Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 41780006
Fax 7262 6790
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journal TS31210-00038
Dato 22. oktober 2015
Redegørelse over ventetider i sikkerhedskontrollen (se-
curity) i Københavns Lufthavn
Trafik- og Byggestyrelsen har i maj 2015 udarbejdet en redegørelse til
transport- og bygningsministeren over ventetiderne i sikkerhedskon-
trollen (security) i Københavns Lufthavn efter nedlæggelsen af inden-
rigsterminalen. Redegørelsen baserede sig på oplysninger og data fra
Københavns Lufthavne A/S for marts og april 2015.
Nedenstående redegørelse er en opfølgning på redegørelsen af 18.
maj 2015 over ventetiderne i sikkerhedskontrollen (security) i Køben-
havns Lufthavn efter nedlæggelsen af indenrigsterminalen i uge 13 og
dækker uge 10 til og med 39.
Redegørelsen analyserer udviklingen i de maksimale ventetider, de
gennemsnitlige ventetider, fordelingen af ventetidsintervaller i forhold
til længden af ventetiden samt antal bemandede spor i sikkerhedskon-
trollen, der har været åbne på de tidspunkter, hvor der har været
længst ventetid.
I redegørelsen bliver der fokuseret på de maksimale ventetider, fordi
alene risikoen for, at man som passager skal stå lang tid i kø ved sik-
kerhedskontrollen, vil betyde, at man vil skulle ankomme relativt tid-
ligt i lufthavnen, for i alle tilfælde at være sikker på at komme retti-
digt til flyet. Det fremgår af data fra Københavns Lufthavn A/S, at der
i ca. 98 pct. af alle tidsintervallerne er en ventetid ved sikkerhedskon-
trollen på under 15 minutter. Det fremgår også af data, at der i de
tidsintervaller med ventetider over 15 minutter har kunnet konstate-
res ét tidsinterval med en maksimal ventetid på godt 30 minutter.
Tidsintervaller med ventetider over 15 minutter fordeler sig både i og
uden for peak hours. Peak hours er defineret ved tidsrummet i døgnet
kl. 5-8 og kl. 15-18.
Selvom at der kun i 2 pct. af tidsintervallerne er en længere ventetid
ved sikkerhedskontrollen end 15 minutter, vil det kunne opleves som
værende nødvendigt, at passagererne afsætter den dobbelte tid for at
være helt sikker på at nå deres fly, idet de maksimale ventetider ind-
Side 1 (7)