Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1559390_0001.png
MINISTEREN
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
Dato
J. nr.
26. oktober 2015
2015-2819
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering vedr. ventetider i sikkerhedskontrollen (security) i Kø-
benhavns Lufthavn
Jeg fremsender hermed Trafik- og Byggestyrelsens notat om status for venteti-
der i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn til udvalgets orientering.
Jeg har notet mig, at Trafik- og Byggestyrelsen på baggrund af de foreliggende
oplysninger og data fra Københavns Lufthavn A/S konstaterer, at der i ca. 98
pct. af alle tidsintervaller er en ventetid ved sikkerhedskontrollen på under 15
minutter. Styrelsen konstaterer samtidig, at der i afgrænsede perioder har væ-
ret maksimale ventetider på op til 30 minutter i sikkerhedskontrollen. Uanset
at gennemsnitsventetiden i sikkerhedskontrollen er 15 minutter, er man såle-
des nødt til at planlægge sin tid i lufthavnen ud fra, at det kan tage 30 minutter.
Det kan i særlig grad anses som problematisk for pendlere på ruter med kort
flyvetid. Jeg har endvidere noteret mig, at Trafik- og Byggestyrelsen på bag-
grund af de foreliggende oplysninger og data fra Københavns Lufthavn A/S
konstaterer, at opgørelser over de længste ventetider, set i forhold til hvor
mange spor der var åbne i sikkerhedskontrollen på de pågældende tidspunkter,
indikerer at lange ventetider kan nedbringes ved, at lufthavnen bemander alle-
rede eksisterende spor i sikkerhedskontrollen.
Jeg har derfor bedt Trafik- og Byggestyrelsen om,
dels
at følge kapacitetsudvik-
lingen i lufthavnen nøje,
dels
at bede lufthavnen om at oplyse, hvorledes luft-
havnen tager hånd om behovene hos de passagerer, som er indenrigspendlere
eller er tæt på at komme for sent til deres fly grundet kødannelse i sikkerheds-
kontrollen, samt hvilke tiltag lufthavnen i øvrigt har og vil gennemføre for at
holde ventetiderne nede, og herunder særligt de maksimale ventetider.
Endvidere vil Trafik- og Byggestyrelsen fremadrettet bede Københavns Luft-
havn A/S om at forklare sig hver gang, der måtte opstå ventetider på mere end
15 minutter i sikkerhedskontrollen.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt