Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 271
Offentligt
Tog-timedrift Ålborg Århus Odense København – for hvem, hvordan og hvorfor?
Er ”1 times togdrift” et politiker slogan, en borgmesterdrøm eller et dokumenteret værdifuldt
projekt? Jeg er i tvivl efter det jeg har læst og hørt.
Jeg har i 25 år arbejdet professionelt med at underbygge idékoncepter, forretningsudvikling og
strategier. Men aldrig set et så stort mia.-projekt med så lidt dokumentation af værdien.
Lad mig starte med tre af tidens større udfordringer i det jyske, som politikere kigger på :
a) Motorvejen syd for Randers og til Vejle er totalt overfyldt og med næsten daglige ulykker /
bilsammenstød. Samtidigt er der ofte trafikkaos i Århus. Løsningerne er nævnt som noget
med at få flere til at køre tog og udbygge motorvejen.
b) Stigende affolkning af stadig bredere yderområder. Løsningerne er nævnt som udflytning af
statslige arbejdspladser samt markedsføring af de alternative værdier i de mindre byer mv.
c) Det er vanskeligt at tiltrække og fastholde store virksomheders hovedkvarterer på grund af
bl.a. få direkte fly til og fra udlandet.
Den hundedyre time-drifts-tog-investering vil intet godt gøre for løsningen af disse tre problemer!
Tværtimod. Fordi der er ganske enkelt ikke er defineret nogen klar hovedmålgruppe, som skal få
stor værdi ud af timedriften. Medmindre målgruppen ubevidst bare er borgere i midtbyen i de fire
byer med timedrift? . Fx de 60.000 beboere i Århus midtby, som kan gå eller cykle eller køre med
bus til Hovedbanegården ?
Den/de planlagte sporføring(er) til Århus betyder, at farten skal sænkes de sidste 15 km, og toget
skal bakke ud igen, fordi Hovedbanegården ligger inde i bunden af et blindt spor. Umiddelbart
besynderligt at ofre milliarder af kroner for at spare 10-15 minutters køretid ved større
tophastigheder på landet, for så bagefter at køre langsomt ind og bakke ud af Århus igen.
Uden en knivskarp målgruppe og uden et klart mål med sporlægningen og timedriften, så ligner det
afbrænding af milliarder af skattekroner baseret på et timedrifts-slogan forfattet i en visions-eufori
hos nogle folk på Christiansborg.
Skal jeg bidrage med noget konstruktivt, så fokusér på de erhvervsrejsende; dem der rejser hele
tiden som sælgere, montører, specialister, direktører, fagforeningsfolk osv. – Os med 25-100
rejsedage om året. Lyt til hvad der kan flytte noget for os. Al erfaring med internationale
infrastruktur-projekter som lufthavne, togbaner, motorveje osv. viser, at hvis man skaber en løsning
der passer de højfrekventrejsende, så bliver det også langt bedre for de fritidsrejsende /
privatrejsende. Check selv efter!! Der findes rapporter om dette. Det er nøglen til succes.
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 271: Henvendelse af 5/5-16 vedrørende timemodellen for togrejse med Danmarks største byer, fra John Aalund, Solbjerg
Lad mig give et letforståeligt tal-eksempel: Hvis der bor 60.000 mennesker i midtbyen, som får
timedrift fra Hovedbanegården på Banegårdspladsen. Hvor meget værdi vil det få for dem at spare
30 minutters togkørsel til København ? Det er nok ikke mange kroner. Og det er måske kun for
60.000 x 5 rejser per år = 300.000 rejser.
Hvis vi derimod anlægger en Ny Midtjysk Hovedbanegård ved et motorvejskryds, så får vi vel for
50.000 hyppigt rejsende (indenfor en køreradius på 45 minutter) sparet tusindvis af timer; fx 50.000
x 40 rejsedage = 2.000.000 rejsedage, der kan omregnes til en timeløn.
For de der måske ikke rejser så meget, kan jeg oplyse, at det er ikke selve transporttiden, der er
afgørende for effektiviteten. Det er tidsforbruget fra man forlader sit hjem og til, at man når sit mål i
fx København eller Oslo. Samt antallet af transportskift, der dels øger risikoen for ikke at nå frem
og dels øger stress belastningen hos den rejsende.
Jeg bor 16 km væk fra Hovedbanegården i Århus. Jeg benytter fly, færger og bil samt
motorvejene, men aldrig tog. Det er simpelthen for tidskrævende at komme ind til Århus og hvor
skal jeg stille bilen, hvad koster det i to dage og hvor langt har jeg at gå til toget med min kuffert
eller skal jeg have en taxi og er der trafikkaos i byen igen?
Budskabet er :
1. Skab en toglinieføring, der passer til os, der rejser rigtig meget. Og det er en
motorvejsbanegård med en meget stor og billig parkeringsplads og højt serviceniveau på
tid. – Det vil aflaste motorvejene, fjerne trafikkaos i Århus, fastholde store virksomheders
hovedkvarterer og bidrage solidarisk til at fastholde beboere udenfor de store byer.
2. Understøt samtidigt en storlufthavn i Billund ved at gøre rejsetiden kort og nem hertil. Fx
med tog. Det vil bidrage til at fastholde beboere vestpå og i hele Midtjylland. Vis format i
Århus og drop enhver tanke om at få en ny minilufthavn uden økonomi. Behold Tirstrup, så
længe den kan løbe rundt. Men ellers prøv at lytte til dem, der af enhver profession rejser
25-100 dage om året. Det vil være nyt. Og det er ikke svært at gøre det repræsentativt.
3. At undgå affolkning af alle andre områder end større byer kræver investering i logistik
(motorveje, ny hovedbanegård og hurtige tog til de større byer); penge til mere forbrug /
økonomisk gevinst og hurtig/let adgang til og retur fra kulturmuligheder i de store byer.
Glem alt om småbyers og landlige sociale relationer, dyreliv og natur. Det sælger ikke
billetter. – Tænk på hele Jylland og ikke småligt på de 60.000 mennesker i midtbyen eller
den strøm af nye borgere, der hele tiden søger ind til Århus og andre store byer og øger
trængslen.
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 271: Henvendelse af 5/5-16 vedrørende timemodellen for togrejse med Danmarks største byer, fra John Aalund, Solbjerg
Bedste hilsner til lands- og lokalpolitikere samt andre deltagere i tog-i-timedrift,
John Aalund
Aalund Business Research, Frederiksgade 73, 8000 Århus C
PS! For god ordens skyld skal nævnes, at jeg bor privat i 8355 Solbjerg, hvor vi måske får et
hurtigtog igennem eller udenom. Af de 5 mulige linieføringer kan jeg fint leve med de 4 og den 5.
overlever jeg nok også. Så mit ærinde er ikke udsprunget af min bopæl, men fordi time-drifts-
projektet er dårligt underbygget eller dokumenteret, om man vil. Eller for at bruge en tog-
terminologi: vi er i gang med at starte et nyt IC4-projekt. Hele ideen er mangelfuld som med IC4-
dieseltoget, der kom 10 år for sent - og dokumentationen halter igen.