Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 304
Offentligt
1643470_0001.png
Notat
06.06.2016
Orientering om overgang til normal køreplan på Nordbanen
Mandag den 6. juni 2016 overgik strækningen mellem Hillerød og Køge igen til normal køreplan efter
fem uger med udvidet weekendkøreplan grundet en nødvendig softwareopdatering som følge af en
identificeret fejl i CBTC-systemets software.
Baggrund
Mandag den 29. februar 2016 blev det nye signalsystem CBTC taget i brug på strækningen Jægersborg
– Hillerød. Efter fem en fem ugers indkøringsperiode, hvor trafikken mellem Køge og Hillerød blev
afviklet efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken igen den 4. april 2016 til normal køre-
plan.
Tirsdag morgen den 26. april 2016 blev der dog identificeret en fejl i CBTC-systemets software, som
betød at to tog forsvandt fra overvågningsskærmen i Trafikstyringen. Den elektroniske togdetektering
af togets løbende position var således ikke til stede på trafiklederens skærm. Efterfølgende analyser og
test viste, at fejlen forekom i sikkerhedssystemet, hvilket betød at toget var udenfor systemets sikker-
hedskontrol.
DSB, Siemens og Signalprogrammet kunne konstatere, at fejlen forekom når tog kørte til og fra op-
stillingssporene i Hillerød, Lyngby og Holte. Det var derfor nødvendigt at spærre disse spor, hvilket
har betydet, at tog ikke kunne parkeres de rette steder i forhold til afvikling af fuld køreplan.
Det var af denne grund nødvendigt, at genindføre den udvidede weekendskøreplan, som blev brugt i
EDL-strækningens første fem uger. Kun Linje A har derfor betjent strækning mellem Hillerød og
Køge i metrolignende 10 minutters drift med stop på alle stationer fra den 2. maj 2016 og frem til og
med den 3. juni 2016. DSB indsatte desuden ekstra tog i myldretiden.
Udbedring af fejlen nødvendiggjorde en opgradering af signalsystemets software. Denne softwareop-
gradering blev godkendt til drift fredag den 27. maj 2016, og samme dag blev softwaren implemente-
ret på seks tog. Disse har siden betjent strækningen uden rapporterede problemer.
Mandag den 30. maj 2016 blev yderligere seks tog udstyret med softwareopdateringen, og de
resterende 55 modtog efterfølgende softwareopgraderingen inden lørdag 4. juni 2016.
Fredag den 3. juni 2016 blev desuden den midlertidige spærring for opstillingssporene ophævet så
disse igen kan tages i brug.
Strækningen mellem Hillerød og Køge overgik derfor til normal køreplan fra mandag morgen den 6.
juni 2016. Banedanmark har derfor lagt følgende nyhed ud på hjemmesiden:
”Det har over de seneste fem uger kun været linje A, der har kørt på strækningen mellem Hillerød og
Køge - hvor linje E har været aflyst - som følge af en fejl på signalanlægget i Holte og Hillerød.
Banedanmark har nu udbedret fejlen, og S-togslinjerne A og E kører igen efter den normale køreplan
mandag morgen.
"Vi havde en fejl i vores software til det nye signalsystem. Den er nu endelig opdateret, godkendt og
Banedanmark
Direktiossekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82346542
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
16-00324
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(2)
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 304: Orientering om overgang til normal køreplan på Nordbanen
installeret i S-togene, så det ikke længere er nødvendigt at køre med en reduceret køreplan på
strækningen mellem Hillerød og Køge," siger Torben Arnbjerg, programchef for S-banen i
Banedanmark Signalprogram.
"Den opdaterede software har løst udfordringerne med fejl i signalanlægget, når tog kørte til og fra
opstillingssporene i Hillerød og Holte, hvilket betød, at vi ikke kunne opretholde en normal afvikling
af køreplanen. Vi beklager de gener, det har medført for passagererne."
Side 2/2