på trin 5 skal kvalificere

Reel effekt på personskader indenfor Trafiksikkerhedsby-afgrænsningen

Forside:

Inspektion af anlægsarbejde med ombygning af et signalanlæg. Inspektionen er sket i

forbindelse med et statusmøde mellem Vejdirektoratets kontaktperson Anne-Marie Østergård Wehrs og

Silkeborg Kommunes projektleder Gitte Merstrand. Ombygningen er sket på baggrund af en gennemført

trafiksikkerhedsinspektion.

Bagside:

Tilsvarende inspektion som på forsiden, men her af et anlægsarbejde med etablering af nyt

signalanlæg, på baggrund af en trafiksikkerhedsinspektions anbefalinger samt videoadfærds-

undersøgelser i krydset.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Slutrapport for

Silkeborg

Trafiksikkerhedsby

Silkeborg blev udnævnt som Trafiksikkerhedsby i 2012 sammen med Svendborg Kommune.

Med titlen fulgte 10 mio. kr. fra Vejdirektoratet til realisering af de tiltag, der skulle højne

trafiksikkerheden i Silkeborg by. Samtidigt har Silkeborg bidraget med 5 mio. kr. Samlet har

der således været 15 mio. kr. til Trafiksikkerhedsby-arbejdet.

Silkeborg Trafiksikkerhedsby har haft flere indsatsområder, der alle har

taget udgangspunkt i en 10-års uheldsanalyseperiode fra 2000-2009.

Lette

Trafikanter

de mest udsatte

trafikanter som

gående, cyklister og

knallertkørere.

Desværre viste uheldsanalysen at 70 % af alle tilskadekomne var lette

trafikanter i 10-års analyseperioden.

Specielt unge knallertkørere, cyklister generelt og ældre fodgængere

var

tydeligt

overrepræsenterede

uheldsstatistikken.

Det

var

hovedsageligt i kryds, at uheldene var grupperet og derfor har kryds

ligeledes været i fokus.

Innovative elementer er benyttet i udstrakt grad i både analyse- og udførelsesfasen.

Kampagner,

formidling

dialog

har

været

væsentlig

faktor

til

adfærds-

holdningsbearbejdning specielt blandt de lette trafikanter.

Der har været en høj politisk prioritering og opbakning til projekternes realisering i

trafiksikkerhedsby.

Midlerne fra

trafiksikkerhedsby har været

medvirkende til, at

problemlokaliteter fra Silkeborgs trafiksikkerhedsplan er realiseret indenfor den geografiske

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

afgrænsning, se figur 1. Herudover er mere end 20 andre problemlokaliteter udpeget og

forbedret i trafiksikkerhedsby-regi.

Figur 1.

Den geografiske afgrænsning af Silkeborg Trafiksikkerhedsby. Indenfor afgrænsningen er der

216 km kommunevej svarende til 16 % af det samlede kommunevejnet. Der er knap 10 km statsvej.

Trafiksikkerhedsby-arbejdet er foregået i tæt dialog med Vejdirektoratet, og der er løbende

sket en afrapportering for fremdriften i kommunens digitale trafiksikkerhedsplan. Her er der

oprettet nye hjemmesider om kommende eller gennemførte tiltag som fx krydsombygninger,

kampagner eller forsøg.

På trods af den korte periode som Trafiksikkerhedsby, har den sat generel positiv fokus på

trafiksikkerheden i hele kommunen, og Silkeborg formoder at dette arbejde bærer en del af

æren for et markant fald i personskadeulykkerne.

Trafiksikkerhedsinspektion

realiseringer

prioriteringen

som

indsatsen

benyttet

gængse

uheldstal,

danner

basis

for

Trafiksikkerhedsinspektion

er en systematisk sikkerhedsmæssig

gennemgang af kryds eller stræk.

Metoden er et supplement til

ulykkesbekæmpelse ved fx sortplet- og

gråstrækningsanalyser.

Inspektionen sker på eksisterende veje. Den

indbefatter en vurdering af relevante forhold

ved vejens udformning, indretning og udstyr,

der bør ændres og forbedres til fordel for

trafiksikkerheden.

parametre

trafiktællinger,

hastighedsmålinger og skolevejsanalyser. Som supple-

ment er gennemført

mere end 30 trafiksikkerheds-

inspektioner med eksterne trafiksikkerhedsrevisorer.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Hver trafiksikkerhedsrevision har foreslået og beskrevet et løsningsforslag til forbedring af

trafiksikkerheden for den pågældende lokalitet. Det har dannet basis for projekteringen og den

efterfølgende realisering. Samtidigt har der været en tæt dialog med lokalråd, skoler, beboere,

politimyndighed m.fl. for at sikre den bedste løsning til den konkrete lokalitet.

Anlægsarbejderne er fulgt af Vejdirektoratets kontaktperson, der har deltaget på fælles

besigtigelser ved igangværende og gennemførte anlægsarbejder, se figur 2.

Figur 2.

Det signalregulerede kryds er udpeget som problemlokalitet i Silkeborgs trafiksikkerhedsplan

inden for trafiksikkerhedsby-afgrænsningen. Her ses udtræk fra trafiksikkerhedsinspektion med

beskrivelse af trafikuheld, analyse, uheldskollisionsdiagram og løsningsforslag. På basis af

trafiksikkerhedsinspektionen er krydset ombygget. Trafiksikkerhedsinspektionen såvel som ombygningen

er beskrevet på kommunens digitale trafiksikkerhedsplan og er desuden blevet besigtiget med

Vejdirektoratet på et af de regelmæssige statusmøder.

11 af de realiserede lokaliteter var udpeget i Silkeborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan. De

indbefatter flere rundkørsler, vigepligts- og signalregulerede kryds. Forbedringerne er sket

med høj prioritering af de lette trafikanters forhold ved fx

•

Forbedrede krydsningsmuligheder for lette trafikanter.

Bedre cyklist og knallertanmeldelse i signalregulerede kryds.

Førgrønt for cyklister og tilbagetrukne stopstreger i forhold til cykelstier i signal-

regulerede kryds.

•

Nye cykliststier og –baner op mod kryds.

Nye fodgængerfelter mm.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

I samarbejde med virksomheder, kommunens entreprenørgård og lokalråd er udviklet og

afprøvet nye tiltag, der i vid udstrækning er løbende afrapporteret i Trafiksikkerhedsplanen,

se figur 3.

Figur 3.

Eksempler på realiserede projekter. Blandt andet med nyudviklet flytbart fodgængerstøttepunkt,

der skal sikre, at de lette trafikanter kan krydse vejene sikkert i 2 tempi. Nyt fodgængerfelt i

signalreguleret kryds. Benyttelse af alternativt produkt ”Pavesmart” i stedet for brostensbelægninger op

mod rundkørsel. Pavesmart har en bedre friktion og vil ikke driftsmæssigt give de samme udgifter til

løbende renovering, hvor brosten ofte ”arbejder” sig løse og regelmæssigt skal omlægges.

For at få en klar indsats målrettet de lette trafikanter blev der foretaget en yderlig udpegning

af problemlokaliteter indenfor trafiksikkerhedsby-afgrænsningen. Denne udpegning skete

udelukkende med afsæt i uheldsudtræk for lette trafikanter i perioden 2002-2011. De

udpegede lokaliteter havde alle mindst 4 person- og materielskadeuheld med lette trafikanter i

kryds eller tilsvarende indenfor 500 m for en strækning.

Der blev foretaget trafiksikkerhedsinspektioner for nyudpegede problemlokaliteter i 2013 og

efterfølgende er 12 kryds og strækninger ændret i henhold til de foreslåede løsningsforslag fra

både

mindre

afmærkningsopstramninger

til

nyetablerede

signalanlæg.

Alle

realiserede

ændringer har haft speciel fokus på de lette trafikanters sikkerhed, se figur 4.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 4.

Ændringer af diverse kryds og strækninger med henblik på forbedrede forhold for de lette

trafikanter. Dette skete konkret ved fx at tydeliggøre vigepligter, forbedre cyklisternes forhold i

signalregulerede kryds, etablere støttepunkter til krydsning i 2 tempi, forbedre afmærkning og belysning i

uregulerede fodgængerfelter mm.

Forbedringerne er til gavn for alle trafikanter, men der har været et specielt fokus på de lette

trafikanter. Der er yderligere etableret:

•

Avanceret trafikstyring med radar til at forbedre trafikantanmeldelser for grønt, men

også

”nudging”

forhold

til

overholdelse

den

skiltede

hastighed

flere

signalregulerede kryds.

•

Fartdæmpende foranstaltninger på 8 lokaliteter, hvor 15 % af trafikanterne tidligere

kørte mere end 20 % over hastighedsbegrænsningen.

•

Nyetablerede fællesstier på strækninger.

Tydeliggørelse af vigepligter ved flere kryds.

Venstresvingsforbud ved 2 vigepligtskryds.

Ensretning for bilister, der skal sikre bedre forhold for fx skoleelever.

Hævede flader og nedsat hastighed ved problemlokaliteter.

Opstramninger og forbedret afmærkning i 2 rundkørsler.

Flere støttepunkter specielt ved skoler og stikrydsninger.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Uheldsregistrering og såkaldte ”skygge”-uheld

Den almindelige trafiksikkerhedsindsats baserer sig som oftest på

politiregistrerede uheld i Danmark.

Dette på trods af viden om, at op mod 95 % af alle cyklistulykker er

såkaldte ”skyggeuheld”, der ikke bliver politiregistrerede, og dermed

ikke benyttes i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde.

Da netop lette trafikanter er et indsatsområde, var det vigtigt for

Silkeborg Kommune, at få et supplement til de politiregistrerede uheld. Desværre var det ikke

realistisk, at vi kunne få et samarbejde omkring skadestueregistrering i Region Midt med

Silkeborg Skadecenter og Viborg Skadestue. I stedet valgte Silkeborg at udvikle en app til

uheldsregistrering. Med denne app kan trafikanter anonymt registrere deres uheld, se figur 5.

Registreringen kan foretages enten på selve uheldsstedet eller hjemme.

”skygge” uheld

Hermed forstås

uheld, der ikke bliver

registreret af politiet

og dermed ikke vil

indgå i

uheldsindsatsen i

kommunen.

Figur 5.

Når uheldsapp´en er downloadet, er det nemt for trafikanten at registrere sit uheld. For at sikre

de bedste informationer, er de mest almindelige uheldstyper indlagt i app´en. I forbindelse med

lanceringen er udviklet foldere, postkort, infovideo via kommunens Facebook-side mm.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Alle lægehuse og lægevagten i Silkeborg Kommune har modtaget foldere med information og

QR-kode til download. Indrapporteringer stedfæstes direkte fra trafikantens mobiltelefon til

kommunens database. Herved kan der udtrækkes statistik. På kommunens Webkort kan de

stedfæstede uheld blive vist, så det er nemt og hurtigt at få et overblik over de registrerede

uheld.

Det forventes, at disse uheldsregistreringer fremadrettet skal benyttes som supplement til de

politiregistrerede uheld i Silkeborg. App´en er udviklet med henblik på, at andre kommuner

ligeledes kan bruge app´en. Andre kommuner kan med en engangsudgift på 30.000 kr. få en

individuel tilretning af app´en specielt til deres kommune eller region. Flere kommuner og

politikredse har vist stor interesse.

Adfærdsundersøgelser målrettet færre ulykker med cyklister

For trafiksikkerhedsby-afgrænsningen er det for perioden 2002 - 2011 konstateret at 36 % af

alle personskadeuheld er cyklistuheld. Problematikken med ”skyggeuheld” betød, at det var

vigtigt at se på alternative og innovative løsninger i analysearbejdet.

Her valgte Silkeborg at foretage videooptagelser af trafikantadfærden. Videoadfærds-

undersøgelser kan naturligvis ikke fjerne problematikken med de store ”skygge”-tal. Til

gengæld kan videooptagelser give et kvalificerende ”øjebliksbillede” af forskellige kryds ved at

dokumentere trafikanternes adfærd og konflikter. Samtidigt kan adfærdsstudierne bruges til at

vurdere de lette trafikanters sikkerhed og fremkommelighed.

I første omgang blev der foretaget 150 timers videoregistrering af 5.000 cyklister i 18

forskellige tilfarter til signalregulererede kryds. I registreringen indgik for hver lokalitet en

registrering af konflikter og ”næsten”-uheld, For hver lokalitet var der samtidigt udarbejdet en

analyse- og tiltagsoversigt, der som bonusinformation også indeholdt data om hjelmbrug,

lygteanvendelse samt rødkørsler, se figur 6.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 6.

Fordelene ved videoregistrering var klart, at trafikantadfærden ikke blev påvirket af

registreringen, da den sker uden trafikanters kendskab. Kameraet (kun 7,5x4,5x5cm) er opsat diskret på

eksisterende master i gaderummet. Her ses del af analyse- og tiltagsoversigt for et af krydsene. I

adfærdsstudiet var der en klar sammenhæng mellem lokaliteter med mange politiregistrerede uheld og

mange registrerede næstenuheld. Men desværre var der også kryds med en væsentlig cykeltrafik, der

havde et markant antal konflikter uden at være udpeget, set i forhold til politiregistrerede uheld (rød).

Ligeledes billede fra andet uheldsbelastet kryds (blå), hvor der er sammenhæng mellem antal

næstenuheld fra videoundersøgelsen og de politiregistrerede uheld.

På figur 6 er det kryds med flest konflikter markeret med rødt. I det samme kryds var der ikke

sket politiregistrerede uheld i perioden 2002 – 2012, hvilket klart indikerer, at der er behov for

at supplere trafiksikkerhedsarbejdet med andre data end ”blot” de politiregistrerede uheld.

Efterfølgende blev der foretaget videoadfærdsundersøgelser i flere andre kryds, med henblik

på at kortlægge konflikter og adfærd. Dette er også sket i vigepligtsregulerede kryds.

På baggrund af observationerne er der udført forskellige tiltag som, se figur 7:

•

Forbedringer i signalregulerede kryds, som fx højresvingsshunts.

Silkeborg arbejdede mod et fransk afprøvet forsøg med højre- og ligeudkørsel for rødt

for cyklister, men fik desværre afslag på en 6 mdr. forsøgsperiode i 2014.

•

Forbedret trafikstyring for cyklister.

Geografisk målrettede kampagner i 2013/2014.

Afmærkningsforsøg med blåt cykelfelt med rumleeffekt.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 7.

Det blå cykelfelt er udformet, så cyklister oplever en rumleeffekt, når de kører forbi sidevejen.

Denne udformning af et blåt cykelfelt er ikke afprøvet andre steder i Danmark og adfærden i krydset er

derfor blevet registreret med video umiddelbart før og efter etableringen. Afmærkningen har skabt fokus

på cyklisterne, men har samtidigt fået cyklisterne til at sænke hastigheden og derved gøre dem mere

opmærksomme i krydset. Der er billeder fra studietur til Strasbourg og Paris, hvor adfærdsundersøgelser

udgør en stor del af analysearbejdet.

Holdningsbearbejdning gennem kampagner målrettet cyklister

Fysiske og signaltekniske tiltag var vigtige for at forbedre cyklistforholdene, men de kunne

ikke stå alene. Formålet med de realiserede projekter er derfor formidlet videre til cyklister og

andre trafikanter gennem det lokale cyklistforbund, pressen, kommunes Facebook samt

relevante hjemmesider.

Holdningsbearbejdning gennem kampagner har været højt prioriteret. Der er gennemført flere

kampagner og events målrettet netop cyklister.

Videoadfærdsundersøgelserne blev benyttet til konkrete udvælgelser af events og kampagne-

tiltag. Adfærdsundersøgelserne viste, at der på flere lokaliteter var markante problemer med

enten lygte- eller hjelmbrug. For at øge lygte- og hjelmbrug blev der derfor gennemført flere

events og kampagner målrettet de steder med lavest lygtebrug, se figur 8 og de lokaliteter

med lavest hjelmbrug, se figur 9.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 8.

Events i oktober til december 2013 med udlevering og montering af cykellygter. Cykellygterne

blev udleveret på 5 forskellige lokaliteter, der havde den laveste lygteanvendelsesprocent i adfærds-

undersøgelsen. I alt blev der uddelt 1000 Reelight cykellygter inkl. gavekort på montering. Uddelingen

skete i samarbejde med de 4 lokale cykelhandlere, Midt- og Vestjyllands politi og Cyklistforbundet i

Silkeborg. Reelight lygter er magnetlygter, der aktiveres ved alle cykelture. De medvirker derfor til øget

synlighed på alle tidspunkter af døgnet, også uden for lygtetændingstiden i fx skumring, tåge og

regnvejr. Flere fik monteret magnetlygterne på stedet. På gymnasiet blev monteringen klaret i

skoletiden. (Flere billeder: fotograf Martin Ballund, Midtjyllands Avis).

Figur 9.

Cykelhjelmsevents i 2014 på 4 forskellige lokaliteter med lav hjelmbrug. På enkelte lokaliteter

var hjelmbrugen kun 13 %. Cyklister med hjelm blev honoreret med biografbilletter og slik. Cyklister

uden hjelm fik en snak og et cykelhjelm-gavekort på 350 kr. til de 4 cykelhandlere i Silkeborg.

Cykelhandlerne bakkede samtidigt op med 15 % rabat. Gavekortet kunne kun benyttes som tilskud til en

cykelhjelm. Sammen med gavekortet fik alle en minicykelhjelm, så tvivlere kunne afprøve vigtigheden af

at bruge hjelm eller andre kunne få skubbet til at købe den hjelm de måske allerede havde overvejet at

anskaffe. I alt 210 cyklister fik enten gavekort til biograf eller cykelhjelm. (Flere billeder: fotograf Jakob

Stigsen Andersen, Midtjyllands Avis).

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for cyklister

I de foreløbige uheldsudtræk for trafiksikkerhedsby-perioden er der en nedadgående tendens i

cyklistuheldene, se figur 10. De fysiske tiltag har indflydelse på tendensen, men det er oftest

kampagne- og formidlingsindsatsen, der betyder om cyklisterne kører agtpågivent og lovligt.

Samtidigt giver begge typer tiltag god og konstruktiv medieomtale, der kan medvirke til

forbedret trafikantadfærd andre steder.

Figur 10.

Tendensen for personskadeuheld med cyklister i trafiksikkerhedsby-perioden. Dog er 2015

tallene ikke endelige for 2015 og der kan derfor være sket flere uheld efter uheldsudtrækket ved

projektets afslutning. Billeder fra 3 forskellige kryds, hvor der er sket både signaltekniske og fysiske

forbedringer for cyklister.

Adfærdsundersøgelser skaber tryghed og sikkerhed for fodgængere

For trafiksikkkerhedsby-afgrænsningen er det for perioden 2002 - 2011 konstateret, at 60 %

af dræbte fodgængere er over 80 år. Ældre fodgængere var derfor et indsatsområde.

Der er sket flere tiltag til sikring af fodgængere, fx er der etableret nye fodgængerfelter,

støttepunkter til krydsning i 2 tempi samt forbedrede lys- og afmærkningsforhold ved

eksisterende fodgængerfelter, se figur 3 og 4. Dette er sket i de problemlokaliteter, der er

udpeget enten i Silkeborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan eller i Trafiksikkerhedsby-regi.

Som supplement til disse tiltag blev det valgt at gennemførte videoadfærdsundersøgelser

specielt for fodgængere, i stil med de gennemførte adfærdsundersøgelser for cyklister. Der er

blevet analyseret 32 timers videoregistreringer af 3.200 fodgængernes adfærd i forbindelse

med fodgængernes krydsning i 6 udvalgte signalregulerede fodgængerfelter.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Formålet var at vurdere fodgængernes fremkommelighed og sikkerhed i forbindelse med

krydsning. I et af de 6 krydsningspunkter var der en signifikant højere andel af ældre over 65

år, der oplevede, at fodgængersignalet skifter fra grøn til rød under passage af fodgænger-

feltet. Det samme gjorde sig gældende for de gangbesværede, se figur 11.

Figur 11.

Videoadfærdsundersøgelserne af fodgængere resulterede i fakta- og analyseark for de enkelte

kryds. Her er vist en del af faktaarket, fra den lokalitet for der blev startet forsøg med en fodgængerbrik.

Fra dette kryds et billede af rollatorbruger, der passerer støttepunktet for rødt. Dette er ofte sket fordi

gangbesværede fokuserer mere på at ”fuldføre” hele passagen for grønt end at kikke op og orienterer sig

om fodgængersignalets farve, så rødgangen er ikke et bevidst valg.

Mange

steder

Danmark

realiseret

specielle

løsninger

for

mere

afgrænsede

fodgængergrupper, der ved forskellige anmeldelsesmuligheder kan få mere grøntid (Fx

børnehaver, blinde og svagtseende).

Med afsæt i disse tiltag til meget afgrænsede målgrupper, blev det i Silkeborg valgt, at en

større og mere ”bred” skare af fodgængergrupper kan få 4 sekunders ekstra grøntid i det

pågældende signalanlæg. Dette sker ved at aktivere signalanlægget med en lille brik.

De grupper, der primært har fået brikken udleveret har været

•

Ældre gangbesværede.

Blinde- og svagtseende.

Rollator- og kørestolsbrugere.

Vuggestuegrupper og dagplejemødre.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Uddelingen

brikker

sket

uden

”visitering”,

men

gennem

synskonsulenter,

hjælpemiddelcentral, sundheds- og handicapafdeling, ved event og ved henvendelse i Teknik-

og Miljøafdelingen, se figur 12.

Figur 12.

Event og pressedækning ved udlevering af folder og brik på stedet. Efter følgende har 2 andre

signalanlæg fået samme facilitet. Aktiveringen af den ekstra grøntid sker med en lille RFID-brik. Den

sikrer 4 sekunders ekstra grøntid og det betyder, at en fodgænger med en opstartstid på 2 sekunder og

en ganghastighed på 0,7 m/s kan nå helt over krydsningen i den samlede grøntid og mellemtid, uden

stop på midterhellen. 0,7 m/s svarer til ”særlig langsom ganghastighed” ved brug af fx stok, krykke eller

rollator. Aktiveringen kræver ikke et tryk, hvilket er en fordel for mange brugere med fx gigt eller

muskelsvind. For at aktivere den ekstra grøntid skal brikken blot føres hen foran fodgængertrykket.

Fodgængere får derefter en visuel og en akustisk kvittering, så både blinde og døve får en orientering om

at deres anmeldelse er registreret. Dette sker ved en simpel kvitteringslyd og et kvitterende blinkende

signal i fodgængertrykket. (Flere billeder: fotograf Jakob Stigsen Andersen, Midtjyllands Avis).

Mere

end

2.000

gange

brikken

blevet

benyttet

første

måneder

efter

implementeringen, og dermed er der potentielt forebygget et tilsvarende antal fodgængere,

der bevidst eller ubevidst havde passeret fodgængerfeltet for rødt.

Systemet er efterfølgende udbredt til yderligere 2 signalregulerede kryds i Silkeborg, og flere

kommuner og organisationer har været interesseret i løsningen.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for fodgængere

Der har været en nedadgående tendens på antallet af ulykker med fodgængere indenfor

trafiksikkerhedsby-afgrænsningen, se figur 13. Den specielle brikløsning, såvel som andre

tiltag med krydsningsheller og fodgængerfelter kan have indvirket positivt til tendensen.

Figur 13.

Tendensen for personskadeuheld med fodgængere i trafiksikkerhedsby-perioden. Dog er 2015

tallene ikke endelige for 2015 og der kan derfor være sket flere uheld efter uheldsudtrækket ved

projektets afslutning. Billeder fra signalregulerede kryds, hvor der er sket forbedringer specielt for

fodgængergrupperne.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Indsatser målrettet unge knallertkørere

Indenfor trafiksikkerhedsby-afgrænsningen blev der i perioden 2002 - 2011 registreret knap

200 ulykker med en knallertkører. 50 % af disse knallertulykker skete for en 16-17 årig.

På baggrund af de entydige uheldstal for unge knallertførere, valgte Silkeborg en målrettet

kampagneindsats mod de unge knallertførere.

For at få klarlagt problemstillingen blev uheldstyperne analyseret. Der blev nedsat en

initiativgruppe med forskellige aktører i forthold til hvilke initiativer der skulle igangsættes.

Initiativgruppen bestod af repræsentanter for ungdomsskole, politi, knallerthandlere m.fl. I

fællesskab blev det valgt at sætte fokus på knallertundervisningen og fædrenes rollemodel.

For at få fokus på god knallertadfærd blev 15 lokale unge udfordret på konsekvenserne ved

risikobetonet kørsel på knallert. Mange unge lærer netop først, når de prøver handlinger ”på

egen krop”. Det skete i sikre omgivelser på Jyllands-Ringen, hvor de 15 unge knallertkørere

kunne prøve nogle af de handlinger, der kan være livsfarlige i trafikken som:

•

Flade dæk.

Slidte bremser.

En kammerat bagpå.

Et par promillebriller, der simulerer påvirkning af alkohol.

Resultatet af deres erfaringer blev samlet på en You-Tube film, der siden 2014 er benyttet i

knallertundervisningen. Herved kan andre unge se og høre de unges umiddelbare reaktioner

og bemærkninger, således at de forhåbentlig ikke selv behøver at gøre sig de samme dårlige

erfaringer.

På opfordring fra initiativgruppen, blev der udviklet et nyt og lokalt billedmateriale, der skal

bidrage til en forbedret undervisning.

Samtidigt var der en del snak i initiativgruppen om specielt fædrenes rollemodel. Derfor valgte

Silkeborg at udvikle og gennemføre en fædrekampagne. Fædrekampagnen bestod af en folder,

der indeholdt gode råd om ”den gode rollemodel”, god trafikantadfærd, de nyeste

knallertregler og bødetakster, se figur 14. Folderen blev sendt ud med ”direct-mail” til de

fædre, der i 2014 var fædre til en 15-17 årig. Kampagnen har efterfølgende inspireret andre i

politikredsen, specielt pga. den fædre-orienterede folder.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 14.

Event på Jyllandsringen med lokale unge knallertkørere resulterede i en You-Tube film. Denne

bliver benyttet i køreskoleundervisningen sammen med lokale billeder og materiale udarbejdet i

samarbejde med ungdomsskolen m.fl. Undervisningsmaterialet og filmen blev suppleret med en speciel

fædre-kampagne, der skulle skabe fokus på korrekt trafikantadfræd, det gode eksempel og de nye

knallertregler.

Effekt af fysiske og kampagnemæssige tiltag for knallertkørere

Der er ligeledes for knallertførere en tydelig nedadgående tendens på personskadeuheldene

indenfor trafiksikkerhedsby-afgrænsningen, se figur 15.

Figur 15.

Tendensen for personskadeuheld med knallertkørere i trafiksikkerhedsby-perioden. Dog er

2015 tallene ikke endelige for 2015 og der kan derfor være sket flere uheld efter uheldsudtrækket ved

projektets afslutning. Billederne med konkrete kritiske situationer stammer fra det lokale materiale, der

er udarbejdet til køreskoleundervisningen i Silkeborg. Hermed får undervisningen en lokal vinkel på,

hvilke problematiske situationer knallertførere kan møde i Silkeborg.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Innovative projekter skaber tryghed og sikkerhed

Vi har i Silkeborg haft den klare intention, at Silkeborg Trafiksikkerhedsby

også

skulle

indeholde innovative løsninger eller forsøg. Ikke alle er realisererede eller har opnået de

nødvendige dispensationer fra Vejdirektoratets juridiske afdeling. Til gengæld er der etableret

adskillige andre forsøg fx

•

Forsøg med PaveSmart i stedet for brosten for at sikre bedre friktion, se figur 3.

Udvikling af app til selvregistrering af uheld, se figur 5.

Adfærdsundersøgelser med video for både cyklister og fodgængere, se figur 6 og 11.

Alternativ blå afstribning med rumleeffekt, se figur 7.

Simpel brikløsning der kan forbedre tryghed og minimere rødgængere, se figur 12.

Variabel højdemåler, se figur 16.

Variable vejkantplakater, se figur 17.

Hovedparten af initiativerne er allerede evalueret med video, stopinterview mm. Mens en del

andre løsninger først evalueres i 2016 eller 2017. De tiltag, der består af variable tavler eller

er signalrelaterede bliver logget og evalueret løbende via kommunens signalovervågnings-

systemer.

Figur 16.

En af problemlokaliteterne var plaget af, at specielt udenlandske chauffører overså den

almindelige stationære skiltning, med advarsel om lav bro. Her blev det derfor valgt at opsætte en

variabel tavle, der kun aktiveres, når et køretøj over den tilladte højde passerer. Her henvises de til en

vendeplads inden broen. For at registrere effekten er opsat en ekstra flytbar højdemåler, der lige som

den første variable tavle logger alle hændelser i kommunens signalovervågningssystem. Herved kan

Silkeborg let og overskueligt vurdere om den 1. variable tavle har den ønskede effekt, så den 2. tavle

kan flyttes til en anden lokalitet i Silkeborg. Den variable tavle kan ligeledes anvendes som ”Din fart”-

viser, når advarslen om lav bro ikke er aktiveret.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Figur 17.

Silkeborg udviklede desuden en ny type vejkantplakat med display. Der blev udviklet 3

forskellige frontplader, der kan udskiftes efter behov og lokalitet. De 3 frontplader blev målrettet

henholdsvis cyklister, kørende og veje med mange gående. Tavlen opsættes på en belysningsmast, og

trækker strøm fra denne til displayet. Via kommunens signalovervågningssystem kan teksten og tidsrum

for tekstvalg ændres løbende og efter behov. Lokalråd, skoler og borgere kan ønske opsætning af

skiltene på fx skoleveje.

Netværk

Trafiksikkerhedsbyer i

Danmark:

I 2011 blev de første 2

trafiksikkerhedsbyer

udpeget, siden er i alt 8

byer blevet

Trafiksikkerhedsbyer

med et statsligt tilskud til

at fremme

trafiksikkerheden. De 8

byer er Herning,

Gladsaxe, Silkeborg,

Svendborg, Helsingør,

Fredericia, Esbjerg og

Aalborg. Virkemidlerne er

overvejende fysiske og

vejtekniske, men også

blødere indsatser som

kampagner/undervisning

mv. kan inddrages. Det

tilstræbes, at projekterne

kombinerer kendte og

innovative tiltag på en

nyskabende måde.

Massetiltag og innovation

går hånd i hånd i

projekterne.

I opstarts-, planlægnings- og realiseringsfasen har der været en høj grad

af involvering af relevante parter og interessenter som fx beboere,

lokalråd,

Dansk

skoler,

ungdomsskoler,

handelsstandsforening,

m.fl.

Herudover

politi-

har

der

myndighed, kørelærere, administrative kollegaer fra andre forvaltninger,

Blindesamfund,

været

cyklistforbundet

naturligvis

dialog

erfaringsudveksling

med

andre

trafiksikkerhedsbyer og trafiksikkerhedsmedarbejdere i både privat og

offentligt regi.

Studieture og konferencer i både ind- og udland er benyttet som

inspiration og til kvalificering af de innovative tiltag, der er iværksat i

Trafiksikkerhedsby-perioden.

Formidling af projektets effekter og resultater

Formidling har været et vigtigt element for Silkeborg. Kampagner og

tiltag er derfor i udstrakt grad formidlet og beskrevet i kommunens

digitale trafiksikkerhedsplan, ved flere danske konferencer, fagnetværk

men også på en international konference, se figur 18. Samtidigt er

arbejdet videreformidlet i regionalt og landsdækkende Radio & TV samt

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

på landsdækkende og lokale skrevne og sociale medier. Flere kommuner og politikredse har

været på besøg for at besigtige og høre om specielt de innovative tiltag.

Figur 18.

Der er afholdt eksterne indlæg og formidling på innovationsmesse på Viborg Rådhus 2013,

Trafiksikkerhedskonference 2013, stand på Vejforum 2013, indlæg på vejforum 2013-2015 (4 bidrag),

Trafiksikkerhedsmessen 2014, ved Silkeborgs afdeling af cyklistforbundets generalforsamling 2014,

Tilgængelighedsrevisorernes årsmøde 2014, Elcykelkonference 2015, Politikredsens temamøde om

uopmærksomhed 2015, NVF årsmøde mm. Derudover har der været fagartikler i henholdsvis Trafik og

Veje (nov. 2013, januar 2015 og maj 2015) og Teknik og Miljø (nov. 2013).

Trafiksikkerhedsrevision skal kvalificere

Som et led i både en evaluering og en kvalificering er flere af de realiserede kryds blevet

trafiksikkerhedsrevideret, se figur 19. Formålet med dette har været at sikre, at de realiserede

tiltag og den aktuelle driftsmæssige tilstand var trafiksikkerhedsmæssig veludført.

Figur 19.

Efter realisering har mange større ombygninger gennemgået en trafiksikkerhedsrevision, som i

flere tilfælde har ført til mindre reguleringer eller optimeringer. En trafiksikkerhedsrevision er en

systematisk metode til vurdering og optimering af et vejprojekts trafiksikkerhedsmæssige

kvalitetsniveau. Trafiksikkerhedsrevisioner dækker normalt over en gennemgang af projektets forskellige

faser fx skitseprojekterings-, detailprojekterings- eller afslutningsfase. Ved at følge anbefalinger i

revisionerne kan den trafiksikkerhedsmæssige effekt forbedres.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Reel effekt på personskader indenfor Trafiksikkerhedsby-afgrænsningen

Silkeborg Kommunes vision om, at trafiksikkerheden for alle trafikanter skal forbedres, samt at

der i Trafiksikkerhedsby-perioden er sket store fysiske og signaltekniske ændringer, er opfyldt.

Information- og vidensdeling har ligeledes været en afgørende faktor for at sikre lokal

forståelse og forankring af de tiltag, der er realiseret i trafiksikkerhedsby regi.

Målsætningen for ansøgningen var at de realiserede tiltag konkret skulle medvirke til et fald på

26 % i antallet af personskadeuheld, set i forhold til perioden 2000-2009, hvor der var 449

personskader fordelt på 408 personskadeuheld.

Det svarer til, at det gennemsnitlige årlige antal personskader lå på 45 personer i 2000-2009

og intentionen var således gennemsnitligt at reducere det årlige uheldstal svarende til 33

personskader pr. år.

Intensionen med Silkeborg Trafiksikkerhedsby er således mere end nået, se figur 20.

Figur 20.

Uheldsbilledet for Silkeborg Trafiksikkerhedsby. 2015 er endnu ikke opgjort i forhold til uheld

på afrapporteringstidspunktet, men den nedadgående tendens fortsætter. Trafiksikkerhedsby-arbejdet

var begrænset til at indbefatte tiltag på de 216 km kommuneveje. Set på det samlede vejnet udgør

ulykker på kommuneveje 86%. De resterende 14% af ulykkerne er sket på statsveje, og er dermed ikke

inkluderet i dette tiltag. Trafikalt bliver den nuværende statsvej aflastet, når motorvejen åbner, således

at årsdøgnstrafikken forventes reduceret fra 17.000 til 10.000 på den midterste strækning gennem

Silkeborg. De dialonale vejstrækninger, der krydser statsvejen forventes ikke nævneværdigt reduceret.

En trafikal aflastning af statsvejen kan betyde, at uheldsbilledet ændres og forhåbentlig reduceres efter

motorvejens åbning.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Trafiksikkerhedsindsatsen fortsætter i Silkeborg med holdningsbearbejdning via lokalt udvik-

lede kampagner, tværfagligt samarbejde og landsdækkende kampagner. Det fortsætter også

med forbedret afstribning, ombygninger og innovative løsninger, der guider trafikanterne til

god trafikantadfærd og øget agtpågivenhed.

Trafiksikkerhedsby-arbejdet

har medvirket til en positiv

uheldsnedgang!

”Trafiksikkerhedsplan-arbejdet

har været den afgørende

løftestang for at hele byrådet har

en politisk ambition for at

Silkeborg skal høre til blandt den

bedste halvdel på landsplan ift.

trafiksikkerhed.

Trafiksikkerhedsby-arbejdet har

været en medvirkende faktor til

dette, hvor en øget fokus på god

trafikantadfærd og sikre fysiske

løsninger har skabt debat og

gode resultater. Men

trafiksikkerhed er en ”on-going”

proces, som fortsætter i

Silkeborg, efter

Trafiksikkerhedsby-projektet

afsluttes – for at sikre at færre

kommer til skade i trafikken i

Silkeborg”/ Viceborgmester Frank

Borch-Olsen.

Hver ulykke er én for meget

Silkeborg vil fortsat gøre en forskel.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren

Silkeborg Trafiksikkerhedsby er medfinansieret af Vejdirektoratet.

Se mere på Silkeborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.