Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 305
Offentligt
Fra:
Alex Faarvang [mailto:[email protected]]
Sendt:
5. juni 2016 21:27
Emne:
SV: Transport- og bygningsministerens kommentar
Tak for din mail, med Ministerens svar på forespørgslen fra Transport og Bygningsudvalget, om
problematikken for de civile køreprøvesagkyndige jvnf. vores henvendelse af 18/4 2016.
Jeg tillader mig at knytte et par kommentarer hhv. supplerende spørgsmål, idet jeg håber at du vil
videregive dem til såvel Transportministeren, som Transport og Bygningsudvalgets medlemmer.
Ministeren redegør i sit svar, om baggrunden for den nuværende præcedens i forbindelse med Civile
Køreprøvesagkyndiges eventuelle fornyelse af kørelærergodkendelsen. Og anfører bla. at der ikke ved
lovforslagets behandling i 2014 umiddelbart syntes at være noget der talte for – eller imod en direkte
fornyelse af godkendelsen på baggrund af et virke som Civil Køreprøvesagkyndig.
Nu har loven virket nogle år – herunder også den obligatoriske efteruddannelse, som Civile sagkyndige skal
have hvert andet år inden for politiet. En køreprøvesagkyndig forventes at være helt ajour med
kørelærernes uddannelsesniveau og deres undervisning, idet vi jo er øverste myndighed i vurderingen af
deres virke - og dermed kontrolmyndighed for elevernes adfærd og færdigheder ved køreprøven.
Jeg finder det således rimeligt at antage, at erfaringerne nu må vise, at vores efteruddannelsesniveau som
kontrolmyndighed nødvendigvis må ligge langt over kørelærernes – da den foregår hvert andet år mod
kørelærernes 5 år.
På denne baggrund må vi nødvendigvis spørge ministeren, om han vil forholde sig til disse nu erhvervede
erfaringer på området, og vil det kunne anerkendes, at vores efteruddannelse er fuldt på højde, eller over
kørelærernes ditto ???
Alt andet vil jo virke besynderligt, set i lyst af den kontrolmyndighed vi udgør – på netop kørelærernes virke
og administration af køreuddannelsen.
Derudover har vi med vores henvendelse af 18/4 2016 påpeget en uheldig virkning på mulighederne for, at
forny godkendelsen på baggrund af den obligatoriske efteruddannelse, såfremt man ønsker at anvende sin
uddannelse efter endt ansættelse i Politiet, eller ved efterløn mm.
Den obligatoriske efteruddannelse skal som bekendt ske hvert 5 år, og vil for den civile
køreprøvesagkyndige indebære ganske betydelige omkostninger i forbindelse med denne efteruddannelse.
Som i øvrigt forhøjes ganske betydeligt for dem der evt. helt mister deres godkendelse, hvis de ikke i
ansættelsen kan afse de tidsmæssige og økonomiske ressourcer til at bevare deres godkendelse. I så fald vil
vi skulle tage en helt ny kørelæreruddannelse, med erhvervelse af diverse kørekort mv. – som for manges
vedkommende ikke var et krav da de blev godkendt som kørelærer i sin tid.
Der er ikke hidtil i Politiet fundet nogen som helst interesse i at hjælpe de sagkyndige til at kunne forny
godkendelsen – og det er næppe realistisk at tro det vil ske fremadrettet medmindre der er politisk
opbakning til at sikre den.
Så vi tillader os at stille flg. Spørgsmål til ministeren: Kan / vil Ministeren se den problematik vi skitserer ??
– og vil han i givet fald anerkende den, og arbejde for, at loven ændres i retning mod, at vores
kørelærergodkendelse kan fornyes efter endt ansættelse - om nødvendigt mod at vi i givet fald, og først til
den tid deltager i et efteruddannelsesforløb for kørelærere ??? – Og ikke som loven kan fortolkes nu, at vi
hvert femte år skal deltage i et godkendt efteruddannelsesforløb for kørelærere for at kunne opnå
fornyelse af godkendeslen, og / eller skal tage en helt ny kørelæreruddannelse???
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 305: Henvendelse af 5/6-16 vedrørende kørelæreuddannelsen, fra Alex Faarvang, Galten
Og i tilfælde af, at vi skal forny vores godkendelse hvert femte år som det ser ud til, finder Ministeren det så
ikke en anelse besynderligt, at vi som Civile Sagkyndige, og ansatte i Politiet så skal deltage på et
efteruddannelsesforløb for – og sammen med, kørelærere, for at bevare godkendelsen ?? Et kursus der er
målrettet drift af køreskole undervisning jvnf. kørekortbekendtgørelsen mv, mens vores efteruddannelse i
politiet er målrettet et virke som køreprøvesagkyndige, og kontrolmyndighed af kørelærernes virke.
Afslutningsvis bør det tillige anerkendes, at denne problematik i forhold til fastholdelse af civile
køreprøvesagkyndige i politiet sandsynligvis forstærkes yderligere, med ansættelsen af yderligere tidligere
kørelærere i jobbet som Køreprøvesagkyndige, ATK målere mv.
Pva. De Civile Køreprøvesagkyndige.
Midt- og Vestjyllands Politi
Alex Faarvang
Hirsevænget 34
8464 Galten.