TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Produktivitet kræver udvikling

- og gode rammevilkår

på at øge produktiviteten i renovering, så

man får mere for pengene. Det er omstridt

om produktiviteten i bygningsrenovering

er god eller ej. Uanset hvad, er det en am-

bition i byggebranchen at ville gøre det

bedre. Der skal renoveres mere produktivt,

så man får mere for mindre. Eller mere for

det samme.

Renovering er en svær disciplin. Der er

en stor grad af uforudsigelighed, lav gen-

tagelseseffekt, og der skal tages hensyn

til de beboere eller bruger, som bor i eller

bruger bygningerne. En ny analyse peger

på den baggrund ikke kun på tekniske løs-

ninger for at øge produktiviteten i renove-

ring. Der er brug for godt samarbejde, klar

kommunikation, inddragelse af brugerne

og realistiske budgetter og tidsplaner. Har

man styr på det – best practice – er man

godt på vej til bedre renovering og øget

produktivitet.

En række brancheinitiativer er sat i søen

for at øge produktiviteten, og i praksis på

byggepladserne er man fremme i skoene.

Samtidig er branchen også i fuld gang med

at se ind i fremtiden med stort fokus på di-

gitale værktøjer, smartere standardiserede

løsninger og innovation. Byggebranchen

stiller sig ikke tilfreds med best practice,

men har en klar ambition om at gøre det

endnu bedre og smartere.

Det spørgsmål, som presser sig på nu, er,

om de politiske rammevilkår understøtter

eller hæmmer en styrket produktivitet i

bygningsrenovering? Vores vurdering er,

at det i en række sager faktisk er tilfældet,

hvilket vi sætter til debat med konferencen

på Christiansborg.

Konferencen er arrangeret af

Bygherreforeningen, Dansk Byggeri,

Ingeniørforeningen IDA, NCC og MT

Højgaard i regi af branchesamarbejdet

Renovering på dagsordenen.

Der er god grund til at sætte fokus på re-

novering af bygninger. Gennem flere år har

renovering fyldt mere i byggeriets aktivitet

end nybyggeri. Der bruges mere end 100

mia. kr. årligt på renovering, og mere end

100.000 personer er beskæftiget inden

for området. Sådan vil det sandsynligvis

blive ved med at være fremadrettet. Store

dele af vores ældre bygninger skal reno-

veres, og den grønne omstilling forudsæt-

ter energioptimering af bygningerne, så vi

bruger mindre energi – hele 40 % af det

samlede energiforbrug sker i bygninger.

Byggebranchen er meget opmærksomme

på denne udvikling og arbejder målrettet

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Best practice

Sådan renoverer man produktivt

En ny analyse udarbejdet i regi af Renovering på dagsordenen har

på baggrund af seks renoveringsprojekter med god performance

afdækket fem faktorer, som er særligt vigtige for produktivitet i

renoveringsprojekter – best practice for at sikre høj produktivitet i

renovering:

Det gode samarbejde

Det gode samarbejde er afgørende for at opnå en god byggeproces og gen-

nemføre et succesfuldt og produktivt renoveringsprojekt. Godt samarbejde

bygger på kendte samarbejdsrelationer, personlige kompetencer, klar for-

ventningsafstemning, respektfuld kommunikation, hurtig løsning på uforud-

sete forhold og velkendte samarbejds- og procesmodeller.

Grundigt forarbejde

Grundigt forarbejde fremmer produktivitet ved at minimere risikoen for

konflikter og ændringer undervejs. Vigtige elementer i det grundige forar-

bejde er oftest opmåling, miljøundersøgelser og afdækning af bygbarhed og

konsekvenser for byggeprocessen. Det grundige forarbejde resulterer i et

fyldestgørende udbudsmateriale.

Struktureret inddragelse af brugere

Brugerinddragelse fremmer produktiviteten i renoveringsprojekter. Inddra-

gelse af brugernes viden i projekteringen og ejerskab til løsninger bidrager

til at skabe den bedste byggeproces for alle parter og større brugertilfreds-

hed med de endelige løsninger.

Realistisk budget og tidsplan

Et realistisk budget og en realistisk tidsplan er med til at fremme produkti-

vitet i renoveringsprojekter ved at reducere risikoen for konflikter og ved at

give plads til at løse uforudsete forhold.

Udbudsform og –proces

Udbuddet beskriver renoveringsprojektet, og hvordan bygherren vil have

det gennemført, hvorved udbudsform og -proces er forudsætningen for de

første fire faktorer.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Fremtidens renovering

Otte anbefalinger

Den nye best practice-analyse kan ikke stå

alene. Der bør også ses fremad. Parterne

bag ’Renovering på dagsordenen’ har der-

for udarbejdet otte anbefalinger til at ska-

be bedre produktivitet.

Anbefalingerne er lavet på baggrund af en

brancheanalyse fra 2014 og en konference

i januar 2015. De peger på, hvad der bør

gøres fremadrettet for at øge produktivi-

teten i renovering.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Mere fokus på procesoptimering og samarbejde

Renoveringsprojekter kræver ekstra tæt samarbejde mellem de involverede parter. Det

er ofte en fordel med inddragelse af alle kompetencer og parter allerede ved projektets

tilblivelse i den tidlige projekteringsfase og gennem hele udførelsesforløbet.

Flere ressourcer til foranalyse og risikoafdækning

Renoveringsprojekter er modsat nybyggeri karakteriseret ved en høj grad af uforudsige-

lighed. Derfor er det ekstra vigtigt at lave grundige foranalyser og afdækning af mulige

risici ved projektet, så der sikres en afstemning af mulige udfordringer blandt de invol-

verede parter.

Flere innovative udbud

Særligt det offentlige og almene byggeri er præget af konservative og strikse fortolk-

ninger af udbudsreglerne. Der findes dog en række eksempler og muligheder for at lave

langt mere innovative udbud, som giver plads til øget produktivitet og mere innovation.

Totaløkonomiske vurderinger skal inddrages i tilbudsvurderingen

Produktivitet handler også om drift og vedligeholdelse. Derfor kan vurderingen af større

udbud med fordel omfatte totaløkonomi. Dette vil både på kort og lang sigt give de bed-

ste og mest fordelagtige løsninger for bygherrerne og for samfundet.

Hurtigere myndighedsbehandling og tidlig involvering af myndigheder

Der er et stort ønske fra branchen om hurtigere myndighedsbehandling. Dette er en

opfordring til myndighederne om at sikre det.

Mere praksisnær forskning og bedre formidling af forskningsresultater

Renovering i stort omfang er en relativ ny situation for byggebranchen, som tidligere pri-

mært har haft fokus på nybyggeri. Derfor mangler der viden og forskning om renovering,

som er praksisnær og udspringer af reelle problemstillinger.

Digitalisering, modellering og simulering er vigtige redskaber

Det anbefales, at digitalisering og modellering anvendes ved større og mere komplekse

renoveringsprojekter, således at alternative løsninger kan analyseres mht. funktionali-

tet, bæredygtighed, bygbarhed og logistik mv.

Standardisering, præfabrikation og industrialisering giver nye muligheder

Bygningsmassen er karakteriseret ved mange forskelle. Men hver renovering behøver ikke

være unik på alle punkter. I mange tilfælde vil det være oplagt at bruge standardiserede

løsninger, som kan være præfabrikerede.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Måleproblem får ikke udfordringerne med

produktivitet i renovering til at gå væk

ensbetydende med, at der ikke er en udfor-

dring med byggeriets produktivitet – men

det betyder, at man bør være varsom med

meget bombastiske konklusioner.

Problemet med målbarheden af byggeriets

produktivitet består primært i, at der ikke

tages tilstrækkeligt højde for kvalitetsfor-

bedringerne i både byggematerialer og

byggeprocesser. Fx er der de seneste 20-

30 år er blevet bygget mere energivenligt,

og man bruger LEAN-principper i stor ud-

strækning.

I de nuværende nationalregnskabsbereg-

ninger følger udviklingen i produktiviteten

antallet af opførte kvadratmetre, så når der

sker kvalitetsforbedringer i branchen, vil

mængdeudviklingen og dermed produkti-

viteten blive undervurderet. For at give et

bedre billede af produktiviteten i branchen

bør der som minimum skelnes mellem ny-

byggeri, vedligehold og anlægsvirksom-

hed. Men i praksis er det ikke muligt med

det nuværende talgrundlag.

Danmarks Statistik er i gang med at ind-

samle data i samarbejde med brancheorga-

nisationerne for at forbedre datagrundlaget

for produktiviteten i bygge- og anlægs-

branchen. De nye data ventes at blive ind-

arbejdet i nationalregnskabet fra og med

2016, men der sker ikke ændringer i tal-

grundlaget bagud i tiden. Dvs. hvis man vil

følge udviklingen i produktiviteten i bygge-

riet fra år til år, skal vi frem til 2017, før man

kan sige noget meningsfuldt herom. Til den

tid vil de nye produktivitetstal til gengæld

efter planen kunne sammenlignes med an-

dre markedsmæssige brancher.

Når beskæftigelsen i dansk økonomi stiger uden

at den samlede værdiskabelse i samfundet,

BNP, følger med, skyldes det sandsynligvis lav

produktivitetsudvikling. Men hvis man zoomer

ind på særligt byggebranchen, herunder byg-

ningsrenovering, bliver øvelsen straks mere

vanskelig.

Produktivitetskommissionen konkluderede i sin

første rapport i 2013, at nationalregnskabets

tal for bygge- og anlægsbranchen ikke kunne

anvendes til produktivitetsanalyse pga. dårlig

datakvalitet. Måleproblemer er naturligvis ikke

Teksten er en opsummering af hoved

pointerne fra konferenceoplæg ved Bo

Sandberg, cheføkonom, Dansk Byggeri.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Politiske udfordringer for renovering:

Rammevilkår som kan blive bedre

Tværfaglighed snubler i merit-regler

Både forskning og praksis viser, at der er brug

for tværfaglige kompetencer til det stigende

antal renoveringsopgaver. Uddannelserne er

ofte gearet til nybyggeri og monofaglig under-

visning, men de bør omstille sig til mere re-

novering – og det indbefatter tværfaglighed.

Det bør være et krav i akkrediteringen af og

bekendtgørelser til byggeriets uddannelser.

Desværre spænder mulighederne for overfør-

sel af merit (ECTS-point) ben for tværinstituti-

onelle uddannelsesforløb.

flere grunde til. Først og fremmest er der en

række love og regler, som sætter rammerne

for, hvordan offentlige udbud skal være – og

det indebærer ofte flere krav og mere doku-

mentation i udbuddene, end man ser på det

private marked.

Det vil være oplagt med en regelsanering, så

de offentlige bygherrer kan agere friere, og

dermed anvende fremgangsmåder som ken-

des fra den private sektor.

Men der er også en unødig forsigtighed i

mange offentlige udbud, som lægger en

dæmper på både innovationen og produk-

tiviteten. Den forsigtighed skyldes til dels

regler og rammevilkår, men også at offentli-

ge bygherrer ofte er præget af en nulfejlskul-

tur. Det lægger en dæmper på udviklingen i

udbudsformerne, og byggeriets leverandø-

rer ender med at lægge disse omkostninger

oveni prisen.

Kassetænkning i det offentlige

Der er bundet 3.700 mia. kr. i de danske byg-

ninger. Stat, regioner og kommuner råder

over 7 % af bygningsmassen, hvilket svarer til

260 mia. kr., som bør vedligeholdes godt for

at passe bedst muligt på borgernes penge.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har i

deres nye ’State of the nation’ rapport påvist

et vedligeholdelsesefterslæb i de offentlige

bygninger på minimum 50 mia. kr. Udfordrin-

gen er særlig stor i kommunerne, som råder

over 31 mio. kvm. bygninger, og hvor der år-

ligt kæmpes om budgetterne. Problemet er,

at regningen vil blive endnu større, hvis der

ikke gøres noget.

De økonomiske stramninger er hovedpro-

blemet, men det handler også om budgetter

og professionalisering. En løsning kan være

separate, langsigtede vedligeholdelsesbud-

getter, som ikke indgår i de årlige budgetfor-

handlinger. I den forbindelse er totaløkono-

mi afgørende, så drift- og anlægsbudgetter

hænger realistisk sammen. En anden løs-

ninger kunne være professionaliserede byg-

herreorganisationer, som arbejder strategisk

med porteføljestyring, så der budgetteres og

planlægges rettidigt.

Forskning og udvikling

Byggebranchen er ikke højt prioriteret i den

forskningspolitiske dagsorden, men det bør

den være, hvis man skal øge produktiviteten.

I den forbindelse bør hele byggebranchens

værdikæde medtænkes fra producenter og

entreprenører over rådgivere til bygherrer.

Modsat andre brancher hvor innovationsfo-

kus er på enkelte virksomheder, så bør der

findes en model for brancheinnovation i byg-

geriet, som tager hensyn til den gensidige

afhængighed. Det er svært for en enkelt virk-

somhed at få fordele af investering i forsk-

ning og udvikling – og den enkelte bygherre

kan ikke tage risikoen ved fuldskalademon-

stration.

Den offentlige støtte til forskning og udvik-

ling af byggeriet bør prioriteres og skrædder-

sys. Ellers bliver det svært at få opdateret vi-

den og ny teknologi ind i byggeriet, for hvem

skal tage risikoen?

Offentlige udbud

De offentlige udbud koster mere end de pri-

vate og tager længere tid. Det kan der være

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Materiale fra konferencen om Produktivitet i renovering, d. 12/4-16

Foto af Islands Brygge, hvor bl.a. en sojakagefabrik, frøsiloer og andre

industribygninger er renoveret og omdannet til beboelse og kontorer.

Fotos: Kontraframe

’Renovering på dagsordenen’ er et branchepartnerskab, hvor følgende

partnere siden 2011 har samarbejde om at fremme bedre renovering:

GI, Bygherreforeningen, Danske Ark, Ingeniørforeningen IDA,

MTHøjgaard Arkitektforeningen, COWI, NCC, Konstruktørforeningen ,

Foreningen af rådgivende ingeniører FRI, Dansk Byggeri og Realdania.