Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1644030_0001.png
Til Trafikudvalget
8.juni 2016
Rejsekortet – en dyr absurditet?
Jeg er i besiddelse af det rejsekort, som er politisk besluttet, og som samfundet har brugt rigtig mange
penge på at udvikle.
Nu viser det sig at det i praksis bedre kan betale sig IKKE at anvende rejsekortet, end at bruge det.
I går rejste jeg fra København til Århus og retur igen med IC3 tog. Prisen som fremgår af rejseplanens
hjemmeside er 194 kr. pr rejse – altså i alt 388 kr.
Afregningen fra mit rejsekort er imidlertid 291 kr. pr rejse eller 582 kr.
Ved en telefonisk forespørgsel i dag til rejsekortet, får jeg oplyst at sådan er reglerne – det kan oftest bedre
betale sig at købe en billet, end at anvende rejsekortet. Altså skal jeg betale en ekstrapris på 194 kr. for at
få lov til at benytte rejsekortet. Mere end 50% i fordyrelse!
Nu må I have mig undskyldt – var det de intentioner Folketinget havde, da I anvendte mange millioner på at
udvikle og indføre et rejsekort i Danmark?
Og ja jeg ved godt at det er en lille sag, men der er jo rigtig mange der rejser hver dag og det kan næppe
have været hensigten, at vi alle sammen hele tiden skal kontrollere om offentlige systemer ”snyder” os.
Med venlig hilsen
Bjarne Jensen
Vangebovej 44
2840 Holte