Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1634170_0001.png
Kære medlemmer af Folketingets
Transport- og Bygningsudvalg
Maj 2016
Forud for deputationsbesøget på torsdag er det os en glæde at sende dette lille notat
til jeres orientering. Det handler om nogle vigtige spørgsmål i forbindelse med revisi-
onen af taxilovgivningen, som der er indledt drøftelser om.
Vores virksomheder - Finn Frogne A/S og RTT A/S, som hhv. producerer og installerer
taxametre - ser frem til at give vort besyv med i debatten, som til tider har været både
højrøstet og unuanceret.
Vi ser frem til foretræde for udvalget.
Vi vil være repræsenteret ved Claus Jønck.
Med venlig hilsen
Kaare Frogne
Adm. direktør
Claus Jønck
Adm. direktør
Finn Frogne A/S
www.frogne.dk
KONTAKT:
[email protected]
Mobil 40 50 99 77
RTT A/S
www.rtt.dk
[email protected]
Mobil 26 23 70 35
FAKTA
Finn Frogne A/S
Finn Frogne A/S er en af Europas førende udviklere og producenter af taxametersystemer, flådestyring og GIS løs-
ninger. Gennem 40 år har den familieejede, danske virksomhed udviklet hardware og software til optimering af drift
og lønsomhed i de største taxiselskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
RTT A/S
Danmarks største installationsværksted og taxameterkontrollant. Danmarks førende specialværksted for auto-elek-
tronik, bilindretning, foliering mv.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Materiale til brug for foretræde 19/5-16 om taxametre, fra RTT A/S og Finn Frogne A/S
1634170_0002.png
Behov for både taxi-
konkurrence og kontrol
Blokader, råberi og optøjer i gaderne. Det er
sjældent, at temaer inden for transportpolitik-
ken kalder på så megen opmærksomhed, akti-
visme og følelser som den forestående revisi-
on af taxilovgivningen.
Taxibranchen, der omsætter for 5 mia. kr. årligt, beskæf-
tiger 12.000 personer og består af ca. 3.000 personligt
ejede virksomheder.
Positionerne er trukket skarpt op: For eller imod Uber.
Protektionisme versus fri konkurrence. Gammeldags el-
ler moderne lovgivning. Nuancerne bliver hurtigt væk i
den højrøstede debat, og der er derfor behov for at få sat
nogle ting på plads. Sagen er, at Danmark har brug for
at give taxibranchen mere frihed, og samtidig stille ens
krav til aktørerne. Som leverandører af teknik og instal-
lationer til den traditionelle taxibranche er vi klar til en ny
virkelighed, der både tager højde for fri konkurrence, tek-
nologiske muligheder og samfundets nødvendige kontrol
med, at tingene foregår efter et sæt minimumsregler.
Omdrejningspunktet er et kasseapparat, der er knyttet
til den enkelte bil, der foretager personbefordring. Tag
et kig til Sverige, der i markant grad har liberaliseret ta-
xilovgivningen. Men fælles for alle udbydere er, at der er
installeret et kasseapparat/taxameter i alle biler, der må
køre taxi. Derved har man løst udfordringen med at sikre
fair skatteindbetaling sideløbende med frie konkurren-
ceforhold. Samtidig slår man i Sverige konsekvent ned
på taxameterløse vogne, med den konsekvens, at Uber
har besluttet at nedlægge deres Uber POP tjeneste (pri-
vate chauffører) pr. maj i år.
Et fastgjort taxameter i en bil er samfundets vagthund
og en garanti for, at tingene foregår gennemsigtigt, fair
og efter reglerne. Det er ikke, fordi vi er konkurrence-,
app- eller teknologiforskrækkede. Men en mobiltelefon
er jo i sagens natur mobil, og den kan flyttes fra bil til bil.
Det er udbredt blandt Uber-chauffører, at der eksisterer
flere profiler på flere smartphones, der fordeles rundt
blandt chauffører. På dén facon undgår man behændigt,
at der er indsigt i indtægter og omsætning. Det svarer til,
at nye virksomheder sælger varer og udbetaler løn efter
aftaler og via apps i stedet for over kasseapparatet og
ved ikke at inddrage skattevæsenet. Det er naturligvis
lettere, men næppe samfundsøkonomisk holdbart.
Så vores budskab er klart til de politikere, der snart sæt-
ter sig om bordet for at strikke en ny taxilovgivning sam-
men: Det er nødvendigt med et kasseapparat og et cvr/
SE-nr., der er knyttet til hver enkelt bil, der har tilladelse
til taxikørsel. Og det skal synligt fremgå, at den pågæl-
dende bil har tilladelse til personbefordring, hvilket er
kundens garanti for, at bilen lever op til f.eks. miljø- og
sikkerhedskrav. Sådan sikres fair, ansvarlig og sund
konkurrence, hvor en liberaliseret branche holdes oppe
af den samfundsmæssige sikkerhedsforanstaltning,
som et kasseapparat er udtryk for.
Taxameteret kan adskille HVID og SORT taxiøkonomi
Taxameter er grundlag
for dokumentation, kvittering,
afregning, kontering og
skattebetaling
HVID, LOVLIG,
SKATTEBETALENDE TAXI
Dansk
bestillingscentral
Autoriseret
hyrevognschauffør
Selskaber
Betalende kunde
Taxaselskab
Taxachauffør
Samfund
UBERPOP: SORT, ULOVLIG,
SKATTEUNDRAGENDE TAXI
Uber
Holland og Bermuda
Løsarbejder
chauffør
• Ingen dokumentation
• Ingen selskabskat
• Tvivlsom personskat
Af Kaare Frogne, adm. direktør Finn Frogne A/S
og Claus Jønck, adm. direktør RTT A/S