Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 318
Offentligt
1650101_0001.png
HASTIGHEDSZO
UDKA
ST
FREMTIDENS
UHELDSBELASTEDE VEJKRYDS
BILISTER
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY 2011–2015
EVALUERING
FODGÆNGERFELT
MED BLINK
SORTE PLETTER
RØDE CYKELFE
FOKUS
SUPERCY
SIKRE KRYDS
VENSTRESVING
FART VEJKRYDS
KRYDSGENNEMGANG
TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION
FODGÆNGERFELTER
BUNDET VENSTR
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0002.png
Herning Trafiksikkerhedsby 2011–2015. Evaluering
Udgivet af
Herning Kommune
Tekst og design
Rambøll
Udgivelsesår
2015
Teknik og Miljøforvaltningen
Tlf.:
96 28 80 40
E-mail: [email protected]
www.herning.dk
EVALUERINGSRAPPORT
Evalueringen af projektet Herning Trafiksikkerhedsby danner grundlag for denne publikations korte gennemgang af
delprojekterne og de opnåede hovedresultater. Herudover foreligger der en samlet evalueringsrapport, der i detaljer
beskriver og redegør for de enkelte delprojekter, resultater og effektstudier.
Evalueringsrapporten er udgivet december 2015 og kan downloades i sin fulde længde fra Herning Kommunes
hjemmeside
www.herning.dk.
2
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0003.png
Forord
I Herning kommune har vi altid haft et ønske om at prioritere trafiksik-
kerheden højt, så man kan færdes sikkert og trygt rundt på kommunens
vejnet, hvad enten det er i bil, på cykel eller til fods.
For at imødekomme dette ønske, udarbejdede vi i 2008 en trafiksikker-
hedsplan med det ambitiøse mål, at ingen borgere skal komme til skade i
trafikken på kommunens vejnet.
Det var derfor med stor glæde, at Vejdirektoratet i 2011 udnævnte Herning
som en af landets første Trafiksikkerhedsbyer, hvorved vi kunne fortsætte
og intensivere det målrettede arbejde med fysiske og kampagnemæssige
tiltag i den centrale del af Herning.
Arbejdet har været solidt forankret i vores Teknik og Miljø forvaltning,
der gennem målrettet inddragelse af en lang række interessenter har
kombineret effektive og gennemprøvede tiltag med mere innovative og
nytænkende løsninger, der på udvalgte områder har gjort os førende
indenfor arbejdet med trafiksikkerhed.
Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for det tætte og konstruk-
tive samarbejde med bl.a. engagerede borgere, det lokale Politi, udvalgte
skoler samt kommunens øvrige forvaltninger.
Med denne kortfattede evaluering samt den bagvedliggende tekniske eva-
lueringsrapport ønsker vi i videst muligt omfang at viderebringe de opnå-
ede resultater og effektstudier af de gennemførte tiltag samt ikke mindst
vores generelle erfaringerne ved at være trafiksikkerhedsby.
God læselyst!
Finn Stengel Petersen
Formand for Teknik og Miljøudvalget
|
Forord
|
3
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
Indhold
Indledning
..................................................................................................................
5
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
Sorte pletter
................................................................................................................
Bundet venstresving
...................................................................................................
Fodgængerfelter med blink
.........................................................................................
Hastighedszoner sænker farten
Fokus på din fart
...................................................................................
........................................................................................................
Fremtidens bilister
.....................................................................................................
Krydsgennemgang og trafiksikkerhedsinspektion
Trafiksikkerhedskampagne
Supercykelkryds
.........................................................
........................................................................................
.......................................................................................................
Formidling og forankring
...........................................................................................
4
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Indhold
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0005.png
Indledning
Herning Trafiksikkerhedsby 2011–2015
Herning Kommune har en vision om et vejnet uden til-
skadekomne. Derfor udarbejdede kommunen i 2008 en
trafiksikkerhedsplan for hele Herning Kommune. Heraf
fremgik det, at størstedelen af uheldene i kommunen
skete i eller omkring Herning.
A
Vil
db
jerg
ve
j
gs
ho
lm
Å
sto
Fælle
ften
Østerbyve
j
e
rdv
gå
Bro
t
nge
væ
Gil
HERNING
VESTERHOLMVEJ
ang
gls
Fu Toft
ang
gls
Fu Holm
Fest-
plads
Gulles
trupvej
j
Gø
dstr
upv
ej
Lund
vej
gårdv
ej
Ny
ste
dve
j
Bassum
hus
vej
GØDSTRUP
Næsth
olt
vej
olm
se
sslu
Klinthej
v
Bu
v
ård
st
byg
gø
Ore
rrin
Tjø
est
gv
rrin
Tjø
-
Jordbærmarken
Holing
knud
en
15
hu
nd
Lu
Gødstrup Sø
se
sslu
Bu
Rø
dby
vej
Du
eod
Sa
køb ks-
vej ing
Gu
borgld-
vej
ksø
vej
Åk
irke
hje Gud-
mv
ej
Ne
gev
ej
Lo
vej llands
-
Sva
n
VIB
B
184
Ålh
Na
sko k-
vve
j
eke
O
RG
vej
lum
ørg
b
vej
o-
byv
ej
ej
lløv
Va
vej
eld
self
Gis
æk
alb
Sm
dev
ej
Ha
m
St
dg
Lun
me
rs
ård
Ve
j
Lis
e
j
dv e
lun
ang
gls s
F u Næ
Ho
lin
g
ve
j
Fuglsang Sø
VE
ST
ER
Samkørselsplads
HO
LM
VE
J
HE
RN
ING
M
i
ar
NO
RD
VE
J
LUND
Lundve
j
vej
olm
v ej
ens
Vej
Emil
Rees
Bo
rn
Vesteragervej
Byg-
vænget
Havre-
vænget
ens
Ve
Myliu
He
ho rning
lm
ve s-
j
Nis
Pe
Ve terse
j
ns
Anemonevej
erk
Ribeåvej
ær
s
H P HANSENS VEJ
Porsvænget
Told
pv
ej
Straussvej
Verdisvej
n
er
marke
Kløv
Sø
nd
Kin
Ny Mø
gos
llevej
vej
Mølle
-
vænget
Ingemann
svej
MØLLEG
ADE
gårdvej
Farver
Kong
Hasle
vgad
e
tedp
arke
n
Frue
højv
Nør
rega
Fins
de
ensg
ade
e
Gje
lleru
p
Bohr
s Ve
j
12
18
Ha
m
m
Kan
al
Kirkev
ej
Jako
Knud b
Vej sens
Sko
leg
ade
Niels
ND
SG
AD
SNEJBJERG
TEGLVÆNGET
Teglvænget
Allé
Østre
Gad
Freja
sgad
e
er
um
Nørgaards
Allé
la
n
sv
dsv
ej
ej
Ge
ve fions
j
-
Mon
rads
-
Thors
gade
Paghs
All
Nørre
gade
Fin
SJ
Æ
Kalu
borg nd-
vej -
Nørre
é
LL
A
Bæ
k
Ravnsb
jerg
Toft
Ravnsb
jer
Mark g
Tolst
Ravnsbje
ed-
have
rg
n
Krat
Ravns
bjerg
Ravn
Skov
sbjerg
Hegn
Tolst
edve
j
Tols
-
akk
leb
Mølle en
Sko
bakk
ej
en
Ny
Gjel
leru
Ros
en-
væn
et
Ny
gård
eåve
j
j
ve
Brændgård-
skolen
Irisvej
Gjellerup-
skolen
pvej
Gudenåvej
v
up
lstr
He
Gødstrupve
j
Agerbjerg
DENSGADE
Land
FRE
Birke
Gå ts-
rd
Her-
Allé
ning-
Linde
lund
Allé
Jyllands-
Sm
gade
alle-
City-
gade
passa-
Dalgas-
gen
passa-
Skolegade
gen
Brygge
rgade
Storgå
rd-
vej
Langvad Enge
Mar-
keds-
plad-
sen
Solbjerg
Kam
pman
ns
gade -
Vink
elga
de
Fyns
gade
Engbjerg
Ørskovvej
Engbjerg-
skolen
Mindeg
ade
kvar
teret
Bjerg
Rø n
nebærvej
MESSEVEJEN
Lau-
lund-
gade
Gormsv
ej
Birkegårdsvej
Kæret
Veste
vang r-
en
Marie-
vej
Amalie-
To
vej
ustr
upv
Sofie-
ej
vej
Mod
Ring
Slåenvej
Nørr
Syre
e
tand
npar
ken
erup
vej
Øs
terl
ed
svinget
Sa
nda
gerv
ej
-
Skole
15
teret
Stens
er
bj
g
k
v
a
r
te
He
de
Munk
gårdkv
ar
Mun
væ
k
gård
nge
-
t
N
N
O
R
D
lan
G
IN
dsv
e
j
Lergravsv
ej
S
EN
BO
184
-
sø
Læ j
ve
lø-
sse
He
vej
ve
rve
j
Sønder-
marken
Sa
bro
EV
UL
AR
Mø
rup
ve
j
D
es
vej
HERNING
Klø
Fasa
nvej
Ager
sk
Snejbjerg-
Skole
Bir
kC
en
terp
G
od
th
åb
s
Tofte-
gårdvej
Jagt
vej
g
købin
arvej
Dagm
Louise-
vej
Sig
Sønder
tere kvar-
t
Allé
18
Fastrupvej
Vest
er Al
lé
Laby-
rinten
Asy
lga
de
Th
rig
es
ve
j
Dr
ve
j
ad
Sydg
ark
en
eje
t
12
Bir
kC
Duev
Birke-
vænget
ovve
j
Elmega
Jern
ba
ne
Tvær
væng
ej
Betalings-
plads
HERNING
Grøndahls-
vej
VEST
Udkigspunkt
Uldjydevej
HAMM
Munkgård
kvarteret
ret
MA
DS
195
EG
DA
MG
A
Ho
ltb
jer
gS
Knudmosen
-
ø
AR
D
Birk Centerpark
Station
MCH MESSECENTER
HERNING
CHR
YD
ES
u
str
og
Kr
ej
pv
Knudmosen
15
Herning-
værket
Knudmose-
værket
Ham
mer
um
VEJ
Å
Fastrupvej
Ste
bjer
n-
gpar
ken
SV
EJ
pvej
Ba
gg
es
kæ
rve
j
40
gstru
Knudmose
vej
Mørupvej
EVE
J
Kro
rup
ve
j
VAR
D
Mø
MCH Multiarena
Landsskue-
pladsen
Samkørselsplads
MCH Arena
ME
SS
EV
Knu
EJ
E
N
dmos
evej
41
|
Indledning
|
5
u
Kn
12
G
Samkørselplads
Kro
gs
tr
up
ve
KAJ ZARTOWS
VEJ
LIND
ME
SS
E
15
gade
BJER
SNEJ
SNEJBJERG
SYD
Studsgårdvej
Enggårdvej
Thyrasve
j
Helst
rupvej
et
væng
Ørskov
Kløver
væ
-
get n-
Byg-
-
haven
v er
Klø
Nord
gaden
Hved
emar
ken
Lerb
Danm
gade arks-
Fonn
esbe
gade chs-
Ravn
gade sborg-
Haak
gade ons-
Gl Ørskovvej
Havretof
ten
Søl
Olufsg
Olufsv
Gyvelvej
Åvænget
Rugh
ADE
VEDG
G HO
Højskolevej
Industrivej Nord
SILKEBORGVEJ
Industrivej Syd
Mejeri-
parken
195
BIRK SYD
HAMMERUM HOVEDG
Nyvæn-
get
de
Chris
gade tians-
aven
ænget
ade
Langvadbjergvej
RINGKØBINGVEJ
Sandgaardsvej
BIRK NORD
Torn
ebus
k-
vej
Toftbjerg
Lykkes
vej
Smed
e-
Mer-
kur-
vej
SNEJBJERG
NORD
svej
Herregå
Krarup
Ve
rds
dv
par
old
ken
en
Knud ns
J
P
usse
ræ
GVE
Rasm
BOR
vej stø-
VI
Faks
e
Vej
Joha
evej
Ørn
n Skj
Ros
Brorsonsvej
Agervænget
kildev
Vej oldbor
Storåvej
Sne
gs
ej
ppe
vej
Køg
J ep
Falk
Ode
evej
Højvænget
pe
nse-
eve
Aak
ej
Bellisvej
vej
j
Rings
ndev
Susåvej
Vej jærs
tedv
Gl La
Svan
vej
ej
evej
Sorøv
Grundtvigs
Gl L
Solvænget
ej
Herningsholm-
vej ande
Spr
-
ogø
ej
skolen
vej
Gl Landev
Bussluse
Glentevej
Ole
Sla
Vej Rømer
gelsesga
j
Helges
s
Roar
de
-
Vid
Te
eve
H C Ør
Pon
svej
vej
Vø ds-
Hol
Dana
ars
r
n
steds
bæ
dan toppi-
svej
ve
Vej
lun
j
kvej
Yd
sve
Golfbane
j
ve
Dana
un
vej
Kor
j
da
rø
Overgade
svej
sve
N
sørv
lsv
Fæ
org
HC
ej
ej
j
ve
Ørs
Markeds-
j es-
Rolighedsv
teds
Ba
ej
pladsen
Vej
lde
Th N
O
Pa
rsv
ielsen
rkv
Nygade
ej
s Gad
Gl Skole
ej
Minde-
Ah
Bethaniagade
Golf-
e
vej
orn
Torvet
Kousgaards
O
parken
park
ve
Plads
en
Aaparken
j
Th N
Vestervang-
Teglværks-
ielsen
Golfvej
Kaj
skolen
Bredgade
Østerga
s
Hassel-
parken
de
Siøv
Munk
Vestergade
vej
s
ej
Væng
Gl Ringkøbingvej
Dalga
et
O
Plads s
St
Bussluse
Vestre
Dalgas
Vestre
Allé
Silkeborgvej
St
Blich
Anlæg
Kirkegard
Hyldevænget
er
195
Enghave-
Grøn-
Gade s-
Bliche
Dalga
Cypresvej
nega
Absalonsvej
s-
vgade
vej
væng rs-
gade
de
et
O
Platanvej
DRO
NNIN
GEN
Museum
S BO
195
Haral
s
ULE
Th
dsga
VARD
Poul
de
ve eresa
sgad
j
e
m- n
j
f
Kn
Holtbjerg-
Dæ ge
ve
Trø
rlu
Fyrrevej
195
ud
ks
nin
stru
skolen
Jasminvej
nvej
He lles
s
v
Ta
psga
ej
re
Tro j
de
Kapri-
Sy
nget
Ve
Granvæ
folie-
-
Tiet
j
nø
gens
vej
ve
Fa j
Godsb
gade
rn
Valde
anev
tjø
ve
ve
marsv
ej
ød
Agerlands
j
Anlæg
ej
Søndre
R
Beethovens-
vej
Erichs
tru
kke
Åly
Ting
vej
Lathyrus-
vej
Lavendel-
vej
l-
unke
Ran
vej
inde
Kærm
vej
parke
n
A I Holms Vej
Ejna
r Mik
kelsen
Vej
s
Herningsholm-
parken
ste
dve
j
G
ød
s
j
ve
Rossinisvej
Wagnersvej
Chopinsvej
Han
s Eg
edes
Ve
Valeu
r
Klo
væ kke-
nge
t
Klokk
bakk e-
en
Brændgårdvej
lm
ve
j
Mozartsvej
Rugvænget
Engkrogen
Nø
rh
o
Truel
sens
vej
svej
Bussluse
Klo
kke
kild
eve
j
Præ
s
te
ha
ven
Kirkeb
Fri
Offenbachs-
Leharsvej
vej
Ravelsvej
Webersvej
Holm
vej
Carl Nielsen Vej
Østerlund
nbo
jse
vej
Sch
uberts
rg
Sønderagervej
Hartmanns-
yvej
Bussluse
Kild
vej
Haydnsvej
park
en
holm
Kuhlausvej
Nordre
Kirkegård
Høje
ehøj
sve
rup
øtt
Sp
vej
Lysløjpe
Rø
nne
vej
He
vej
borg
dells
We
vej
kke
elø
Eg
Tr
Vivaldisvej
Tjaikofskis-
vej
Schumanns-
vej
Brahms-
Händelsvej
vej
Niels W Gades
Vej
Weysesvej
Klokk
ehøj
Sønderager-
skolen
VEJ
E MOTOR
MIDTJYDSK
j
ve
up
lstr
Udkigspunkt
Lillelund Engpark
Sa
ndv
igv
ej
Lundgård
skolen
ej
rv
æ
ek
an
Lange-Müllers
Vej
Laubsvej
Krøjgårdvej
Allin
n
j
Gud
umkæ
rvej
VIRKELYST
Virkelyst
Ves
terto
rp
Nørre
j
j
Kirk
e
by
vej
Kirkely
Solba
kken
Fyns
gade
Sø
n
Spink
e
bjerg
de
r
to
rp
lste
To
E
Odins
gade
K Møllers
Vej
Ny
G
jelle
Hammerum
rup
Skole
ve
j
Kaj Munks Vej
Lang
e-
gade
San
d
ga
ar
ds
Fløe
Center Allé
14
vej
Freder
E
gade iks-
gevæng
et
BIRK
Hamme-
rumholmvej
Kast
anie
Allé
Ryle-
vej
Mej
vej se-
Spur
-
s Ve
vevej
j
Sver
g
i
e
landsv
Bogf
in
keve -
j
Lær-
keve
j
HERNING ØST
Dros-
selvej
ej
Sø
nde
rbje
rgv
ej
torp
e
væ
Kirk
ej
s ev
mo
Alhedestien
Derfor blev Herning i 2011 udpeget som en af de første
trafiksikkerhedsbyer i landet. Kommunen har siden da
C
D
E
F
G
B
arbejdet målrettet med fysiske og kampagnemæssige til-
Det samlede budget har været 14 mio. kr. Vejdirektoratet
GULLESTRUP
TJØRRING
tag i centrale dele af Herning by.
har bidraget med 10 mio. kr. i regi af Ӂrets trafiksik-
kerhedsby”, mens Herning Kommune har bidraget med
Publikationen her er et sammendrag af de projekter
4 mio. kr.
der har været igangsat samt af de erfaringer, Herning
Kommune har gjort sig i perioden 2011–2015.
Skive
/Viborg
M
od
Ho
ls
te
br
o
Arbejdet med Herning Trafiksikkerhedsby er foregået
under en række delprojekter med fokus på bl.a. sorte
pletter, uheld med cyklister i kryds og hastighed. Derud-
over har der været fokus på vidensdeling med nabokom-
muner og øvrige trafiksikkerhedsbyer i form af artikler
og oplæg blandt fagfolk og synliggørelse over for bor-
gerne.
Nybovej
Mo
d
Naturskolen
H
Se
bb
es
an
dv
ej
keve
j
Skovba
kken
Ørn
hove
dve
j
184
Trælun
dvej
ose
vænget
Gilm
Bø
ge
n
SU
ND
SV
E
Nybo
Bæ
Løvb
ak
k
s
Kvarter
Gudumkærvej
Egebak
ken
ar
ks
ve
Tjørring
Skole
Ba
kk
S
væn e-
væ ten
get
H
K
ng -
ag øj-
væ linte
et
-
Fli
er
k
V e
n ge
n
rø
s
væn ster
t
age t-
F
ge -
Gu
r
Lys
t
ag ld-
-
højen
T
er
ag oft-
Sten
er
højen
ken
Bjald
erbæ
kvej
By
m
rd
ve
j
rd-
Højgå
et
væng
Løvbakkevej
Gullestrup
Skole
Gyvelen
s
ov
par
Kvarter
Revlingens
Kvarter
Kvarter
rlens
Sne
Lupin
ens
Kvar
ter
j
jgå
Violen
Kvar s
ter
Sahlh
Hø
oldtve
j
18
Baunevej
Lu
nd
ag
Baune-
toften
Dige-
He
rnin
Vildbjergvej
Krom
arkvej
vej
erv
ej
g-
rrin
Tjø en
Vild-
park
rose-
vej
Urnehø
jen
Milehøjen
G
i
os
epar
k
en
lm
Lø
j
keve
vbak
Lyn
ge
ns
Kvar
Kornb
lom
Kvarter
st
ens
ter
Holing Søerne
Enge
ns
Kvar
ter
12
Mindes
tenvej
Gu
du
J
ro
teb
ols
dH
Mo
Løvbakke Skov
mk
ærv
ej
SIN
DIN
GV
EJ
vej
ose
Gilm
Pedersgå
RR
TJØ
rdvej
ING
D
VE
HO
g-
Vildbjer
vænget
DE
GA
l
hae
Mic sens
Jen j
Ve
d
e
Ne
n
fte
rto
ft-
Byto
Blo
lmv
ho
sen
Ro
ej
en
toft
By
n
ofte
tert
ms
gls
Fu
ang
Allé
j
ve
p Sø
tru
ds
Gø
se
vej
org
enb
vej
uth
vnø
Kn
Ga
ej
øjpe
Lysl
le
Tje
vej
H
oli
ng
Bæ
k
Hern
holm
ings
gsh
nin
Her
vej
ilde
idk
Hv
holm
Eng
GULLESTRUPVEJ
lm
ho
gs
in
rn
He
j
ve
rd
gå
um
ss
Ba
olm
v
nd
lelu
Lil
park
Sø
Å
Sø
gårdvej
Brænd
Å
ej
G
BR
TE
LS
HO
nge
EJ
OV
t
Palle
jerg
ej
Gl Ki
r-
nde
Sø ken
en
bak
bakk
p
lleru
Gje
Må
ge
Ravnsbjerg
rkevej
ve
j
j
Fredhø
Allé
j
dve
ej
sv
nri
Fe
vej
im
He
-
Is
la
s
nd
j
ve
Markv
æ
Bøge-
vænget
Villa
Højga
de
vej
L V Bir
cks
d
Eng
Søndergade
Gade
Hånd
væ
kervej
vej
ahls
-
ngs
lsa
Fug
vej
Skov-
vænget
-
ke n
Kik vej
borg
j
jave
Thu
vej
beris
Ber
vej
Enebær
Cederve
Poppelvej
Akacievej
get
Ellevæn
parken
Gl Vejlevej
Lin
ga
de
gå
de
j
ve
rds
-
mø
Rø ej
v
j
CHR
YDES
ø-
ms
Sa j
j
ve
ve
ej
nø
isv
Tu
Rib
-
gn
ldre vej
Gu
Avnvej
V
lers
A P
Møl
VEJ
en
Toften
-
nø
Ma vej
H N Andersens
Vej
terp
ark
Munkgårds
Allé
ej
id
Hv
ej
elv
rB
æ
vk
Ty
k
æ
Kærvej
Gl Vejlevej
jøv
Mil
ej
o
dm
s
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0006.png
KRYDS, CYKLISTER, UNGE BILFØRERE OG HASTIGHED
Ud fra en detaljeret uheldsanalyse blev der udpeget fire
indsatsområder, som trafiksikkerhedsprojektet har ar-
bejdet med.
Indsatsområderne er:
•
Kryds.
35 % af alle uheld i Herning skete i 4-benede
kryds, 25 % skete i 3-benede kryds og 21 % skete på
lige vej. De resterende uheld fordeler sig på rund-
kørsler, udkørsler, stikrydsninger og i kurver.
•
Cyklister.
Cyklister var involveret i 23 % af alle
uheld og udgjorde 31 % af alle tilskadekomne. De
primære uheldssituationer for cyklister er højre- og
venstresvingsulykker, hvor cyklisten bliver overset.
•
Unge bilførere.
I 24 % af alle uheld er unge bilfø-
rere involverede (18–24 år).
•
Hastighed.
På det overordnede vejnet ligger hastig-
heden 5–10 km/t over den skiltede hastighed. I bolig-
områder ligger hastigheden ca. 5 km/t over den skil-
tede hastighed og i erhvervs- og industriområder
10–15 km/t over den skiltede hastighed.
Formålet med at arbejde med disse indsatsområder var
at målrette indsatserne til det aktuelle uheldsbillede og
dermed opnå størst mulig effekt.
Indsatserne spænder bredt over ti delprojekter med fo-
kus på såvel forandring, forankring og formidling. For-
andring handler om at skabe fysiske forandringer i by-
billedet. Forankring handler om at forankre indsatserne
internt og hos de deltagende interessenter. Formidling
handler om at formidle budskaber og resultater til andre
kommuner, borgere og fagfora.
Ved at fokusere på såvel forandring, forankring og for-
midling skaber man de bedste forudsætninger for, at det
samlede projekt kan opnå gode resultater, som også vil
kunne bibeholde effekten på længere sigt.
6
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Indledning
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0007.png
Tilskadekomne
18
12
OM EVALUERINGEN
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere
på udviklingen i uheldsforekomsten i forhold til den
koncentrerede indsats på trafiksikkerheden i det ud-
valgte område. Derfor viser denne publikation i stedet
resultaterne af nogle af de konkrete indsatser som f.eks.
fartvisere i byområder, ombyggede fodgængerfelter eller
bundet venstresvingsfase.
Da en del af projekterne er realiseret i 2014 og starten
af 2015, er efterperioden endnu for kort og datagrund-
laget for spinkelt til, at evalueringen kan gennemføres
på konkrete uheldsregistreringer.
De foreløbige tal tegner dog et positivt billede, idet
antallet af personskadeuheld generelt har været svagt
faldende siden 2010. I 2014 blev der registreret det la-
veste antal personskadeuheld inden for Herning Trafik-
sikkerhedsby over de sidste otte år. I gennemsnit skete
der 16 personskadeuheld pr. år i perioden 2012–2014,
hvilket er et fald fra 22 personskadeuheld pr. år i perio-
den 2007–2011. Ligeledes er det gennemsnitlige antal
personskader pr. år faldet fra 31 i 2007–2011 til 16 i
2012–2014, altså næsten en halvering.
Udover de otte delprojekter, hvor det primære mål har
været at forebygge uheld gennem trafiktekniske tiltag,
er der gennemført to delprojekter, som har haft til for-
mål at påvirke udvalgte trafikantgruppers adfærd gen-
nem formidling og kampagner. Disse to delprojekter
er primært evalueret ud fra tilbagemeldinger fra delta-
gere i projekterne.
2007–2011 2012–2014
Gennemsnitlig antal tilskadekomne i kryds i pr. år.
Tilskadekomne cyklister
9
5
2007–2011 2012–2014
Gennemsnitlig antal tilskadekomne cyklister pr. år.
Unge bilføreres andel i personskadeuheld
2007–2011
100 %
20 %
2012–2014
100 %
17 %
Unge bilføreres andel i personskadeuheld er faldet fra 20 % til 17 % fra 2007 til 2014.
Hastighed på det overordnede vejnet i Herning
FALD PÅ
2–3 KM/T
Hastigheden på det overordnede vejnet i Herning er faldet 2–3 km/t fra perioden
2007–2011 til perioden 2012–2015.
|
Indledning
|
7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0008.png
Sorte pletter
En ombygning af 13 særligt uheldsbelastede kryds ser ud til at have en positiv effekt på
antallet af uheld.
FOKUS
Kryds, cyklister og hastighed
UDFORDRING
Høje hastigheder, rødkørsler og højresvingsulykker gik igen i en række
særligt uheldsbelastede kryds. I 2010 viste en analyse, at 14 % af alle
politi-registrerede trafikuheld i Herning Kommune skete ved 21 såkaldt
sorte pletter, hvoraf de 16 lå inden for Herning Trafiksikkerhedsbys om-
råde.
FAKTA
HVAD ER EN SORT
PLET?
Sorte pletter er særligt
uheldsbelastede lokaliteter.
De sorte pletter er udpeget
ud fra to kriterier:
• Vej- eller stikrydsnin-
ger med minimum fem
politiregistrerede ulykker
inden for de seneste fem
år.
• Strækninger eller del-
strækninger med mini-
mum fem politiregistre-
rede ulykker inden for en
strækning på maksimalt
500 meter inden for de
seneste fem år.
Sorte pletter, udført
2011
2012
2013
2014
Trafiksikkerhedsby afgrænsning
Trafiksikkerhedsby afgrænsning
13 sorte pletter er blevet ombygget som en del af Trafiksikkerhedsbyen.
8
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Sorte pletter
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0009.png
Billede: C2015 Google
Foto: ©2015 Google
<< Krydset Messevejen/Vardevej
før ombygningen set fra Vardevej.
Venstresvingende på Vardevej,
som skulle mod Messevejen,
svingede ind foran andre ven-
stresvingende fra Vardevej.
< Krydset Messevejen/Vardevej
efter ombygningen med separate
højre- og venstresvingspor og
separat grøn fase for venstresv-
ingende fra Messevejen.
<< Krydset Dronningens Boule-
vard/Dæmningen før ombygning
set fra Dæmningen. Venstresv-
ingende fra Dæmningen overholdt
ikke altid vigepligten. Desuden
svingede venstresvingende bilister
på Dronningens Boulevard ind
foran ligeudkørende.
< Krydset Dronningens Boulevard/
Dæmningen efter etablering af signal-
anlæg. Gennemkørende trafik mod
vest kører uden om signalanlægget.
LØSNING
Siden 2010 har Herning Kommune lavet en
årlig sortpletudpegning. På baggrund af ana-
lyserne har man hvert år udvalgt en række
lokaliteter, hvor man med udgangspunkt i
uheldsanalyserne har gennemført projekter
og tiltag, der skal øge trafiksikkerheden.
I alt 13 sorte pletter – alle vejkryds – er om-
bygget i perioden 2010–2015. Eksempelvis
har man etableret ny signalregulering, etab-
leret separate svingfaser i eksisterende sig-
nalanlæg, optimeret grøn- og mellemtidsfor-
delinger og forbedret signalvisningen ved at
skifte til LED-lanterner. Desuden har man
ændret og tydeliggjort afmærkning, ombyg-
get rundkørsler og tilbagerykket stoplinjer.
For alle anlægsprojekter er der udarbejdet
en trafiksikkerhedsrevision for at sikre, at
løsningerne er målrettet de lokale problem-
stillinger og hensigtsmæssigt udformet.
KRYDS
Messevejen/
Vardevej
Møllegade/
Gl. Landevej
Møllegade/
Rolighedsvej
H.P Hansens Vej/
.
Brændgårdsvej
H.P Hansens Vej/
.
Gullestrupvej
Møllegade/
Bethaniagade
Fredensgade/
Vestergade/
Møllegade
Dronningens
Boulevard/
Dæmningen
Nygade/
Skolegade
Silkeborgvej/
Sjællandsgade
Holstebrovej/H.P.
Hansens Vej
Holstebrovej/
Glentevej
Holstebrovej/
Vestergade
TILTAG
UDFØRT
2011
2011
2012
2012
2012
2013
2013
TILTAG
Ændret afmærkning, idet kombineret
venstre- og højresving blev adskilt
Rundkørsel, forhøjelse af midterøen og
ændring af det overkørbare areal
Etablering af separat venstresvingsfas
Ændret grøntidsfordeling, ændret
mellemtider og cyklister i egen fase
Ændret grøntidsfordeling, ændret mel-
lemtider og cyklister i egen fase
Tydeliggørelse af midteradskillelse
Tydeliggørelse af cyklister
UHELDSTÆTHED
FØR EFTER
1,6
3,4
2,0
0,8
2,0
1,2
1,2
0,0
2,9
0,6
1,1
0,6
1,7
0,6
2013
Etablering af nyt signalanlæg
1,2
0,0
2013
2013
2014
2014
2014
Udskiftning af signalmateriel til LED
Udskiftning af signalmateriel til LED
Bundet venstresving fra nord
Tydeliggørelse af baggrundsafmærkning
Bundet venstresving fra nord
Bundet venstresving fra nord
1,2
1,4
0,8
0,4
0,6
1,3
1,3
0,0
0,0
1,3
DE FØRSTE ERFARINGER
Før ombygningerne af de 13 kryds skete der
i gennemsnit 1,5 uheld pr. kryds pr. år. Efter
ombygningen var tallet faldet til i gennem-
snit 0,9 uheld pr. år, hvilket tyder på, at til-
tagene har haft en effekt. Da der endnu ikke
kan foretages en nærmere analyse af uhelde-
ne, da efterperioden er meget kort, er det dog
for tidligt at konkludere på, hvorvidt effekten
er blivende, og om den skyldes tiltagene.
Antal uheld pr. kryds pr. år – også kaldet uheldstætheden – for 13 sorte pletter før og efter ombygning. Uheld, der er
sket i samme år som ombygningerne blev udført, er ikke medregnet.
|
Sorte pletter
|
9
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0010.png
Bundet venstresving
Udformningen af tre vejkryds langs Holstebrovej skabte risiko for konflikter mellem
venstresvingende bilister og ligeudkørende cyklister på den dobbeltrettede cykelsti i
vejens ene side. Bundet venstresving ser ud til at have forøget trafiksikkerheden markant.
FOKUS
Kryds, bilister, cyklister
UDFORDRING
I 2013 blev Holstebrovej fra Vestergade til Ålykkevej udpeget som en af
Hernings særligt uheldsbelastede strækninger – herunder især de tre kryds
ved H.P. Hansens Vej, Glentevej og Vestergade.
Når der skete mange uheld netop her, skyldtes det vejens udformning. To
af de tre kryds på strækningen var udformet, så venstresvingende bilister
fra nord både skulle være opmærksomme på modkørende bilister i to spor,
med- og modkørende cyklister og krydsende fodgængere. Det gav større
risiko for uheld, bl.a. fordi venstresvingende bilister er uvante med at være
opmærksomme på medkørende cyklister.
FAKTA
HVAD ER ET BUNDET
VENSTRESVING?
Når man etablerer bundet
venstresving, opsætter man
signallanterner (venstre-
svingspil) til de venstresvin-
gende bilister, som derefter
afvikles i separat grøn fase,
mens alle andre trafikan-
ter holder tilbage for rødt.
Forudsat at alle trafikanter
overholder signalregulerin-
gen, kan bilisten derfor køre
frem og svinge til venstre
uden at risikere konflikter
med andre trafikanter.
Holstebrovej fra Vestergade til Ålykkevej blev i 2013 udpeget som en af Hernings uheldsbelastede strækninger.
10
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Bundet venstresving
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0011.png
< Eksempel på næsten-uheld fra
krydset Holstebrovej/ Glentevej.
I dette tilfælde når bilisten at
bremse.
Gl
en
ej
ev
t
<< Holstebrovej/Glentevej før
etablering af bundet venstresving.
Analyseområde for næsten-uheld
markeret med rød cirkel.
< Foto fra krydset efter
etablering af bundet venstresving.
LØSNING
For at evaluere på trafiksikkerhedstiltagene i de tre
kryds, igangsatte man videoovervågning. Over et par
dage registrerede man antallet af næsten-uheld i myld-
retidstrafikken i morgen- og eftermiddagstimerne. Næ-
sten-uheld er konflikter, hvor en kollision kun undgås
gennem en hård opbremsning, en undvigemanøvre fra
en af parterne eller rent held.
Konfliktstudierne viste, at der var særlig risiko for kon-
flikter mellem venstresvingende bilister fra nord og li-
geudkørende cyklister på den dobbeltrettede cykelsti på
østsiden af Holstebrovej. I alt blev der før ombygningen
registreret 77 næsten-uheld af denne type.
Risikoen for at opleve et næsten-uheld som cyklist
var mere end dobbelt så høj for medkørende cyklister
sammenlignet med modkørende cyklister –
formentlig fordi bilisterne mod sædvane også skulle
være opmærksomme på medkørende cyklister på den
dobbeltrettede cykelsti.
I lyset af resultaterne fra konfliktstudierne besluttede
man at etablere bundet venstresving i de tre kryds. Hvor
venstresvingende bilister tidligere blev afviklet sammen
med ligeudkørende bilister og cyklister i samme retning,
afvikles den venstresvingende trafik nu i en separat grøn
fase.
Forudsat at alle trafikanter følger signalreguleringen,
skal venstresvingende bilister efter ombygningen ikke
længere være opmærksomme på modkørende bilister,
med- og modkørende cyklister og knallerter samt kryd-
sende fodgængere. I stedet kan de køre frem og svinge til
venstre i en separat grøn fase uden at risikere konflikter.
DE FØRSTE ERFARINGER
Evalueringen viser, at etablering af bundet
venstresving i høj grad har forbedret trafik-
sikkerheden for især cyklister. Frekvensen
for næsten-uheld med cyklister er faldet fra
3,8 % til 0 %, et statistisk signifikant resultat.
Antallet af næstenuheld med bilister i de
tre kryds er faldet fra 11 til 1 efter etablering
af bundet venstresving, hvilket svarer til et
fald i frekvensen for næstenuheld fra 0,2 %
til 0,03 %.
FØR-SITUATION
Holste-
brovej/
Glentevej
Vestergade
I alt
Antal
næstenuheld
23
54
77
Cyklister
i alt
561
1.443
2.004
Andel
4,1 %
3,7 %
3,8 %
lst
Ho
r
eb
ej
ov
EFTER-SITUATION
Antal
næstenuheld
0
0
0
Cyklister
i alt
494
773
1.267
Andel
0%
0%
0%
Antal næstenuheld med cyklister før og efter etableringen af bundet venstresving. ”Cyklister i alt” omfatter
kun cyklister på den dobbeltrettede cykelsti.
|
Bundet venstresving
|
11
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0012.png
Fodgængerfelter med blink
Herning Trafiksikkerhedsby har testet, om det har en effekt, at fodgængere kan udløse et
blinklys med et tryk på en knap, inden de krydser fodgængerfeltet. De første erfaringer er
positive, men viser også, at der er behov for at følge op med en informationsindsats.
Midterheller ser i sig selv ud til at have en positiv effekt på bilisternes adfærd.
FOKUS
Kryds, fodgængere
UDFORDRING
Bilister og andre trafikanter har pligt til at stoppe for krydsende fodgæn-
gere i fodgængerfelter, men det sker ikke altid. Derfor har Herning
Trafiksikkerhedsby undersøgt, om et blinklys ved forgængerfeltet kan få
flere bilister til at standse.
Et blinklys er det samme som et Torontoanlæg, men forskellen er, at dis-
se kun lyser, når krydsende fodgængere aktiverer blinket og derfor ikke
hele tiden, som ved et Torontoanlæg.
FAKTA
HVORFOR TRYKKER DE
IKKE?
Når mange fodgængere und-
lader at aktivere blinket, kan
det skyldes:
• De har ikke opdaget mulig-
heden – fodgængerne bør i
højere grad gøres opmærk-
som på det nye tiltag.
• De går skråt ind i fodgæn-
gerfeltet og kommer derfor
ikke i nærheden af tryk-
knappen – tiltaget har ikke
påvist at bremse tenden-
sen til at krydse uden for
fodgængerfelterne.
• Trafikmængden på vejen
er så lille på krydsnings-
tidspunktet, at de ikke
oplever, at det er nødven-
digt at aktivere blinket.
Fodgængerfelt med blink på Glentevej.
12
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Fodgængerfelter med blink
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0013.png
LØSNING
Syv eksisterende fodgængerfelter med og
uden midterheller blev suppleret med tryk-
aktiverede fodgængerblink. Dermed kan
krydsende fodgængere udløse et blinklys,
der viser bilister og andre trafikanter, at
man ønsker at krydse vejen. Blinket slukker
af sig selv igen efter ca. 20 sekunder.
DE FØRSTE ERFARINGER
Ud fra en videoanalyse er det registreret,
hvor mange bilister, der standser eller und-
lader at standse for krydsende fodgængere
ved de syv fodgængerfelter – både før og
efter opsætningen af de trykaktiverede fod-
gængerblink.
Evalueringen viser, at flere bilister standser
for fodgængere, der krydser gennem fod-
gængerfelterne efter ombygningen – også
når fodgængeren ikke aktiverer blinket.
Dette skyldes formentligt generelt den
større synlighed, som fodgængerkrydsnin-
gerne har fået efter ombygningen. Relativt
få fodgængere har brugt muligheden for at
aktivere blinket, dog flest i fodgængerfelter
uden midterhelle.
Den største effekt er opnået i fodgænger-
felter uden midterhelle. Her er andelen af
bilister, der standser, steget fra 20 % til
40 % – uanset om fodgængeren har aktive-
ret blinklyset eller ej. I fodgængerfelter med
midterhelle er stigningen noget mindre.
Det skyldes antageligt, at andelen af bili-
ster, der standser ved fodgængerfelter med
midterhelle, allerede i før-situationen var
relativ høj.
Desuden har der været positive tilbagemel-
dinger fra Herningsholm Erhvervsskole
og Brændgårdskolen, som ligger ud til
fodgængerfelterne på Lillelundvej og Bror-
sonsvej. Eleverne oplever en større ”ret” til
at krydse vejen.
Eksempel på trykknap.
MED MIDTERHELLE
Biler
standser
Før
Efter
135
91
Biler
standser
ikke
140
74
Andel af
biler, der
standser
49 %
55 %
UDEN MIDTERHELLE
Biler
standser
23
44
Biler
standser
ikke
92
67
Andel af
biler, der
standser
20 %
40 %
Antal bilister, der standser og ikke standser for krydsende fodgængere.
MED MIDTERHELLE
Biler
standser
Anmelder
ikke
Anmelder
83
8
Biler
standser
ikke
71
3
Andel af
biler, der
standser
54 %
73 %
UDEN MIDTERHELLE
Biler
standser
32
12
Biler
standser
ikke
52
15
Andel af
biler, der
standser
38 %
44 %
Antal bilister, der standser og ikke standser for fodgængere, der anmelder eller ikke anmelder.
|
Fodgængerfelter med blink
|
13
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0014.png
Hastighedszoner
i boligområder
Bilisterne kører for hurtigt på store dele af vejnettet i Herning, og det øger risikoen for
alvorlige trafikuheld. Derfor blev der i 2012 etableret hastighedszoner på 40 km/t i to
boligområder. Tiltagene blev etableret i dialog med beboerne for at sikre størst muligt ejerskab
og opbakning og derved størst mulig effekt.
FOKUS
Hastighed, bilister
UDFORDRING
På boligveje i Herning er hastigheden generelt ca. 5 km/t over den skiltede
hastighed. Beboere i Musik- og Gudenåkvartererne havde et ønske om en
indsats for at sænke hastigheden – men samtidig var det også netop bebo-
erne selv, der kører for stærkt i områderne. Derfor har en direkte inddra-
gelse af beboerne været et vigtigt element i indsatsen for at sænke farten.
FAKTA
DE TO BOLIGOMRÅDER ER
VALGT UD FRA FØLGENDE
PARAMETRE:
· Det er områder, hvor
hastighedsoverskridel-
serne har været høje
· Det er områder, hvor
borgerne har vist interes-
se for at være en del
af projektet
De udvalgte områder er
Gudenåkvarteret og
Musikkvarteret i Herning by.
Begge boligområder ligger i
den nordvestlige del af byen.
!
Årsdøgnstrafik
85% hastighedsfraktil
ls
Ho
!
Ë
Ë
Bump
Gudenåvej
te b
be
Ri
åv
r ov
ej
Pudebump
k
Åly
ke v
ej
!
!
Før / efter
342 Ktj / 303 Ktj
50 km/t / 40,7 km/t
!
!
Før / efter
805 Ktj / 763 Ktj
55,6 km/t / 49,1 km/t
Ë
Ë
ej
!
Storåvej
!
Før / efter
341 Ktj / 320 Ktj
51,5 km/t / 44,8 km/t
!
!
å ve j
!
Susåvej
Teglvænget
Gudenåkvarteret med før- og eftertællinger samt hastighedsmålinger.
14
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Hastighedszoner i boligområder
|
Ë
Ë
Kong
e
Ë
Ë
Før / efter
243 Ktj / 236 Ktj
47,9 km/t / 52,0 km/t
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0015.png
LØSNING
Hastighedszonerne blev etableret med
skiltning om påbudt 40 km/t på vejene
inde i de to kvarterer. Derudover blev der
etableret bump, og cykelbaner blev malet
op. Som en del af udarbejdelsen af de nye
hastighedszoner, blev der afholdt beboer-
møder i begge kvarterer. Her bidrog bebo-
erne til at kvalificere løsningerne, samtidig
med at de fik information om projektets
forudsætninger.
Udformningen af vejbump med tilhørende
steler blev justeret undervejs. Det skyldtes
!
dels, at busserne havde svært ved at komme
!
over de første pudebump, og dels at det var
svært at rydde sne pga. steler placeret i for-
!
!
bindelse med vejbumpene.
!
Årsdøgnstrafik
85% hastighedsfraktil
Ë
Ë
!
Ë
Ë
Bump
Pudebump
!
Laubsvej
Før / efter
1.704 Ktj / 1.639 Ktj
59,8 km/t / 56,1 km/t
Gullestrupvej
n
Bræ
Ë
Ë
Ë
Ë
dgå
rdve
j
kolonihaver
Schubertsvej
Vivaldisvej
Haydnsvej
!
878 Ktj / 1.018 Ktj
!
Brahmsvej
Før / efter
Weysesvej
Kuhlausvej
50,5 km/t / 44,6 km/t
!
Hartmannsvej
Carl Nielsens Vej
Før / efter
2.244 Ktj / 2.227 Ktj
58,1 km/t / 47,3 km/t
Leharsvej
Händelsvej
Mozartsvej
Rossinisvej
Straussvej
!
Før / efter
474 Ktj / 421 Ktj
47,1 km/t / 47,3 km/t
Verdisvej
Før / efter
1.734 Ktj / 1.779 Ktj
!
53,8 km/t / 51,0 km/t
!
Chopinsvej
Beethovensvej
!
H. P. Hansens Vej
H. P. Hansens Vej
Gl. Kirkevej
Musikkvarteret med før- og eftertællinger samt hastighedsmålinger.
DE FØRSTE ERFARINGER
Før- og eftertællinger af hastighederne i bo-
ligområderne viser, at der er sket en generel
reduktion af hastigheden i begge områder.
I Gudenåkvarteret kører 85 % af bilisterne
på sidevejene til Kongeåvej nu 6–10 km/t
langsommere. I Musikkvarteret kører 85 %
af bilisterne nu betydeligt langsommere
end før. På én af tælleposterne er der sket
en ændring fra 58,1 km/t til 47,3 km/t.
Projektet har også vist, at der med fordel
kan etableres bump helt fra kantsten til
kantsten – også hen over cykelbaner, hvor-
ved stelerne kan udelades. I projektet blev
der på udvalgte steder etableret pudebump,
da der er busdrift gennem begge kvarterer.
Pudebumpene måtte efter noget tid modifi-
ceres og tilpasses til bussernes akselvidde.
Samtidig gav de steler, der var placeret for
at beskytte cyklisterne ved vejbumpene,
problemer i forhold til snerydning, hvorfor
de efterfølgende bliver fjernet i vinterhalv-
året.
Gudenåkvarteret før etableringen.
Gudenåkvarteret efter etableringen.
Fru
eh ø
jvej
|
Hastighedszoner i boligområder
|
15
Ë
Ë
Ë
Ë
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0016.png
Fokus på din fart
Et effektstudie har undersøgt, om mobile fartvisere har effekt på bilisternes hastighed
og dermed på trafiksikkerheden.
FOKUS
Hastighed, bilister
UDFORDRING
Bilister kan ofte være uopmærksomme på hastigheden og kommer der-
for til at køre hurtigere, end de må. De mobile fartvisere skal derfor øge
bilisterne opmærksomhed på deres fart for at få dem til at sænke farten,
hvis de kører for hurtigt.
FAKTA
Fartviseren registrerer, men
gemmer ikke hastigheder for
de enkelte køretøjer. Derfor
er registrering af hastigheder
foregået med slangetællinger
placeret umiddelbart efter
fartviseren.
Placeringen sikrer, at bilister
når at sænke hastigheden
som følge af fartviseren, og
at farten derved registreres
korrekt.
Fartviser
Referencestrækning
De blå prikker viser placeringen af fartviserne. De røde viser referencestrækningerne, hvor der ikke var opsat
fartvisere.
16
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Fokus på din fart
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0017.png
< Mobil fartviser på Vestergade
(set mod øst).
LØSNING
Mobile fartvisere har været opstillet 10
forskellige steder. Fartvisernes formål var
at synliggøre trafikanternes hastighed på
et display i gadebilledet og sætte fokus på
hastigheden. Har farten været for høj, udlø-
stes et advarende gult blink. Opstillingen af
fartviserne og sideløbende dataindsamling
er gennemført i 2012 og 2013.
DE FØRSTE ERFARINGER
Bilisternes hastighed er registreret i begge
kørselsretninger umiddelbart efter fart-
viseren, hvorved trafikanterne har haft
mulighed for at nå at reagere på hastig-
hedsvisningen. Til sammenligning er der
undersøgt fem referencestrækninger, hvor
der ikke har været opsat fartvisere.
Effektstudiet dokumenterer, at fartvisere
har en trafiksikkerhedsmæssig effekt, og
at der er tale om statistisk signifikante re-
duktioner af hastigheden. Det gælder både,
mens fartviseren er opstillet, og i en perio-
de på op til to uger efter den er fjernet igen.
De største fald i gennemsnitshastighed
findes på veje med en hastighedsgrænse på
70 km/t, hvor hastigheden i gennemsnit
er faldet med 2,4 km/t. På veje med en
hastighedsgrænse på 60 km/t falder gen-
nemsnitshastigheden 0,5 km/t, mens den
for veje med hastighedsgrænse på 50 km/t
kun falder med i gennemsnit 0,1 km/t.
Det blev desuden undersøgt, om der kan
påvises en generel hastighedsreduktion på
andre dele af vejnettet end de steder, hvor
fartviserne var opstillet. Dette har imidler-
tid ikke været muligt at dokumentere, hvor-
for effekten af fartvisere vurderes at være af
lokal karakter.
ULYKKESTYPE
Personskadeulykker
Materialeskadeulykker
Gennemsnitshastighed [km/t] [km/t][km/t] Gennemsnitshastighed [km/t] [km/t][km/t]
Gennemsnitshastighed
Gennemsnitshastighed
Gennemsnitshastighed
Gennemsnitshastighed
50 KM/T
- 0,3 %
- 0,2 %
60 KM/T
- 1,1 %
- 0,8 %
70 KM/T
- 3,9 %
- 2,6 %
Teoretisk beregnet reduktion i antal af person- og materialeskadeuheld baseret på ”Potensmodellen”
50 km/t
(Kilde: Rune Elvik, 2009) for sammenhængen mellem reduktion i hastighed og reduktion i uheld.
49,0
48,0
49,0
48,0
49,0
48,0
Før
Før
Før
50 km/t
47,8
50 km/t
47,8
47,8
47,8
47,8
Fartviser
47,8
Fartviser
Fartviser
60 km/t
48,9
48,3
48,9
48,3
48,9
48,3
Efter
Efter
Efter
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
Uden fartviser
58,6
58,9
58,6
58,9
58,6
58,9
Før
Før
Før
60 km/t
59,9
60 km/t
59,9
59,9
56,3
56,3
59,7
59,7
58,4
59,7
58,4
58,4
Efter
Efter
Efter
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
Uden fartviser
Fartviser
56,3
Fartviser
70 km/t
70 km/t
75,5
70 km/t
75,5
75,5
68,7
Fartviser
Gennemsnitshastighed [km/t] [km/t][km/t]
Gennemsnitshastighed
Gennemsnitshastighed
77,0
77,0
74,5
77,0
74,5
74,5
Før
Før
Før
75,5
75,5
72,1
75,5
72,1
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
Uden fartviser
Med fartviser
68,7
68,7
Fartviser
Fartviser
Fartviser
72,1
Efter
Efter
Efter
|
Fokus på din fart
|
17
Uden fartviser
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0018.png
Fremtidens bilister
Unge mandlige bilister er overrepræsenterede i uheldsstatistikken i Herning Kommune. Derfor
har man gennem Herning Trafiksikkerhedsby udviklet et undervisningsforløb kaldet Fremtidens
Bilister for unge mænd i alderen 18–24 år. Fire undervisningsmoduler med fokus på fakta, teori,
praksis og konsekvenser ser ud til at have givet stof til eftertanke.
FOKUS
Hastighed, bilister
UDFORDRING
En uheldsanalyse viste, at unge mellem 16-24 år er involveret i ca. hvert 3.
uheld på kommunevejene i Herning, på trods af at de kun udgør kun 10 %
af den samlede befolkning i kommunen. Uheldsanalysen viste også, at unge
mandlige bilister er indblandet i hvert 5. færdselsuheld på kommuneveje
i Herning Kommune. Andelen falder med alderen, og det kan tyde på, at
manglende erfaring kombineret med overdreven tiltro til egne evner som
bilist er blandt hovedårsagerne.
FAKTA
GRØNNE, GULE OG
RØDE BILISTER
Undervisningsmetoden var
inspireret af Kevin Mogen-
sens undersøgelse ”Livet be-
gynder ved 150 km/t”. På bag-
grund af de unges opfattelse
af egne køreevner og hensynet
til færdselsloven og andre tra-
fikanter inddeles målgruppen
i henholdsvis grønne, gule og
røde bilister. I forhold til de
grønne bilister er der fokus på
at forbedre de unges køretek-
niske færdigheder.
I forhold til de gule bilister
er fokus på at undgå diverse
distraktioner, fx mobiltele-
foner og passagerer. De røde
bilister er traditionelt de
sværeste at nå gennem trafik-
kampagner, og her er fokus
på at skabe en følelsesmæssig
oplevelse, fx ved at etablere
et møde med en jævnald-
rende, der har været med i et
trafikuheld.
LØSNING
På baggrund af uheldsanalysen er der udviklet et undervisningsforløb
med fokus på de unge mandlige bilisters tiltro til egne evner. Forløbet blev
udviklet med bidrag fra Herningsholm Erhvervsskole, Politiet og Herning
Trafiksikkerhedsby. Formålet var at nedbringe hastigheden, øge seleanven-
delsen og nedbringe omfanget af spirituskørsel. To hold på grundforløbet
på Herningsholm Erhvervsskole deltog i undervisningen – i alt ca. 40
elever ved starten af forløbet, hvoraf kun to var kvinder. Eleverne var alle
mellem 16–24 år og tilknyttet logistiklinjen.
18
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Fremtidens bilister
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0019.png
Undervisningsforløbet bestod af fire moduler:
Modul 1: Teori, ansvar og risiko
Undervisningsforløbets modul 1 satte fokus på de unge mandlige bilister som en særlig risiko-
gruppe gennem kombinerede oplæg, statistikker og fakta med praktiske øvelser i garagen og
manøvrearealet ved skolen. Øvelserne relaterede sig til centrale parametre som distraktioner,
sele og alkohol.
Desuden fik de unge besøg af en mester fra det lokale Toyota-værksted, som fortalte om de
holdninger og trafikpolitikker, der er på en arbejdsplads, og om det ansvar man har som ambas-
sadør for en virksomhed.
Modul 2 og 3: Køreteknik og adfærd
Modul 2 og 3 blev afviklet over en hel dag på Jyllandsringen.
Dagen omfattende såvel praktiske øvelser på bane som oplæg fra bl.a. politiets køretekniske
eksperter, politiets anklager og firmaet Dancrash, som arbejder med at registrere uheld og fastslå
årsagerne.
Eleverne øvede sig i at nødbremse ved hastigheder fra 50 km/t til 100 km/t – og med forskellige
distraktioner undervejs.
Eleverne prøvede også glatbanekørsel med bremseøvelser ved hastigheder på 30–70 km/t.
Særligt glatbanen, distraktionerne undervejs fra telefonen og en øvelse med afprøvning af bremse-
længder gjorde indtryk på eleverne.
Modul 4: Ulykken
Modul 4 satte fokus på uheldet og dets konsekvenser.
Nikolaj var 18 år, da han kørte galt og blev delvis lam. I dag er han 25 år. Sammen med falckredder,
politibetjent og traumesygeplejerske holder han i dag oplæg som trafikinformatør om sit liv før og
efter ulykken.
Oplægget blev efterfulgt af en øvelse, hvor eleverne reflekterede over, hvordan en ulykke ville
påvirke deres familie og venner – og hvem der ville gøre det værd at leve videre efter en ulykke.
DE FØRSTE ERFARINGER
Den primære erfaringsopsamling er
lavet på baggrund af dialog med de unge
i forbindelse med undervisningen. Ud fra
elevernes deltagelse og kommentarer vur-
deres det, at blandingen af teori og praksis
samt bredden på de forskellige moduler har
fungeret godt. Eleverne giver udtryk for, at
de er blevet bevidste om, at deres adfærd i
trafikken har vidtrækkende konsekvenser,
og det virker til, at eleverne har fået stof til
eftertanke.
Elevernes kommentarer til øvelserne på
Jyllandsringen:
”Jeg har fået et større indblik i forskellen på de
10 km i timen”
”Det har været en øjenåbner. Rart at prøve det.”
”Bremselængde – vildt at se hvor man fejlvur-
derer. Det er svært at vurdere, hvornår man
skal bremse.”
|
Fremtidens bilister
|
19
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0020.png
Krydsgennemgang og
trafiksikkerhedsinspektion
Lette trafikanter var impliceret i hvert andet krydsrelaterede trafikuheld i Herning Trafiksikkerhedsby
i perioden 2007–2012. En detaljeret uheldsanalyse og en efterfølgende trafiksikkerhedsinspektion af
cykelpendlernettet har dannet grundlag for, at der kunne udpeges indsatsområder og forslag om i alt
36 projekter, der alle sigter mod at gøre det mere sikkert at færdes på cykel, på knallert-30 og til fods.
FOKUS
Cyklister
UDFORDRING
En detaljeret analyse af uheldssituationer viste, at trafikanter på knallert,
cykel eller til fods var involveret i halvdelen af alle krydsrelaterede trafik-
uheld i Herning Trafiksikkerhedsby i årene 2007–2012. Analysen viste des-
uden, at lette trafikanter udgjorde 67 % af de 92 tilskadekomne i perioden.
Antal tilskadekomne i uheld
35
30
25
20
15
10
5
0
FAKTA
UHELDSANALYSEN HAR
FØLGENDE TEMAER:
· Vejudformning
for uheld
· Hovedsituationer
for uheld
· Partkombinationer
for uheld
· Alder- og kønsfordeling
for tilskadekomne
· Årsvariation for uheld
20
17
4
1
1
Varebil
8
1
6
9
Kn-30
13
Cykel
Personbil
Lastbil/bus Mc/kn-45
1
4
7
Fodgænger
Lettere
tilskadekomne
Alvorligt
tilskadekomne
Dræbte
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
· Spiritusuheld
– antal uheld og
tilskadekomne
· Spiritusuheld
– hovedsituation
for uheld
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
!
(
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
( (
! !
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
((
!!
((
!!
( ( ((
! ! !!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
( (
! !
(
!
(
!
(
!
(
!
((
!
!
(
!
(( (
!! !
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
((
!!
(
!
(
!
( (
! !
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(( (
!! !
(
!
(
!
((
!
!
(
!
((
!
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
!!
((
(
!
( (
! !
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
(
!
( (
! !
(
!
(
!
(
!
( ((
! !!
(
!
Signatur
(
!
(
!
Ikke på pendlernet
Registreret på pendlernet
Cykelpendlerruter
Afgrænsning
Uheld med lette trafikanter på cykelpendlernettet.
20
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Krydsgennemgang og trafiksikkerhedsinspektion
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0021.png
LØSNING
Hele 134 af de i alt 186 krydsrelaterede
uheld med lette trafikanter i perioden er
sket på cykelpendlernettet. Cykelpendler-
nettet udgør i alt 36 km vej, hvor der blev
gennemført en målrettet trafiksikkerheds-
inspektion. Trafiksikkerhedsrevisorer cyk-
lede cykelpendlernettet igennem og vurde-
rede og registrerede problematiske forhold
undervejs set fra cyklistens perspektiv.
Resultatet er en serie faktaark og stam-
blade, hvor problemlokaliteter er doku-
menteret med foto og et løsningsforslag for
hvert enkelt sted. På baggrund af trafiksik-
kerhedsinspektionen blev der udpeget i alt
36 forslag til projekter, hvoraf hovedparten
er afstribnings- og afmærkningsprojekter
samt oversigtsprojekter. Hertil kommer to
projekter, hvor rundkørsler er ombygget,
samt to projekter hvor der er etableret nye
cykelstier.
LØSNINGSFORSLAG
Afmærkning
Trafiksikkerheds-inspektionen viste manglende eller mangelfuld afmærk-
ning flere steder. Ny afmærkning bidrager til at skabe opmærksomhed om
de lette trafikanter.
Signalindstillinger
I to kryds har man ændret signalindstillingerne for at øge trafiksikkerheden
med særligt fokus på lette trafikanter. Eksempelvis er der indført separate
grøntidsfaser for cyklister og venstresvingende samt længere mellem- og
sikkerhedstider. Samtidig har man optimeret grønttidsfordelingen, hvorved
kødannelse og risikoen for rødkørsel reduceres.
LED-lanterner
I fire signalregulerede kryds har man skiftet til LED-lanterner for at skabe
mere synlighed om krydset i gadebilledet og for at forbedre signalvisningen i
dårligt vejr og mørke. LED-lanterne har længere levetid, hvilket betyder at der
går længere tid mellem trafikanterne møder kryds, hvor signalerne ikke virker.
Ombygning af rundkørsler
Der er gennemført ændringer af det overkørbare areal samt udformningen
af midterøen i rundkørslerne Møllegade/Gl. Landevej/Gullestrupvej og
Nørregade/H.C. Ørsteds Vej, hvorved hastigheden gennem rundkørslen er
blevet reduceret.
Oversigtsforhold
På flere lokaliteter blev der påpeget problemer med oversigten, eksempel-
vis fra sideveje. De typiske løsninger er beskæring af beplantning og flyt-
ning af skilte eller parkeringspladser.
Nye cykelstier
Der er kommet nye cykelstier på dele af Vestergade og Gl. Landevej. Tid-
ligere måtte cyklister benytte kørebanen, hvilket førte til farlige og utrygge
situationer pga. bilisternes ind- og udmanøvrering på parkeringsarealerne.
Cykelstierne lukker desuden huller i cykelstinettet inden for Trafiksikker-
hedsbyen og er dermed med til at skabe et mere sammenhængende stinet.
DE FØRSTE ERFARINGER
I efteråret 2015 var knap en tredjedel af de
i alt 36 projekter realiseret, heraf de største
som eksempelvis ombygning af rundkørsler
og etablering af cykelstier. De resterende
projekter kan realiseres i de kommende år.
Tiltagene har karakter af massetiltag, og der-
for er det svært at evaluere effekten enkeltvis.
Det forventes, at effekten til dels er afspejlet
i den opdaterede uheldsanalyse, der bl.a.
viser, at det gennemsnitlige antal uheld med
lette trafikanter er faldet i gennemsnit fra
16 uheld pr. år i 2007–2011 til i gennemsnit
12 uheld pr. år i 2012–2014. Samtidig er an-
tallet af tilskadekomne cyklister faldet fra i
gennemsnit 9 personer til 5 personer om året
i samme periode.
|
Krydsgennemgang og trafiksikkerhedsinspektion
|
21
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0022.png
Trafiksikkerhedskampagne
”Be Seen – Be Smart – Be Safe" er en Facebook-kampagne rettet mod og drevet af yngre
kvinder. Den brugerdrevne tilgang har affødt mange kommunikationsaktiviteter, både i form
af Facebookopdateringer, events og informationsmaterialer.
FOKUS
Cyklister
UDFORDRING
Unge kvindelige cyklister er stærkt overrepræsenterede i uheldsstatistikken.
I 2002–2011 udgjorde kvinder 65 % af i alt 118 tilskadekomne cyklister i
Herning. Selvom gruppen af 16–24 årige kvinder kun udgør 6 % af befolk-
ningen i Herning Kommune, er næsten hver 3. tilskadekomne cyklist en
ung kvinde i alderen 16–24 år.
Analyser peger på, at de unge kvindelige cyklisters synlighed er en vigtig
faktor. Kampagnens hovedformål var derfor:
• At øge de unge kvindelige cyklisters synlighed i trafikken
• At øge de unge kvindelige cyklisters opmærksomhed på deres egen
sikkerhed.
FAKTA
KAMPAGNEAKTIVITETER
Facebook
· Fotokonkurrence #1-3:
Ugens fakta, reflekser, cy-
kellygter, promillekørsel,
om uheld
· Fakta #1–4:
promillekør-
sel, cykelstatistik i Herning,
cykellygter og uheld
·
Tips og Råd # 1-3
·
Forsøgspoll:
Hvor synlig
er du i trafikken?
Events
· Pimp din Cykel/udstilling
· Cykelmontager, teaser og
yarnbombing
· Glædelig jul Herningsholm
· Opmærksomhed
v. rundkørsel
· Morgensamling
Gymnasium
Materialer
· Omdeling af postkort
· Opsætning af plakater
· Film: "skjult kamera"
hvad gør du på cykel
· Film: hvor synlig er du på
cykel "Heads up".
Kampagnens Facebookside blev lanceret med en Youtube-video med overskriften "Hvad gør du i trafikken? Politiet tog
fusen på de morgenfriske cyklister og vi fangede det hele med skjult kamera". I videoen ser man en betjent belønne
god cykeladfærd med lyserøde balloner og kram.
22
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Trafiksikkerhedskampagne
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0023.png
Eventen "Pimp din (pige) cykel" var et eftermiddagsarrangement på Herning Gymnasium.
LØSNING
Kampagnen blev drevet af en arbejdsgrup-
pe med seks unge kvinder fra målgruppen,
som blev hvervet fra Herning Gymnasium,
Herningsholm Erhvervsskole og TEKO.
Under kampagnen har de unge kvinder
delt indlæg, gode råd, facts, billeder, kon-
kurrencer og afstemninger i deres netværk
via Facebook, som er et af de foretrukne
medier i målgruppen. Desuden har der
været events i form af fotokonkurren-
cer, ”Ugens gode råd” samt uddeling af
Go-cards og plakater med det formål at
understøtte og skabe opmærksomhed om
kampagnen.
DE FØRSTE ERFARINGER
Kampagnen forløb i år 2012, hvorfor det
endnu er for tidligt at vurdere, om den
har haft den ønskede effekt i form af en
reduktion i antallet af uheld blandt unge
kvindelige cyklister.
Derimod kan man evaluere på rækkevid-
den og modtagelsen af de kommunikati-
onsaktiviteter, der er sat i gang i forbin-
delse med kampagnen. Her var målet at
nå 500 likes på Facebook-siden, mens
kampagnen genererede 178 likes.
Det har været en udfordring at rekrut-
tere og fastholde engagementet undervejs
i den brugerdrevne kampagne, som har
været 100 % baseret på frivilligt arbejde,
ligesom det efter kampagnens afslutning
har været vanskeligt at opretholde aktivi-
teten og engagementet.
|
Trafiksikkerhedskampagne
|
23
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0024.png
Supercykelkryds
Herning Trafiksikkerhedsby har udført Danmarks første innovative forsøg med et
supercykelkryds, der i starten udgjorde en stor forandring for trafikanterne. Evalueringen viste
lovende resultater for de bløde trafikanter, men indeholdt dog også nogle udfordringer.
FOKUS
Kryds, cyklister
UDFORDRING
Cyklister er særligt udsatte i kryds, og skal tage sig i agt for både højre-
og venstresvingende biler og knallerter for at undgå ulykker. Udfordrin-
gen var derfor, om man kunne adskille trafikafviklingen af cyklister fra
bilisterne, når de kører over for grønt og derved nedbringe risikoen for
uheld i signalregulerede kryds.
FAKTA
HVAD MENER
TRAFIKANTERNE SELV?
For at høre borgernes me-
ning om det nye kryds blev
189 cyklister og 81 bilister
stoppet og interviewet. De
fleste trafikanter forstod
ideen med det nye supercy-
kelkryds og vidste, hvornår
de måtte køre frem.
Da de interviewede direkte
adspurgt skulle vælge
mellem den nye og gamle
løsning, svarede flertallet
af både cyklister og bilister,
at de foretrak det nye super-
cykelkryds.
Bilister og fodgængere
på Sjællandsgade har grønt
Alle cyklister har grønt
Bilister og fodgængere
på H.C. Ørstedsvej har grønt
Trafikken afvikles i tre faser som vist på illustrationen.
24
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Supercykelkryds
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0025.png
LØSNING
Efter hollandsk forbillede, blev der i 2013
etableret et supercykelkryds i krydset Sjæl-
landsgade / H.C. Ørstedsvej. I den forbin-
delse blev der opsat ny skiltning og infor-
mation, der oplyste om det nye tiltag.
I et supercykelkryds får cyklister fra alle
retninger grønt til at køre over krydset
samtidig! Derimod holdes alle cyklister
tilbage, når bilerne kører. Perioden, hvor
kun cyklisterne må køre, kaldes en ”vrimle-
fase”. Vrimlefasen resulterer i, at cyklister
og knallerter bliver holdt adskilt fra bilister
og fodgængere, og dermed har de mindre
risiko for at blive ramt af svingende biler.
Formålet med et supercykelkryds er bl.a.
også at forebygge de ofte meget alvorlige høj-
resvingsulykker mellem cyklister og lastbiler,
da lastbilerne i et supercykelkryds ikke drejer
samtidig med, at cyklisterne kører lige ud.
Cyklister og knallerter får til gengæld en ny
udfordring med at vise hensyn til hinanden.
De skal være ekstra opmærksomme, når de
kører i vrimlefasen, og skal selv koordinere,
hvem der skal vige for hvem i krydset.
Sådan fungerede vrimlefasen i supercykelkrydset.
Ny midlertidig skiltning ved krydset.
1,3 %
13,8 % 16,3 %
17,7 % 14,5 %
12,4 %
DE FØRSTE ERFARINGER
Både før og efter etableringen af det nye
supercykelkryds blev trafikanterne i kryd-
set videoregistrerede, så man efterfølgen-
de kunne evaluere på effekten af det nye
tiltag. Hvis sikkerheden i krydset skulle
forbedres, var det en betingelse, at både
cyklister og bilister forstod og respekte-
rede den nye vrimlefase.
Videoregistreringen ved forsøgskrydset
viste, at 91 % af cyklisterne forstod, at de
kun skulle køre frem i vrimlefasen, når
der var grønt for cyklister. Dermed var der
også en risiko for uheld i forbindelse med,
at en mindre andel af trafikanterne ikke
forstod signalerne i krydset, og kørte over
selvom de ikke havde grønt.
En anden erfaring fra forsøgskrydset var,
at det med fordel kunne detekteres, om
CYKLISTER
55,4 %
BILISTER
68,8 %
der var cyklister på vej frem mod krydset,
så vrimlefasen udelukkende blev aktiveret,
når der var cyklister i krydset. Når der ikke
var cyklister i krydset, kunne grøntiden i
stedet bruges til at afvikle bilerne.
Som en negativ erfaring kan nævnes, at
fremkommeligheden blev nedsat for alle
trafikanter, på nær venstresvingende cyk-
lister / knallerter. Derudover oplevede
20 % af de adspurgte cyklister at have
oplevet konflikter eller nærved ulykker i
forsøgskrydset.
Forsøget i Herning blev stoppet i decem-
ber 2013 efter en politisk beslutning. Su-
percykelkrydset var i brug i 10 måneder.
Den nye udformning
Den gamle udformning
Har ingen foretrukken
Ved ikke
Interviewene med trafikanterne
viste, at de fleste foretrak det nye
supercykelkryds.
|
Supercykelkryds
|
25
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0026.png
Formidling og forankring
FORMIDLING
Gennem hele projektforløbet har man arbejdet på at
skabe opmærksomhed om Herning Trafiksikkerhedsby
og at dele erfaringer fra projektet. De vigtigste aktiviteter
i denne forbindelse har været:
• Artikler i fagbladet Trafik og Veje
• Indlæg på VejForum og andre fagkonferencer
• Artikler i Herning Folkeblad
• Pressedækning af større events
• Formidling via projekt Herning Cyklers hjemmeside
FORANKRING
Arbejdet med Herning Trafiksikkerhedsby er forankret
både internt i kommunen og hos interessenter gennem
en række samarbejder og projekter:
• Teknik og Miljø samt kommunens øvrige
forvaltninger
• Herning Cykler
• Kommunens Færdselssikkerhedsråd
• Politi
• Udvalgte skoler og uddannelsesinstitutioner
• Forsyningsselskaber
• Herning Folkeblad
26
|
HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY
|
Formidling og forankring
|
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0027.png
ARBEJDSGRUPPE
Projektets arbejdsgruppe bestod af repræsentanter
fra Herning Cykler, Rambøll og projektlederen for
Herning Trafiksikkerhedsby samt Vejchefen i Herning
Kommune. To gange om året har de projektansvarlige
fra Vejdirektoratet deltaget i møderne.
FÆRDSELSSIKKERHEDSUDVALG
Herning Kommunes Færdselssikkerhedsudvalg er
løbende blevet informeret og har givet input til de for-
skellige delprojekter. Samarbejdet har primært været
af orienterende karakter.
KOMMUNENS FORVALTNINGER
1–2 gange om året er der afholdt orienteringsmøder
med fagpersoner fra kommunens forvaltninger, for
dels at orientere om status og de foreløbige resultater
og dels for at få input til projekterne.
SKOLE
De formelle rammer for skolesamarbejdet har været
orienterende møder med alle færdselskontaktlærere.
Her har skolerne fået information om de igangværende
aktiviteter og ideer og viden om, hvordan man kan
arbejde med trafiksikkerhed i undervisningen.
POLITI
Der har været et tæt samarbejde med politiet på alle
delprojekter. Politiet er blevet hørt og inddraget i for-
bindelse med anlægsprojekter og de to kampagner.
|
Formidling og forankring
|
27
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Afslutningsrapporter fra de to Trafiksikkerhedsbyer Silkeborg og Herning, fra transport- og bygningsministeren
1650101_0028.png
HASTIGHEDSZO
UDKA
UDKA
AST
DK
ST
ST
U
FREMTIDENS
UHELDSBELASTEDE VEJKRYD
BILISTER
SORTE PLETTER
RØDE CYKELFE
SIKRE FOKUS PÅ
VENSTRESVING
FOKUS
SUPERCYK
VEJKRYDS KRY
KRYDSGENNEMGANG
FODGÆNGERFELT
MED BLINK
FODGÆNGERFELTER
TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTIO
BUNDET VENSTR