Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 261
Offentligt
1628001_0001.png
Notat
29.04.2016
Orientering om midlertidig ændret køreplan på Nordbanen
Mandag den 29. februar 2016 blev det nye signalsystem CBTC taget i brug på strækningen Jægersborg
– Hillerød. Efter en indkøringsperiode de første fem uger, hvor trafikken mellem Køge og Hillerød
blev afviklet efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken igen den 4. april 2016 til normal
køreplan.
Driften af det nye signalsystem er hidtil forløbet tilfredsstillende. Rettidighed på strækningen Køge –
Hillerød lå de første fem uger på 93,2 pct., hvilket er lidt lavere end på resten af S-banen, og som er
forventet i projektets nuværende fase. Det skal dog bemærkes, at resultatet ligger over det fastsatte
kunderettidighedsmål.
Rettidighedstallet på strækningen Køge – Hillerød skal endvidere ses i lyset af at trafikken desværre
også blev påvirket af en række udefrakommende omstændigheder, så som en bombetrussel på Jersie
Station, påkørsel af et rådyr ved Holte Station og fejl på strækningens gamle signalsystem (HKT).
Tirsdag den 26. april 2016 opstod der imidlertid en uforudset fejl i det nye CBTC-systems software,
som betød at to tog om morgen forsvandt på overvågningsskærmen i Trafikstyringen. Dette betød med
andre ord, at den elektroniske detektering af togets løbende position ikke var til stede på trafiklederens
skærm. Efterfølgende har analyser og test vist, at fejlen forekom i sikkerhedssystemet, hvilket betyder
at toget er udenfor systemets sikkerhedskontrol.
DSB, Siemens og Signalprogrammet har kunnet konstatere, at fejlen fremkommer ved når tog kører til
og fra opstillingssporene i Hillerød og Holte. Det er derfor nødvendigt at spærre disse spor, og tog kan
derfor ikke parkeres de rigtige steder i forhold til køreplanens fulde afvikling.
Som en konsekvens heraf er det nødvendigt at genindføre den udvidede weekendskøreplan som
standardkøreplan - også på hverdage - i lighed med Early Deployment-strækningens første fem uger
fra mandag den 2. maj. Linje E vil udgå, og linje A vil derefter køre hvert 10 min. mellem Hillerød-
Køge med stop på alle stationer. DSB vil derudover undersøge muligheden for at indsætte ekstra tog i
myldretiden.
I lighed med de første fem uger med udvidet weekendkøreplan på strækning Hillerød-Køge, vil der
køres efter en metrolignende drift med stop med på alle stationer og kørsel hvert 10. minut med lange
tog, mens de hurtige tog udgår. Det betyder, at 85 pct. af kapaciteten vil være til rådighed i forhold til
standardkøreplanen, mens der i myldretiderne, pga. reduceret drift, vil kunne opstå overbelægning på
op til 30 pct. på udvalgte tog. Der vil være en lidt lavere frekvens for enkelte stationer på
strækningerne og op til 5 minutters længere rejsetid for passagerer på de lange rejser.
Fejlen kan udbedres ved en opdatering af signalsystemets software, og udviklingen og godkendelsen
heraf forventes at tage ca. 5 uger.
Banedanmark
Direktiossekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82346542
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
16-00324
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(1)