Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 248
Offentligt
1624497_0001.png
Notat
14. april 2016
Bemærkninger til statusrapport af 23. marts 2016 fra Transportministeriet i
Slesvig-Holsten vedr. den tyske myndighedsgodkendelse
Til:
Fra:
Transport- og Bygningsministeriet
Femern A/S
Den 2. februar 2016 modtog Femern A/S et brev fra den uafhængige hørings- og godken-
delsesmyndighed under LBV Kiel, som indeholder en plan for den resterende del af god-
kendelsesprocessen frem til udstedelsen af myndighedsgodkendelsen. Af planen fremgår
det, at myndighedsgodkendelsen vil kunne udstedes i 2017 efter gennemførelse af en sup-
plerende fuld offentlig høring. I planen forudsættes, at projektansøgerne Femern A/S og
LBV Lübeck afleverer den reviderede ansøgning den 29. februar 2016 til LBV Kiel.
Femern A/S og medansøgeren LBV Lübeck indleverede den opdaterede projektansøgning
til LBV Kiel den 29. februar 2016. Den opdaterede ansøgning blev i forbindelse med frem-
sendelsen til LBV Kiel underskrevet af direktøren for LBV Slesvig-Holsten, Torsten Con-
radt, på vegne af medansøgeren LBV Lübeck.
Den uafhængige hørings- og godkendelsesmyndighed LBV Kiel har accepteret modtagel-
sen af den reviderede ansøgning og foretager en gennemgang af ansøgningen. Det er en
forudsætningen for, at den ny høring iværksættes. Samtidigt er LBV Lübeck i gang med at
foretage et review af centrale dele af ansøgningen efter aftale med Transportministeriet i
Slesvig-Holsten og Femern A/S. Formålet med gennemgangen i Kiel og Lübeck er at sikre
at ansøgningen har en høj kvalitet med henblik på at fremme forløbet af høringsprocessen
og reducere den efterfølgende retslige risiko. På grundlag af gennemgangen af ansøgnin-
gen vil selskabet kunne foretage yderligere forbedringer af materialet inden høringen
iværksættes. Når den supplerende høring er tilendebragt, vil LBV Kiel kunne udarbejde
godkendelsesbeslutningen. LBV Kiel forudsætter i arbejdsplanen at skulle bruge 10 måne-
der til udarbejdelsen af godkendelsesbeslutningen inden myndighedsgodkendelsen kan of-
fentliggøres ultimo 2017.
Med henblik på at sikre en tæt koordination af den resterende hørings- og godkendelses-
proces er ledelsen i Femern A/S løbende i dialog med de centrale myndigheder i Slesvig-
Holsten. Det fælles mål er, at der som kan udstedes en myndighedsgodkendelse inden ud-
gangen af 2017. Femern A/S og LBV Slesvig-Holsten vil analysere de forskellige trin i pro-
cessen med henblik på at gøre godkendelsesprocessen så effektiv og målrettet som mulig.
Den 11. april 2016 blev der indledt i en sag ved forvaltningsdomstolen i Leipzig mod LBVs
godkendelse af byggeriet af en ny tunnel under Elben (A20-projektet). Femern A/S følger
denne sag tæt med henblik på vurdere eventuelle konsekvenser for Femernprojektet.
Femern A/S har på den baggrund ingen bemærkninger til statusrapporten fra Transportmi-
nisteriet i Slesvig-Holsten.
Femern A/S
Ref.
Dok.