Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1621681_0001.png
Fra:
Niels Bangild [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. april 2016 11:50
Til:
[email protected]
Cc:
Lennart Damsbo-Andersen <[email protected]>
Emne:
KUNNE DET IKKE VÆRE EN IDE?
Kære minister; kære udvalgsformand.
Så får Dannevang Tempo 100 fra 1.juli 2016.
Fint nok.
Men.
Jeg undrer mig såre over implementeringen.
Alle os, der i forvejen har den tyske godkendelse, baseret på syn i Danmark, skal til
syn allerede nu for at få lov til at køre 100/80 km/t. i Danmark efter 1.juli 2016 –
med den begrundelse, har jeg forstået, at de danske regler foreskriver syn hvert
andet år, modsat de tyske regler. Ellers er de tekniske krav identiske.
Fint nok.
Men.
Hvorfor nu gøre tingene så uendeligt bureaukratiske og besværlige – når
implementeringen kunne gøres smidig og glidende, til gavn og glæde for alle parter?
Jeg går ud fra, at ministeren og udvalget erkender, at når Tyskland acceptere
udstedte Tempo 100-godkendelser, må det tillægges, at de respektive vogne er i
lovlig og forsvarlig stand.
Kunne det så ikke være en idé, at vogne med (tysk) Tempo 100-godkendelse først
indkaldes til dansk syn og godkendelse inden for ét-to år?
Hvis vognene er sikre nok i Tyskland, er de det nok også i Danmark.
En glidende implementering ville lette presset på både synshaller og campister.
Og, et eller andet sted må der vel ligge en liste med de danske campingvogne, som
har tysk godkendelse – enten i synshallernes database eller i Tyskland.
PS: Jeg har i øvrigt aldrig selv kørt med 100 km/t gennem Tyskland. Så travlt har vi
ikke
Mange hilsner
NIELS BANGILD
Naverparken 17, Nyråd
4760 Vordingborg
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 242: Henvendelse af 15/4-16 vedrørende tempo 100-godkendelse, fra Niels Bangild, Vordingborg
HUSK:
’Med retten til at rise, følger pligten til at rose’.
Til eftertanke:
”Det er i orden, at tro, du er noget – blot du husker, du kun er noget i
kraft af andre”.
Familien Bangilds motto:’Simul
nos sumus fortes’ (Sammen er vi stærke).