TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 256: Statusrapporten for IC4 og IC2 for januar og februar 2015 fra DSB samt halvårlig orientering fra DSB vedr. IC4 for perioden 1. juli – 31. december 2015, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 256
Offentligt

Notat

Transport- og Bygningsministeriet

Frederiksholms Kanal 27

1220 København K

IC4 status for 2. halvår 2015

Direktions-

sekretariatet

15, april 2016

Transport- og Bygningsministeriet anmodede i juli 2015 DSB om at udarbejde et

uddybende notat vedrørende de aktiviteter og milepæle, der er gennemført og

planlægges gennemført med udgangspunkt i Proses anbefalinger fra december

2014. Dette skyldtes, at DSB havde oplyst, at DSB ikke forventede at leve op til

den specifikke målsætning i indsættelsesplanen for IC4 for km mellem hændelser

(MDBF) for 2015. Denne rapportering blev fremsendt til ministeriet i august 2015.

På et møde mellem Transport- og Bygningsministeriet og DSB den 4. september

2015 blev det besluttet, at ovenstående uddybende notat skal opdateres hvert

halve år og fremsendes til ministeriet. Dette notat følger denne beslutning og dæk-

ker dermed perioden fra. 1. juli 2015 til 31. december 2015. Notatet er, som det

var tilfældet med den første halvårsrapportering, opbygget i følgende 4 afsnit:

IC4 i drift

Status på Proses anbefalinger

Øvrige tiltag

Forventninger

Telegade 2 B 2, 2

2630 Taastrup

Direkte telefon 24689048

[email protected]

www.dsb.dk

IC4 i drift

DSB har siden 1. kvartal øget den samlede km produktion med IC4, således at IC4 i

2015 har kørt ca. dobbelt meget som i 2013.

Nedenstående figur viser, at der frem til 4. kvartal 2015 har været en kontinuerlig

forbedring af MDBFen, målt som et glidende gennemsnit. For 4. kvartal er udviklin-

gen vendt og niveauet har været utilfredsstillende lavt (5.500 km mellem hændelser

i december og 5.400 i november). DSB forventer ikke at MDBF for den samlede

flåde vil løfte sig markant førend i anden halvdel af 2016.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 256: Statusrapporten for IC4 og IC2 for januar og februar 2015 fra DSB samt halvårlig orientering fra DSB vedr. IC4 for perioden 1. juli – 31. december 2015, fra transport- og bygningsministeren

Antal km mellem hændeler

pr. måned og løbende 4. kvartaler

Gns. MDBF løbende seneste 4.kv.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

1.kv.

2013

2.kv.

2013

3.kv.

2013

4.kv.

2014

1.kv.

2014

2.kv.

2014

3.kv.

2014

4.kv.

2015

1.kv.

2015 2015 3. 2015 4.

2.kv.

kv.

MDBF pr. måned

I tabellen herunder er den kvartalsvise produktion sammenholdt med MDBF og

togrettidighed (opgjort efter den tidligere Trafikkontrakt for at sikre sammenligne-

lighed). Tabellen viser, at der både i 2013, 2014 og 2015 har været en faldende

togrettidighed henover året, men at der ikke umiddelbart kan konstateres nogen

sammenhæng mellem MDBF og Togrettidighed henover perioden.

Kvartal

2013 Q1.

2013 Q2

2013 Q3.

2013 Q4

2014 Q1

2014 Q2

2014 Q3.

2014 Q4

2015 Q1

2015 Q2

2015 Q3

2015 Q4

Produktion (km)

696.215

761.970

696.765

814.288

930.723

954.988

879.242

943.455

1.183.002

1.464.832

1.392.625

1.466.774

MDBF (4:59)

3.534

4.187

5.200

5.694

7.567

4.799

6.022

8.901

8.511

8.370

7.528

5.938

Togrettidighed

5:59

95,0%

94,9%

93,8%

91,9%

96,2%

93,6%

93,7%

89,2%

96,3%

94,9%

94,0%

89,6%

Side 2/9

Status på Proses anbefalinger

Prose kom i december 2015 med følgende (overordnede) anbefalinger til DSB:

•

IC4 bør køre landsdelstrafik

Godkendelse til multipel drift skal i hus

5 togsæt dedikeres til at køre kilometer

Håndværksmæssig bemanding øges

Tekniske ressourcer tilføjes

Tværgående indsats opprioriteres

Nedsættelse af task force med fokus på power pack, herunder root cause

analyse

Bremsesystemet skal analyseres yderligere og viden om design udvides

Root cause analyse i forhold til aksellejekasser skal færdiggøres

DSB’s opfølgning på Proses enkelte anbefalinger gennemgås nedenfor med ud-

gangspunkt i hvad Prose anbefalede , samt hvordan DSB har valgt at adressere an-

befalingerne og hvad status er. Indledningsvis vil DSB dog beskrive den ramme,

som DSB har valgt at give indsatsen for at udvikle og forbedre IC4 efter Prose.

DSB har sikret et tværorganisatorisk setup med en teknisk styregruppe, der inddra-

ger relevante IC4-interessenter i DSB. I regi af dette setup er der etableret 6 pro-

jektgrupper (taskforces) med relevante ressourcer fra DSB og med inddragelse af

eksterne konsulenter.

3 af disse områder har direkte relation til Proses anbefalinger (1-3), mens de øvrige

3 vedrører togets færdiggørelse (4-6)

At opprioritere den tværgående indsats (uddybes i afsnit 2.5)

At fokusere på power pack, herunder en dybdegående analyse (uddybes i

afsnit 2.6)

At analysere bremsesystemet yderligere og udvide viden om design og at

færdiggøre root cause analyse i forhold til aksellejekasser (uddybes i afsnit

2.7)

Togcomputermanagementsystemet (TCMS) (uddybes i 3.1)

Komfortforhold (uddybes i 3.2)

Køreplanstider (uddybes i 3.3)

Side 3/9

2.1

Prose anbefalede, at IC4 skal køre landsdelstrafik

Hvorfor?

IC4 er kravspecificeret til at køre IC trafik med 200 km/t. (dog kun godkendt til 180

km/t på dansk infrastruktur), og anvendelse af IC4 i regionaltrafik udfordrer bl.a.

motor, gearing, døre og skydetrin pga. andet driftsmønster.

Hvordan?

Under hensyntagen til den samlede materielanvendelse og rettidighed indsættes

IC4 i landsdelstrafikken.

Status

DSB’s anbefaling til den fremtidige anvendelse af IC4 vil blive udarbejdet i løbet af

2016 på baggrund af de opnåede driftserfaringer. I den forbindelse vil det blive klar-

lagt, i hvilket omfang Proses anbefaling om indsættelse i landsdelstrafikken kan føl-

ges. De foreløbige driftserfaringer viser, at IC4 med den nuværende driftsstabilitet

ikke alene kan indsættes i IC trafik, men også må anvendes i regionaltogstrafikken.

Således anvendes IC4 i dag i landsdelstrafikken i pendlerlyn mellem Odense og Kø-

benhavn (enkelte afgange Aarhus-København). I regionaltrafikken er det primært

Aarhus-Esbjerg og Nordvestbanen der trafikeres med IC4. Ydermere anvendes IC4

på andre strækninger i begrænset omfang.

2.2

Prose anbefalede at få godkendelse til multipel drift i hus

Hvorfor?

I juni 2014 indstillede DSB kørslen med koblede togsæt, fordi der var udfordringer

med kommunikationen mellem koblede togsæt. Udfordringerne er løst med en op-

dateret software til togcomputersystemet, som er indeholdt i den nye typegodken-

delse "Multipel 3".

Hvordan?

Arbejdet med at forbedre togets funktionalitet er betinget af mange elementer, (bl.

a. opdateret software og bremseoptimering) der er indbyrdes afhængige og som

ofte påvirker hinanden. Dokumentation er omfattende med højt fokus på togets

sikkerhedsprofil og inddragelse af 3. parts assessor. Forud for ansøgningen om ty-

pegodkendelse er der desuden sket en sikkerhedsbehandling og myndighedsgod-

kendelse af en ophævelse af kørselsrestriktionerne som følge af Marslev-hændel-

sen.

Status

Trafikstyrelsen udstedte en ny typegodkendelse til IC4 den 6. august 2015. Med ty-

pegodkendelsen kan IC4 køre koblet med op til 3 togsæt. Efter godkendelsen til

koblet kørsel er der foretaget få driftssimuleringskørsler uden passagerer. Den 20.

august blev IC4 indsat i 2 koblet konfiguration på Nordvestbanen.

Når IC4 kører med tilfredsstillende resultater med 2 koblede togsæt, vil 3 koblede

togsæt blive afprøvet over en periode, inden beslutning om egentlig indsættelse

Side 4/9

heraf træffes. DSB har ultimo 2015 modtaget ibrugtagningstilladelse til at 45 tog-

sæt kan køre koblet med op til 3 togsæt. Fra august til december 2015 er der sam-

let kørt 270.000 km koblet.

2.3

Prose anbefalede, at DSB skal dedikere 5 togsæt til at køre kilometer

Hvorfor?

Formålet er at køre så mange kilometer som muligt på kortest mulig tid for at få en

indikation af resten af flådens tilstand på et senere tidspunkt.

Hvordan?

5 dedikerede togsæt der i alle forhold prioriteres højt, for at opnå flest mulige kilo-

metre.

Status

DSB har siden d. 1. juli 2015 haft et setup, der kunne sikre at 5 dedikerede togsæt

kørte mest muligt i kommerciel trafik inden for de eksisterende materielplaner.

Driftserfaringerne for det første halve år viser, at de 5 dedikerede togsæt i gennem-

snit har kørt ca. 2.500 km. pr. uge.

De 5 dedikerede togsæt har siden 1. juli 2015 samlet kørt 355.000 km. Det har dog

vist sigt vanskeligt at opretholde et højt kilometerantal bl.a. på grund af DSB’s ge-

nerelle materieludfordringer, hvorfor det har vist sig nødvendigt at omdisponere i

planerne for at opretholde driften.

2.4

Prose anbefalede ansættelse af flere teknikere og håndværkere

Hvorfor?

Prose anbefalede ansættelse af flere teknikere og håndværkere for at fremskynde

implementeringen af tekniske ændringer samt for at forbedre fejlanalysen.

Hvordan?

Nyansættelser af håndværkere og ingeniører samt tilknytning af ekstern konsulent-

bistand med specialistviden på specifikke områder.

Status

Der er siden december 2014 tilført yderligere 12 teknikere til IC4 programmet og

RIT (Reliability Improvement Team, se afsnit 5). Tilsvarende er der tilført yderligere

32 håndværkere til IC4 værkstedet ift. december 2014. Udover Prose har DSB også

knyttet anden ekstern konsulentbistand for derigennem af sikre bedst mulig afdæk-

ning af evt. problematikker og mulige indsatsområder.

Side 5/9

2.5

Prose anbefalede at opprioritere den tværgående indsats

Hvorfor?

Prose anbefalede en opprioritering af den tværgående indsats for at forbedre rap-

porteringen gennem tværfaglige teams.

Hvordan?

DSB har inddraget det allerede etablerede RIT-team (Reliability Improvement

Team) i det ovenstående arbejde, således at driftserfaringerne inkorporeres bedre

med udviklingsarbejdet. RIT er en tværfunktionel organisatorisk platform, der ana-

lyserer data og fejl på toget og er bindeleddet mellem drift/operation af toget og

udviklingsteamet.

Det var Atkins, der tilbage i 2011 anbefalede DSB at nedsætte RIT, og teamet styr-

kes nu yderligere på PROSEs anbefaling.

Status

Efter Proses rapport i december 2014 er RIT gået fra 3 medarbejdere til 8, hvoraf en

enkelt medarbejder er udnævnt til leder. RIT er ansvarlig for den tværgående ind-

sats for at forbedre rapporteringen gennem tværfaglige teams.

2.6

Prose anbefalede at nedsætte en task force med fokus på power pack,

herunder root cause analyse

Hvorfor?

Prose påpegede i deres rapport fra december 2014 en risiko for at udskiftning af to-

gets Power Packs (PP) kunne blive nødvendig. Med 4 PP pr togsæt ville det blive i

alt til 420 PP, hvilket udgjorde den største økonomiske risiko i Proses rapport.

Hvordan?

Der er nedsat en dedikeret arbejdsgruppe med opgaven at analysere PP. Arbejdet

er organiseret med DSB specialister bistået af Prose. Projektgruppen i form af en

Task Force har gennem et omfattende analysearbejde, afdækket dels om PP er til-

strækkelig god til, at man kan nøjes med udskiftning af delkomponenter som følge

af ælde/slid, dels hvordan det afdækkes præcist hvilke delkomponenter der bør

skiftes i fremtiden. Der optegnes således et samlet risikobillede, som kan danne

grundlag for de videre beslutninger.

Status

Prose udarbejdede en særskilt rapport om emnet ultimo juli 2015. Prose var enige i

de 15 undersøgelsesområder, som DSB forud for Proses engagement allerede

havde afdækket og iværksat, og supplerede med yderligere 6 områder.

Prose konkluderer i rapporten bl.a. at PP ikke skal udskiftes.

DSB er sammen med Prose i en vurderingsfase om prioriteringen af indsatsen, og

afledt heraf vil DSB vurdere ressourcesituationen både internt og eksternt.

Side 6/9

2.7

Prose anbefalede en analyse af bremsesystemet og aksellejekasser situa-

tionen

Hvorfor?

Prose anbefalede en grundig analyse af bremsesystemet pga. udfordringer omkring

IC4’s bremseevne samt konstaterede brud på aksellejekasser.

Hvordan?

Årsagen til brud og revner på aksellejekasserne er overbelastning som følge af en

kombination af en fejl i bremsesoftwaren, en for stiv støddæmper og længere tids

kørsel med hjuldefekter. DSB har derfor løbende indarbejdet en revideret bremse-

software, nye støddæmpere, og haft øget fokus på flader på hjul på togsættene.

DSB's arbejdsgruppe blev suppleret med en Prose specialist.

Status

Prose har udarbejdet en rapport om bremser den 27. juli 2015, som fuldt ud under-

støtter DSB’s arbejde, herunder de implementerede tiltag omkring bremser og ak-

sellejekasser, dvs. nye støddæmpere, ny bremsesoftware og overvågning af hjul.

Prose anbefaler at den videre indsats omkring bremser sker ved yderligere indsats i

RIT-teamet og ved at definere pålidelighedsmål.

Prose anbefaler desuden, at der i forhold til aksellejekasser udføres stresstest i en

testbænk for at verificere, hvorvidt aksellejekasserne designmæssige levetidskrav

er opfyldt. DSB har iværksat denne stresstest, der viser at aksellejekasserne lever

op til de udstukne designkrav. Proses endelige rapport forelå i januar 2016.

Øvrige tiltag

3.1

Arbejdsgruppe om togcomputermanagementsystemet (TCMS)

DSB har igennem flere år forberedt sig på at afslutte relationen til AnsaldoBreda.

Som en del af et forlig har AnsaldoBreda uddannet DSB’s Personale i TCMSs tilbli-

velsesproces, så DSB selv kan tage ansvar og vedligeholde softwaren, når Ansal-

doBreda har afsluttet deres kontraktforpligtelser. De kommende softwarepakker

der leveres af AnsaldoBreda forventes at give såvel funktions– som driftsmæssige

optimeringer.

3.2

Arbejdsgruppe om komfort

DSB har nedsat en arbejdsgruppe, der belyser komfortmæssige forhold. Gruppen

har afdækket området og der er iværksat tiltag, der undersøger hvordan regule-

ringsforholdene relateret til varme, ventilation og støj kan forbedres. Arbejdet er

påbegyndt primo 2016.

Side 7/9

3.3

Arbejdsgruppe om køreplanstider

Hvorfor?

Arbejdsgruppen er nedsat for at afdække potentialer for tidsmæssige forbedringer,

som skal sikre grundlaget for indsættelse i de fremtidige køreplaner frem mod

2019. Der er afdækket en række potentialer for IC4, f.eks kortere stationstid gen-

nem ny dørsoftware og optimeret afgangsprocedure samt optimering af koblings-

tid, så der kan forberedes driftskoblinger. Tiltagene skal nu undersøges, udvikles og

implementeres.

Hvordan

Arbejdsgruppe med ingeniører fra DSB analyserer og tester køre-, holde- og kob-

lingstiderne, og anbefaler ændringer til forbedring af disse.

Status

Arbejdsgruppen har afdækket potentialet for en række tidsmæssige forbedringer,

der skal sikre at toget kan køre fjern- og regionaltrafik, med undtagelse af de helt

små baner, som er bedst egnet til letvægtstog. Arbejdsgruppen er i færd med at

konkretisere disse planer.

3.4

Indsats på værkstedet

På værkstederne fortsætter modifikationen af togsættene. For at sikre en mere ef-

fektiv ressourceudnyttelse og indbygning af nye tekniske ændringer, er det beslut-

tet, at samle ombygningsaktiviteten vedrørende IC4 i Århus og ombygningsaktivite-

terne vedrørende IC2 i Fredericia. Konkret arbejdes der på at gøre IC4 togsættene

klar til at koble. Ultimo 2015 var 29 togsæt ombygget med reviderede koblinger og

ny software og havde opnået ibrugtagningstilladelse.

Forventninger

DSB udarbejdede i foråret 2015 følgende reviderede indsættelsesplan, som blev

præsenteret for Transport- og Bygningsministeriet i en mindre detaljeret udgave

den 24. marts 2015:

Side 8/9

Af indsættelsesplanen fra 2015 fremgår det, at DSB arbejder med to scenarier for

IC4 indsættelse: Et minimums- henholdsvis et maksimums scenarie.

I K16 er der planlagt kørsel med 30 togsæt og 7 tilhørende driftsreserver. Funkti-

onskravet om 180 km/t er realiseret.

Der arbejdes fortsat hen mod at øget antallet af indsatte tog og forbedre togets

performance jf. indsættelsesplanen. I forhold til at forbedre MDBF i 2016 arbejdes

der bl.a. med følgende aktiviteter:

•

Udbedring af softwarefejl

•

0-stilling af samtlige Power Packs

•

Optimering af kobling

•

Forbedret varmestyring i tog og førerrum

DSB er ved at udarbejde en samlet anbefaling for den videre anvendelse af IC2/IC4,

som fremlægges for Transport- og Bygningsministeriet i december 2016.

Side 9/9