Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 311
Offentligt
1645812_0001.png
Høringsnotat
- VVM-høring
Niveaufri udfletning Ringsted øst
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0002.png
Høringsnotat
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0003.png
Forord
Med Trafikaftalen af 24. juni 2014 mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev der
afsat 15 mio. kr. til at udføre en VVM-undersøgelse af en
Niveaufri udfletning
Ringsted Øst
på samme niveau som den vestlige udfletning er undersøgt.
Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske og EU-retlige
regler, der gælder for vurdering af projekters indvirkninger på miljøet (VVM).
Herefter omtalt som VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).
Med en VVM for en østlig løsning og opdatering af den vestlige bliver de to
projekter direkte sammenlignelige. En niveaufri udfletning og
hastighedsopgradering gennem Ringsted Station styrker jernbanen og gør det
muligt at hæve hastigheden til 200 km/t for gennemkørende tog mellem
Den
nye bane København-Ringsted
og Storebælt. Den forbedrer samtidig
trafikafviklingen gennem Ringsted og reducerer rejsetiden.
Projektet har gennemgået en VVM-proces med to offentlige høringer. Den
første løb fra 8. januar til 19. februar 2015, hvor Banedanmark modtog
forslag fra offentligheden om forhold, der skulle tages hensyn til i de videre
undersøgelser. Her blev 0+ alternativet introduceret som et alternativ. 0+ er
en hastighedsopgradering til 180 km/t gennem Ringsted af den løsning, der er
omfattet af anlægsloven for
Den nye bane København-Ringsted.
Dette høringsnotat vedrører projektets anden offentlige høring (VVM-
høringen), som løb fra 9. november 2015 til 3. januar 2016. Her er
grundlaget en VVM-redegørelse og en række tekniske fagnotater. Materialet
er tilgængeligt på Banedanmarks hjemmeside. Høringen blev annonceret på
Banedanmarks hjemmeside, Høringsportalen og i de lokale dagblade. Der blev
afholdt ét borgermøde i høringsperioden.
I dette høringsnotat refereres og besvares de indkomne høringssvar samt
spørgsmål og kommentarer fremsat på borgermødet i Ringsted tirsdag den 1.
december 2015. Banedanmark har modtaget 12 høringssvar i løbet af
høringsperioden. Referat af borgermødet og høringssvarene i deres fulde
længde kan ses på Banedanmarks hjemmeside. Alle henvendelser og idéer er
blevet vurderet og indgår i det videre arbejde i det omfang, de inden for de
økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre
beslutningsgrundlaget for projektet.
God læsning
Martin Munk Hansen
Områdechef, Anlægsudvikling
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0004.png
Høringsnotat
Indhold
Forord
3
5
6
6
6
8
8
12
16
19
Side
Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Baggrund
5
Det videre forløb
Læsevejledning til høringssvarene
Afsendere af høringssvar
Høringssvar
Generelt
8
Niveaufri udfletning: Valg mellem øst og vest
Niveaufri udfletning: Optimering af sydlig løsning øst for Ringsted
Udfletning i niveau: 0 og 0+ alternativ
Udfletning i niveau: Simpel tilslutning øst for Ringsted (0+Øst)
Koordinering 22
Teknik
22
Broer
24
Stop i Ringsted 24
Tidsplan
26
Anlægsøkonomi og samfundsøkonomi
Ekspropriation 30
Trafikale forhold
Sikkerhed
34
Støj
35
Landskab og visuelle forhold
Kulturhistoriske interesser
Rekreative interesser
Natur
38
Grundvand og drikkevand
Andet
39
26
30
36
36
37
39
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0005.png
Niveaufri udfletning Ringsted
Øst
Baggrund
Med anlægsloven fra maj 2010 for
Den nye bane København - Ringsted
blev
der vedtaget en løsning, kaldet
Easy Ringsted,
hvor den nye bane blev
tilsluttet det eksisterende spornet – uden broer og hastighedsopgraderinger.
Siden vedtagelsen af anlægsloven for
Den nye bane København - Ringsted
i
maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik
øget.
En udfletning i Ringsted kan således opfylde to vigtige parametre:
Bedre udfletningsmulighed
Hastighedsopgradering til 200 km/t gennem Ringsted
I marts 2013 blev det derfor politisk besluttet at gennemføre en mere
ambitiøs løsning for tilslutningen af
Den nye bane København – Ringsted
til
Ringsted Station.
Denne løsning blev VVM-undersøgt i 2014 under navnet
Hastighedsopgradering gennem Ringsted.
Udfletningen omhandlede en
niveaufri udfletning i form af en jernbanebro, som skulle bygges umiddelbart
vest for stationen med tilhørende sporforbindelser, og en
hastighedsopgradering gennem Ringsted.
Hastighedsopgradering gennem Ringsted
gennemløb en VVM-proces, og der
blev fremsat en ændring af anlægsloven for
Den nye bane København-
Ringsted
(L152). Under behandling af denne fremkom et ønske om at
undersøge en niveaufri udfletning øst for Ringsted på samme niveau.
VVM-undersøgelsen af den østlige niveaufri udfletning blev gennemført i
2015, og dette høringsnotat refererer de høringssvar, som kom ind i
projektets anden offentlige høringsperiode.
Efter projektets første offentlige høring, idefasehøringen, som fandt sted fra
8. januar til 19. februar 2015, blev medtaget en udvidet udgave af 0
alternativet. Dette alternativ er betegnet 0+ alternativet og medfører, at man
ville kunne køre igennem Ringsted med højere hastighed (180 km/t), uden at
der ville blive brug for en niveaufri udfletning. 0 og 0+ alternativet har den
samme sporplan. Sporplanen for 0+ er en optimering af den sporplan, der
indgik i anlægsloven for
Den nye bane København-Ringsted.
Optimeringen er
foretaget, for at der indenfor anlægslovens rammer kan tages højde for den
forventede udvikling i trafikken.
Høringsnotat
Forord
5
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0006.png
0+ alternativet er behandlet i VVM-redegørelsen for den niveaufri udfletning
øst for Ringsted, og høringssvar om 0+ indgår derfor også i dette
høringsnotat. Desuden indgår justeringer af 0 alternativet, som ikke tidligere
er omfattet af VVM-undersøgelsen af
Den nye bane København-Ringsted.
Det videre forløb
Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og
gennemfører derfor en VVM-lignende proces. Her indgår denne høring samt
idéfasehøringen som en del af grundlaget for den politiske beslutning om en
udfletning og en hastighedsopgradering gennem Ringsted.
Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag, som også
indeholder en sammenligning af en vestlig og en østlig løsning. Dette samlede
grundlag vil blive sendt til politisk behandling og beslutning.
Læsevejledning til høringssvarene
I dette høringsnotat refereres alle henvendelser fra høringsperioden samt de
spørgsmål og kommentarer, der blev fremsat på borgermødet i Ringsted den
1. december 2015. Referatet af borgermødet og høringssvarene i deres fulde
længde kan ses på Banedanmarks hjemmeside.
For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker
behandlingen af høringssvarene tematisk frem for, at hvert høringssvar
behandles for sig.
Høringssvarene og Banedanmarks kommentarer til høringssvarene er samlet i
så få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne.
Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men
hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet.
Afsendere af høringssvar er opdelt i fire grupper:
B= Borger
F= Forening/Interesseorganisation
K= Kommune
V= Virksomhed
Afsenderne af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse,
og disse er oplistet nedenfor. Gengivelse af spørgsmål og svar fra
borgermødet er refereret med navns nævnelse.
Afsendere af høringssvar
Nr.
1
2
Kat.
B
K
Navn
Henrik Hansen
Teknik- og Miljøcenter,
Behandling af høringssvar
starter på side
22
22, 31, 34, 35, 36, 37, 39
6
Høringsnotat
Forord
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0007.png
Nr.
Kat.
Navn
Ringsted Kommune
Adamshøj Gods
Laila Jensen
Byrådet, Ringsted Kommune
Danmarks
Naturfredningsforening
Ringsted
Bjarne Nielsen
Gruppen for den østlige
jernbaneudfletning ved
Ringsted
Parkrådet i Ringsted Syd
Sorø Pendlerklub
Thomas Albøg Olsen og Ole
Lund Jensen
DSB
Behandling af høringssvar
starter på side
8, 9, 18, 27, 30, 36, 37, 38
24, 31
8, 9
8, 16, 19, 24, 34, 35, 36, 37, 38
3
4
5
6
V
B
K
F
7
8
B
F
8, 15, 19, 24, 25, 27, 38
8, 9, 16, 19
9
10
11
12
F
F
B
V
10, 19
25
8, 12, 13, 16, 18, 19, 27, 28,
32, 33, 34, 39
18, 22
Høringsnotat
Forord
7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0008.png
Høringssvar
Generelt
Byrådet, Ringsted Kommune (5K) er meget positive over for de muligheder
for flere og hurtigere togforbindelser, som både igangværende og kommende
baneprojekter afstedkommer. Det skyldes ikke mindst Ringsteds funktion som
trafikknudepunkt, der er med til at sikre arbejdskraftens mobilitet, og som
samtidig gør byen attraktiv som bosætningskommune og for erhvervslivet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for den positive tilbagemelding.
Niveaufri udfletning: Valg mellem øst og vest
Adamshøj Gods (3V) bakker op om de kapacitets- og tidsmæssige ambitioner
for fremtidens jernbanetrafik, som projektet er udtryk for. Som berørt
lodsejer og skatteyder er 3V dog uforstående over for forslaget om en
niveaufri udfletning øst for Ringsted, mens 3V til fulde kan bakke op om både
0 og 0+ alternativerne. Også løsningen med en niveaufri udfletning vest for
Ringsted møder opbakning hos 3V.
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) hilser velkommen, at
Banedanmark har undersøgt et østligt alternativ til en niveaufri udfletning
vest for Ringsted.
7B går ind for Banedanmarks oplæg til en niveaufri udfletning øst for
Ringsted. Både den nordlige og den sydlige løsning betegnes af 7B som
storartede trafikale løsninger, der til forskel fra den tidligere præsenterede
vestlige løsning ikke ødelægger den følsomme natur ved Ringsted Ådal.
Gruppen for den østlige jernbaneudfletning ved Ringsted (8F/B) er meget
tilfreds med, at der er gennemført en VVM af en niveaufri udfletning øst for
Ringsted og konstaterer, at den sammen med VVM for den vestlige løsning
tilvejebringer et godt grundlag for den videre beslutningsproces. 8F/B takker
også for et velgennemført borgermøde i Ringsted den 1. december 2015.
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) roser de fagnotater, der ligger
til grund for VVM-redegørelsen om niveaufri udfletning Ringsted Øst, og
mener, at de er bedre, længere og mere komplette end de fagnotater, der lå
til grund for VVM-redegørelsen fra 2013 om niveaufri udfletning Ringsted
Vest.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for de mange positive tilkendegivelser i forbindelse med
materialet og borgermødet. Banedanmark noterer sig samtidig, at de fleste
Høringsnotat
Høringssvar
8
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0009.png
høringssvar overvejende støtter den østlige løsning. Støtten til henholdsvis
den vestlige og den østlige løsning er hermed refereret og viderebragt til de
politikere, som i sidste ende skal tage en beslutning om valg af løsning i
Ringsted.
______________________________________________________________
Adamshøj Gods (3V) mener, at der allerede i dag er en niveaufri udfletning
vest for Ringsted. På den baggrund finder 3V det uhensigtsmæssigt, at der
også etableres en niveaufri udfletning øst for Ringsted. I stedet mener 3V, at
en ny niveaufri udfletning skal etableres vest for Ringsted, så man samler
gener i form af støj og skygge ét sted. Som endnu et argument for en
placering vest for Ringsted nævner 3V, at der også ved en østlig placering
skal gennemføres betydelige anlægsarbejder vest for Ringsted, ved Ringsted
Station og ved Ringsted Å.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at der i dag ikke er nogen niveaufri udfletning i
Ringsted. Vest for Ringsted ligger der i dag tre jernbanebroer, som går hen
over henholdsvis Ringsted Å, Skellerødvej og Sorøvej. De tre jernbanebroer
svarer imidlertid ikke til de niveaufri udfletninger, som overvejes i en østlig
eller vestlig udfletning, da niveaufri udfletninger er karakteriseret ved, at de
vil hæve sig over terræn for at føre nogle jernbanespor over andre
jernbanespor. Både den østlige og den vestlige udfletning vil derfor betyde, at
der bliver bygget en jernbanebro af en type, der ikke var der før. Det er dog
korrekt, at en vestlig udfletning vil samle alle arbejder igennem Ringsted by i
stedet for, at der skal bygges over en længere strækning i en østlig
udfletning. I både den vestlige løsning og i 0+ løsningen bygges der kun
igennem Ringsted by.
_____________________________________________________________
Byrådet, Ringsted Kommune (5K) minder om, at kommunen altid har været
kritisk over for en niveaufri udfletning vest for Ringsted, fordi den ifølge 5K
har meget store konsekvenser for mange borgere og for naturområdet
omkring Ringsted Å. Desuden mener 5K, at en vestlig løsning i en anlægsfase,
vil medføre store sikkerhedsmæssige problemer. Dels på grund af tung trafik
og dels på grund af nedlæggelse af skoleveje og placering af arbejdspladser i
nærheden af en stor skole. 5K opfordrer derfor Folketinget til at beslutte, at
der ikke etableres en vestlig niveaufri udfletning, men at en udfletning
placeres øst for Ringsted, uanset om den er i niveau eller niveaufri i form af
enten 0 alternativet, 0+ alternativet, Øst løsningen-nord eller Øst løsningen-
syd.
Gruppen for den østlige jernbaneudfletning ved Ringsted (8F/B) gentager sin
tidligere udmelding om, at den vestlige niveaufri udfletning vil medføre store
gener for borgerne i den vestlige del af Ringsted og store indgreb i
naturområdet langs Ringsted Å. Derfor anbefaler 8F/B den østlige niveaufri
udfletning og foretrækker her den sydlige variant, fordi den ifølge gruppen
påvirker færrest boliger. 8F/B pointerer dog, at udfletningen bør trækkes så
langt mod vest som muligt af hensyn til Adamshøj Gods.
Høringsnotat
Høringssvar
9
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0010.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sig støtten til den østlige udfletning samt ønsket om at
genere Adamshøj Gods så lidt som muligt.
Banedanmark gør opmærksom på, at der også i en østlig løsning og i en 0
eller 0+ løsning skal bygges i Ringsted by. Arbejdspladser og arbejdskørsel i
Ringsted vil derfor skulle gennemføres uanset valg af løsning. Anlægsarbejdet
vil blive tilrettelagt, så det generer mindst muligt og er sikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Ringsted Kommunes anbefalinger i forbindelse med arbejdskørsel
vil blive vurderet og taget med i planlægningen.
_____________________________________________________________
Parkrådet i Ringsted Syd (9F) bakker op om en østlig niveaufri udfletning,
som ifølge 9F har følgende fordele frem for en vestlig udfletning: 1)
Togforsinkelser undgås, 2) lyntog kan stoppe i Ringsted, 3) der vil være store
økonomiske besparelser 4) Ringsted Station kan forblive i fuld funktion i
anlægsfasen, 5) Ringsted-Femern Banen kan tilsluttes med stop i Ringsted, 6)
skulle Ringsted-Femern Banen blive udskudt, gavner den østlige løsning
stadig regulariteten, 7) kun begrænsede gener for Ringsted by i anlægsfasen,
8) ådal, miljø og fredskov bevares og 9) "Byen med de røde tage" vil fortsat
være Ringsteds kendetegn. Endelig mener 9F, at tidsplanen for den østlige
løsning kan optimeres, så den kan være klar samtidig med eller lidt efter
indvielsen af den nye bane mellem København og Ringsted.
9F mener til gengæld, at der vil være en lang række ulemper ved en vestlig
niveaufri udfletning og nævner følgende: 1) Hele Ringsted Station skal bygges
om til gene for borgere og pendlere, 2) den niveaufri udfletning vil blive
placeret midt i et boligkvarter ved Ringsted Station, 3) køreledninger vil blive
placeret 28 meter over vandspejl mod i dag 24 meter, 5) alle træer fældes på
en 1.800 meter strækning langs banedæmningen, 6) tunnelbredden forøges
fra 60 til 90 meter og efterlader 15 meter uden træer til beboerne på
Korsevænget, 7) flere ejendomme vil få tog i baghaven, 8) støjskærme frem
for røde tage vil præge det visuelle indtryk af byen, 9) den sikre skolevej fra
Ringsted Syd til Dagmarskolen lukkes i byggefasen, 10) beboerne i
Korsevænget vil opleve 83 dB støj og 11) i alt 19.871 læs byggematerialer vil
blive kørt via Søndervang og Korsevænget gennem beboelseskvarterer.
Banedanmarks kommentarer:
Dette høringsnotat vedrører en niveaufri udfletning øst for Ringsted, og i det
følgende kommenterer Banedanmark de holdninger, som 9F har fremført til
fordel for en østlig udfletning. Banedanmark tager ikke stilling til, om der skal
vælges en østlig eller vestlig udfletning, og i forhold til 9F's detaljerede
kommentarer til den vestlige løsning henviser Banedanmark til VVM-
redegørelsen og høringsnotatet for samme. VVM-redegørelserne for både den
østlige og den vestlige løsning vil i øvrigt sammen med en
sammenligningsrapport blive givet til politikerne, som vil træffe afgørelse om,
hvilken løsning der skal vælges i Ringsted.
Høringsnotat
Høringssvar
10
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0011.png
Alle løsninger kan gennemføres, så trafikken kan opretholdes i anlægsfasen. I
forbindelse med anlægsarbejdet for samtlige løsninger må der dog forventes
gener for togtrafikken.
Hverken en østlig eller en vestlig udfletning vil gøre det muligt at opnå én
times rejsetid mellem København og Odense, hvis Superlyntog skal stoppe i
Ringsted. Begge løsninger vil dog stadig øge kapaciteten, hvilket der kan blive
brug for i fremtiden. Spørgsmålet om, hvorvidt Superlyntog skal stoppe i
Ringsted, beror på en politisk beslutning.
En økonomisk sammenligning af de tre løsninger (øst, vest og 0+) vil blive
offentliggjort i forbindelse med beslutningsgrundlaget til politikerne. Der er
dog intet, som tyder på, at en østlig udfletning er billigere end en vestlig
udfletning.
Banedanmark er enig i, at en niveaufri udfletning øst for Ringsted kan
gennemføres med en tilfredsstillende trafikafvikling. Det samme kan en
niveaufri udfletning vest for Ringsted.
Uanset om Ringsted-Femern Banen forsinkes eller ej, vil både en østlig og en
vestlig niveaufri udfletning gavne regulariteten. I forhold til muligheden for, at
Ringsted-Femern Banen kan tilsluttes med stop i Ringsted, er der heller ingen
forskel på, om en niveaufri udfletning placeres øst eller vest for Ringsted.
Banedanmark gør opmærksom på, at der allerede i dag er lyntog fra syd, som
kører igennem Ringsted uden stop.
Der skal bygges i Ringsted by i alle løsninger. Det er korrekt, at arbejderne i
en vestlig løsning vil være af en tungere karakter i Ringsted end i en østlig
løsning eller i 0+. Det vurderes dog, at der ikke er forskel på, hvor lang tid
arbejdet gennem Ringsted vil vare.
I forbindelse med VVM-undersøgelsen af den vestlige løsning blev det
konkluderet, at det er muligt at udføre projektet uden væsentlig påvirkning af
natur og overfladevand, hvis der indbygges passende afværgeforanstaltninger
i projektet. Samme konklusion er nået i VVM-undersøgelsen af den østlige
løsning.
Både i den vestlige og den østlige løsning skal der fældes fredskov. I den
østlige løsning betyder løsning nord, at der permanent fældes ca. 1 ha
fredskov ved Adamshøj. Som afværgeforanstaltning etableres der
erstatningsskov. Syd for banen vil det være nødvendigt midlertidigt at
inddrage cirka 1 ha af fredskoven, som ligger øst for Østre Ringvej. Heraf er
cirka 0,8 hektar allerede ryddet i baneprojektet Den nye bane København-
Ringsted. I forbindelse med anlægsarbejdet for den niveaufri udfletning øst
for Ringsted inddrages desuden en lille del af beplantningen langs banen. I
Løsning Syd inddrages en lidt større del af fredskovsarealet nord for
Adamshøjvej til arbejdsvej, end det er tilfældet i Løsning Nord.
Størrelsesforskellen er dog mindre end 50 m². Fredskovsarealer, som
inddrages midlertidigt i anlægsfasen, vil blive genplantet, når anlægsarbejdet
er færdigt.
Banedanmark er enig i, at de visuelle forhold igennem Ringsted og vest for
byen ikke påvirkes væsentligt ved etablering af en niveaufri udfletning øst for
Ringsted. Imidlertid vurderer Banedanmark, at en jernbanebro enten nord og
Høringsnotat
Høringssvar
11
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0012.png
syd for den eksisterende jernbane øst for Ringsted vil medføre væsentlige
påvirkninger af landskab og visuelle forhold i dette område, hvor
jernbanebroen vil være et dominerende element.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at etablere hverken en østlig eller
en vestlig løsning, som kan være klar samtidig med åbning af Den nye bane
København-Ringsted i 2018. Anlægsarbejdet for Den nye bane København-
Ringsted er stærkt fremskredet. Tidligst i løbet af første halvår 2016 kan der
foreligge et beslutningsgrundlag omkring en løsning ved Ringsted. Der går ca.
5�½ år, fra en politisk beslutning og tilhørende finansiering er tilvejebragt, og
til et udfletningsanlæg kan tages i brug. Anlægstidsplanen betyder derfor, at
det ikke kan lade sig gøre for hverken den vestlige eller østlige løsning at stå
færdig i 2018 samtidig med åbning af Den nye bane København-Ringsted.
Anlæggelsen af 0+ alternativet kan derimod gennemføres, så det står klart
samtidig med åbningen af Den nye Bane København-Ringsted i 2018.
______________________________________________________________
Manne Suadicani (borgermødet) ønskede at vide, om der er gennemført
analyser af eksempelvis krydsningskonflikter, kapacitet og godshåndtering,
som gør det muligt at sammenligne funktionaliteten mellem den østlige og
den vestlige udfletning.
Morten Rasmussen (borgermødet) havde fået det indtryk, at Banedanmark er
modstander af den østlige løsning, og ville gerne vide hvorfor.
Banedanmarks kommentarer:
Der er udarbejdet et trafikalt notat, som bl.a. indeholder analyser af
køretidsforbedringer, rettidighed og konflikter mellem krydsende tog, som vil
blive offentliggjort i et fagnotat. Banedanmark vil gerne benytte denne
lejlighed til at udrydde den misforståelse, at Banedanmark skulle være mere
interesseret i en vestlig løsning end i en østlig løsning. Banedanmark har
bestræbt sig på at lave den billigst mulige løsning øst for Ringsted ud fra
kravspecifikationerne. De to løsninger er trafikalt set cirka lige gode, og derfor
har Banedanmark ikke nogen præferencer for hverken den ene eller den
anden. Dog ser det umiddelbart ud til, at den østlige løsning er dyrere end
den vestlige, men det vil de endelige økonomiske beregninger vise. I sidste
ende bygger Banedanmark den løsning, som bliver politisk valgt.
Niveaufri udfletning: Optimering af sydlig løsning
øst for Ringsted
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) foretrækker den sydlige
løsning øst for Ringsted frem for den nordlige. Deres væsentligste
begrundelser er følgende: 1) Den er kortere og dermed formentlig også
billigere, 2) den kan stort set etableres på Banedanmarks egne arealer, 3)
den forudsætter ikke ekspropriation og nedrivning af boliger, 4)
støjbelastningen er mindre pga. større afstand til boliger ved Køgevej, 5) dens
placering gør, at den i mindre grad vil forstyrre togtrafikken mellem Roskilde
og Ringsted i anlægsfasen og 6) samfundsomkostninger til operatørernes
Høringsnotat
Høringssvar
12
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0013.png
ekstraudgifter til erstatningsrejser vil være væsentligt mindre end i 0
alternativet og 0+ alternativet. Derudover fremhæver 11B, at behovet for
arbejdspladser er begrænset, og at alle byggeaktiviteter på Ringsted Station
kan udføres fra selve baneterrænet, så det ikke bliver nødvendigt at lukke
broer, som benyttes til vejtrafik.
Imidlertid har 11B en række forslag til, hvordan den niveaufri udfletning i den
sydlige løsning kan optimeres, så dens længde kan reduceres. Det vil gøre
udfletningen billigere og samtidig gøre det muligt at rykke udfletningen
nærmere Ringsted, så også omfanget af ekspropriation og påvirkning af
landskabet omkring Adamshøj kan reduceres.
Ifølge 11B kan udfletningen gøres kortere, hvis man tillader, at tog kører
gennem den med 200 km/t i stedet for 250 km/t. Hvis en sådan
hastighedsnedsættelse gælder for hele udfletningen vil rejsetiden blive 7,2
sekunder længere end ved 250 km/t. Gælder hastighedsnedsættelsen fra
toppen af udfletningen, bliver rejsetiden 4,1 sekunder længere end ved 250
km/t. I begge tilfælde mener 11B, at prisen for sporskifter muligvis bliver
lavere. I det hele taget mener 11B, at der kan være besparelser at hente ved
at se mere nuanceret på behovet for hastighed i sporforbindelser i og ved den
niveaufri udfletning.
Derudover opfordrer 11B til, at Banedanmark genovervejer behovet for at
etablere et 1.000 meter langt godsspor på Ringsted Station, fordi der i den
niveaufri udfletning øst for Ringsted er indbygget en overhalingsmulighed for
to 1.000 meter lange godstog. Af den årsag påpeger 11B, at der i
sammenligningen mellem en udfletning øst og vest for Ringsted skal tages
hensyn til, at den østlige udfletning allerede rummer denne mulighed. Samme
opfordring kommer fra Thomas Albøg Olsen (borgermødet) med den
begrundelse, at der tidligst bliver brug for godssporet, når Ringsted-Femern
Banen åbner.
11B foreslår også, at Banedanmark undersøger konsekvenserne af at forøge
stigningsgradienten op til selve udfletningsbroen, fordi det muligvis kan
betyde, at udfletningen kan gøres kortere og derfor flyttes tættere på
Ringsted. Det vil primært være persontog i høj fart fra øst, som vil skulle
passere broen, og på grund af den høje fart vil en mere stejl bro ikke give den
samme risiko for driftsstop, som en lignende løsning ville give vest for
Ringsted. Her ville det nemlig være tog på vej op i fart, som skulle passere
stigningen. 11B pointerer dog, at en forøgelse af stigningsgradienten ikke bør
ske på bekostning af de to 1.000 meter overhalingsspor, som
sideforbindelserne udgør, fordi deres trafikale nytteværdi ifølge 11B er endnu
større end en forøgelse af stigningsgradienten vil være.
Endnu et optimeringsforslag fra 11B går på at udvide broen over Østre
Ringvej en smule mod syd. Også dette kan gøre udfletningen kortere og gøre
det muligt at rykke den tættere på Ringsted. Ifølge 11B må
ekstraomkostningerne til en sådan broudvidelse blive mere end opvejet af de
besparelser, der kan opnås ved at gøre udfletningen ved Adamshøj kortere.
Høringsnotat
Høringssvar
13
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0014.png
Banedanmarks kommentarer:
Optimering af sydlig løsning:
Banedanmark har undersøgt mulighederne
for en ændret niveaufri udfletning for den sydlige løsning, dvs. den løsning,
hvor banebroen er placeret syd for de to eksisterende spor og syd for de to
nye spor for den nye bane, som er ved at blive etableret. Banedanmark har
valgt at give et relativt teknisk svar og henviser ligeledes til teknisk notat om
en optimering af en sydlig løsning, som er blevet offentliggjort på
Banedanmarks hjemmeside.
Løsningen indebærer, at hastigheden på ny bane reduceres fra 250 km/t til
200 km/t fra km 59,0 til kurven ved Østre Ringvej i km 61,35, hvor der sker
hastighedsskift på grund af kurveforholdene. Endvidere er seks af de
nødvendige 14 sporskifter ændret fra 1:42 til 1:26,5, således at afvigende
gren i disse seks sporskifter kun kan befares med 120 km/t i modsætning til
200 km/t i tidligere forslag. Det drejer sig om sporskifterne 201a-201b-202a-
202b-208a-208b, som alle servicerer de sekundære eller mindre direkte
togveje. De øvrige sporskifter, som benyttes i primære kørselsretninger,
bevares til 200 km/t i afvigende gren, da togenes gennemkørselshastighed
begrænses såfremt hastigheden nedsættes her.
På den baggrund konkluderer Banedanmark, at anlæggets samlede længde i
denne løsning kan reduceres med 300 m, og at banebroen kan flyttes 20
meter mod vest i retning væk fra Adamshøj i forhold til den tidligere
præsenterede sydlige løsning. Det vil reducere anlæggets bredde ud for
godsets have med 10 meter.
Når anlæggets længde kan reduceres, skyldes det, at de seks sporskifter
1:26,5 er væsentligt kortere end sporskifter 1:42. Men da disse sporskifter
primært er beliggende i området nær Bedstedvej, bliver anlægget tilsvarende
kortere på strækningen mellem Bedstedvej og Adamshøjvej.
I forhold til tidligere løsning er stigningsgradienter forøget fra maksimalt 12,5
promille til maksimalt 15,6 promille.
Besparelsen ved at ændre de ovennævnte seks sporskifter fra 1:42 til 1:26,5
inklusive ændringer i sikringsanlæg vurderes at være ca. 40 mio. kr.
Sporlængderne i den reducerede løsning er - inden for den usikkerhed, som
der arbejdes med på nuværende stade - identiske med sporlængderne i den
tidligere sydlige løsning, hvorved der ingen besparelse er på
anlægsomkostningerne.
Samtidigt beholdes den allerede optimerede krydsningsvinkel mellem de to
broer, hvilket ikke efterlader nogen besparelse.
Dermed bliver den samlede besparelse, som kan opnås ved valg af
alternativet, alene de ca. 40 mio. kr., som kommer fra ændringen af de seks
sporskifter.
Høringsnotat
Høringssvar
14
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0015.png
Det vurderes således ikke attraktivt at justere linjeføringen for den sydlige
løsning. Derved fastholdes, at ny bane fortsat kan befares med 250 km/t frem
til km 61,35 ved Østre Ringvej, og at maksimal gradient fortsat er 12,5
promille.
En trafikal analyse viser, at trafikafviklingen påvirkes marginalt i negativ
retning, når de 6 udvalgte sporskifter anlægges til 120 km/t i stedet for 200
km/t i afvigende gren. Eventuelt forstærkes dog den negative effekt ved
spærringer, hvor gennemkørende tog har brug for at benytte sekundære
kørselsretninger. Mod denne baggrund medtages dette tiltag som en mulighed
for at reducere anlægsudgifterne, hvis dette ønskes.
Hverken 0+, østlig eller vestlig udfletning spærrer for vejtrafikken til Ringsted.
Der vil være arbejder på undersiden af broerne Rønnedevej og Næstvedvej
med opretholdt trafik. Det samme gælder for arbejder på Sorøvejbroen, hvor
trafikken ligeledes vil blive opretholdt.
Udeladelse af 1000 m overhalingsspor/godsspor på Ringsted Station:
Der er et trafikalt behov for et langt godsspor for at kunne betjene
godskunder syd for banen, uden at godstogene skal ud i hovedsporene.
Derfor etableres et udtræksspor til disse godskunder. Ved at lægge en
transversal for udtrækssporet så langt fra perronområdet som muligt, opnås
der er en sporlængde på over 1000 meter, således at udtrækssporet også kan
fungere som overhalingsspor for lange godstog. Da denne funktionalitet kan
opnås ved at indlægge en ekstra transversal med deraf følgende begrænsede
meromkostning, er det valgt at bevare funktionaliteten i den niveaufri
udfletning Ringsted Øst, selvom der også er overhalingsmulighed for et
vestgående og et østgående godstog i shuntsporene ved udfletningsbroen.
Godstogene kan ikke holde i længere tid i shuntsporene, fordi der blokeres for
togveje Rødby – Køge og Roskilde – Odense, når disse er besat.
Optimering af linjeføring ved udvidelse af bro for Østre Ringvej:
Der er foretaget en indledende undersøgelse af muligheden for at optimere
linjeføringen ved at udvide broen opført under TP50 for Østre Ringvej.
Hvis forslaget skal være optimalt i forhold til linjeføringen for den sydlige
løsning, er det nødvendigt at bygge en ny bro for overføring af banen over
Østre Ringvej. Broen skal være for tre spor, da den også skal have shunten
med over Østre Ringvej.
Den ny bro, der opføres under TP50 for Østre Ringvej, har et brodæk på 220
m² (to spor). En ny sporbærende bro for tre spor skal så være på 330 m². En
sådan ny sporbærende bro over Østre Ringvej vil koste omtrentligt 30 mio.
kroner. Da sporlængder vil være de samme, når anlægget parallelforskydes
mod vest, er selve anlægget ikke billigere. Forslaget vil sandsynligvis
muliggøre, at anlægget færdiggøres inden Adamshøjvej, således at godsets
have kun berøres i mindre omfang af løsningen. I betragtning af
meromkostningen går Banedanmark imidlertid ikke videre med forslaget.
Høringsnotat
Høringssvar
15
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0016.png
Udfletning i niveau: 0 og 0+ alternativ
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) kan ikke anbefale hverken 0
alternativet eller 0+ alternativet. Årsagen er, at begge disse løsninger ifølge
6F ligner en forberedelse til en niveaufri udfletning vest for Ringsted for så
vidt angår de arbejder, der skal finde sted på Ringsted Station. Derfor frygter
6F, at der ikke vil være anden udvej end at etablere den vestlige niveaufri
udfletning, hvis trafikmængden i fremtiden betyder, at en af de to 0
alternativer ikke længere er tilstrækkelig.
7B og 11B finder 0+ løsningen problematisk, fordi de har den opfattelse, at
0+ lægger op til etablering af en niveaufri udfletning vest for Ringsted.
Desuden mener 7B, at det er unødvendigt at etablere en så omfattende
løsning som 0+ for at forbinde sporene fra København via Køge med Ringsted
Station.
Gruppen for den østlige jernbaneudfletning ved Ringsted (8F/B) mener, at
hverken 0 og 0+ kan anbefales. Begrundelsen lyder, at de bliver
uforholdsmæssigt dyre i forhold til deres nytteværdi, og at de lægger op til en
niveaufri udfletning vest for Ringsted.
Per Andersen (borgermødet) spurgte, om 0+ løsningen lægger mest op til en
vestlig eller en østlig niveaufri udfletning.
Banedanmarks kommentarer:
0+ løsningen kan ikke betragtes som en forberedelse til hverken en vestlig
eller en østlig udfletning. Snarere må både 0 og 0+ betragtes som en omvej,
hvis man senere skulle beslutte sig for at etablere en udfletning enten vest
eller øst for Ringsted. Det ville således være billigere at bygge både en vestlig
og en østlig udfletning på baggrund af det spornet, som i dag ligger på
Ringsted Station.
______________________________________________________________
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) spurgte, hvordan sporlayoutet for 0+
løsningen afviger fra sporlayoutet i den oprindelige vestlige udfletning kaldet
Hastighedsopgradering gennem Ringsted.
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) mener, at det er
Banedanmarks forventning, at 0 og 0+ ikke vil have tilstrækkelig kapacitet på
længere sigt. Derfor efterspørger 11B konkrete oplysninger om, hvordan
Banedanmark vil løse fremtidige kapacitetsproblemer i tilfælde af, at en af
disse to løsninger gennemføres. Ifølge 11B bør Banedanmark imidlertid helt
fravælge 0 og 0+ alternativerne. En væsentlig årsag til anbefalingen er, at
selvom de to alternativer vil have en kort levetid, så afstedkommer de behov
for meget store og dyre ombygninger på Ringsted Station - bl.a. af et
sikringsanlæg, som det vil koste ca. 75 millioner kroner at bygge om, selvom
det skal erstattes efter tre år, når det fælleeuropæiske signalsystem ERTMS
indføres.
Høringsnotat
Høringssvar
16
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0017.png
Derudover medfører begge løsninger ekspropriation af areal til et vendespor
ved Dagmarskolen. Endelig har 11B analyseret de trafikale egenskaber ved 0
og 0+ og er kommet frem til, at de gør det nødvendigt at sætte hastigheden
ned på flere strækninger.
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) spurgte, om man ved at vælge
sluseeffekten fra og lave en hastighedsopgradering i spor 1 og 2 kan benytte
sikringsanlægget, som det er i dag, i de 3-5 år, der bliver tale om. Endelig
fremsatte Thomas Albøg Olsen det synspunkt, at DSB i 2018 ikke har materiel
nok til at udnytte den ekstra kapacitet, der vil være i 2018.
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte, om Banedanmark vil udarbejde et
alternativt forslag til en 0+ løsning, hvor hastighedsopgraderingen foretages i
spor 1 og 2.
Banedanmarks kommentarer:
Det eksisterende spornet i den østlige ende af Ringsted Station ligner mest
sporlayoutet i den vestlige løsning, mens sporlayoutet i den vestlige ende af
stationen mest ligner layoutet i den østlige løsning. Derimod ligner 0+
hverken den østlige eller den vestlige løsning, men er en selvstændig
optimering af spornettet.
Både 0 og 0+ alternativet vil være i stand til at afvikle al den trafik, der på
nuværende tidspunkt er planlagt. Tilmed vil det i 0 alternativet og 0+
alternativet være muligt at køre mere gods end i den fremtidige prognose,
dog med en lidt dårligere kvalitet i trafikafviklingen end ved en niveaufri
udfletning øst eller vest for Ringsted. Banedanmark kan også oplyse, at hvis 0
alternativet vælges og bygges, og det senere besluttes at etablere en vestlig,
en østlig eller en 0+ løsning, så vil der i 0 alternativet blive bygget noget, som
senere skal ændres.
Hastigheden er i dag 120 km/t gennem Ringsted Station. Løsningerne står
alene for tog gennem Ringsted til 120 km/t i 0 alternativet og 180 km/t i 0+
alternativet. I de to niveaufri udfletninger øst eller vest for Ringsted kan der
køres 200 km/t gennem Ringsted Station.
Tidsplanen er sådan, at uanset hvilken løsning man måtte vælge i Ringsted,
bliver det nødvendigt at bygge det bestående anlæg om for at tilslutte den
nye bane. For 0+ anlægget gælder desuden, at det skal bygges om, når det
såkaldte Signalprogram rulles ud. Derfor vil Banedanmark bestræbe sig på at
bygge netop det, som er nødvendigt og tilstrækkeligt. Banedanmark kan
bekræfte, at et fravalg af sluseeffekten kombineret med en
hastighedsopgradering i spor 1 og 2 vil betyde, at sikringsanlægget fortsat vil
kunne benyttes, men tilslutningen af den nye bane vil resultere i en anden
trafikal løsning, hvorfor sikringsanlægget nødvendigvis skal ombygges. Med
hensyn til materiel henviser Banedanmark til DSB. En trafikforøgelse er
imidlertid grundlaget for rentabiliteten i de løsningsforslag, der er lagt frem.
Banedanmark finder ikke, at en trafikal løsning med hastighedsopgradering i
spor 1 og 2 lever op til behovet for den såkaldte sluseeffekt, som er det, der
sikrer, at togene kan køre på tværs enten i den ene eller den anden ende af
Ringsted Station.
Høringsnotat
Høringssvar
17
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0018.png
______________________________________________________________
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) ønskede at vide, hvorfor 0+ løsningen
ikke tager udgangspunkt i et forslag fra Ole Lund Jensen og Thomas Albøg
Olsen om kun at hastighedsopgradere spor 1 og 2, så ændringerne på
Ringsted Station kan gøres billigere.
DSB (12V) har noteret sig, at vendesporet som beskrevet i 0 alternativet kun
får forbindelse til spor 1. Det reducerer ifølge DSB anvendelsesmulighederne,
og DSB bemærker, at det vil være en fordel, hvis man kan komme ind og ud i
begge ender.
Banedanmarks kommentarer:
Centralt for 0+ løsningen er den såkaldte sluseeffekt, som sikrer, at togene
kan køre på tværs enten i den ene eller den anden ende af Ringsted Station.
Denne sluseeffekt kan ikke opnås med det forslag, som tidligere var blevet
fremsat af Ole Lund Jensen og Thomas Albøg Olsen.
Vendesporet i 0 alternativet er en nødvendighed for, at regionaltog mellem
Østerport og Ringsted kan vende i denne løsning. Da spor 5 ikke længere vil
have kapacitet til vending af disse regionaltog, og da kørsel til og fra Ringsted
vil krydse alle spor, er det naturligt at lade togene ankomme i og afgå fra spor
1. Kørsel til spor 1 foregår konfliktfrit, og ved afgang mod Roskilde skal der
kun krydses med trafik fra Roskilde. Da spor 1 imidlertid også skal benyttes af
tog fra Roskilde mod Korsør, er der ikke kapacitet til, at regionaltog mellem
Ringsted og Østerport kan vende ved perron. Disse tog må i stedet køres ud
på vendesporet under opholdet i Ringsted.
Banedanmark er enig i, at det ville være mere fleksibelt, hvis sporet havde
forbindelse til flere perronspor. Sporteknisk er det imidlertid meget vanskeligt
at skabe dette og i henhold til driftsoplægget heller ikke nødvendigt. Adgang
fra den anden ende (fra Korsør) kunne muligvis skabes, men det vil
anlægsmæssigt være en stor udvidelse og ville, hvis det skulle være
anvendeligt, også medføre etablering af endnu en transversal vest for
Ringsted. En etablering af denne mulighed ville klart øge fleksibiliteten i
anlægget, men det er ikke fundet nødvendigt for at kunne opfylde
driftsoplægget.
______________________________________________________________
Adamshøj Gods (3V) mener, at 0+ alternativet bør vurderes som et reelt
alternativ til både den vestlige og den østlige udfletning med tilhørende VVM-
analyse.
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte om Banedanmark vil behandle 0+
løsningen som en optimering af det oprindelige 0 projekt eller som et
selvstændigt forslag. Han spurgte desuden, om Banedanmark vil finansiere
0+ løsningen sammen med
Den nye bane København - Ringsted.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at konsekvenserne af 0+ alternativet har været
Høringsnotat
Høringssvar
18
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0019.png
medtaget i denne VVM-undersøgelse og er undersøgt på samme niveau som
en vestlig eller østlig udfletning. Det er derfor op til politikerne, hvilken en af
de tre løsninger der vælges.
Det er ikke op til Banedanmark at afgøre, hvordan et projekt finansieres.
Banedanmark har en bevilling, der er givet ved anlægsloven for den nye
jernbane. I loven står, hvad Banedanmark skal bygge, og hvis der skal
bygges mere, skal der træffes en ny politisk beslutning. Det vil sige, at det er
en politisk prioritering, hvor pengene i givet fald skal komme fra.
Udfletning i niveau: Simpel tilslutning øst for
Ringsted (0+Øst)
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) foreslår en udfletning i niveau
øst for Ringsted som alternativ til 0+. Bortset fra ramper og broen mener
11B, at deres forslag til en østlig udfletning i niveau i stort omfang kan
baseres på anlægselementer, som i fremtiden også kan benyttes til en
niveaufri udfletning øst for Ringsted. Anlægsomkostningerne kan derfor
forrentes over 35 år, hvilket svarer til levetiden for spor og sporskifter. Ifølge
11B bør Banedanmark overveje denne løsning, fordi usikkerhed om, hvor
meget materiel DSB råder over, og om tidsplaner for Ringsted-Femern Banen
og timedrift mellem de store byer, gør det vanskeligt at vurdere, hvornår der
reelt er behov for en niveaufri udfletning. Derfor bør Banedanmark satse på
en overgangsløsning med trafikkapacitet til de næste 5 til 10 år.
11B præsenterer en række argumenter til fordel for en udfletning i niveau øst
for Ringsted. Et af dem er, at løsningen indeholder den såkaldte sluseeffekt,
som Banedanmark benytter til at forklare, hvordan man kan undgå, at tog på
Ringsted Station spærrer for hinanden. Et andet argument lyder, at løsningen
kan håndtere højere gennemkørselshastigheder på Ringsted Station end både
0 og 0+, hvorfor den ifølge 11B har en større trafikkapacitet og formentlig
også en længere levetid end 0+.
Danmarks Naturfredningsforening (6F), Gruppen for den østlige
jernbaneudfletning ved Ringsted (8F/B), Parkrådet i Ringsted Syd (9F) og 7B
går også ind for en udfletning i niveau øst for Ringsted. Alle begrunder dette
med, at løsningen vil indeholde anlægselementer, som vil kunne genbruges i
og dermed billiggøre en fremtidig niveaufri udfletning øst for Ringsted.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for forslaget om en simpel udfletning øst for Ringsted
(herefter 0+Øst). Banedanmark har undersøgt 0+Øst i forhold til trafikal
ydeevne, ibrugtagningstidspunkter og anlægsudgifter og vurderer på den
baggrund, at den ikke er et alternativ på niveau med 0+.
Banedanmark vil ikke arbejde videre med forslaget på grund af følgende
vurderinger, som efterfølgende uddybes:
Høringsnotat
Høringssvar
19
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0020.png
-
Det vurderes, at 0+Øst ikke kan afvikle trafikken på samme niveau som
0/0+ alternativet - blandt andet fordi løsningen i praksis indebærer, at tog
fra Roskilde og tog fra København-Ringsted mod Odense vil benytte
samme spor over en længere strækning. 0+Øst vil derfor ikke kunne
opfylde driftsoplæggets krav til kapacitet og rejsetider. Allerede af denne
grund er 0+øst ikke en mulig løsning.
Det vurderes, at 0+Øst ikke vil være gennemførligt, hvis det i sin helhed
skal ibrugtages inden ultimo 2018. Hermed vil den nye bane København-
Ringsted ikke kunne ibrugtages ultimo 2018 som forudsat, men først flere
år senere.
0+Øst er forventeligt ikke billigere end 0+ alternativet, men kan
genanvendes i vid udstrækning ved en senere beslutning om at bygge en
niveaufri udfletning øst for Ringsted. Hvis der besluttes en vestlig løsning,
kan 0+Øst ikke genanvendes.
-
-
Trafikale muligheder
En sporplan for 0+Øst kan findes i bilaget til høringssvaret for 11B. Fordelen
ved forslaget om 0+Øst vil være, at man får mulighed for at køre med en
højere hastighed over en længere strækning, idet vestgående tog fra den ny
banes lyseblå spor i sporplanen fletter ind på den gamle bane via
forbindelserne 206 og 202 omkring Kværkeby øst for Ringsted. Herefter
fortsætter man ad den gamle bane – hvor de lyseblå markerede spor
opgraderes til 200 eller 250 km/t - ind til og igennem Ringsted via spor 1.
Hermed kan rejsetiden reduceres mere end i 0+ løsningen.
Når togene fra den ny bane fletter ind på den gamle strækning ca. 6 km øst
for Ringsted, vil de således skulle dele det nordlige spor (spor 1) med tog fra
Roskilde over en længere strækning.
I princippet vil togene fra ny bane og mod Storebælt kunne køre helt ind til
Ringsted ad deres ”eget” spor (spor 3), men hermed vil de skulle sætte
hastigheden ned til 120 km/t fra omkring Rønnedevej og yderligere reducere
hastigheden for at flette ud i vestenden af Ringsted Station bl.a. via
sporforbindelsen 17. Dette er altså ikke en attraktiv rute for f.eks. lyntog mod
Fyn og Jylland. I praksis vil de hurtige tog til og fra Storebælt derfor i 0+Øst
løsningen skulle afvikles af den opgraderede gamle strækning mellem
Ringsted vest og Kværkeby, for at de ønskede rejsetidsreduktioner kan opnås.
0+Øst vurderes funktionelt med hensyn til kørselsmuligheder mellem
perronspor og strækningsspor at være på niveau med 0+ alternativet.
Imidlertid medfører kørselsvejene og manglende samtidige kørselsmuligheder
i forslaget større negative konsekvenser for trafikafviklingen med længere
køretider som konsekvens.
Uden den niveaufri udfletning i øst og med forudsætningen om at ”forberede”
Ringsted Station til en østlig løsning opstår en række problemer, hvis
forudsætningen er gennemkørsel i spor 1-2 uanset konfiguration:
Høringsnotat
Høringssvar
20
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0021.png
Det er ikke muligt at skabe sluseeffekt, så krydsende togveje kan
foregå på begge sider af stationen
Vendende tog skal fremover benytte spor 5, hvortil der fra Roskilde vil
skulle køres på tværs af alle hovedspor i stationens østende
Tog fra Roskilde kan ikke komme til perron på Ringsted Station
samtidig med trafik fra Køge Nord mod Storebælt
Disse forhold vil have stor negativ indflydelse på køreplanlægning og
trafikafvikling.
Dette betyder, at banens kapacitet med 0+Øst bliver mindre end med 0+ -
blandt andet fordi strækningen fra Kværkeby til Ringsted for en del af
togafviklingen – populært sagt – forbliver dobbeltsporet i stedet for fire spor.
Mulighed for senere udbygning til en niveaufri udfletning
En senere realisering af østlig eller vestlig udfletning kan i princippet ske med
udgangspunkt i 0+Øst. Ombygningerne fra 0+Øst til en vestlig udfletning vil
være så betydelige, at hovedparten af anlægsudgiften til 0+Øst vil skulle
afskrives.
A) 0+Øst alternativet til vestlig udfletning
I princippet er det muligt senere at ombygge 0+Øst til en niveaufri udfletning
vest Ringsted, men det kræver omfattende ombygninger på hele strækningen
fra Kværkeby og gennem Ringsted, da udførte arbejder i forbindelse med
0+Øst i al væsentlighed skal bygges om. Sporskiftezonen øst for Ringsted er i
realiteten overflødig, og området mellem Østre Ringvej og Sorøvej skal
bygges om, hvorfor det ikke kan betragtes som en reel mulighed.
B) 0+Øst alternativet til østlig udfletning
0+Øst er designet til at understøtte en efterfølgende niveaufri udfletning øst
for Ringsted og vil derfor i sagens natur gøre det forholdsvis enkelt
efterfølgende at etablere denne.
Store dele af anlægget kan genanvendes ved en senere udbygning til
niveaufri udfletning øst for Ringsted. Merprisen ved at anvende 0+Øst som
første trin til en niveaufri udfletning øst for Ringsted vurderes umiddelbart at
være mindre, end hvis 0+ skal anvendes som første trin for en niveaufri
udfletning enten øst eller vest for Ringsted.
0+øst - ibrugtagningstidspunkt
Med udgangspunkt i erfaringerne med forberedelse af 0 alternativet, hvor
projekteringen pågår, vil 0+Øst ikke være gennemførligt, hvis det i sin helhed
skal ibrugtages inden ultimo 2018. Hermed vil Den nye bane København-
Ringsted ikke kunne ibrugtages ultimo 2018 som forudsat, men først flere år
senere.
Dette skal også ses i lyset af, at projekteringen af 0 alternativet pågår, og at
0+Øst først kan igangsættes med udgangspunkt i en politisk beslutning, f.eks.
efter sommerferien 2016. Ydermere omfatter 0+Øst i modsætning til 0+ ikke
kun arbejder på Ringsted Station, men også på strækningen Kværkeby-
Ringsted.
Høringsnotat
Høringssvar
21
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0022.png
Den igangværende projektering af stadie 1 i 0 alternativet vil dog kunne
genbruges i 0+Øst, hvor man vælger samme sporgeometri mellem Østre
Ringvej og Rønnedevej. Men selv med maksimal genbrug fra 0 alternativet
kan 0+Øst af ressourcemæssige årsager ikke være gennemført til den nye
banes åbning.
Endvidere er hele processen omkring indkøb og typegodkendelse af
højhastighedssporskifter også forbundet med stor usikkerhed.
Koordinering
DSB (12V) er ejer af bl.a. venterum og forskellige apteringer på Ringsted
Station, som vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med både
Løsning Syd, Løsning Nord og 0+ alternativet. Derfor beder DSB om så tidligt
som muligt at blive inddraget i tilrettelæggelsen af ændringerne på stationen.
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) oplyser, at kommunen er i
gang med en række klimatilpasningsprojekter, som påvirker nogle af de
områder, som indgår i baneprojektet – eksempelvis ved stationsforpladsen og
i det område ved Dagmarskolen, hvor 0+ alternativets vendespor foreslås
placeret. På den baggrund foreslår 2K, at kommunen og Banedanmark
hurtigst muligt drøfter mulige synergier mellem klimatilpasningsprojekter og
baneprojekt.
Banedanmarks kommentarer:
DSB vil naturligvis blive inddraget i planlægningsprocessen vedrørende de
elementer på stationen, som DSB er ejer af.
Koordineringen i forbindelse med Ringsted Kommunes klimatilpasning vil blive
taget op på et af møderne med kommunen.
Teknik
1B undrer sig over, at Banedanmark har valgt at dimensionere banen til tog
med et akseltryk på 22,5 ton. Selvom dette er europæisk standard, finder 1B,
at der er tale om et kortsigtet valg. Dette ikke mindst i betragtning af, at der
på eksempelvis den nye bane mellem København og Ringsted er
dimensioneret for et akseltryk på 25 ton.
DSB (12V) har noteret sig, at en tunnelkonstruktionen skal forstærkes lokalt
og forudsætter derfor, at tunnel og adgangsveje herefter overholder TSI PRM.
Det gælder både ved Løsning Nord, Løsning Syd og ved 0+ alternativet. DSB
gør også opmærksom på, at ændringen af perronforkant mod spor 5 i 0+
alternativet efterfølgende skal overholde TSI PRM. DSB pointerer samtidig, at
perronen skal have standardhøjde, og at der ikke må etableres niveauspring.
Banedanmarks kommentarer:
Høringsnotat
Høringssvar
22
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0023.png
Det er korrekt, at der tidligere i TSI (Tekniske Specifikationer for
Interoperabilitet) har været krav om at dimensionere til 25 tons akseltryk på
nyanlæg af jernbaner. Det er årsagen til, at Den nye bane København-
Ringsted er dimensioneret til dette akseltryk. Imidlertid er kravet om 25 tons
akseltryk udgået af TSI. Eftersom Banedanmark projekterer det nødvendige
og tilstrækkelige, projekteres den niveaufri udfletning øst for Ringsted med
22,5 ton jf. de gældende TSI-regler.
Banedanmark kan bekræfte, at der på Ringsted Station projekteres efter TSI
PRM, uanset om den niveaufri udfletning skal ligge øst eller vest for Ringsted.
I forhold til 0+ er det ligeledes korrekt, at TSI PRM som udgangspunkt skal
overholdes. Dog har Banedanmark i forbindelse med 0+ alternativet en dialog
med Trafik- og Byggestyrelsen for at afklare, om TSI PRM skal gælde for hele
perronen og tilhørende perrontunnel, fordi det i givet fald vil medføre langt
flere arbejder, end hvis TSI PRM kun skal følges i de afsnit, hvor der bygges
om.
______________________________________________________________
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte, om den niveaufri udfletning er
optimeret i forhold til 250 km/t på ny bane og 180 på gammel bane. Han
spurgte også, om et nyt vendespor vest for Ringsted Station er nødvendigt,
hvis den nye bane anvender spor 1 og 2.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at den niveaufri udfletning er optimeret til 250 km/t
på ny bane og til 200 km/t på gammel bane.
Banedanmark kan ligeledes oplyse, at regionaltog fra Roskilde, som i 0+
løsningen skal vende i Ringsted, vil køre ind i spor 1. Ved at etablere
vendesporet kan disse tog køre ind i spor 1, sætte passagererne af og køre ud
i vendesporet og vente. Imens kan andre tog bruge spor 1.
______________________________________________________________
Lise Bjerglund (borgermødet) spurgte, om det stadig overvejes at placere en
rangerplads for godstog øst for Ringsted. Hun ønskede også at vide, om 0 og
0+ løsningen vil indebære mange togopbremsninger inde på selve Ringsted
Station, eller om trafikafviklingen vil kunne tilrettelægges sådan, at
opbremsningerne sker uden for byen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at der ikke er aktuelle planer om en godsbanegård
øst for Ringsted.
De passagertog, som i fremtiden skal standse i Ringsted, vil altid foretage
opbremsningen på stationen. Uanset om der politisk træffes beslutning om en
løsning i niveau eller en niveaufri udfletning, vil der være en risiko for, at
nogle gennemkørende tog må nedsætte hastigheden for at skifte spor eller for
at vente på grønt lys på stationen. Denne risiko er pga. krydsningskonflikter
større i forbindelse med 0 og 0+ end i forbindelse med en niveaufri udfletning
øst eller vest for Ringsted.
Når den faste forbindelse over Femern er bygget vil godstogene primært
benytte overhalingsspor andre steder. Derfor vil der hovedsagligt være
Høringsnotat
Høringssvar
23
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0024.png
aktuelt med opbremsninger for de godstog der skal ekspederes i Ringsted.
Dette antal er uafhængigt anlægsløsning.
Broer
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) ønskede at vide, om forstærkningen af
den eksisterende bro over Ringsted Å er en teknisk forudsætning for at forøge
gennemkørselshastigheden gennem Ringsted fra 120 km/t til 180 km/t. Han
spurgte også, hvorfor man er begyndt at bygge en ny bro over Bedstedvej,
før det er besluttet, om der skal bygges en udfletning øst for Ringsted.
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte, hvorfor Banedanmark har valgt en
anden type bro til den østlige udfletning end den, som Banedanmark
forudsætter at anvende ved en vestlig udfletning.
Banedanmarks kommentarer:
Banenormerne kræver, at bæreevnen på broen over Ringsted Å eftervises,
hvis man ændrer funktionaliteten, sådan som det sker i både 0, 0+, vestlig og
østlig løsning. Eftersom der er tale om en ældre konstruktion, og eftersom
hastighedsopgraderingen vil øge vibrationerne, vurderes det, at
konstruktionen som helhed påvirkes, og at det derfor er rettidig omhu at
forstærke broen.
Det er en politisk beslutning, at analyserne af forskellige alternativer omkring
Ringsted ikke må påvirke tidsplanen for Den nye bane København Ringsted,
og derfor fortsætter byggeriet af broen over Bedstedvej på København-
Ringsted-projektet, mens analyserne udarbejdes.
Banedanmark går efter den tekniske løsning for den østlige niveaufri
udfletning, som omkostningsmæssigt er mest fordelagtig. Derfor har
Banedanmark undersøgt en bro, der minder meget om broen i den vestlige
løsning. Broen i den vestlige løsning er en lille smule kortere end den østlige,
men korrigeret for forskellen i længde koster de to broer det samme.
Stop i Ringsted
Byrådet i Ringsted Kommune (5K) er bekymret over, at højhastighedstogene
fremadrettet ikke vil stoppe i Ringsted, og 5K opfordrer til, at beslutningen
ændres.
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) og 7B mener, at
Banedanmark bør undersøge effekten af at lade lyntog stoppe i
trafikknudepunktet Ringsted, så flere rejsende får adgang til både
fjernforbindelserne til København, Odense og Aarhus og til de mange
regionale forbindelser til Næstved, Nykøbing og Hamborg. Undersøgelsen vil
også gøre det muligt at vurdere, hvilken løsning der samfundsøkonomisk er
bedst, før der bruges et trecifret millionbeløb på en hastighedsopgradering,
som vil være overflødig, hvis det senere besluttes, at lyntogene skal stoppe i
Ringsted.
Høringsnotat
Høringssvar
24
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0025.png
7B mener desuden, at de meget høje anlægsomkostninger, der er nødvendige
for at gøre det muligt at køre gennem Ringsted med 200 km/t, skal holdes op
mod de ulemper, man derved påfører rejsende, som skal til Ringsted, eller
som har brug for at skifte til tog og busser i Ringsted.
Sorø Pendlerklub (10F) bakker op om den løsning, som på sigt vil give den
bedste kapacitet gennem Ringsted Station. Med en bedre kapacitet formoder
10F, at der også vil være basis for lyntogsstop i Ringsted. Ifølge
pendlerklubben vil stop i Ringsted dels styrke den kollektive trafik for Syd- og
Vestsjælland og dels fremtidssikre i forhold til den øgede trafikmængde, som
bliver konsekvensen af Ringsted-Femern Banen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks køreplansoplæg tager udgangspunkt i en køreplansmodel, som
giver en times køretid mellem København og Odense.
Det er korrekt, at der ikke ville være brug for en hastighedsopgradering, hvis
lyntogene stoppede i Ringsted. Dette ville dog medføre, at rejsetiden mellem
København og Odense vil blive længere. Det er imidlertid ikke Banedanmarks
opgave at bestemme togenes standsningsmønster – den fremtidige
togbetjening besluttes i Folketinget.
Banedanmark har ikke undersøgt, hvad et ændret standsningsmønster for
persontogene ville betyde for det samlede antal af rejser. Det vurderes dog,
at den negative effekt er betydeligt større end den positive effekt, som fås
ved et at lade alle lyntog standse i Ringsted.
______________________________________________________________
Lise Bjerglund (borgermødet) påpegede, at der vil ske en skævvridning af
Sjælland, hvis ikke nogle af lyntogene standser i Ringsted.
Karina Bøjstrup (borgermødet) spurgte, hvornår det besluttes, om lyntog skal
stoppe i Ringsted eller ej.
Hans Buch (borgermødet) spurgte, hvad arbejderne omkring Ringsted koster.
Baggrunden for spørgsmålet var ifølge Hans Buch, at mange borgere fra
Lolland og Falster gerne vil kunne skifte til toget mod Fyn og Jylland i
Ringsted, og derfor mente han ikke, at en forlængelse af rejsetiden til Aalborg
var afgørende.
Banedanmarks kommentarer:
Det er en politisk beslutning, om tog skal standse i Ringsted. Banedanmark
kan imidlertid oplyse, at det vil forringe værdien af alle løsninger, hvis lyntog
skal standse i Ringsted, idet størstedelen af gevinsten uanset løsning kommer
fra den direkte rejsetidsforbedring gennem stationen.
______________________________________________________________
Louise Schack Elholm (borgermødet) forklarede, at det også for hende som
lokalt valgt politiker og medlem af Folketingets transportudvalg er vanskeligt
at sige præcist, hvornår beslutningen bliver truffet, da politikerne først skal
Høringsnotat
Høringssvar
25
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0026.png
have beslutningsgrundlaget fra Banedanmark. Hun tilføjede, at hun personligt
arbejder for, at Superlyntoget skal stoppe i Ringsted.
Tidsplan
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) spurgte, hvorfor der er forskel på
aktivitetsniveau og færdiggørelsesgrad på strækningen imellem Østre Ringvej
og Kværkeby og strækningen mellem Kværkeby og Køge Nord. Han spurgte
også, om beslutningen om at tilslutte ny bane midlertidigt vest for Ringsted er
passeret, og om man bygger den nye bane helt færdig, inden man begynder
at tale om at bygge en østlig udfletning.
Karina Bøjstrup (borgermødet) spurgte, hvad der er projektets tidsplan for
beslutninger om de enkelte løsninger.
Banedanmarks kommentarer:
På strækningen mellem Køge og Ringsted har Banedanmark indgået aftaler
med entreprenørerne i en totalentreprisekontrakt. I totalentrepriser overgiver
man en stor del af produktionsansvaret og designet til entreprenøren, som så
tilrettelægger byggelogistikken. Aktiviteterne mellem Østre Ringvej og
Kværkeby er således et udtryk for den produktionsplan, som entreprenøren
har lagt.
Banedanmarks beslutningsoplæg til politikerne vil belyse to forskellige
udrulningsmuligheder for en niveaufri udfletning øst eller vest for Ringsted. I
den ene udrulningsmulighed træffes den politiske beslutning i 2016, og i dette
tilfælde vil Banedanmark tilpasse de arbejder, som er i gang på København-
Ringsted-banen i det omfang, de påvirkes af beslutningen. Træffes
beslutningen i 2016, har Banedanmark estimeret, at man vil kunne være
færdige med en niveaufri udfletning i 2022. Den anden udrulningsmulighed er
baseret på, at beslutningen først træffes, efter at København-Ringsted er helt
færdig og taget i brug. Hvornår Banedanmark i givet fald er færdig med at
etablere en niveaufri udfletning øst eller vest for Ringsted vil naturligvis bero
på, hvornår den politiske beslutning i givet fald træffes. Hvis det politiske valg
falder på 0 eller 0+, er Banedanmark færdige samtidig med, at den nye bane
åbner i december 2018.
Anlægsøkonomi og samfundsøkonomi
Adamshøj Gods (3V) minder om, at en niveaufri udfletning øst for Ringsted
allerede i forbindelse med idefasehøringen for den nye bane mellem
København og Ringsted blev undersøgt på et indledende niveau. Løsningen
blev dengang fravalgt, fordi den blev vurderet at være meget dyrere end en
løsning vest for Ringsted. I den foreliggende VVM-redegørelse af en løsning
øst for Ringsted er der ikke taget hensyn til denne prisforskel, og derfor
pointerer 3V vigtigheden af, at de politiske beslutningstagere har de
økonomiske konsekvenser for øje, når de sammenligner de to løsninger.
Høringsnotat
Høringssvar
26
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0027.png
7B advarer mod 0+ alternativet som overgangsløsning mellem 2018, hvor
den nye bane mellem København og Ringsted tages i brug, og det tidspunkt,
hvor en niveaufri udfletning kan være klar. 7B begrunder advarslen med, at
0+ alternativet reelt ikke kan karakteriseres som en overgangsløsning, da det
vil koste et trecifret millionbeløb at etablere 0+, hvorfor 0+ ifølge 7B risikerer
at blive en samfundsøkonomisk fejlinvestering.
Banedanmarks kommentarer:
Der vil blive udarbejdet en sammenligningsrapport, hvor en række faktorer i
de tre løsningsmodeller sammenlignes. En af de faktorer er netop økonomi.
Banedanmark er enig i, at 0+ alternativet ikke er en overgangsløsning. 0+
alternativet er ikke en forberedelse for en senere udbygning hverken øst eller
vest for Ringsted.
______________________________________________________________
Omend 7B er fortaler for en niveaufri udfletning øst for Ringsted, er han
bekymret for, om løsningen bliver unødvendigt dyr. Derfor foreslår 7B, at
Banedanmark undersøger, om løsningen kan gøres billigere, eksempelvis ved
at udfletningen dimensioneres til kørsel med 200 km/t i stedet for 250 km/t.
7B mener også, at omkostningerne kan reduceres, hvis man gør broen
kortere. Ifølge 7B kan dette opnås ved at anlægge én af de to krydsende
baner i et s-formet kurveforløb, så skæringsvinklen forøges.
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) glæder sig over, at
Banedanmark har indarbejdet et forslag fra 11B fremsat under
idefasehøringen. Forslaget går ud på at optimere trafikken til og fra Ringsted-
Femern Banen gennem eksempelvis hastighedsopgraderinger og ekstra
sporforbindelser. Eftersom Banedanmark i sit høringssvar dengang lagde
vægt på, at disse elementer ikke er en del af hastighedsopgraderingen
gennem Ringsted, pointerer 11B, at de heller ikke må indgå i
sammenligningen af priser for henholdsvis en østlig og en vestlig udfletning.
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) mener, at ombygningerne på
Ringsted Station i forbindelse med 0 og 0+ alternativerne vil være til stor
gene for togrejsende og derfor medføre, at operatørerne får store udgifter til
erstatningsbefordring som kompensation for passagerernes forlængede
rejsetid. Disse udgifter bør ifølge 11B regnes med i opgørelsen af
samfundsomkostningerne ved 0 og 0+.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har set på forslagene om at gøre den niveaufri udfletning
billigere og flytte den længere mod vest.
De tekniske løsninger for henholdsvis niveaufri udfletning øst og vest for
Ringsted svarer til hinanden og løser trafikken ens med ganske få variationer.
Hastigheden til Femern fastholdes med samme eller lidt lavere hastighed i
kurven, og derudover er kurven med nedsat hastighed mod Femern forlænget
marginalt. Både i den vestlige og den østlige niveaufri udfletning løses
konflikten mellem kørselsretningerne Ny Bane København-Ringsted – Odense
Høringsnotat
Høringssvar
27
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0028.png
og Roskilde – Næstved. Det er forskelligt, hvor på stationen togene krydser
fra et spor til et andet, og det er måske årsagen til, at det kan se ud som om,
der er forskel på de to løsninger. Anlægsbudgettet indeholder alle arbejder,
der skal udføres på Ringsted Station for afvikling af trafikken.
Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted beskriver det anlæg, som
loven omfatter. Det omfatter ikke en niveaufri udfletning ved Ringsted, og
derfor er det ikke muligt at afholde udgifter til den niveaufri udfletning
indenfor lovens rammer. Det vil enten kræve en politisk accept af, at det kan
indeholdes i loven, en ændring af loven eller en anden finansiering af den
niveaufri udfletning.
Banedanmark har ikke opgjort samfundsomkostningerne i forbindelse med
operatørernes udgifter til erstatningskompensation. Dog er passagerernes
tidstab i anlægsperioden, som følge af hastighedsnedsættelser og
trafikindskrænkninger, estimeret. Denne viser, at generne for passagererne er
mere omfattende ved anlæg af en østlig udfletning end ved 0 og 0+
alternativerne.
____________________________________________________________
11B mener, at eftersom den vestlige løsning ikke indeholder forstærkningen
af broen over Ringsted Å, kan forstærkningen ikke være indeholdt i den pris,
Banedanmark har oplyst for den vestlige udfletning. På den baggrund mener
11B, at fagnotater og VVM-redegørelse for den vestlige løsning bør opdateres,
før der kan foretages retvisende økonomiske sammenligninger.
Banedanmarks kommentarer:
I den vestlige løsning vil udfletningsanlægget ligge ved Ringsted Å, og i den
forbindelse er der indregnet de nødvendige forstærkninger og udvidelser af
broen over Ringsted Å (som er større end forstærkninger ved andre
løsninger).
Anlægsoverslaget for den vestlige løsning bliver opdateret, så det afspejler
alle arbejder og den ændrede anlægsperiode, og så det sikrer, at det bliver
sammenligneligt med det tilsvarende anlægsoverslag for den østlige løsning.
______________________________________________________________
Michael, Korsevænget 40 (borgermødet), spurgte, om Banedanmark har lavet
en beregning af, hvad det ville have kostet at føre de to linjer uden om
Ringsted by.
Banedanmarks kommentarer:
I forbindelse med idefasehøringen blev der fremsat et forslag om at lave en
ny linjeføring, som i store træk fulgte motorvejen uden om Ringsted.
Imidlertid var forslaget ikke i overensstemmelse med den politiske beslutning
om, hvad Banedanmark skulle undersøge. Derudover var der lokalt i Ringsted
en relativt stærk modstand mod en sådan løsning. Derfor blev det besluttet,
at Banedanmark ikke skulle undersøge denne linjeføring nærmere, udover
hvad der er beskrevet i et politisk vedtaget og offentligt tilgængeligt
beslutningsnotat.
Høringsnotat
Høringssvar
28
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0029.png
______________________________________________________________
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) spurgte til anlægsprisen for opførelse af
henholdsvis den sydlige og den nordlige udfletning ved Adamshøj som
foreslået af Banedanmark. Derudover ønskede han at vide, hvor store de
samlede anlægsomkostninger til 0+ løsningen er, og om omkostningerne til
etablering af 0+ løsningen finansieres helt eller delvist af de bevillinger, der er
afsat til bygningen af den nye bane fra København til Ringsted.
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) mener, at det ved
forprojekteringen af Den nye bane København-Ringsted blev forudsat, at der
skulle bygges to niveaufri udfletninger øst for Ringsted, men de blev sparet
væk i forbindelse med vedtagelse af anlægsloven. De faktiske anlægsudgifter
på Den nye bane København-Ringsted har siden vist sig at være ca. 25 %
lavere end budgetteret. Derfor mener 11B, at en niveaufri udfletning øst for
Ringsted kan finansieres med overskydende midler fra anlægsarbejdet for den
nye bane mellem København og Ringsted.
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte, om der er gennemført analyser, som
gør det muligt at foretage en samfundsøkonomisk vurdering af den østlige og
den vestlige udfletning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er i gang med at regne på anlægsomkostningerne. Den
endelige pris kan imidlertid først beregnes, når Banedanmark har taget stilling
til og eventuelt indarbejdet alle høringssvar. Det er en politisk beslutning,
hvordan finansieringen skal ske. Som udgangspunkt forholder det sig sådan,
at et eventuelt overskud i København-Ringsted-projektet føres tilbage til
staten. Disse midler er ikke øremærkede til noget andet formål, og det vil
være en politisk beslutning, hvad sådanne midler skal bruges til.
Banedanmark kan oplyste, at samfundsøkonomiske analyser bliver udarbejdet
og indgår som en del af beslutningsgrundlaget til politikerne.
______________________________________________________________
Thomas Albøg Olsen (borgermødet) ønskede at kende gennemsnitsprisen for
1 meter nyanlagt spor klar til drift på den nye bane fra København – Ringsted
på strækningen mellem broen over Bedstedvej og broen ved Østre Ringvej
ved Ringsted.
Han ønskede også at vide, om det er rigtigt, at Banedanmark ikke kan blive
færdige med at bygge en niveaufri udfletning øst for Ringsted til 2018.
Banedanmarks kommentarer:
Prisen for en kilometer dobbeltsporet jernbane er ca. 80-100 millioner. Der er
tale om en mindstepris, som inkluderer baneteknik, erstatninger,
projektering, godkendelser osv. Prisen er under forudsætning af, at banen
skal anlægges i et relativt fladt terræn, og at der skal etableres et
gennemsnitligt omfang af støttevægge, broer, faunapassager og lignende.
Hvis der er tale om komplekse ledningsomlægninger, dyre ekspropriationer,
kuperet terræn, større konstruktioner og lignende, kan prisen for en kilometer
dobbeltspor ligge i størrelsesordenen 500 millioner kroner.
Høringsnotat
Høringssvar
29
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0030.png
Banedanmark kan bekræfte, at det ikke er muligt at færdiggøre en niveaufri
udfletning til 2018. Hvis der træffes politisk beslutning om at etablere en
niveaufri udfletning øst for Ringsted, vil Banedanmark være nødt til at lave en
midlertidig tilslutning af den nye bane i nærheden af Fjellebro, hvorfra der i
givet fald vil være en tosporet strækning derfra ind til Ringsted.
Ekspropriation
Adamshøj Gods (3V) minder om, at en niveaufri udfletning øst for Ringsted vil
indebære, at der skal udarbejdes nye ekspropriationsplaner. Udover at dette
koster tid og penge, vil udgifterne til kompensation være væsentligt højere
end for en vestlig løsning på grund af den store værdiforringelse af Adamshøj
Gods, og fordi seks boliger – herunder flere bevaringsværdige – vil skulle
eksproprieres.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis der træffes politisk beslutning om at etablere udfletningen øst for
Ringsted, vil der skulle udarbejdes en ændringslov til anlægsloven for Den nye
bane København-Ringsted. I forbindelse med vedtagelse af ændringsloven vil
der også blive taget stilling til, hvor meget der skal eksproprieres til den
østlige udfletning, og der vil blive bevilget penge til at udføre disse
ekspropriationer. Ekspropriationer og fastsættelse af erstatninger udføres af
Kommissarius efter den gældende ekspropriationsproceslov.
______________________________________________________________
Manne Suadicani (borgermødet) spurgte, hvilke anlæg i 0+ løsningen der
kræver ekspropriation, og om en alternativ 0+ løsning (0+Øst/red.) vil kræve
ekspropriation. Han spurgte også, om en alternativ 0+ løsning, hvor man
kører med et nyt banespor, også vil kræve ekspropriation.
Banedanmarks kommentarer:
I 0+ alternativet skal dæmningen på nordsiden af banen ved Ringsted Å
udvides. Udvidelsen af dæmningen sker, for at der kan anlægges et
vendespor, og den vil medføre, at der som udgangspunkt bliver eksproprieret
en ca. 6 meter bred bræmme langs en ca. 200 meter strækning på nordsiden
af banen umiddelbart øst for Ringsted Å. Denne bræmme skal bruges til
midlertidigt arbejdsareal. Der vil i 0+ alternativet ikke blive tale om
ekspropriation af boliger.
0+Øst er ikke projekteret og der er dermed ikke vurderet behov for
ekspropriation.
Trafikale forhold
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) har noteret sig, at transport
til og fra arbejdspladsen ved stationen så vidt muligt vil foregå via Nordre
Ringvej for at fredeliggøre Nørregade og Torvet. Men ifølge 2K vil bymidten
slet ikke kunne tåle tung trafik, og derfor bør kørsel via Nordre Ringvej
Høringsnotat
Høringssvar
30
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0031.png
formuleres som et krav til tilrettelæggelsen af anlægsarbejdet og ikke blot
som en henstilling.
2K pointerer endvidere, at det vil give store problemer for biltrafikken, hvis p-
pladsen ved stationen lukkes for at blive brugt som arbejdsplads.
4B har noteret sig, at vejbroen over jernbanen på Adamshøjvej vil blive revet
ned. Ifølge 4B er det afgørende for trafikken øst for Ringsted, at der samme
sted etableres en ny vejbro som erstatning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har forståelse for Ringsted Kommunes bekymring over tung
trafik gennem bymidten, og Banedanmark vil derfor sikre, at transport til og
fra arbejdspladsen kommer til at ske ad Nordre Ringvej.
Banedanmarks forslag om at benytte dele af p-pladsen på Ringsted Station til
arbejdsplads hænger sammen med, at spor 1 og 2 skal sænkes. Disse spor
ligger i stationens nordlige ende, og da mandskab som udgangspunkt ikke må
krydse spor i drift, er det nødvendigt at placere arbejdspladsen nord for
stationen. Det er således af hensyn til arbejdsmiljøet, at Banedanmark har
foreslået placeringen på en del af p-pladsen nord for stationen. Banedanmark
gør opmærksom på, at der umiddelbart syd for stationen er gode
parkeringsmuligheder, som kan erstatte de p-pladser, der midlertidigt
inddrages nord for stationen.
I undersøgelsen er Adamshøjvej forudsat lukket. Men der indgår analyse af
mulighed for at føre Adamshøjvej over eller under udfletningsanlægget,
således at udfletningsanlægget ikke får indflydelse på den igangværende anke
fra Ringsted Kommune over nedlæggelse af broen ved Adamshøjvej (som er
blevet afvist i retten, men nu er gået videre til Landsretten).
______________________________________________________________
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) mener ikke, at de anlæg, der
bygges, tager højde for kommende ændringer i trafikstrømme og
køreplansstruktur. Når Banedanmarks sammenligning af en niveaufri
udfletning henholdsvis vest og øst for Ringsted viser, at de to løsninger
trafikalt set er lige gode, skyldes det ifølge 11B formentlig, at målingen af
trafikkapacitet i de forskellige løsningsforslag alene er baseret på den
nuværende trafik og på den køreplan, der ligger til grund for ønsket om en
times køretid mellem de største byer. 11B har imidlertid selv foretaget en
analyse af trafikale krydsningskonflikter og hastigheder i både den østlige og
den vestlige løsning. 11 B er kommet frem til, at det ikke er nogen
konfliktende togveje i den østlige, hvorimod at der er to konfliktende togveje i
den vestlige løsning, nemlig Rødby-Roskilde samtidigt som Køge Nord-Rødby
samt Odense-Roskilde samtidigt med Køge Nord-Odense. I denne analyse har
11B også taget højde for forhold i den østlige løsning, som måske ikke
efterspørges endnu, men som på et senere tidspunkt kan blive efterspurgt. På
den baggrund er 11B kommet frem til, at den østlige løsning er bedst egnet til
at imødekomme fremtidige ændringer i trafikstrømme og køreplaner. 11B
opfordrer Banedanmark til at foretage en tilsvarende analyse. 11 B påpeger
Høringsnotat
Høringssvar
31
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0032.png
desuden, at der i fire tilfælde kan opnås en højere gennemkørselshastighed
med en østlig udfletning end ved en vestlig udfletning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark mener, at der også i den østlige løsning er to konflikter, nemlig
Køge-Rødby samtidigt med Rødby-Roskilde samt Køge-Rødby samtidigt med
Odense-Roskilde. For at redegøre for dette, giver Banedanmark nedenfor et
mere teknisk svar end normalt.
Det er rigtigt, at det er muligt at finde kørselsveje, således at kørsel i disse
relationer kan foregå konfliktfrit, ligesom 11B hævder. Banedanmark vurderer
dog, at disse kørselsmuligheder er uhensigtsmæssige, fordi de forudsætter
venstresporskørsel ad lange strækninger. Eksempelvis skal tog fra Køge-
Rødby samtidigt med tog Rødby-Roskilde køre ad venstre spor på den nye
højhastighedsbane. Endvidere betyder konfliktfri kørsel mellem tog Køge-
Rødby samtidigt med tog mellem Odense-Roskilde, at der skal køres
venstrespor i retningen fra Odense mod Roskilde fra sporskifte (37a) gennem
stationen i spor 1 til sporskifte (209), hvilket er en ca. 3,6 km lang strækning.
Banedanmark anser ikke disse to muligheder for at være hensigtsmæssige i
en planlægningssituation.
Banedanmark foretog primo 2015 en screening af den østlige løsning for at
sikre, at den trafikalt var på niveau med den vestlige løsning, som blev
undersøgt i 2012. Ved screeningen blev begge løsningers teoretiske trafikale
evne beregnet ved såkaldte KPI’er (Key Performance Indicators). Der blev
benyttet to forskellige KPI’er:
KPI- Samtidighed: Beskriver hvor fleksibel et sporlayout er. Ud af alle
teoretisk mulige kørselsrelationer (uden hensyn til én bestemt
køreplan), hvor mange kan opnås, og hvor mange af disse kan opnås
samtidigt.
KPI- Rutebenyttelse: En vægtet udgave af KPI- Samtidighed, hvor
vægtene angiver, hvor ofte en relation benyttes i en køreplan.
Konklusionen blev, at løsningernes trafikale evne er på cirka det samme
niveau. Ingen af de anvendte KPI’er tager imidlertid højde for, hvor lang tid
en rute er besat. Dette aspekt er især vigtigt i de tilfælde hvor et sporstykke
benyttes i begge køreretninger. En simuleringsanalyse, som blev foretaget
efterfølgende, afspejler dog også dette aspekt.
Der er i den trafikale analyse foretaget køretidsberegninger for standsende og
gennemkørende tog gennem stationen. Her betragtes således løsningernes
forskellighed når det gælder togenes hastighed i de mulige kørselsretninger.
Simuleringsanalysen bygger på et køreplanseksempel for en fremtidig
situation, hvor den faste forbindelse over Femern Bælt er åbnet, og hvor en
køreplansmodel med hurtige forbindelser er implementeret.
Køreplanseksemplet indeholder flere godstog og flere persontog end i dag.
Blandingen af hurtige tog og godstog på Den nye bane København–Ringsted
og ønsket om hurtige forbindelser til Odense medfører, at selv en anden
Høringsnotat
Høringssvar
32
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0033.png
køreplan altid i en vis udstrækning vil komme til at ligne den anvendte
køreplan.
Simuleringsanalysen viser, at trafikken afvikles bedst i de to løsninger med
niveaufrie udfletninger. Den østlige udfletning fremstår marginalt bedre end
den vestlige, når alle togankomster vurderes samlet. Selvom de niveaufrie
løsninger fremstår bedst, er det ikke noget der tyder på, at 0+ alternativet
ikke vil kunne afvikle den forudsatte trafik. Analysen viser således, at alle
løsninger kan afvikle trafikken i det anvendte køreplanseksempel, men med
forskellige regularitetsniveauer.
Ved hjælp af simuleringer er der desuden gennemført to robusthedsanalyser,
hvor godstrafikken er ændret i forhold til det centrale køreplansoplæg. Dels er
det undersøgt, hvordan udformningerne igennem Ringsted understøtter en
øget vækst i godstrafikken, dvs. hvis antallet af godstog øges mere end
forventet i prognoserne. . Analysens resultat ligner generelt dem i
hovedanalysen, dvs. de niveaufri udfletninger medfører færre forsinkelser og
bedre rettidighed end 0-alternativet. 0+-alternativet får i denne analyse et
bedre resultat i forhold til 0-alternativet end i hovedanalysen. Dette tyder på,
at en højere hastighed gennem stationen er mere gavnlig, når flere godstog
skal afvikles.
Dels er det undersøgt, hvordan trafikken afvikles gennem stationen i en
situation, hvor transitgodstog benytter ruten over Storebælt som i dag.
Baggrunden for denne analyse er usikkerheden om, hvornår en fast
forbindelse over Femern Bælt åbner. Analysen belyser således, hvordan
trafikken afvikles gennem Ringsted, når alle godstog gennem Ringsted skal
ledes mod Storebælt – en strækning som i forvejen er belastet betydeligt.
Analysen viser, at der ikke er mærkbare forskelle mellem løsningerne. Den
vestlige løsning fremstår dog som værende marginalt bedre egnet til at afvikle
trafikken i tilfælde af, at Femernforbindelsen forsinkes.
______________________________________________________________
Ifølge 11B er det i dag sådan, at passagerer skal gå fra perron 1 til perron 3,
når de skal skifte fra toget fra Rødby til tog mod Fyn. Dette indebærer en
risiko for forsinkelser og er en trussel mod regulariteten. Derfor roser 11B det
fremlagte forslag om at placere en sporforbindelse tæt på udfletningsbroen,
fordi det åbner mulighed for, at skift mellem tog fra Rødby til tog til Odense
kan ske på perron 2 og 3.
Ifølge 11B bør sporskifte forbindelse 20a og 20b mellem spor 1 og 2 i den
østlige udfletning vendes. Den nuværende placering leder ifølge 11B til to
krydsningskonflikter.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for den positive tilkendegivelse, men i princippet vil
muligheden ikke udnyttes idet den medfører, at der spærres i modgående
køreretning, dvs. både for tog fra Odense mod Ny bane og for tog fra
Roskilde/Ny bane mod Rødby.
Høringsnotat
Høringssvar
33
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0034.png
Banedanmark har vurderet at sporforbindelsen skal være som anvist for at
muliggøre, at togene altid har mulighed for at køre hen til et alternativt
perronspor. Dette er hensigtsmæssigt når det primære perronspor er spærret
af et tog som f.eks. er gået i stå eller afventer udrykningskøretøjer.
Sporforbindelsen vil dog kunne vendes, såfremt dette vurderes mere
hensigtsmæssigt.
Sikkerhed
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) forventer, at banen
indhegnes forsvarligt på hele den strækning, hvor hastigheden øges i forhold
til i dag, så der ikke er risiko for påkørsel af hverken mennesker eller dyr.
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) deler ikke Banedanmarks
vurdering af, der kun vil være minimale konsekvenser for bløde trafikanter,
hvis stien under banen langs Ringsted Å lukkes periodevist i anlægsfasen.
Ifølge 2K er brugen af stien så omfattende, at den af hensyn til ikke mindst
skolebørns sikkerhed kun bør lukkes i forbindelse skolens sommerferie og
aldrig samtidig med en eventuel lukning af tunnelen under banen ved
stationen. Ligeledes af hensyn til skolebørnenes sikkerhed ønsker 2K en
detaljeret udredning af, hvordan bløde trafikanter skal færdes, hvis en del af
p-pladsen ved stationen benyttes til arbejdsareal.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ingen hegnsforpligtelser til jernbanen. Det er ulovligt at
krydse banen, og overtrædelse af loven kan blive politianmeldt. Der tages
højde for, hvordan jernbanen bygges, så der sker mindst mulig påvirkning af
dyrelivet.
Stien under banen langs Ringsted Å vil blive holdt åben og sikret, mens broen
forstærkes. Dette skyldes at løsningen med en indvendig forstærkning af
broen, som ville lukke stien i en periode, er fravalgt. Derimod er det
nødvendigt at lukke stien mellem Ringsted Å og Dagmarskolen i forbindelse
med den dæmningsudvidelse, der skal ske i 0+ alternativet. Lukningen vil
vare ca. 4 måneder og så vidt muligt ligge i forbindelse med en
skolesommerferie. I dialog med Ringsted Kommune vil Banedanmark søge at
minimere konsekvenserne.
En eventuel arbejdsplads på p-pladsen ved stationen vil rumme to
mandskabsvogne, to materialecontainere samt omklædnings- og
toiletfaciliteter for håndværkere. Udover personbiler tilhørende 8-10
håndværkere og funktionærer vil der formentlig være 3-4 lastbiler i døgnet,
som skal til og fra arbejdspladsen. Banedanmark vurderer, at dette kun i
meget begrænset omfang vil øge den trafikbelastning, som der allerede i dag
er i området.
Høringsnotat
Høringssvar
34
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0035.png
Støj
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) finder ikke, at der er klart
beskrevet i VVM-redegørelsen, om der skal etableres støjreducerende tiltag
ved Adamshøj Gods. 2K påpeger i den forbindelse, at det kan være
problematisk at etablere støjreducerende tiltag, eftersom banen særligt i den
sydlige af de to løsningsforslag lægges meget tæt på godsets hovedbygning.
Desuden undrer 2K sig over VVM-redegørelsens opgørelse over støjbelastede
boliger, fordi den adskiller sig væsentligt fra den opgørelse, der blev
præsenteret i VVM-redegørelsen for en niveaufri udfletning vest for Ringsted.
På den baggrund stiller 2K spørgsmålstegn ved, om antallet af boliger er
opgjort efter samme metode i de to VVM-redegørelser, eller om tallene for
løsningen vest for Ringsted bør korrigeres.
Banedanmarks kommentarer:
Støjberegningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj
overskrides ved Adamshøj Gods. Derfor vil godset få tilbud om lydisolering.
Beregningerne af støjbelastningen fra en niveaufri udfletning øst og vest for
Ringsted er ikke umiddelbart sammenlignelige. Det skyldes, at der er forskelle
i de trafikmængder, som ligger til grund for beregningerne af støjbelastningen
i driftsfasen, og at udstrækningen langs jernbanen ikke er den samme i de to
undersøgelser. Desuden er der kommet en opdateret støjberegningsmodel. På
grund af ovennævnte forskel i trafikmængder har Banedanmark genberegnet
støjbelastningen i driftsfasen for den niveaufri udfletning vest for Ringsted
med samme trafikmængder som anvendt i undersøgelsen af den niveaufri
udfletning øst for Ringsted. De nye beregninger af støjbelastningen vest for
Ringsted vil indgå i det beslutningsgrundlag, som Banedanmark fremlægger
for politikerne.
______________________________________________________________
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) foretrækker den sydlige frem
for den nordlige løsning. En af årsagerne er, at støjpåvirkningen af boliger
nord for Køgevej er mindst i den sydlige løsning. 6F er desuden meget
betænkelig ved udsigten til, at lyntog fremover skal køre gennem Ringsted by
og ådalen med 200 km/t. Ifølge 6F vil dette mangedoble støjbelastningen. Af
den årsag mener 6F, at det vil være påkrævet at etablere støjskærme langs
hele strækningen. Desuden ønsker 6F, at der gennemføres en særskilt
undersøgelse af støjbelastningen i Ringsted by og ved Ringsted ådal, hvis
hastigheden i disse områder bliver højere end de nuværende 120 km/t.
Sussi Holm (borgermødet) undrede sig over, at der ikke er prioriteret et
støjværn ved Kildemarken, hvor der bor mange mennesker.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har beregnet, hvilken støjbelastning den nordlige og den
sydlige løsning for udfletningen øst for Ringsted samt 0+ løsningen vil
medføre. Beregningerne viser, at der bliver behov for at opstille nye
Høringsnotat
Høringssvar
35
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0036.png
støjskærme og for at supplere de eksisterende støjskærme flere steder på
strækningen gennem Ringsted by og ved ådalen, men ikke langs hele
strækningen. Resultaterne af støjberegningerne er visualiseret på VVM-
redegørelsens støjkort. Der er tale om oversigtlige beregninger, og i
forbindelse med detailprojekteringen af den valgte løsning vil der blive udført
detaljerede beregninger, som vil danne grundlag for støjbeskyttelsen.
Beslutningen om, hvor der skal etableres støjskærme, træffes på baggrund af
Miljøstyrelsens retningslinjer for beregninger af støjbelastning i et område. I
sådanne beregninger vægtes højt belastede boliger højere end boliger, der er
lavere belastet. Disse tal regner man sammen til det såkaldte
støjbelastningstal, og selvom der ligger en større gruppe boliger ved
Kildemarken, er antallet af støjbelastede boliger ikke så højt, at det kommer
til at udløse en støjskærm.
Landskab og visuelle forhold
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) ønsker at få præciseret, i
hvilken terrænhøjde den nye bane vil køre forbi Adamshøj Gods, da området
omkring godset er udlagt som kulturmiljø i kommuneplanen. 2K beder også
om en præcisering af, hvilke konkrete afværgeforanstaltninger der kan
mindske påvirkningen af kulturmiljøet. 2K beder endvidere om, at
Banedanmark tager konkret stilling til, hvordan betonbroens dominans i det
åbne landskab kan mindskes gennem eksempelvis udformning og
beplantning.
Adamshøj Gods (3V) frygter, at herlighedsværdien øst for Ringsted vil blive
forringet betragteligt, hvis en syv meter høj udfletning placeres i det flade
landskab. Ifølge 3V vil forringelsen reducere mulighederne for fortsat
udbygning af byen i dette område.
Banedanmarks kommentarer:
Konkrete beslutninger om, hvordan landskabsbearbejdning kan mindske
betonbroens visuelle påvirkning af det åbne landskab, træffes først i
forbindelse med detailprojekteringen. Banedanmark kan imidlertid oplyse, at
der vil blive lagt vægt på at finde en løsning, hvor bl.a. beplantning og
udformning af skråningen vil blive taget i brug. Betonbroen vil desuden blive
designet i de kommende faser af projektet.
Udfletningsanlægget vil være synligt over større afstande, men det vil ikke
fremstå dominerende, som det vil være i nærområdet. Derfor vurderer
Banedanmark, at anlægget ikke vil reducere mulighederne for at udbygge
Ringsted mod øst.
Kulturhistoriske interesser
Adamshøj Gods (3V) mener, at en niveaufri udfletning øst for Ringsted vil få
enorme konsekvenser for det historiske kulturmiljø omkring Adamshøj Gods
og fremhæver særligt, at det historiske parkanlæg vil gå tabt. 3V nævner
Høringsnotat
Høringssvar
36
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0037.png
også, at et dige syd for Kærhave samt et beskyttet sten- og jorddige bliver
fjernet som konsekvens af projektet.
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) foretrækker den sydlige frem
for den nordlige løsning for en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Det
skyldes, at den sydlige løsning ikke påvirker beskyttede diger i samme grad
som den nordlige. 6F pointerer dog, at den nordlige udfletning øst for
Ringsted foretrækkes frem for en niveaufri udfletning vest for Ringsted, som
ifølge 6F er uacceptabel på grund af måden, den vil påvirke området omkring
ådalen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har noteret sig, at Danmarks Naturfredningsforening Ringsted
foretrækker den sydlige frem for den nordlige løsning for en niveaufri
udfletning øst for Ringsted.
Banedanmark vurderer ikke, at påvirkningen af et dige syd for Kærhave er
væsentlig, da diget i forvejen er gennembrudt, og da dets forløb fortsat vil
fremstå tydeligt i landskabet. Digestrækninger, som bliver midlertidigt nedlagt
i forbindelse med anlægsarbejdet, bliver efterfølgende retableret, så de ser ud
som i dag. Det gælder også det beskyttede dige ved Kærhave. Museum
Vestsjælland vil blive kontaktet, før digerne berøres af anlægsarbejdet, og
museet vil få mulighed for at følge og registrere processen.
Kulturmiljøet omkring Adamshøj påvirkes ikke direkte af den nordlige løsning.
Det skyldes især, at der ikke kræves større arealinddragelser mod godset,
end der allerede er inddraget i forbindelse med Den nye bane København-
Ringsted. Banedanmark er enig i, at der vil være en væsentlig påvirkning af
kulturmiljøet i den sydlige løsning, hvor banen rykkes ca. 50 meter længere
ind i godsets have i forhold til 0 alternativet. Det er dette forhold, som gør det
nødvendigt at fælde en del af havens gamle træer.
Rekreative interesser
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) finder, at der er
uoverensstemmelse mellem på den ene side Banedanmarks vurdering af
projektets begrænsede indvirkning på de rekreative forhold omkring
Adamshøj Gods og på den anden side oplysningen om, at Løsning Syd vil
have betydning for godsets mulighed for fortsat at afholde markedsdage og
lignende.
Adamshøj Gods (3V) mener, at projektet vil betyde, at lokale arrangementer
ikke længere vil kunne afholdes i godsets have.
Banedanmarks kommentarer
Banedanmark medgiver, at godsets have ikke vil kunne benyttes til denne
type arrangementer. Banedanmark finder imidlertid, at der fortsat vil kunne
afholdes arrangementer andre steder på godsets arealer, og det er
Høringsnotat
Høringssvar
37
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0038.png
baggrunden for, at Banedanmark har vurderet, at påvirkningen af de
rekreative interesser er begrænset.
______________________________________________________________
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) mener, at anlægsarbejdet
ikke på noget tidspunkt må betyde, at stien langs åen lukkes og således heller
ikke i skolernes sommerferie. 6F begrunder dette med, at stien er en del af
fjernvandresti E6 og af Ringsted Oplevelsessti.
7B appellerer til, at Banedanmark undgår langvarige lukninger af gang- og
cykelstien langs Ringsted Å. Appellen fremsættes med henvisning til, at stien
indgår i det sjællandske system af vandrestier, og at lukninger vil genere
mange cyklister og fodgængere.
Banedanmarks kommentarer:
Både i 0+ og i de to østlige løsninger skal tunnelen ved Ringsted Å
forstærkes. Stien, der går gennem tunnelen, vil blive holdt åben og sikret
med eksempelvis overdækning, mens tunnelen forstærkes. Dette skyldes at
løsningen med en indvendig forstærkning af broen, som ville lukke stien i en
periode, er fravalgt.
I 0+ betyder dæmningsudvidelsen tillige, at det bliver nødvendigt at lukke et
stykke af skolestien mellem Ringsted Å og Dagmarskolen midlertidigt (ca. 4
måneder). Så vidt muligt vil lukningen ske i forbindelse med en
skolesommerferie. Mens anlægsarbejdet står på, vil der blive sikret adgang
for fodgængere og cyklister via villavejen Korsevænget.
Natur
Adamshøj Gods (3V) erindrer om, at både den sydlige og nordlige løsning for
en udfletning øst for Ringsted vil kræve anlægsarbejder over en strækning,
som er længere end ved etablering af en udfletning vest for Ringsted. Derfor
vil konsekvenserne for naturen ifølge 3V også være størst ved en østlig
udfletning. Særligt fremhæver 3V konsekvenser for fredskov, spidssnudet frø,
vandsalamander og flagermus.
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted (6F) er meget bekymret for
overvejelserne om midlertidigt at rørlægge Ringsted Å i forbindelse med
forstærkning af broen over åen. Ifølge 6F kan dette medføre langvarige
skader på vandmiljøet i åen, og at stien langs åen må lukkes i en længere
periode. Derfor mener 6F, at forstærkning af broen bør ske ved, at der
indbygges en betonplade i dæmningen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan bekræfte, at påvirkning af naturen er størst i det østlige
projekt, hvor udstrækningen af projektet er dobbelt så lang som ved både den
vestlige og ved 0 alternativet og 0+ alternativet.
Høringsnotat
Høringssvar
38
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0039.png
Banedanmark arbejder videre med betonpladeløsningen som skåner åen mest
muligt og holder stien åben i anlægsperioden og har derved lyttet til
anbefalingerne.
Banedanmark undersøger, hvordan begge løsninger for forstærkning af
Ringsted Å kan gennemføres, men noterer sig anbefalingerne fra Danmarks
Naturfredningsforening Ringsted.
Grundvand og drikkevand
Teknik- og Miljøcenter, Ringsted Kommune (2K) gør opmærksom på, at VVM-
redegørelsen ikke forholder sig til, at projektområdet ligger inden for et
nitratfølsomt indvindingsområde, hvor der skal gøres en særlig indsats for at
beskytte grundvandet. 2K påpeger også, at projektområdet ligger i et område
med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvilket betyder, at det er omfattet
af retningslinjer i vandplanerne, som også indeholder en liste over tilladte
byggeaktiviteter i OSD-områder. Dette fremgår af VVM-redegørelsen, men 2K
efterlyser mere detaljerede oplysninger om, hvilken type anlæg der er tale
om, og om der skal udarbejdes en grundvandsredegørelse.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt, at en mindre del af det østlige område, som er blevet
undersøgt, er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI-område).
Selve det område, hvor udfletningen placeres, ligger imidlertid uden for NFI-
området. Derfor vurderer Banedanmark, at etablering og drift af en udfletning
ikke vil medføre aktiviteter, som vil kunne påvirke grundvandsressourcen i
NFI-området.
Jernbaner er ikke specifikt nævnt i vandplanernes tilladelsesliste for placering
af forskellige former for byudvikling i OSD-områder og NFI-områder.
Banedanmark vurderer dog, at byggeriet falder ind under kategorien "teknisk
anlæg", som er på tilladelseslisten (liste 1). Der skal ikke udarbejdes
grundvandsredegørelse.
Andet
Thomas Albøg Olsen og Ole Lund Jensen (11B) har identificeret en fejl på
VVM-redegørelsens tegning "Ringsted skematisk Østlig udfletning (NURØ)",
hvor sporskifterne 20a og 20b vender forkert.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har vurderet, at sporforbindelsen mellem 20a og 20b skal være
som anvist for at sikre, at tog altid har mulighed for at køre hen til et
alternativt perronspor. Dette er hensigtsmæssigt, når det primære perronspor
er spærret som følge af vedligeholdsarbejder, eller når et tog er gået i
stå/afventer udrykningskøretøj.
Høringsnotat
Høringssvar
39
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 311: Orientering om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren
1645812_0040.png
Det er rigtigt, at spejlvendt sporforbindelse giver nogle andre
kørselsmuligheder, men Banedanmark finder det vigtigt at sikre fleksibilitet i
togenes muligheder for at køre til perron.
Høringsnotat
Høringssvar
40