Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1642968_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. juni 2016
2015-227
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg vil hermed orientere Transport- og Bygningsudvalget om status på letbane-
projektet i Odense efter de netop indkomne første tilbudspriser på Odense Let-
bane.
Odense Letbane P/S valgte i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen og
for at sikre tilstrækkelig konkurrence at opdele letbaneprojektet i fire udbuds-
pakker for henholdsvis togindkøb, drift- og vedligehold, transportsystem samt
en række anlægsentrepriser. De to sidstnævnte pakker vedrører selve anlægget
af letbanen, som staten yder tilskud til.
Transport- og Bygningsministeriet har tidligere godkendt udbudsmaterialet,
men betingede sig, at der forud for indgåelse af større kontrakter om anlæg af
letbanen skal foreligge et overblik over økonomi og risici i projektet.
Odense Letbane har til Transport- og Bygningsministeriet oplyst, at selskabet
den 15. april 2016 har modtaget de første tilbud på transportsystemet og tog-
indkøb. Selskabet har endvidere oplyst, at der prismæssigt er stor spredning på
de første tilbud, men ens for dem alle er, at de ligger meget højt i forhold til
forventede niveau.
Selskabet har oplyst, at de i løbet af juni går i dialog med budgiverne om bag-
grunden for de afgivne første tilbud. Der udestår endnu tre yderligere budrun-
der, før selskabet modtager de endelige tilbudspriser.
Erfaringer tilsiger, at de første indkomne bud almindeligvis vil kunne forhand-
les ned, men jeg må understege, at den situation, som letbaneselskabet beskri-
ver, betyder, at der ligger en meget stor opgave foran selskabet i den videre
dialog med tilbudsgiverne, hvis projektet inden for den givne økonomiske
ramme skal kunne gennemføres i fuld udstrækning.
Såfremt de endeligt forhandlede tilbudspriser giver anledning til en fordyrelse
af projekt udover det samlede budget inkl. reserver skal staten, Odense Kom-
mune og Region Syddanmark, som beskrevet i principaftalen for letbanen, om
nødvendigt drøfte tilpasninger af projektets omfang mv.
Jeg ser med den største alvor på den markedssituation, som de indkomne til-
bud indikerer, og jeg har bedt mit ministerium om at følge situationen tæt.
Erfaringerne om markedssituationen fra Odense Letbane vil sammen med de
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Orientere om status på letbane-projektet i Odense efter de netop indkomne første tilbudspriser på Odense Letbane, fra transport- og bygningsministeren
1642968_0002.png
tidligere erfaringer i Aarhus også blive inddraget i den granskning, der jævnfør
den politiske aftale af 12. maj 2016 nu bliver foretaget af Ring 3-projektet i Kø-
benhavn.
Det er aftalt, at Odense Letbane på baggrund af den første dialog med tilbuds-
giverne frem mod sommerferien vil give ministeriet en opdateret status på pro-
jektet og perspektiverne for det videre forhandlingsforløb.
Jeg er blevet oplyst om, at Transport- og Bygningsudvalget også planlægger et
besøg hos Odense Letbane i starten af juni.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt