TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 294
Offentligt

Indledende kortlægning af

tilgængeligheden til de danske

jernbanestationer samt ind- og

udstigningsmuligheder i tog

10. maj 2016

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Indhold

Indledning

Hidtidig prioritering af tilgængelighedsforanstaltninger

Hvad omfatter TSI PRM?

Status for tilgængelighed på stationer

Niveaufri adgang til perroner

Stationer med niveaufri adgang til alle perroner

Stationer med en eller flere perroner uden niveaufri adgang

Stationer uden niveaufri adgang til perroner

Tiltag som kan fremme tilgængeligheden

Elevatorer og andre tiltag der kan fremme tilgængeligheden

Perronhøjder

Taktil information

DSB og Arrivas handicapassistance

Ind- og udstigningsmuligheder i tog

Kørestolspladser

Skøn over udgifterne til udbedring af forholdene på stationerne

Det videre arbejde

Bilag

Indledning

Udgangspunktet for arbejdet med tilgængelighed til togstationer og ind- og

udstigningsmuligheder i tog er, at tilbyde gode og balancerede transportmuligheder

for alle passagerer, herunder også for mennesker med handicap. Målet er, at flest

muligt skal kunne benytte de almindelige tilbud, som den kollektive trafik har at

byde på.

De første jernbaner i Danmark er anlagt i 1800-tallet og dermed i en tid, hvor gode

forhold for passagerer med nedsat mobilitet ikke var højt på dagsordenen. Det var

dengang i høj grad forventningen, at den rejsende kunne klare sig selv.

I dag indtænkes tilgængelighed derimod i nye projekter fra begyndelsen, så der fra

starten kan skabes mere og bedre tilgængelighed for pengene. For at skabe bedre

tilgængelighed på stationerne for personer med et handicap og gangbesværede, er

det nødvendigt at indrette stationer, perroner og informationssystemer med

tilgængelighedshensyn i mente.

For så vidt angår den eksisterende jernbane, så gøres der ved større

renoveringsarbejder meget for at råde bod på tidligere tiders manglende

planlægning af stationsanlæg.

God tilgængelighed til den danske jernbane handler om mange forskellige ting. På

lang sigt handler det bl.a. om at skabe niveaufri

adgang mellem perron og tog.

Med andre ord en adgang fra perron til tog uden trin og uden for stor vandret eller

lodret mellemrum mellem perronen og toget. Niveaufri adgang vil gøre det

nemmere for personer med handicap at komme ombord i toget på egen hånd, og

det er derfor det mål, der på landsplan arbejdes frem i mod. Det vil dog være en

bekostelig affære at sikre niveaufri adgang til perron og ind og ud af tog, bl.a. fordi

det vil kræve massive investeringer i perronhævninger landet over og indkøb af nye

tog, med indstigningsforhold som matcher perronhøjden.

I mellemtiden er det dog vigtigt at huske på, at manglende niveaufri adgang til

perroner og ind i toget ikke er ensbetydende med, at personer med et handicap

eller gangbesvær ikke kan komme med toget. Både DSB og Arriva tilbyder i dag

assistance. Assistancen inkluderer ledsagelse til og fra perron samt hjælp til ind- og

udstigning i tog både med og uden lift. Assistancen skal i dag bestilles 24 timer i

forvejen hos DSB og Arriva, men DSB arbejder på at få nedsat varslingstiden til 12

timer, så snart det er praktisk muligt, og på Øresundsbanen kan der i dag rejses

spontant.

God tilgængelighed handler imidlertid også om mange andre ting, herunder at

skabe adgangsveje til og på stationerne, som er uden trapper og andre bratte

niveauovergange eller at finde alternativer til disse (som fx elevatorer). I forhold til

syns- og hørehandicappede er ledelinjer, taktil information (blindskrift på skilte og

knapper) samt god og tydelig trafikinformation over højtalere også vigtige

elementer.

På S-togsnettet kan personer med et handicap rejse spontant og uden at skulle

bestille assistance på forhånd. På S-togsnettet har lokomotivføreren ansvaret for at

assistere med rampe efter konkret anmodning.

Niveaufri adgang - adgang i niveau uden trin eller niveauspring fx ved brug af elevator. Der er ikke målt

op imod definitioner eller krav i hhv. TSI PRM (se note 2) eller Bygningsreglementet.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Metode

Statusrapporten er en indledende kortlægning af tilgængeligheden på stationerne

på det statslige jernbanenet (inklusive S-togsnettet) samt for ind- og udstigning af

togmateriel, der anvendes på disse strækninger.

Statusrapporten er udarbejdet af Trafik- og Byggestyrelsen på baggrund af

stationsspecifikke informationer, som er indhentet hos Banedanmark, DSB og

Arriva. Oplysningerne fra DSB og Banedanmark tager udgangspunkt i en opdatering

af Banedanmarks tidligere stationskortlægning fra 2009 samt DSB’s

stationsdatabase og Banedanmarks perrondatabase. En håndfuld stationer er

derudover besøgt med henblik på kvalitetskontrol i forbindelse med udarbejdelse af

rapporten. Statusrapporten er efterfølgende sendt i høring hos Banedanmark, DSB

og Arriva med henblik på kvalitetssikring af oplysningerne.

I EU regi stiller TSI PRM

krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en

statusoversigt over tilgængeligheden til og på stationer og det rullende materiel.

Udformningen af statusoversigten er under udarbejdelse i EU. Derudover stiller

TSI’en krav om at medlemsstaterne skal udarbejde en national

implementeringsplan, som skal fremsendes til Kommissionen senest d. 1. januar

2017.

Arbejdet med nærværende indledende kortlægning af tilgængeligheden kan anses

som et første skridt i arbejdet med at udvikle en samlet implementeringsplan for

Danmark. Arbejdet fortsætter i 2016, hvor der med udgangen af året skal sendes

en national implementeringsplan til EU-Kommissionen. Den nationale

implementeringsplan vil indeholde oplysninger om tilgængeligheden til både statens

jernbanenet og lokalbanernes. Til forskel fra nærværende kortlægning er S-

togsnettet undtaget TSI’ens bestemmelser.

TSI står for ’Teknisk Specifikation for Interoperabilitet’ og PRM for ’People with reduced mobility’. I

december 2014 trådte en opdateret TSI forordning om tilgængelighed for handikappede og

bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (TSI PRM) i kraft.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Hidtidig prioritering af

tilgængelighedsforanstaltninger

I dag tænkes tilgængelighed helt systematisk ind i nye stationsprojekter og

togindkøb fra starten, hvilket ofte bevirker, selvom der kan være mange

divergerende hensyn, at der kan skabes mere og bedre tilgængelighed for pengene.

Dialogen om at forbedre tilgængeligheden til jernbanen har i en lang årrække

foregået i et tæt samarbejde mellem togoperatørerne, herunder DSB, Arriva og

infrastrukturforvalteren Banedanmark. I dialogforummet DSB’s handicappanel

mødes repræsentanter for DSB, Bus og Tog sekretariatet, Metro, Arriva,

Banedanmark, Trafik- og Byggestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet med

handicaporganisationerne fire gange om året. Her drøftes kort- og langsigtede

handicapløsninger i tog og på stationer.

Igennem årerne har forskellige forligskredse afsat midler til tilgængelighedstiltag,

som DSB, Banedanmark og Danske Handicaporganisationer har samarbejdet om

udmøntningen af. Senest er en restpulje på 14,8 mio. kr. i efteråret 2015 fordelt til

tilgængelighedsforbedrende tiltag efter en prioritering foretaget af DSB,

Banedanmark og Danske Handicaporganisationer. Midlerne er prioriteret således, at

der iværksættes etablering af ledelinjer på Københavns Hovedbanegård og

elevatorer på Tinglev st. Er der flere midler tilbage i puljen anvendes disse til

etablering af elevator på spor 13 (S-tog) på Østerport st.

Prioriteringen af midler til forbedring af tilgængeligheden er de senere år sket ud

fra en prioriteringsregel, som stammer fra TSI PRM – med fokus på i første omgang

at tilgængeliggøre stationer med flere end 1000 daglige passagerer

og stationer,

hvor der er mere end 50 km til den nærmeste station med niveaufri adgang.

Prioritering af stationer, hvor midlerne kommer flest til gavn og hvor der er langt til

nærmeste fuldt tilgængelig station er i det hele taget generelle og gennemgående

principper, i forhold til at disponere midler på området.

Hvad omfatter TSI PRM?

I EU regi har Danmark været med til at forhandle

”forordningen om den tekniske

specifikation for interoperabilitet gældende for handicappede og

bevægelseshæmmede personer i EU’s jernbanesystem”

på plads. Forordningen

kaldes også TSI PRM og er fælleseuropæiske regler for tilgængeligheden i det

europæiske jernbanenet.

Tilgængelighedsstandarderne (de tekniske specifikationer) i TSI PRM finder

anvendelse på al ny infrastruktur og alt nyt rullende materiel (tog) og på

eksisterende infrastruktur og rullende materiel, når dette fornys eller opgraderes.

Øvrig eksisterende infrastruktur og rullende materiel skal ikke følge de tekniske

specifikationer, hvis der ikke sker ændringer, men skal fremover indgå i den

statusoversigt og implementeringsplan, som forordningen tilsiger, at

medlemsstaterne udarbejder.

I forbindelse med ombygningsprojekter gælder en undtagelsesbestemmelse, der

definerer, hvornår et land ikke er forpligtet til at etablere elevatorer og ramper,

men gælder ikke andre forhold i TSI PRM. Undtagelsen gælder for stationer som

Antal afrejser og ankomster

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

har mindre end 1000 daglige passagerer og hvor der er mindre end 50 km til

nærmeste tilgængelige station.

TSI PRM skal anvendes på samtlige stationer og rullende materiel. Undtaget er S-

bane, metro, letbaner, veteranbaner og privatejede firmaspor (f.eks. Cheminova),

samt tog på disse strækninger.

Infrastruktur omfatter i denne sammenhæng stationsbygninger og forpladser,

perroner, trapper, toiletter, belysning, informationsanlæg, adgangsveje til/fra toget

og mellem de forskellige faciliteter, herunder gangbroer og -tunneller mv. uanset

ejerskab. Rullende materiel omfatter indretning af togvogne og der stilles krav til

bl.a. sæder, døre, toiletter, belysning, informationsanlæg og ind- og

udstigningsforhold.

Krav om tilgængelighed skal forstås bredt – dvs. at termerne »handicappet person«

og »bevægelseshæmmet person« omfatter alle med en varig eller midlertidig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, og enhver, hvis

bevægelighed under benyttelse af transportmidler er nedsat på grund af alder.

TSI PRM stiller krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en statusoversigt over

tilgængeligheden til den nationale infrastruktur og det rullende materiel.

Statusoversigten skal blandt andet anvendes til at identificere hindringer for

tilgængelighed på stationerne og i tog. De europæiske handicaporganisationer har

været med til at definere, hvad statusoversigten skal indeholde, og det er

hensigten, at informationerne skal offentliggøres i en fælleseuropæisk database,

som vil muliggøre at hver enkelt passager kan indhente relevant information om en

stations tilgængelighed på egen hånd. De endelige EU krav er endnu ikke fastlagt.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Status for tilgængelighed på stationer

Banedanmark og togoperatørerne samarbejder om at skabe bedre tilgængelighed

til og på perronerne.

I Danmark er der 299 stationer på statens jernbanenet. Der er 184 stationer på

lokalbanernes net. Privatbanenettet er ikke en del af denne analyse, da

kortlægningen begrænser sig til at se på tilgængeligheden til statens jernbanenet.

Figur 1: Oversigtkort – Antal daglige passagerer på de danske stationer

Ud af de 299 stationer er 218 fjern- og regionalbanestationer og 81 S-tog stationer.

Togstrækningerne på statens jernbanenet opdeles i hovednet og sidebaner. Ud af

de 299 stationer ligger 76 stationer på hovednettet, og 223 stationer på sidebaner.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Ud af de 299 stationer på statens jernbanenet benyttes 145 stationer

gennemsnitligt af mere end 1000 passagerer om dagen. 154 stationer benyttes

gennemsnitligt af mindre end 1000 passagerer om dagen, jf. figur 1.

Tilgængeligheden på statens jernbanenet er undersøgt for samtlige 299 stationer i

Danmark.

I nedenstående gennemgang er der set på følgende forhold omkring

tilgængelighed:



Niveaufri adgang til perroner

Elevatorer

Perronhøjder

Ledelinjer

Taktil information

Niveaufri adgang til perroner

Et af kravene i TSI PRM er, at der ved opgradering eller fornyelse af stationer

etableres såkaldte hindringsfri ruter

, hvilket vil sige, at der også findes en

hindringsfri adgang til perronen, hvor der ikke er trapper, kantsten eller lignende,

der begrænser adgangen. For at etablere en hindringsfri rute kan det være

nødvendigt at etablere eksempelvis ramper, elevatorer eller andre tiltag. Da der

ikke er foretaget en egentlig kontrol af adgangsveje på de forskellige stationer op

imod TSI’ens krav, nævnes adgangsveje som ”niveaufri adgang” i stedet for

”hindringsfri rute” i det efterfølgende. Det skal bemærkes at der er tale om en

adgangsvej, som passagerer kan benytte ved egen hjælp – dvs. uden hjælp fra

sikkerhedsuddannet personale fra Banedanmark og DSB.

Niveaufri adgang mellem perroner

Opgørelsen viser, at der ud af de 299 stationer på statens jernbanenet er niveaufri

adgang på samtlige af stationens perroner på i alt 255 stationer, jf. tabel 1.

Jf. Trafikplan for den statslige jernbane 2012

Privatbanenettet er ikke en del af undersøgelsen.

En hindringsfri rute forbinder offentligt tilgængelige områder, hvor passagerer færdes. Ruten skal være

indrettet sådan, at alle handicappede og bevægelseshæmmede personer kan færdes der og finde vej.

Ruten kan dog opdeles i flere dele (f.eks. en trinfri rute, en rute for synshæmmede mv.), som tilsammen

udgør en hindringsfri rute.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Tabel 1: Niveaufri adgang (eventuelt vha. elevator)

Alle

stationens

perroner

Stationer med niveaufri

adgang til:

Nogle af

stationens

perroner

Ingen af

stationens

perroner

Total

255

299

Figur 2 nedenfor viser, på hvilke stationer der er niveaufri adgang. De grønne

prikker viser, hvor der er niveaufri adgang til alle perroner, evt. ved hjælp af

elevatorer. De gule prikker viser, hvor der er niveaufri adgang til nogle, men ikke

alle stationens perroner. Den røde prik viser, hvor der ikke er niveaufri adgang til

samtlige af stationens perroner.

Figur 2: Oversigtskort – niveaufri adgang

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Det fremgår af figur 2, at der på langt størsteparten af stationerne på hovednettet

er niveaufri adgang til alle stationens perroner. Således er det kun 17 stationer på

hovednettet, hvor der ikke er niveaufri adgang til en eller flere af stationens

perroner, bl.a. Fredericia St. og Hedehusene St.

Det kan også udledes, at ud af Danmarks ti største byer, som betjenes af tog, er

det kun Østerport st., hvor der ikke er niveaufri adgang til alle stationens perroner.

Det skal bemærkes, at det på Østerport St. kun drejer sig om S-togsperronen ved

spor 13, som ikke har niveaufri adgang.

Stationer med niveaufri adgang til alle perroner

De 255 stationer, hvor der er niveaufri adgang til alle stationens perroner, kan

grupperes som følgende:



Stationer hvor der er niveaufri adgang til perronerne. Den niveaufri adgang

kan være opnået ved hjælp af elevatorer. Dette er eksempelvis tilfældet på

Københavns Hovedbanegård og Nørreport St.

Nørreport St.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren



Stationer hvor der blot er en side-perron og et spor, og hvor side-perronen

har niveaufri adgang til det omliggende. Et eksempel på dette er Sjørring

St.

Sjørring St.



Endestation – eller sækstation – hvor adgangen til alle perroner er niveaufri

fx Hillerød St.

Hillerød St.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren



Stationer hvor der er niveaufri adgang til perronerne via sporovergange,

som fx på Struer St., Hjørring St. og Lille Skensved St.

Struer St.

Stationer med en eller flere perroner uden niveaufri adgang

På 43 stationer er der kun niveaufri adgang til nogle af stationens perroner. For så

vidt angår de perroner, hvor der ikke er niveaufri adgang gør en eller flere forhold

sig gældende:



Stationen har perron(er), hvor der kun er adgang via en sporovergang med

trin. Eksempler på dette er Tureby St. og Vamdrup St.

Tureby St.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren



Stationen har perron(er) hvor der kun er adgang via trapper. Eksempler på

dette er Hedehusene St. spor 2 og 3 og Østerport St. spor 13 (S-tog).

Hedehusene St.

Stationer uden niveaufri adgang til perroner

Af figur 2 fremgår det, at der er én enkelt station på statens jernbanenet, hvor der

ikke er niveaufri adgang til samtlige af stationens perroner. Denne station er

Padborg station.

Padborg station er kendetegnet ved at have en ø-perron. Stationen har 390 daglige

afrejser og ankomster

. Der er endnu ikke prioriteret, at der skal etableres niveaufri

adgang til perron, da Padborg St. er omfattet af TSI PRM’s

undtagelsesbestemmelse om mindre stationer med under 1000 daglige passagerer.

Padborg St.

Jf. Trafikplan for den statslige jernbane 2012

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Tiltag som kan fremme tilgængeligheden

For de 43 stationer jf. figur 2, hvor der ikke er niveaufri adgang til en, flere eller

alle perroner kan et eller flere af følgende tiltag på stationerne være relevante med

henblik på at forbedre tilgængeligheden til perronen for personer med et

bevægelseshandicap, herunder kørestolsbrugere:



Fornyelse/forflytning af sporovergang, så sporovergangen bliver uden trin

Elevatorer

Gangtunnel eller gangbro

Ramper

Elevatorer og andre tiltag der kan fremme tilgængeligheden

En elevator forbinder stationens adgangsveje med perronerne i de tilfælde, hvor

der ikke er direkte/niveaufri adgang til perroner.

Tabel 2: Tilgængelighedstiltag

Antal

stationer

Behov for elevatorer

Behov for etablering af rampe

eller lignende tiltag, evt.

elevatorer

Det fremgår af tabel 2, at ud af de 43 stationer, hvor en, flere eller alle perroner

ikke har niveaufri adgangsveje har 12 stationer behov for at få etableret elevatorer,

for at opnå niveaufri adgang. De 12 stationer er kendetegnet ved, at der kun er

adgang til perron(erne) via trapper. I de tilfælde er elevatorer det eneste tiltag,

som kan udligne niveauforskellen.

Tabel 3: Stationer som har behov for elevatorer

Behov for elevatorer

Børkop

Ejby

Fredericia

Hedehusene

Langå

Lunderskov

Nørre Alslev

Padborg

Rødekro

Taulov

Tinglev

Østerport

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Ud af de 12 ovenstående stationer er der pt. besluttet at etablere elevatorer på

følgende stationer:



Langå

Nørre Alslev (projekt ifm. Ringsted-Femern-projektet)

Tinglev

For de resterende 31 stationer er det generelle billede, at der er tale om mindre

stationer med lave perroner med overgang i sporet med trin. Her skal det

bemærkes, at indsatsen for at skabe fuld tilgængelighed til perronen, ikke på

samme tid vil sikre adgang til toget, da der stadig er en væsentlig afstandsbarriere

ved ind og udstigning af toget, også selv om der køres med lavgulvstog.

Den specifikke indsats på den enkelte station er ikke undersøgt, da det kræver

både opmåling og projektering, for at afklare om en overgang kan lade sig gøre

parallelt med en eventuel forkortelse af perron. Alternativet vil være at anlægge en

gangbro eller tunnel med elevatorer. Der er desuden tale om mindre stationer, som

falder ind under den gældende undtagelsesbestemmelse om under 1000 daglige

passagerer i TSI PRM.

Se bilag for liste over de 31 stationer som har behov for at få etableret enten

rampe, elevator eller anden form for tiltag, for at opnå niveaufri adgang.

Elevator på Nørreport station

For de 31 stationer kan en række andre tiltag således vise sig tilstrækkelige og

relevante.

Det vil som sagt kræve en nærmere undersøgelse af de 31 stationer for at

fastlægge hvilke tiltag, der konkret er behov for på hver enkelt station. Behovet for

elevatorer kan derfor godt vise sig at være noget højere end det angivne antal på

12 stationer, i takt med at behovet på de 31 stationer, hvor der er identificeret en

manglende niveaufri adgang, analyseres nærmere.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

I denne rapport er stationer, hvor der er niveaufri adgang til stationen, men hvor

denne adgangsvej kan være en omvej i forhold til den almindelige adgangsvej,

medregnet i de stationer, som har niveaufri adgang. Et eksempel på dette er Aarup

St.

Aarup St.

Adgangsvejen til disse perroner kan forbedres med eksempelvis etablering af

elevatorer, ramper eller lignende. Men samtidig er prioriteringen således, at

stationer med ingen tilgængelig adgangsvej prioriteres højere end stationer, hvor

der trods alt er en niveaufri adgangsvej.

Siden foråret 2015, hvor stationskortlægningen blev iværksat, er der etableret

elevator på Skørping station.

S-togsperronen ved spor 13 på Østerport St. har ikke niveaufri adgang. Det er som

nævnt tidligere aftalt mellem partnerne, at såfremt der er midler tilbage i

Tilgængelighedspuljen, så anvendes disse til etablering af elevator til S-

togsperronen på Østerport St. Der er etableret elevatorer til Østerport stations

perroner, hvor fjern- og regionaltog anløber.

Figur 3 nedenfor viser den geografiske placering af de stationer, der med sikkerhed

vil have brug for en elevator for at skabe niveaufri adgang til en eller flere perroner,

og de stationer, hvor der er identificeret et behov for et tiltag for at skabe niveaufri

adgangsvej til perronen, men hvor tiltaget endnu ikke er fastlagt.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Figur 3: Oversigtskort – Tilgængelighedstiltag

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Perronhøjder

En perron er en platform, som er bygget ved jernbanesporerne med henblik på at

gøre det nemmere for passagererne at stige ind og ud af toget. Ved at have en

perronhøjde, der matcher det givne togmateriel, forbedres tilgængeligheden og

spontanrejser gøres dermed muligt for fx kørestolsbrugere.

Perronhøjde på fjern- og regionalbanen

Standardhøjden på alle nye fjern- og regionalbaneperroner i Danmark er 55 cm. Ud

af de 218 fjern- og regionalbanestationer har 66 stationer i dag en

standardperronhøjde på 55 cm på alle perroner, mens 28 stationer har en

perronhøjde på 55 cm på nogle af stationens perroner. Ved fornyelse og nyanlæg

etableres perroner til en standardhøjde på 55 cm med en tolerance på -1 cm til

+2 cm) dvs. 54-57 cm iht. Banedanmarks interne regler (BN1-49). For perroner i

drift er der ingen driftstolerancer iht. højde i BN1-49. Derved kan højden variere.

Tinglev St.

har perronhøjde 55 cm

118 stationer har en eller flere perroner med en

øjde på 26 cm, hvilket skyldes at

26 cm tidligere var standardhøjde for perroner.

Herudover findes der stationer med perronhøjder på 35 cm, 50 cm, 72 cm og 76

cm.

Der er ikke sikkerhed for, at hævning af perroner skaber niveaufri adgang til toget,

da det i sagens natur også afhænger af togets adgangsforhold. Derfor skal en

strategi for perronhævning nødvendigvis også ses i sammenhæng med en

materielstrategi, for at sikre at der eksempelvis ikke bruges penge på at hæve

perroner på stationer, hvor det tog der betjener stationen ikke har lavgulv eller

ramper, der passer dertil. En perron der fornyes, etableres som 55 cm perron

uafhængig af hvilket materiel der pt. kører på strækningen, idet en perrons levetid

er væsentlig længere, end den periode en bestemt type materiel kører på

strækningen.

Når man ser på perronhøjder på fjern- og regionalbanen er det derfor også

væsentligt at se på hvilke typer materiel, der benyttes ved perronerne.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Af de 12 typer tog materiel

, der kører i Danmark, har 7 typer togsæt niveaufri

adgang ved 55 cm perroner. I alt findes der 631 togsæt, der opererer på statens

jernbanenet. Heraf har 304 togsæt niveaufri adgang ved 55 cm perroner.

For de fleste stationer på strækningen København-Aarhus, hvor der kører

Intercitytog, er der etableret 55 cm perroner, i prioriteringen er bl.a. taget hensyn

til stationernes passagertal. Fremdriften omkring etablering af 55 cm perroner er

sket med baggrund i afsatte infrastrukturmidler i forbindelse med store

infrastrukturprojekter eller materielanskaffelser, som fx Storbælts-,

Femernforbindelsen og indkøbet af IC4 toget, samt etablering af nye

standsningssteder og ombygning/modernisering af stationernes perronanlæg.

Der har ikke tidligere været afsat infrastrukturmidler til perronforhøjelse på en

række mindre stationer, som fx i det vestlige Jylland, Svendborg banen og Grenå

banen, hvilket fremgår af figur 4. At disse stationer endnu ikke har fået etableret

en perronhøjde på 55 cm skyldes desuden den tidligere omtalte prioritering af

stationer med mange passagerer, hvor midlerne kommer flest mennesker til gode.

Perronhøjde på S-banen

På S-banen har alle perroner en standardhøjde på 92 cm, og alle S-tog har en

indstigningshøjde på 110 cm. Højdeforskellen betyder, at der ikke er niveaufri

adgang mellem perron og tog. Alle S-tog er dog udstyret med en integreret rampe,

som lokomotivføreren kan betjene. På S-togsstrækningen er der dermed, trods

forskellen i perron- og indstigningshøjde, mulighed for, at passagerer i kørestol kan

rejse spontant.

Eksklusiv lokomotiver og tog fra togoperatørerne Lokaltog A/S og Midtjyske Jernbaner.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Figur 4: Oversigtskort – Perronhøjder

Ved benyttelse af den nuværende undtagelsesbestemmelse om 1000 daglige

passager i TSI PRM, vil der i forbindelse med en eventuelt kommende

perronfornyelse være behov for at etablere elevator og/eller ramper på stationerne

Østerport, Fredericia, Jyderup, Hedehusene og Langå. De resterende stationer

betjener mindre end 1000 passagerer dagligt, og har en fuldt tilgængelig station på

samme strækning, der ligger under 50 kilometer væk.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Ledelinjer

Ledelinjer er en taktilafmærkning på perroner og adgangsarealer som

synshandicappede skal kunne mærke med en blindestok eller med foden, så de kan

orientere sig på perronerne, stationerne og adgangsvejene.

Det er værd at bemærke, at udover nyanlæg er det ved fornyelse eller opgradering

af stationer, at stationerne skal leve op til kravene om anlæg af ledelinjer i TSI

PRM.

Undtagelsesbestemmelsen for mindre (eksisterende) stationer i TSI PRM, som

nævnt ovenfor, handler alene om behov for etablering af elevatorer og/eller

ramper. Undtagelsen kan således ikke bruges til ledelinjer, som skal anlægges på

en mindre station der ombygges. Dette giver god mening især henset til, hvad det

koster at anlægge ledelinjer i eksisterende perroner i forhold til etablering af

elevatorer/ramper. Der anlægges som konsekvens heraf som overvejende

hovedregel fortrinsvist ledelinjer på perroner i forbindelse med nyanlæg,

opgradering og fornyelse af perroner samt ved fornyelse af perronbelægning.

Ledelinjer på Østerport St.

Tabel 4 viser, at 42 stationer har fået etableret ledelinjer på samtlige perroner,

mens 22 delvist har fået etableret ledelinjer. 235 stationer har endnu ikke fået

etableret ledelinjer. Derudover har 64 stationer ledelinjer på samtlige adgangsveje

til perron, mens 52 delvist har og 183 stationer har ikke ledelinjer på samtlige

adgangsveje til perron.

Tabel 4: Oversigt over ledelinjer på stationer i Danmark

Nej

Ledelinjer perron

Ledelinjer på adgangsvej til perron

235

183

Delvist

Total

299

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Figur 5: Oversigtskort – Ledelinjer perron

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Figur 6: Oversigtskort – Ledelinjer på adgangsveje til perron

Af de ti største stationer i Danmark har Nørreport St. og Høje Taastrup St.

ledelinjer på alle stationens perroner og adgangsveje til perron, jf. figur 5 og 6. De

resterende otte største stationer har ledelinjer på nogle perroner og adgangsveje til

perron. I takt med at stationerne renoveres/opgraderes bliver der i samme omgang

etableret ledelinjer på perroner og adgangsveje til perron.

15 ud af de 299 stationer har ledelinjer på alle stationens perroner og adgangsveje

til perron, jf. tabel 5.

Tabel 5: stationer som har ledelinjer på alle stationens perroner og adgangsveje

Flintholm

Gjesing

Glumsø

Hedensted

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Humlebæk

Høje Taastrup

Lejre

Lundby

Nørreport

Rungsted Kyst

Stenstrup Syd

Støvring

Tommerup

Tølløse

Vipperød

Taktil information

Taktil information er blindskrift på skilte og knapper, som giver de

synshandicappede mulighed for at finde vej og information på stationen.

Taktil information som angiver perron og spornummer

Tabel 6:Oversigt over taktil information i elevatorer på stationer i Danmark

Nej

Taktil information i elevatorer

158

141

Det fremgår af tabel 6, at 141 stationer har taktil information i elevatorer. Fx har

79 S-togsstationer og 62 fjern- og regionalstationer taktil information på/ved

betjeningsknapper, men i forskelligt design og niveau alt efter

etableringstidspunktet for elevatoren. Ligeledes spænder informationen bredt fra

pilemarkeringer på knapper i elevator, til betjeningspaneler med forhøjede

bogstaver.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

DSB, Banedanmark og Dansk Blindesamfund har i takt med den teknologiske

udvikling fokuseret på mulighederne for at erstatte den taktile information med

auditiv information via mobiltelefon, PC eller højtalere og kontrastmarkeringer.

Eksempelvis kan DSB’s kunder med et synshandicap, på alle DSB fjern- og

regionalstationer, få oplyst de næste afgående/ankommende tog samt

sporangivelse fra stationen, på den station hvor kunden står.

DSB og Banedanmark kan ikke på deres hjemmesider/apps tilbyde direkte

navigation, men for Rejseplanen og DSB.dk gælder det, at begge systemer er

tilpasset således, at de kan benyttes af personer med et synshandicap, via

vedkommendes eget navigationssystem.

Ligeledes har der i forbindelse med rejsekortets indførelse været fokus på, at tjek

ind/tjek ud standerne til brug for rejser med rejsekortet blev forsynet med en

talefrase, der ved en berøring oplyser kunder om det er en tjek ind eller tjek ud

stander kunden står ved. Der findes rejsekortstandere på alle stationer på statens

jernbanenet.

Ift. kontrastmarkeringer – gule dots på perronerne – er disse anvendt til at

markere sikkerhedszonerne på perronerne på den enkelte station. Sikkerhedszoner

er perronområdet nærmest perronkanten, hvor det kan være farligt at opholde sig.

Kontrastmarkeringerne er let forhøjede i forhold til selve perronen, og kan hjælpe

blinde og svagtseende med at mærke, hvortil man kan gå.

Til markeringer af trapper – nederste og øverste trin – er der ligeledes benyttet

kontrastmarkeringer i form af nedborede gule dots i trappetrinet. På visse stationer

er der også påmalet gule markeringer på trappeløb for at sikre den bedst mulige

visuelle kontrast.

Nørreport st. og Tinglev st. har taktil information der lever op til de nye TSI PRM

krav, der blev vedtaget i december 2014. Disse stationer har for nylig gennemgået

en væsentlig ombygning, og skal derfor leve op til de nye TSI PRM krav.

Der vil således ved nyetablerede stationer samt ved væsentlige ombygninger af

eksisterende stationer være krav om, at taktil information etableres efter TSI PRM

kravene.

DSB og Arrivas handicapassistance

DSB og Arriva har i en årrække ydet kunder handicapassistance.

Handicapassistancen omfatter ledsagelse til og fra stationen og ind og ud af toget.

Med kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og DSB om trafik udført

som offentlig service i perioden 2015-2024 blev varslingstiden nedsat fra 48 timer

til 24 timer. Arriva har som konsekvens heraf også nedsat varslingstiden til 24

timer. Det fremgår endvidere af kontrakten, at DSB skal nedsætte varslingstiden

yderligere til 12 timer, så snart dette er praktisk muligt.

En anden væsentlig forbedring af DSB handicapassistance blev indført med

køreplansskiftet d. 13. december 2015. Fra denne dato blev det muligt for personer

med et handicap, herunder gangbesværede at få assistance, fra alle DSB’s

stationer. Tidligere kunne denne handicapassistance blive benyttet på landets 60

største stationer.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Ind- og udstigningsmuligheder i tog

Når man ser på tilgængeligheden til at rejse med tog er det væsentligt også at se

på ind- og udstigningsmuligheder samt pladsforhold i tog. Rejsen for personer med

et handicap fortsætter ind i toget, og det er derfor vigtigt at se, hvorvidt både den

første del af rejsen på stationen og hen til toget er mulig, men også om det er

muligt at komme ind i toget, og om der er specifikke pladser til kørestolsbrugere

inde i toget.

Der er set på følgende forhold:



Ind- og udstigningsmuligheder i tog

Kørestolspladser i tog

Der er taget udgangspunkt i togmateriel, der operer på det statslige jernbanenet,

dvs. togmateriel fra togoperatørerne DSB og Arriva. Der findes i alt 12 typer tog i

Danmark.

Ind- og udstigningsmuligheder i tog

På nogle togstrækninger er der niveaufri adgang mellem perron og tog, hvilket gør

det nemmere at stige af og på toget. Er der ikke niveaufri adgang, kan det være

nødvendigt at bestille assistance. Det er derfor væsentligt at se på, om der er

behov for rampe eller lavgulvstog for at fjerne afstanden mellem perron og tog og

dermed skabe bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Passager stiger ud af tog, hvor der er afstand mellem togtrin og perron

Nedenstående tabel 7 viser hvor mange af de togtyper, der opererer i Danmark,

der har hhv. lavgulve eller ramper eller begge dele. Hvis perronen fx er lavere end

den integrerede rampe, opnås der ikke niveaufri adgang. For at der kan opnås

niveaufri adgang med integreret rampe, skal perron samt afstand mellem perron og

rampe passe. Den flytbare rampe betjenes at fx togpersonalet, og kan justeres i

forhold til perronhøjde m.m. da rampen ikke er integreret med toget.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Tabel 7: Oversigt over togtyper med og uden rampe og lavgulv

Integreret rampe

Flytbar rampe

Lavgulv

Tog type

IC4

IC2

IR4

IC3

Dobbeltdækker styrevogn

Desiro

Desiro (leaset)

Litra MR

Øresundstog

S-tog sæt 8 vogne

S-tog sæt 4 vogne

Lint 41

Antal togsæt

Operatør

DSB

DSB / Veolia

DSB

Arriva

Antal

togsæt

111

104

Total:

631

271 160 304

Det fremgår således, at 6 ud af 12 togtyper både har rampe og lavgulv og 9 ud af

12 togtyper enten har rampe eller lavgulv.

Toptyperne IC3, IR4 og Litra MR har hverken rampe eller lavgulv. IC3 og IR4

forudsætter brug af perronlifte, som skal bestilles mindst 24 timer i forvejen.

For de 631 togsæt er der ramper i 431, der kan betjenes af togpersonalet. Rampen

fjerner afstanden mellem perron og tog, hvilket giver bedre tilgængelighed for bl.a.

kørestolsbrugere.

Desiro og Lint togsæt kører på enmandsbetjente strækninger, dvs. at der ikke er

togfører med i toget. Togpersonalet i Øresundstog, IC4 og dobbeltdækker betjener

ramperne i togsættet, og det forudsættes her, at togpersonalet kan hjælpe fx

kørestolsbrugeren med at betjene rampen. På Kystbanen standses der udfor et

træfpunkt, dvs. at lavgulvstog stopper ved træfpunktet. På øvrige strækninger sker

betjeningen med en blanding af lavgulvs og ikke lavgulvstogsæt, hvorfor der skal

bestilles assistance senest 24 timer før planlagt afrejse.

304 togsæt har lavgulv og dermed indstigning i niveau fra perron ved perronhøjde

på 55 cm. Ved en perronhøjde på 55 cm, giver lavgulvstog personer i kørestole

eller med gangbesvær mulighed for selv at komme ind og ud af toget. Har perronen

en anden højde end 55 cm vil der ikke være indstigning i niveau fra perron til tog

og omvendt.

IC4, IC2-togsæt og Øresundtogsæt har lavgulvssektioner og udskydelige trin, som

letter ind- og udstigning. Desiro og Lindt-togsæt har lavgulvsdel, og

dobbeltdækkertoget har en styrevogn med udskydelig rampe.

Det skal bemærkes, at på trods af den løbende prioritering af indkøb af lavgulvstog

med udskydelige trin og etablering af 55 cm perroner, så er der ikke nødvendigvis

tilvejebragt spontan tilgængelighed fra perron til tog for kørestolsbrugere. Årsagen

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

hertil er, at perronforhøjelser på perroner, som er etableret i en kurve, vedbliver

med at have en udfordring i forhold til en væsentlig afstand mellem perronforkant

og togets trinforkant. Dette kan for en kørestolsbruger udgøre en sikkerhedsrisiko

ved ind- og udkørsel af toget ved egen hjælp.

Tabel 8: Tog indsat i anførte togsystemer henholdsvis strækninger

InterCity og lyntogssystemerne

Kystbanen - Helsingør-Kastrup

Nordvestbanen - Østerport-Kalundborg

Sydbanen - Østerport-Rødby

Regionaltog Slagelse - Østerport-

Slagelse

Svendborgbanen- Odense-Svendborg

Østfyn- Ringe-Nyborg

Vestfyn - Odense-Fredericia

Regionaltog Esbjerg-Århus

Den skrå bane - Vejle-Struer

Lokalbanen - Lindholm-Skørping

Aalborg-Frederikshavn

Betjenes med IC3, IR4 og enkelte afgange med IC4

Betjenes med Øresundstog suppleret med IR4 i myldertiden

Betjenes med IC4 og Dobbeltdækkertog

Betjenes med Dobbeltdækkertog og ICE

Betjenes med Dobbeltdækkertog og IR4

Betjenes med Desiro tog

Betjenes med IC3

Betjenes med IC2

80 % betjenes med IC4

Betjenes med IC3 og MR-tog

Betjenes med MR-tog

Betjenes med IC4, IC3 og MR-tog

Kørestolspladser

Af de 12 typer tog har alle tog designerede kørestolspladser - på nær togtypen Litra

MR. Litra MR er et gammelt tog, som blev indkøbt i perioden mellem 1978-1985.

Dengang var der ikke specifikke krav om at tog skulle have kørestolspladser.

Togtypen udfases i takt med at nye tog kommer til. I de resterende togsæt er der

etableret markerede handicappladser, som dog i type og størrelse varierer

afhængig af togtype.

Kørestolsplads i S-tog

Oplysninger er baseret på K16,og der kan påregnes ændringer i togindsættelsen i forbindelse med K17.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Tabel 9: Handicappladser i tog

IC4

IC2

IR4

IC3

dobbeltdækker styrevogn

Desiro

Litra MR

Øresundstog

S-tog sæt 8 vogne

S-tog sæt 4 vogne

Lint 41 (Arriva)

ICE

1-2

1-3

1-2

2-4

1-2

Ikke

oplyst

Togene udgår af drift i 2016/2017

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Skøn over udgifterne til udbedring af

forholdene på stationerne

Nedenfor angives skøn over enhedspriser for opgradering af tilgængeligheden

fordelt på de konkrete forhold nævnt ovenfor. Skønnet er udtryk for erfaringspriser

fra Banedanmark og DSB, men behæftet med betydelig usikkerhed, fordi der ikke i

de konkrete tilfælde er foretaget en egentlig projektering.

Tabel 10: Enhedspriser

Enhedspriser (ekskl. moms):

Ledelinjer på adgangsvej til perron:

Ledelinjer på S-bane pr. perronforkant:

Ledelinjer på kort fjernbaneperron, pr.

perronforkant: (Perroner med en længde på

48-200 m.)

Ledelinjer på fjernbanestation pr

perronforkant: (Perroner med en længde på

201 – 400 m.)

Regulere S-baneperronhøjde per perronforkant

Regulere lang fjernbaneperronhøjde pr

perronforkant

Regulere kort fjernbaneperronhøjde pr

perronforkant

Gangbro

Elevator

Taktile skilte

50 m af 1.100 kr. pr. m = 0,06 mio. kr.

180 m af 1.100 kr. pr m. =0,20 mio. kr.

100 m ledelinje af 1.100 kr. pr. m.= 0,11

mio. kr.

250 m ledelinje af 1.100 kr. pr. m.= 0,28 kr.

180 m af 50.000 kr. pr. m. = 9,00 mio. kr.

250 m af 50.000 kr. pr. m. = 12,5 mio.kr.

100 m af 50.000 kr. pr. m. = 5,00 mio. kr.

Erfaringspris på 10 mio. kr. pr. bro. inkl.

trappeløb. Uanset længde og andre

tilpasninger på den aktuelle station

Erfaringspris på 6 mio. kr. pr. elevator.

Enhedspris på 16.000 kr. (ca. 10

håndlister/elevatorskilte samt tekniker til

opmåling)

Perronhævning: prisen indeholder etablering af ledelinjer, samt håndtering af ”banalt udstyr”, så som

bænke og skraldespande, mere komplicerede ændringer af belysningsanlæg og tilpasninger af/til

omkringliggende konstruktioner, er en ekstraudgift.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Det videre arbejde

Denne indledende kortlægning af tilgængeligheden på de danske stationer er første

skridt i arbejdet med den samlede nationale implementeringsplan for TSI PRM, som

også vil indeholde en statusoversigt over tilgængelighedsforhold på de danske

stationer. Den nationale implementeringsplan for Danmark skal fremsendes til

Kommissionen senest d. 1. januar 2017.

Det er endnu ikke fastlagt på EU niveau, hvilke oplysninger om stationer den endelige

statusoversigt (’Inventory of Assets’), skal indeholde. Der er derfor i TSI PRM ikke krav

om, at statusoversigten vedr. stationer er færdig samtidig med den første nationale

implementeringsplan. Der foreligger dog allerede nu i EU-regi en foreløbig liste over

oplysninger, der skal fremgå af statusoversigten. Arbejdet med den danske

implementeringsplan er påbegyndt. De oplysninger om tilgængelighed på stationer og i

tog som skal fremgå af implementeringsplanen baseres til dels på den nærværende

statusrapport, hvor den foreløbige EU-liste er brugt til inspiration.

Det er op til medlemsstater selv at afgøre anvendelsesområderne og

gennemførelsestempoet for de nationale planer. Det er således op til nationale

politiske beslutninger, i hvilket omfang planerne har udgiftsmæssige konsekvenser.

Planerne skal løbe over en periode på mindst 10 år og ajourføres mindst hvert femte

år.

Ifølge en opgørelse fra Banedanmark og DSB er der ved udgangen af 2015 igangsatte

og godkendte projekter med et samlet budget på ca. 1 mia. kroner. Heraf er en del

nye stationsprojekter. Der er primært tale om stationsprojekter på fjernbanen, men

også på S-banen opføres der nye stationer.

Alle stationsprojekter realiseres efter den 1. januar 2015, hvor den nye TSI PRM trådte

i kraft, hvilket betyder at de nye stationer ved etableringen vil leve op til de tekniske

krav om tilgængelighed i TSI PRM.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 294: Brev vedrørende udmøntning af pulje til kollektiv trafik i ydreområderne, fra transport- og bygningsministeren

Bilag

Liste over de 31 stationer som har behov for at få etableret enten rampe, elevator

eller anden form for tiltag, for at opnå niveaufri adgang:

Bedsted Thy

Bording

Borris

Bred

Engesvang

Gadstrup

Grenaa

Gråsten

Hammerum

Herfølge

Holme-Olstrup

Holsted

Hornslet

Hvidbjerg

Ikast

Jyderup

Kavslunde

Kibæk

Kvissel

Laven

Lem

Mørkøv

Regstrup

Ryomgård

Sindal

Svebølle

Svejbæk

Tureby

Ulfborg

Vamdrup

Vrå

Trafik- og Byggestyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

[email protected]

www.tbst.dk

TSI PRM Statusrapport

ISBN Skriv ISBN her