TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Indførelse af certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, Undtagelse af udlej-

ningsejendomme for byggeskadeforsikring, Samling af de driftsmæssige foranstaltninger vedrøren-

de brandsikkerhed og Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager.)

§1

I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389 af

2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 640 af 12. juni 2013, lov nr. 346 af 8.

april 2014, § 2 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og ved § 2 i lov nr.1530 af 27. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 1, 1. pkt.

indsættes efter »udføres«: », indrettes og bruges«

§ 6, 1. pkt.

indsættes efter »udførelse«: », indretning og brug«

§ 6, stk. 1, litra i.,

slettes efter »installationer«: »og«, og i stedet indsættes: »,«

§ 6, stk. 1¸

indsættes som nyt litra j:

»j. Driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau og«

Litra j. bliver herefter til litra k.

Efter

§ 15 a.

indsættes:

»Kap. 3 b. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

§ 15 b. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en certificeringsordning

for dokumentation af tekniske forhold ved byggeri omfattet af lovens § 2, herunder at certificerin-

gen udføres af et certificeringsorgan, der er akkrediteret hertil i overensstemmelse med de af trans-

port- og bygningsministeren fastsatte regler.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om klageadgang over de akkrediterede

virksomheders afslag eller delvist afslag på certificering herunder om, hvilke forhold der kan påkla-

ges, om tidsfrister for, hvornår en klage er rettidigt indgivet, og om, hvilken myndighed, institution,

virksomhed el.lign. der er klagemyndighed, eller regler om, at klageadgangen afskæres.«

§ 16, stk. 7-9,

ophæves.

Stk. 10-14, bliver herefter stk. 7-11.

§ 16, stk. 15,

ophæves.

§ 16, stk. 16, bliver herefter stk. 12.

§ 16, C, stk. 1,

affattes således:

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens

kompetence som bygningsmyndighed.«

§ 25, A, stk. 2,

indsættes nr. 6:

»6) bygherrer, der opfører udlejningsejendomme«

»og« slettes i nr. 4 og i nr. 5 indsættes et komma til sidst.

10.

§ 25 C,

indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3.

En bygherre, der opfører udlejningsejendomme, som er undtaget fra kravet om byggeskade-

forsikring, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal i forbindelse med færdigmelding eller ved ansøgning om

ibrugtagningstilladelse overfor kommunalbestyrelsen dokumentere, at der er tinglyst en tidsbegræn-

set deklaration på den pågældende ejendom om undtagelsen.«

11.

§ 25 C, stk. 4,

ændres sidste led af sætningen til:

»medmindre bestemmelsen i stk. 1-3 er opfyldt«

12.

§ 25 C, stk. 6,

affattes således:

»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indsendelse af dokumentation efter stk.

1 og 2, om forhold vedrørende deklaration efter stk. 3 og om registrering af oplysninger efter stk.

5.«

13.

§ 25 E, stk. 2

ophæves og i stedet som nyt stk. 2:

»Stk. 2.

Oplysningerne fra eftersynene bliver gjort tilgængelig for bygningsejeren elektronisk.«

14.

§ 25 E, stk. 3, 2. punktum

indsættes i stedet for »udarbejdelse af rapport«:» manglende elektro-

niske oversigt«.

15.

§ 25 E, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af eftersyn og om

den elektroniske oversigt, jf. stk. 2.«

16.

§ 28, stk. 1, 2. pkt.

ophæves, og i stedet indsættes som nyt 2. pkt.:

»Der kan dog opkræves et mindre, fast gebyr fastsat af transport- og bygningsministeren for be-

handling af ansøgninger, hvis byggesagsbehandlingen i øvrigt gøres gratis.«

§2

Loven træder i kraft den [1. juli 2016]

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Brand

– Samling af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ændring

2.2. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ændring

2.3. Byggeskadeforsikring

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ændring

2.4. Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede bestemmelse

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forhold til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold

Med lovforslaget udmøntes initiativer fra regeringens kommende vækstudspil, der har til formål at

fremme produktivitet og regelforenkling i byggeriet.

Med lovforslaget indføres således hjemmel til at fastsætte bestemmelser for en certificeringsordning

for dokumentation af tekniske forhold, som medfører, at kommunerne ikke længere skal foretage en

vurdering af de tekniske forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Lovforslaget skal derudover sikre styrkelse af sammenhængen mellem brand- og byggeregulerin-

gen, så det bliver tydeligt, hvilke brandkrav der skal overholdes, når det enkelte byggeri planlægges,

byggesagsbehandles og ibrugtages.

Samtidigt bliver det med lovforslaget gjort frivilligt for den bygherre, der opfører udlejningsejen-

domme, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, som dækker de væsentlige fejl og mangler,

som bygherren selv er ansvarlig for. Lovforslaget skaber endvidere hjemmel til, at der udarbejdes

én samlet oversigt til bygningsejeren efter hvert byggeskadeeftersyn i stedet for de nuværende tre

rapporter.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Endeligt har lovforslaget til formål at bemyndige transport- og bygningsministeren til at udstede

regler om, at kommunerne må opkræve et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager. Denne æn-

dring er ikke en del af regeringens kommende vækstudspil, og har til formål at sikre, at kommuner,

der vælger at gøre byggesagsbehandlingen gratis, kan begrænse omfanget af ufuldstændige og use-

riøse ansøgninger om byggetilladelse.

1.2 Lovforslagets baggrund

Med udgangspunkt i regeringens kommende vækstudspil fremsættes forslag om at gennemføre en

række initiativer, der skal fremme effektivitet og vækst i byggeriet, herunder en ændring af bygge-

sagsbehandlingen, en modernisering af byggeskadeforsikringen og en styrkelse af sammenhængen i

brandreguleringen. Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at opkræve et

mindre, fast gebyr for alle typer af byggesager, hvis byggesagen i øvrigt gøres gratis.

Brand – Samling af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed

Alle bygninger indrettes og opføres i dag efter reglerne i byggeloven. Der findes dog bygninger og

lokaler, hvor der kan være behov for at stille særlige krav til indretning og drift af hensyn til person-

sikkerhed, f.eks. institutioner, hoteller og forsamlingslokaler. Disse krav er i dag reguleret i bered-

skabslovgivningen.

Produktivitetskommissionen har med sin slutrapport i marts 2014 peget på, at det er uhensigtsmæs-

sigt, at brandsikringen af en bygning i dag varetages efter to forskellige lovgivninger, idet bygge-

sagsbehandlingen dermed gøres unødig kompleks.

På den baggrund foreslås det, at de indretnings- og driftsrelaterede brandbestemmelser for bygnin-

ger og lokaler, hvor der kan være behov for at stille særlige krav til indretning og drift af hensyn til

personsikkerhed, udelukkende reguleres under byggeloven.

Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

Produktivitetskommissionen fremhæver i sin rapport fra 2013, at bygge- og anlægsbranchen fylder

meget i dansk økonomi og leverer et vigtigt input til alle øvrige brancher. En hurtig byggesagsbe-

handling af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for produktivitet og effektivitet i byggeriet og har

direkte betydning for omkostningerne ved opførelse af byggeri.

Der gives årligt ca. 60.000 byggetilladelser i Danmark. Ca. 6.000 af disse omfatter bygningstyper,

som i bygningsreglementet betegnes som kompliceret byggeri, fx produktionsfaciliteter, kontorbyg-

gerier og etageboliger. Når det gælder komplicerede byggerier, skal kommunerne i dag som led i

deres byggesagsbehandling vurdere, om ansøgningen opfylder de tekniske krav til fx brandsikker-

hed, energiforbrug og installation i bygningsreglementet. Der opleves dog i dag betydelig forskel

på, hvor hurtigt den tekniske byggesagsbehandling foregår i kommunerne, og hvilke dokumentati-

onskrav, der i de enkelte kommuner stilles til kompliceret byggeri. De forskelligartede krav, der

stilles i kommunerne, betyder, at der kan være stor forskel på, hvilke tekniske muligheder og løs-

ninger der tillades fra kommune til kommune. Produktivitetskommissionen peger derfor med sin

rapport fra 2013 på, at byggesagsbehandlingen kan hæmme muligheden for at bruge standardisere-

de løsninger og nye materialer og processer i byggeriet, hvilket kan være en barriere for at øge pro-

duktiviteten i byggeriet.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

På den baggrund foreslås byggeloven ændret, så kommunerne ikke længere skal foretage en vurde-

ring af de tekniske forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen af kompliceret byggeri. Sam-

tidig bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte nye regler for en certificerings-

ordning for dokumentation af tekniske forhold. Certificeringsordningen skal således erstatte bygge-

sagsbehandlingen af de tekniske forhold i kommunerne, og det vil i stedet være certificerede virk-

somheder, der skal dokumentere og indestå for, at bygningsreglementets tekniske bestemmelser er

overholdt i forbindelse med et konkret byggeri.

Byggeskadeforsikring

Med regeringens kommende vækstudspil er der lagt op til, at der skal ske en modernisering af byg-

geskadeforsikringsordningen med henblik på at sikre, at ordningen ikke er unødigt fordyrende for

byggeriet. Med lovforslaget skal der skabes hjemmel til at udmønte dette initiativ.

I dag er det kun ejeren af en ejendom, der er dækket af en byggeskadeforsikring. Det betyder, at

lejere i en udlejningsejendom ikke er omfattet af beskyttelsen i forsikringen, da de ikke er ejere af

bygningen, men er i stedet dækket af lejelovgivningens bestemmelser. Ved udlejningsejendomme

kommer byggeskadeforsikringen således kun udlejeren, som er ejer af bygningen, til gavn. Lov-

forslaget indebærer, at nyopførelse af udlejningsejendomme undtages fra kravet om byggeskadefor-

sikring. Undtagelsen vil også omfatte erhvervsudlejning i de tilfælde, hvor de tidligere har været

omfattet. Det bliver dermed frivilligt for den bygherre, der opfører udlejningsejendomme, om der

skal tegnes en byggeskadeforsikring, som dækker de væsentlige fejl og mangler, som bygherren

selv er ansvarlig for.

Reglerne om byggeskadeforsikringen betyder i dag, at hvis en udlejningsejendom bliver videresolgt

og omdannet til en andels- eller ejerbolig, vil den nye andels- eller ejerboligejer være dækket af en

byggeskadeforsikring, da de er ejere af ejendommen. Når udlejningsejendomme undtages fra kravet

om byggeskadeforsikring, vil efterfølgende ejere af ejendommen i denne situation miste en beskyt-

telse, som de ellers vil have haft. For at imødekomme hensynet til senere ejere, foreslås det, at der

med lovforslaget indføres regler om, at sælgeren af udlejningsejendommen er forpligtet til at tingly-

se en deklaration på ejendommen. Af deklarationen skal fremgå, at såfremt udlejningsejendommen

bliver solgt og omdannet til en ejer- eller andelsbolig, er sælger forpligtet til at tegne en byggeska-

deforsikring, som skal dække de nye ejere eller andelsboligejere.

Med forslaget indføres desuden hjemmel til, at der efter byggeskadeforsikringens 1- og 5-

årseftersynet udarbejdes én samlet oversigt i stedet for de nuværende tre rapporter. Formålet er at

give modtageren et samlet overblik over, hvad der blev konstateret ved bygningsgennemgangen.

Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager

Den 1. januar 2015 trådte nye gebyrregler i kraft. Det medfører, at kommunernes behandling af

byggeansøgninger skal opgøres efter tidsforbrug. Reglerne medfører, at der alene er adgang til at

opkræve et fast gebyr for småbygninger, såsom carporte, garager, udhuse, drivhuse mv., og der er

således ikke hjemmel til at opkræve et mindre, fast gebyr i andre typer af byggesager. Der har imid-

lertid vist sig et behov for, at kommunerne i alle typer af byggesager kan opkræve et mindre, fast

gebyr i de tilfælde, hvor en kommune i øvrigt ønsker at gøre byggesagsbehandlingen gratis, for at

undgå at modtage useriøse og ufuldstændige byggeansøgninger.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

2.1. Brand – Samling af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed

2.1.1. Gældende ret

Byggeloven har efter § 1 til formål at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frem-

byder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Bestemmelsen

sætter således begrænsninger for, hvilke forhold der kan lægges til grund ved udformningen af lo-

ven i øvrigt.

Der kan efter § 6 fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse og indretning af bebyggelse

med hensyn til bl.a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn, (…), og til for-

anstaltninger, der kan medvirke til rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og

installationer (…). Bestemmelserne i bygningsreglementet skal således sikre, at bebyggelse opført i

overensstemmelse hermed frembyder tilfredsstillende tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.

Reglerne om de driftsmæssige forhold i brandmæssig henseende henhører under Beredskabsstyrel-

sens område. I medfør af beredskabslovens § 33, stk. 2, er der fastsat regler i bekendtgørelse nr. 212

af 27. marts 2008 om de driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-

lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Disse bestemmelser skal sikre, at byg-

ninger indrettes og bruges således, at et forsvarligt brandsikkerhedsniveau er overholdt. I henhold til

bekendtgørelsen skal der i nogle bygninger eller lokaler foretages særlige driftsmæssige foranstalt-

ninger, som skal sikre forsvarlig brandsikkerhed, når bygningen eller lokalerne anvendes.

I henhold til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om de driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,

plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker kan nogle

bygninger eller lokaler være omfattet af krav, som indebærer, at bygningen skal have udført drifts-

mæssige foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte: instruktion af personale, flugtveje og belysning af

flugtveje og brandslukningsmateriel. Reglerne gælder uanset, hvornår bygningen eller lokalerne

tages i brug, og det er ejeren eller brugeren, som har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt. Reg-

lerne skal betragtes som et supplement til kravene i byggetilladelsen, som stilles i medfør af bygge-

loven.

Følgende bygninger og lokaler er i dag omfattet af reglerne om driftsmæssige foranstaltninger:



Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser

Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser.

Forsamlingslokaleafsnit til flere end 50 personer.

Undervisningsafsnit til flere end 150 personer.

Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende.

Butikker til flere end 150 personer.

Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning.

2.1.2. Den foreslåede ændring

For at styrke sammenhængen i brandreguleringen overflyttes de driftsmæssige brandkrav fra bered-

skabslovgivningen til byggelovgivningen.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Det er derfor nødvendigt at ændre formålsparagraffen i byggeloven, så det fremadrettet fremgår af

byggelovens § 1, at loven ligeledes har til formål at sikre, at driften af bygninger foregår således, at

bygningerne frembyder tilfredsstillende tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.

I forlængelse heraf indføres der med lovforslaget hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fast-

sættes regler om de brandmæssige sikkerhedshensyn, som i dag reguleres ved Beredskabsstyrelsens

bekendtgørelse om de driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslo-

kaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker.

Der sker ikke en indholdsmæssig ændring af de gældende regler for drift af de omfattede bygninger.

2.2. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

2.2.1. Gældende ret

Det følger af byggelovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen ved sagsbehandlingen af

en ansøgning om byggetilladelse skal påse, at byggeloven, og de i medfør af loven fastsatte regler,

overholdes, jf. dog § 16, stk. 7. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal påse over-

holdelse af samtlige tekniske forhold ved en ansøgning om byggetilladelse, medmindre der er tale

om visse simple bygningstyper, som er undtaget teknisk byggesagsbehandling eller bygninger af

begrænset kompleksitet, hvor kommunalbestyrelsen alene skal behandle tekniske forhold, der ved-

rører brandforhold.

De tekniske krav, som følger af loven, er adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til

indretning, konstruktioner, herunder forhold vedrørende fugt og holdbarhed, brandforhold, indekli-

ma, energiforbrug og installationer, jf. § 16, stk. 8.

Kommunalbestyrelsen kan ved behandling af en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af kom-

pliceret byggeri stille betingelser til dokumentation, ligesom der kan gøres indsigelser, hvis kom-

munalbestyrelsen bliver opmærksom på et forhold, der vurderes ikke at være i overensstemmelse

med bygningsreglementets bestemmelser. Dette ændrer imidlertid ikke på, at det er bygherren, der

har ansvaret for, at byggeriet overholder gældende krav, og byggesagsbehandlingen er således ikke

en lovliggørelse af de anvendte løsninger ved opførelse af byggeriet.

I bygningsreglementet er det nærmere defineret, hvilke bygningstyper som anses for simpelt bygge-

ri. Det er alene ved komplicerede bygningstyper, at det skal påses, at de tekniske forhold er over-

holdt. Ved kompliceret byggeri skal kommunalbestyrelsen ved en ansøgning om byggetilladelse

derfor vurdere byggeriets overensstemmelse med de tekniske forhold, der følger af bygningsregle-

mentet kap. 3-8.

For bygninger, hvor svigt i de bærende konstruktioner har særlige konsekvenser, skal den statiske

dokumentation indsendes sammen med en erklæring fra en anerkendt statiker. Reglerne for aner-

kendelsesordning for statikere følger af bygningsreglementets bilag 3.

2.2.2. Den foreslåede ændring

Når private og offentlige bygherrer i dag ønsker at opføre kompliceret byggeri, skal den stedlige

kommunale bygningsmyndighed vurdere, om ansøgningen opfylder bygningsreglements tekniske

krav. Der er betydelig forskel på, hvor hurtigt sagsbehandlingen af kompliceret byggeri gennemfø-

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

res i de enkelte kommuner. Af Trafik- og Byggestyrelsens seneste opgørelse fra 2015 fremgår det,

at kommunernes sagsbehandlingstider for erhvervs- og etagebyggeri varierer fra få dage og indtil

flere måneder. Det har stor betydning for bygherres byggeomkostninger, hvis byggeriet skal afvente

en lang sagsbehandlingsproces.

En bygherre, der søger om byggetilladelse til opførelse af kompliceret byggeri, skal i dag fremlæg-

ge dokumentation for, at det konkrete byggeri overholder de tekniske bestemmelser i bygningsreg-

lementet. Bygherren har mulighed for at vælge mellem forskellige materialer og udførelsesmetoder,

så længe dette holder sig inden for rammerne af bygningsreglementet. Dette skaber mulighed for at

anvende nye metoder indenfor byggeriet og har således til formål at sikre, at de danske virksomhe-

der fortsat kan udvikle sig og konkurrere internationalt i bygge- og anlægsbranchen. Der sker imid-

lertid ofte, at bygherrerne enten ikke kan få de anvendte metoder godkendt ved kommunen, når dis-

se afviger fra traditionelle løsninger, eller kun kan få det godkendt efter længere dialog og indhent-

ning af yderligere dokumentation. Dette betyder i praksis, at der kan være tilfælde, hvor den samme

tekniske løsning tillades i én kommune, men ikke i en anden.

Produktivitetskommissionen peger i sin rapport fra 2013 på, at dette kan hæmme muligheden for at

udbrede nye og standardiserede løsninger i byggeriet, som kan være med til at effektivisere og bil-

liggøre byggeriet.

Forslaget indebærer, at transport- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en

certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold. Det indebærer, at ministeren kan fast-

sætte regler for, hvilke bygningstyper og hvilke tekniske forhold, der er omfattet af ordningen, hvil-

ke krav en akkrediteret virksomhed, der skal tildele og føre tilsyn med certificeringer, skal leve op

til, og hvad en certificering skal indeholde.

En certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold vil betyde, at kommunerne ikke

længere skal vurdere, om de tekniske forhold fastsat i bygningsreglementet er overholdt ved en an-

søgning om byggetilladelse til byggeri omfattet af ordningen. Dokumentationen skal i stedet udar-

bejdes af virksomheder, typisk rådgivere, der er certificeret til at dokumentere overholdelse af de

tekniske forhold, herunder at de løsninger, materialer og udførelsesmetoder, der er valgt, lever op til

lovgivningens krav. Det skal således fortsat dokumenteres, at bygningsreglementets bestemmelser

er overholdt, men dette skal ikke forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Fremadrettet vil

det således være den certificerede virksomhed, der skal indestå for, at kravene er opfyldt.

Den foreslåede ændring af byggeloven har således til hensigt at skabe et bedre grundlag for stan-

dardiseret byggeri, der understøtter muligheden for at indhøste stordriftsfordele, samt øget brug af

nye løsninger og brug af byggematerialer indenfor rammerne af byggeloven og bygningsreglemen-

tet ved at indføre en certificeringsordning for dokumentation af de tekniske forhold i stedet for byg-

gesagsbehandling i kommunerne. Det forventes, at den ændrede regulering af det komplicerede

byggeri gør processen mindre administrativ byrdefuld for virksomhederne og bidrager til en kortere

sagsbehandlingstid for en del af sagerne.

Certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold udmøntes ved bekendtgørelse og vil

efter en overgangsperiode blive obligatorisk. Overgangsperioden skal sikre, at der, inden ordningen

bliver obligatorisk, er et tilstrækkeligt antal certificerede virksomheder til at udarbejde certificering

af tekniske forhold i alle de komplicerede byggerier, der forventes opført.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Certificeringsordningen vil medføre, at virksomheder, der skal dokumentere overholdelse af de tek-

niske forhold i bygningsreglementet, skal certificeres af organer, som skal akkrediteres af et aner-

kendt akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af den europæiske samarbejdsorganisation for

akkrediteringsorganer eller det internationale akkrediteringforums multilaterale aftaler om gensidig

anerkendelse. Akkreditering skal sikre, at certificeringsorganerne er uafhængige, kompetente og, at

certificeringsorganernes ledelsessystemer er egnede til at sikre overholdelsen af de relevante be-

stemmelser i bygningsreglementet.

En tilsvarende ordning findes allerede i dag for byggeri, hvor svigt i de bærende konstruktioner har

særlige konsekvenser. For denne type byggeri skal den tekniske dokumentation for de statiske for-

hold bilægges en erklæring fra en anerkendt statiker i overensstemmelse med reglerne i bygnings-

reglementet.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse fastsættes der nærmere regler for, hvilke byg-

ningstyper der er omfattet af ordningen og dermed omfattet af kravet om certificering. Der fastsæt-

tes derudover regler for, hvordan dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i bygningsreg-

lementet skal forelægges kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen giver ministeren adgang til at fastsætte regler om klageadgang for de

virksomheder, som ønsker at blive certificeret af en akkrediteret virksomhed. Bestemmelsen giver

desuden ministeren adgang til at beslutte, at der ikke skal være klageadgang for de virksomheder,

som ønsker at blive certificeret af en akkrediteret virksomhed. De akkrediterede virksomheder kan

klage til Klagenævnet for udbud i henhold til bekendtgørelse 913 af 25. september 2009, som hen-

hører under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Selvom den tekniske byggesagsbehandling ikke længere foretages af kommunalbestyrelsen, er

kommunalbestyrelsen fortsat bygningsmyndighed i henhold til byggeloven. Bliver kommunalbesty-

relsen opmærksom på et ulovligt forhold, herunder også overtrædelse af tekniske forhold, skal den

således i henhold til byggeloven søge dette forhold lovliggjort.

2.3. Byggeskadeforsikring

2.3.1. Gældende ret

I dag er det i henhold til byggelovens § 25 A bygherren, der er forpligtet til at tegne byggeskadefor-

sikring. Den dækningsberettigede er den til enhver tid værende ejer af ejendommen. I de tilfælde

hvor bygherren selv ønsker at udleje ejendommen, er bygherren forpligtet til at tegne forsikringen,

men er samtidig også den, som er dækket af forsikringen, da bygherren efterfølgende også ejer byg-

ningen. I dette tilfælde tegner bygherren således en forsikring mod de væsentlige fejl og mangler,

som bygherren selv er ansvarlig for.

I de tilfælde, hvor bygherren sælger udlejningsejendommen videre til en udlejer, vil den efterføl-

gende ejer og udlejer være dækket af forsikringen. I dette tilfælde dækker byggeskadeforsikringen

således den erhvervsdrivende, som køber udlejningsejendommen med henblik på indtjening.

Det er kun ejeren af en ejendom, der er dækket af en byggeskadeforsikring. Det betyder, at lejere i

en udlejningsejendom ikke er omfattet af beskyttelsen i forsikringen, men i stedet er dækket af leje-

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

lovgivningens bestemmelser. Ved udlejningsejendomme kommer byggeskadeforsikringen således

kun udlejeren, som er ejer af bygningen, til gavn.

I de tilfælde, hvor der opføres en ejendom bestående af både bolig- og erhvervsandele, stilles krav

om byggeskadeforsikring for hele ejendommen, hvis boligandelen er større end erhvervsandelen. I

dette tilfælde dækker byggeskadeforsikringen således også erhvervsandelene.

Ifølge de nuværende regler om byggeskadeforsikring modtager bygningsejeren en eftersynsindbe-

retning, som er en rapport, som den bygningssagkyndige udarbejder efter hvert eftersyn. Dernæst

modtager bygningsejeren en skadesoversigt med angivelse af, hvilke skader der er dækningsberetti-

gede, og endeligt modtager bygningsejeren en bearbejdet eftersynsindberetning, som er en oversigt,

der er udarbejdet på baggrund af eftersynsindberetningen og skadesoversigten. Forsikringsselska-

berne oplever i dag at modtage mange spørgsmål til rapporterne, da rapporterne ikke på tilstrække-

lig vis giver bygningsejeren et samlet overblik over, hvad den bygningssagkyndige har konstateret

ved bygningsgennemgangen, og hvilke skader der er dækningsberettigede, og hvilke der ikke er.

2.3.2. Den foreslåede ændring

Med lovforslaget undtages bygherrer fra kravet om byggeskadeforsikring ved opførelse af udlej-

ningsejendomme, og dermed bliver det frivilligt, om vedkommende vil tegne en byggeskadeforsik-

ring.

Lovforslaget vil med undtagelsen også undtage de erhvervsudlejningsejendomme, som før kunne

være dækket af byggeskadeforsikringen i kraft af, at de er opført i en ejendom, hvor boligandelen er

større end erhvervsandelen.

Når udlejningsejendomme efter forslaget undtages, er der behov for at sikre senere købere, hvis

udlejningsejendommen bliver solgt og omdannet til en ejer- eller andelsbolig. I denne situation vil

de nye ejere af ejendommen være forbrugere, som reglerne om byggeskadeforsikring primært har til

hensigt at beskytte. Det skal derfor sikres, at såfremt en ejer af en nyopført udlejningsejendom lader

ejendommen omdanne til fx ejerlejligheder, skal køberne af ejerlejlighederne sikres samme beskyt-

telse, som hvis de havde købt en ejerlejlighed i en bygning opført med byggeskadeforsikring. Det

skal desuden sikres, at der ikke med lovforslaget gives incitament til at spekulere i muligheden for

omgåelse af forsikringskravet ved at angive, at der er tale om opførelse af en udlejningsejendom.

Byggeskadeforsikringen har en dækningsperiode på 10 år, og dækker i denne periode de væsentlige

fejl og mangler, det måtte opstå i byggeriet. Baggrunden for indførelsen af reglerne om byggeskade-

forsikringen er primært at sikre forbrugere, som flytter ind i et nyt beboelsesbyggeri, en nem adgang

til at få udbedret væsentlige fejl og mangler, der evt. måtte være at finde i byggeriet. For fortsat at

kunne give forbrugerne denne beskyttelse, foreslås det, at i de tilfælde, hvor bygherren opfører en

udlejningsejendom, som med lovforslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring, skal

bygherren tinglyse en deklaration på ejendommen. Tinglysningen af deklarationen vil følge de

normale procedurer for tinglysning og vil ske digitalt. Af deklarationen skal det fremgå, at såfremt

ejendommen bliver solgt som ejer- eller andelsbolig indenfor en 10-årige periode efter, at byggeriet

er taget i brug, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring. Afhængig af, hvor lang tid

der er gået, fra byggeriet er taget i brug, og indtil ejendommen bliver solgt som ejer- eller andelsbo-

lig, og at forpligtelsen til at tegne forsikringen således indtræder, skal dækningsperioden på forsik-

ringen justeres, så den fx tegnes for 6 år, hvis byggeriet har været taget i brug i 4 år. På denne måde

vil den nye ejer- eller andelsbolig ejer opnå samme beskyttelse, som før lovforslaget. Deklarationen,

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

der skal tinglyses, skal have en gyldighedsperiode på 10 år, så deklarationen automatisk slettes efter

10 år fra byggeriet er taget i brug. Bliver ejendommen videresolgt som udlejningsejendom, vil det

ikke udløse krav om byggeskadeforsikring, da lejerne er sikret i henhold til lejelovgivningens be-

stemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed skal kontrollere, om deklarationen er

blevet tinglyst. Denne kontrol finder sted i forbindelse med bygherrens ansøgning om ibrugtag-

ningstilladelse eller ved færdigmeldingen.

Det foreslås endvidere at sammenfatte de nuværende 3 rapporter, som udfærdiges efter både 1.- og

5. årseftersynet i en samlet oversigt, så bygningsejeren på en mere lettilgængelig måde får et over-

blik over, hvad der er konstateret ved bygningsgennemgangen. Oversigten vil blive gjort elektronisk

tilgængelig for bygningsejeren.

2.4. Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer af byggesager

2.4.1. Gældende ret

Kommunerne kan ifølge byggelovens § 28, stk. 1, vælge, at der skal opkræves et gebyr for behand-

ling af byggesager. Hvis der opkræves et gebyr, skal kommunerne opgøre gebyret efter tidsforbrug.

Småbygninger, herunder garager, carporte og udhuse, er undtaget dette krav, hvilket betyder, at der

for småbygninger kan fastsættes og opkræves et fast gebyr. Bestemmelsen giver transport- og byg-

ningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af gebyrer.

Kommunerne kan i stedet for opkrævning af gebyr i forbindelse med byggesagsbehandlingen vælge

at lade omkostningerne ved byggesagsbehandlingen være finansieret af kommuneskatten. 22 kom-

muner har indtil valgt at benytte denne mulighed og opkræver således ikke gebyr for byggesagsbe-

handling efter timeforbrug.

De nærmere regler om kommunernes opkrævning af gebyr for byggesagsbehandlingen er med

hjemmel i byggelovens § 28, stk. 1 udmøntet i bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreg-

lement 2010 (BR10), jf. bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 med senere ændringer.

Hverken byggelovens gebyrbestemmelse eller øvrige administrative bestemmelser er udformet så-

ledes, at der er pligt for en kommune til at opkræve gebyr for behandlingen af byggeansøgninger.

Det er således op til kommunerne selv at afgøre, om omkostningerne til byggesagsbehandlingen

skal finansieres gennem opkrævningen af byggesagsgebyrer eller dækkes ind via skatteindtægter.

2.4.2. Den foreslåede ændring

Der er allerede i dag en række kommuner, der har besluttet at lade omkostningerne til byggesagsbe-

handlingen finansiere af kommuneskatten. Det betyder, at der i en række kommuner i dag ikke op-

kræves gebyr for ansøgninger om byggetilladelse. Det er dog oplevelsen hos flere kommuner, at

denne beslutning har afstedkommet en stigning i antallet af ansøgninger om byggetilladelse, der er

ufuldstændigt oplyst, og som kræver meget dialog og ressourcer fra kommunens side at håndtere.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 1, 2. pkt. bliver det muligt for kommunerne

at beslutte, at der skal opkræves et mindre, fast gebyr i alle typer af byggesager, hvis byggesagsbe-

handlingen i øvrigt gøres gratis. Dette skal understøtte, at borgere og virksomheder har incitament

til at indsende så komplet som muligt et ansøgningsgrundlag til kommunen.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og bygningsministeren får bemyndigelse til i bygningsreglementet at fastsætte et loft for,

hvor meget det faste gebyr må udgøre. [Det maksimale faste gebyr vil årligt pristalsreguleres efter

Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger].

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Kommunerne behandler ca. 50.000 byggesager om året, hvoraf ca. 6.000 sager kræver teknisk byg-

gesagsbehandling. Det estimeres, at der årligt bruges offentlige ressourcer svarende til ca. 625 mio.

kr. på byggesagsbehandlingen. Heraf udgør den tekniske byggesagsbehandling ca. 19 pct. svarende

til ca. 120 mio. kr.

Det vurderes, at det vil frigøre ressourcer i kommunerne, såfremt de ikke længere skal foretage en

vurdering af de tekniske forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Forslaget vil derudover medføre, at kommunerne ved udlejningsejendomme ikke længere skal påse,

at der foreligger et tilbud om byggeskadeforsikring, når de modtager en ansøgning om byggetilla-

delse, og de vil i disse sager heller ikke skulle påse, at der foreligger dokumentation for, at der er

betalt en forsikringspræmie på en byggeskadeforsikring ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse

eller færdigmelding.

Med lovforslaget vil kommunerne i forbindelse med færdigmeldingen eller ved ansøgning om

ibrugtagningstilladelse skulle påse, om der på udlejningsejendomme er tinglyst en deklaration.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det forventes, at ændringen af den tekniske byggesagsbehandling vil have en positiv betydning for

sagsbehandlingstiden i kommunernes byggesagsbehandling. Beregnet ud fra værdien af sparet

sagsbehandlingstid for virksomhederne estimeres det med stor usikkerhed, at den kortere sagsbe-

handlingstid for virksomhederne og de sparede udgifter ved en afbureaukratisering af byggesagsbe-

handlingen er [pt. genstand for afklaring med Finansministeriet].

Forslaget skønnes generelt ikke at medføre et behov for øget arbejdskraft i virksomhederne, da de

allerede i dag udfører teknisk dokumentation af deres byggerier. Dette ændres der ikke på med lov-

forslaget. Det vurderes dog, at der vil være erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne

forbundet med at oppebære kvalitets- og kontrolkrav til en certificeringsordning.

De virksomheder, som opfører udlejningsejendomme, skal ikke længere indhente tilbud på en byg-

geskadeforsikring eller tegne en byggeskadeforsikring, men skal i stedet tinglyse en deklaration på

ejendommen. Dette forslag forventes at medføre en besparelse for erhvervslivet på ca. 60 mio. kr.

årligt som følge af sparede omkostninger til en byggeskadeforsikring. Den forventede besparelse er

baseret på oplysninger fra BBR om, at der siden år 2000 årligt er opført ca. 5000 private boliger til

udlejning. Korrigeret for de seneste års nedgang i byggeaktiviteten antages det, at der årligt opføres

ca. 4.000 private boliger til udlejning. Det forudsættes desuden, at det i gennemsnit koster ca.

1.100.000 kr. at opføre en boligenhed, og at præmien på en byggeskadeforsikring i gennemsnit ud-

gør 1,4 % af entreprisesummen.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

De forsikringsselskaber, som udbyder byggeskadeforsikringer, vil miste en indtægt svarende til

besparelsen for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden X til X været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske og administra- Kommunerne behandler ca.

tive konsekvenser for stat, 50.000 byggesager om året,

kommuner og regioner

heraf kræver ca. 6.000 sager

teknisk byggesagsbehandling.

Det estimeres, at der årligt

bruges offentlige ressourcer

svarende til ca. 625 mio. kr. på

byggesagsbehandlingen. Heraf

udgør den tekniske bygge-

sagsbehandling ca. 19 pct.

svarende til ca. 120 mio. kr.

Det vurderes, at det vil frigøre

ressourcer i kommunerne,

såfremt de ikke længere skal

foretage en vurdering af de

tekniske forhold i forbindelse

med byggesagsbehandlingen.

Forslaget vil medføre, at

kommunerne ved udlejnings-

ejendomme ikke længere skal

påse, at der foreligger et tilbud

om byggeskadeforsikring, når

de modtager en ansøgning om

byggetilladelse, og de vil i

disse sager heller ikke skulle

påse, at der foreligger doku-

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

Med lovforslaget vil kommunerne

i forbindelse med færdigmeldingen

eller ved ansøgning om ibrugtag-

ningstilladelse skulle påse, om der

på udlejningsejendomme er ting-

lyst en deklaration.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

mentation på, at der er betalt

en forsikringspræmie på en

byggeskadeforsikring

ved

ansøgning om ibrugtagnings-

tilladelse eller færdigmelding.

Økonomiske og administra- Det forventes, at ændringen af

tive konsekvenser for er- den tekniske byggesagsbe-

hvervslivet

handling vil have en positiv

betydning for sagsbehand-

lingstiden i kommunernes

byggesagsbehandling. Bereg-

net ud fra værdien af sparet

sagsbehandlingstid for virk-

somhederne estimeres det med

stor usikkerhed, at den kortere

sagsbehandlingstid for virk-

somhederne og de sparede

udgifter ved en afbureaukrati-

sering af byggesagsbehandlin-

gen er [Størrelsen af besparel-

sen er pt. genstand for afkla-

ring med Finansministeriet].

De virksomheder, som opfører

udlejningsejendomme,

skal

ikke længere indhente tilbud

på en byggeskadeforsikring

eller tegne en byggeskadefor-

sikring. Dette forslag forven-

tes at medføre en besparelse

for erhvervslivet på ca. 60

mio. kr. årligt som følge af

sparede omkostninger til en

byggeskadeforsikring.

Den

forventede besparelse er base-

ret på oplysninger fra BBR

om, at der siden år 2.000 årligt

er opført ca. 5.000 private

boliger til udlejning. Korrige-

ret for de seneste års nedgang

i byggeaktiviteten antages det,

at der årligt opføres ca. 4.000

private boliger til udlejning.

Det forudsættes desuden, at

det i gennemsnit koster ca.

1.100.000 kr. at opføre en

boligenhed, og at præmien på

Det vurderes, at der vil være er-

hvervsøkonomiske konsekvenser

for virksomhederne forbundet med

at oppebære kvalitets- og kontrol-

krav til en certificeringsordning.

De virksomheder som undtages fra

kravet om byggeskadeforsikring,

skal tinglyse en deklaration på

ejendommen.

De forsikringsselskaber, som ud-

byder byggeskadeforsikringer, vil

miste en indtægt svarende til be-

sparelsen for erhvervslivet.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

en byggeskadeforsikring i

gennemsnit udgør 1,4 % af

entreprisesummen.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ikke relevant

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med tilføjelsen af ordet »bruges« foreslås det, at byggeloven får til formål også at omhandle de

driftsmæssige foranstaltninger med hensyn til brandsikkerhed.

Denne ændring er nødvendigt i forbindelse med overflytningen af de driftsmæssige forskrifter for

hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butik-

ker, der hidtil har været reguleret i beredskabsloven. Ændringen udvider dermed byggelovens an-

vendelsesområde til også at omfatte driften af de brandsikkerhedsmæssige forhold.

Til nr. 2

Med tilføjelsen af ordet »brug« i § 6, stk. 1, får transport- og bygningsministeren hjemmel til at

fastsætte regler om driftsmæssige foranstaltninger i bygningsreglementet, der er nødvendige til at

forebygge eller formindske brandfare.

Med den foreslåede ændring af § 6, vil der i bygningsreglementet blive fastsat regler, der svarer til

de regler, der er fastsat i beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om drifts-

mæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,

daginstitutioner og butikker.

I øvrigt bemærkes, at gennemførelsen af brandsyn fortsat henhører under beredskabslovgivningen.

Til nr. 3

Alene en redaktionel ændring, da der tilføjes et nyt litra.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 6, vil der blive indført en hjemmel til, at der i bygningsreglemen-

tet kan fastsættes regler, der svarer til de regler, der er fastsat i beredskabsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsam-

lingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, jf. § 16, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen

alene påse overholdelse af de tekniske forhold ved en afgrænset bygningsgruppe. Denne afgrænsede

bygningsgruppe vedrører det, der i bygningsreglementet betegnes som kompliceret byggeri.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Efter den foreslåede ændring af byggeloven bemyndiges transport- og bygningsministeren til at

fastsætte regler om en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, hvilket fritager

kommunalbestyrelsen for at påse overholdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet. Det bety-

der, at også kompliceret byggeri vil kunne undtages teknisk byggesagsbehandling ved kommunal-

bestyrelsen.

Den foreslåede ændring af § 15 b, stk. 1, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, at

visse bygningstyper kan blive omfattet af en certificeringsordning for den tekniske byggesagsbe-

handling. Certificeringsordningen vil erstatte den tekniske byggesagsbehandling, som den er tilret-

telagt i dag. Ministeren får adgang til at fastsætte regler om, hvorledes certificeringen af dokumen-

tation for de tekniske forhold skal foregå i praksis, og hvilke pligter der vil påhvile certificerings-

virksomhederne i forbindelse med udførelsen af selve certificeringen, ligesom der kan fastsættes

bestemmelser for kommunalbestyrelsens rolle ved opførelse af det byggeri, som herefter er omfattet

certificeringsordningen, og hvordan dokumentation af de tekniske forhold skal forelægges ved an-

søgning om byggetilladelse.

Ved udmøntning af ordningen vil det blive specificeret nærmere, hvilke bygningstyper der vil blive

omfattet af kravet om certificering af dokumentationen af de tekniske forhold. Det vil ligeledes bli-

ve specificeret, hvilke tekniske forhold der vil være omfattet af en certificeringsordning, og som

dermed skal dokumenteres. Der kan desuden fastsættes regler for yderligere kontrol af særligt kom-

plicerede konstruktioner i certificeringsordningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, giver ministeren adgang til at fastsætte de nærmere regler om,

at de organer, der ønsker at forestå certificering af virksomheder, skal akkrediteres hertil af Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller et tilsvarende anerkendt akkrediterings-

organ, som er medunderskriver af den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer

eller det internationale akkrediteringforums multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse. Grund-

laget for akkrediteringen vil indeholde de specifikke, faglige kvalifikationer, som en virksomhed

skal besidde for at kunne blive akkrediteret. Udmøntningen vil endvidere indeholde en beskrivelse

af, hvilke opgaver certificeringsorganerne skal varetage i forbindelse med udførelse af certifice-

ringsopgaven. Derudover indeholder bemyndigelsen hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler

om klageadgang over beslutninger truffet af den akkrediterede virksomhed.

Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde bestemmelser om, hvordan DANAK, eller et tilsva-

rende akkrediteringsorgan, skal kontrollere, om de akkrediterede certificeringsorganer varetager

opgaven, og om dette sker på korrekt vis. Varetager et certificeringsorgan ikke opgaven korrekt, vil

akkrediteringsorganet kunne fratage virksomheden akkrediteringen. De akkrediterede virksomheder

kan klage over DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgans afgørelser i henhold til bekendtgø-

relse om akkreditering af virksomheder henhørende Erhvervs- og Vækstministeriet.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat være bygningsmyndighed efter indførelse af en certificeringsord-

ning for dokumentation af tekniske forhold. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat i henhold til

byggeloven søge et ulovligt forhold lovliggjort, hvis den bliver opmærksom på et ulovligt forhold,

der ikke er af ganske underordnet betydning, jf. § 16 C, stk. 3.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelserne ophæves, da kommunalbestyrelsens rolle efter lovforslagets § 16C,

stk. 1, vil blive beskrevet i bygningsreglementet.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Til nr. 7

Det foreslås, at bestemmelserne ophæves, da kommunalbestyrelsens rolle efter lovforslagets § 16C,

stk. 1, vil blive beskrevet i bygningsreglementet.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen påse, om der ved

en ansøgning om byggetilladelse er tale om byggeri omfattet af § 16, stk. 7. Dette er afgørende for, i

hvilket omfang kommunalbestyrelsen skal påse overholdelse af tekniske forhold, jf. § 16, stk. 8.

Ændringen af byggelovens § 16 C, stk. 1, er en konsekvens af den ændring, der foretages i § 16, stk.

7, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke længere skal vurdere, om det ansøgte overholder de tekniske

krav, der er fastsat i medfør af loven.

Transport- og bygningsministeren kan efter indførelse af en certificeringsordning for teknisk bygge-

sagsbehandling fastsætte regler om, hvilke bygningstyper der er omfattet heraf, og i hvilket omfang

kommunalbestyrelsen skal forelægges dokumentation for, at de tekniske forhold er overholdt i med-

før af ordningen.

Til nr. 9

Med lovforslaget foreslås det at undtage udlejningsejendomme fra kravet om byggeskadeforsikring.

Undtagelsen gælder, uanset om bygherren selv skal udleje ejendommen eller sælge ejendommen

videre til en udlejer. Det er således ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgørende for, om

undtagelsen finder anvendelse.

Til nr. 10

Med det nye

stk. 3

fastsættes regler om, at i de tilfælde, hvor en ejendom er undtaget fra kravet om

byggeskadeforsikring, skal bygherren ved færdigmeldingen eller ved ansøgning om ibrugtagnings-

tilladelse kunne dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at der på den pågældende ejendom, er

tinglyst en tidsbegrænset deklaration.

Formålet med deklarationen er at gøre kommende ejer - eller andelsboligejere opmærksom på, at

der ikke er tegnet en byggeskadeforsikring på ejendommen, og at de nye ejere kan kræve, at sælger

tegner en byggeskadeforsikring, såfremt salget af ejendommen sker indenfor en 10-årig periode

efter at byggeriet er taget i brug. Baggrunden for, at der er tale om en 10-årig periode, er, at dette er

byggeskadeforsikringens løbetid, såfremt denne blev tegnet.

Med bemyndigelsen i lovforslagets § 25, C, stk. 6 vil der blive fastsat regler om, at det skal fremgå

af deklarationen, at såfremt ejendommen videresælges som ejer- eller andelsbolig indenfor en 10-

årig periode, efter at byggeriet er taget i brug, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsik-

ring på ejendommen. Løbetiden på forsikringen i dette tilfælde vil være 10 år fratrukket den tid, der

er gået siden, at byggeriet blev taget i brug. Dette er ligeledes begrundelsen for, at deklarationen

skal tinglyses i forbindelse med ibrugtagningen af byggeriet og ikke på tidspunktet for ansøgningen

om byggetilladelse.

Påtaleberettiget i henhold til deklaration er kommunalbestyrelsen, og bliver der tegnet en byggeska-

deforsikring i forbindelse med salg af udlejningsejendommen som ejer- eller andelsboliger, kan de

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

nye ejere af ejendommen anmode kommunalbestyrelsen om at aflyse deklarationen mod forevis-

ning af dokumentation på, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. Deklarationen, der tinglyses,

skal have en gyldighedsperiode på 10 år, så denne automatisk slettes efter 10 år, fra byggeriet er

taget i brug. Bliver ejendommen solgt videre som udlejningsejendom, vil det ikke udløse krav om

tegning af byggeskadeforsikring. Bliver kun enkelte boligenheder ud af flere solgt videre som an-

dels- eller ejerboliger, vil sælger være forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring, som dækker

disse enheder.

Bygherren eller sælger skal selv afholde udgifterne til tinglysningen. Er der tale om opførelse af

flere udlejningsenheder, skal deklarationen være tinglyst på alle enheder.

Derudover vil der med bemyndigelsen blive fastlagt regler om, hvordan forsikringsselskaberne skal

forholde sig til antallet af tilsyn i de tilfælde, hvor en ejendom bliver videresolgt indenfor en 10-årig

periode efter, at byggeriet er taget i brug, og hvor løbetiden på forsikringen dermed er reduceret.

Til nr. 11

Med lovændringen fastsættes det, at kommunalbestyrelsen i tilfælde med udlejningsejendomme,

ikke kan færdigmelde sagen eller udstede en ibrugtagningstilladelse i sagen uden, at de har påset, at

der er tinglyst en tidsbegrænset deklaration om, at såfremt ejendommen bliver solgt som en ejer-

eller andelsbolig indenfor en 10-årig periode efter, at byggeriet er taget i brug, er bygherren eller

sælgeren forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring.

Deklarationen skal først tinglyses i forbindelse med færdigmeldingen eller ansøgningen om ibrug-

tagningstilladelsen, da det er fra dette tidspunkt, at bygherrens eller sælgers 10-årige forpligtigelse

til at tegne en byggeskadeforsikring i forbindelse med et fremtidigt salg som ejer- eller andelsbolig-

løber fra.

Til nr. 12

Med ændringen gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvad deklarationen i henhold til

lovforslagets § 25 C, stk. 3, nærmere skal indeholde, og hvordan bygherren skal dokumentere, at

deklarationen er tinglyst. Hjemlen forventes bl.a. udnyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse,

som tydeligt angiver, hvad der skal fremgå af deklaration.

Til nr. 13

Med den foreslåede bestemmelse sammenfattes de nuværende tre rapporter i en oversigt, så byg-

ningsejeren får et overblik over, hvad der er konstateret ved bygningsgennemgangen. Oversigten vil

indeholde de samme informationer, som fremgår af de nuværende rapporter, og vil blive gjort til-

gængelig for bygningsejeren elektronisk.

Til nr. 14

Det foreslås, at oplysninger fra eftersynene fremover skal fremgå elektronisk.

Til nr. 15

Med ændringen foreslås det, at ministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvad

der skal fremgå af den elektroniske oversigt, som skal være tilgængelig efter hvert eftersyn herun-

der hvilke forhold, der er dækningsberettigede.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Til nr. 16

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, 2. pkt. har til hensigt at udvide adgangen til at opkræve et

mindre, fast gebyr til at omfatte alle typer af byggesager. Kommunernes adgang til at opkræve et

mindre, fast gebyr forudsætter, at byggesagsbehandlingen for den pågældende byggesag i øvrigt

gøres gratis. Transport- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte et loft for, hvor meget

kommunerne maksimalt må opkræve som fast gebyr af hensyn til at sikre gennemsigtighed og ens-

artethed i gebyropkrævningen. [Loftet for det faste gebyr vil blive pristalsreguleret efter Finansmi-

nisteriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.]

Kommunerne skal opkræve det samme faste gebyr i alle byggesager.

Det er op til kommunerne at beslutte om og i givet fald i hvilke sager, der skal opkræves gebyr efter

tidsforbrug eller som et fast gebyr. En sådan differentiering forudsætter dog, at det er muligt for

kommunen at inddele sagerne efter objektive og saglige kriterier for en overholdelse af det forvalt-

ningsretlige ligebehandlingsprincip.

Årsagen til denne udvidelse af kommunernes adgang til at opkræve et mindre, fast gebyr for alle

typer af byggesager er at undgå, at kommuner, der ellers vil gøre byggesagsbehandlingen gratis,

modtager ufuldstændige og useriøse ansøgninger.

Den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 1 ændrer ikke på, at den enkelte kommunalbesty-

relse selv kan beslutte, om der skal opkræves byggesagsgebyrer, eller om udgifterne i forbindelse

med varetagelsen af byggesagsområdet skal ske via skatteindtægterne. Det vil således fortsat være

muligt for kommunerne at lade den samlede byggesagsbehandling skattefinansiere.

Den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 1, 2. pkt. ændrer heller ikke på principperne for

kommunernes opkrævning af byggesagsgebyrer. Kommunerne må således fortsat ikke opkræve

gebyrer, der overstiger omkostningerne til byggesagsbehandlingen.

De nærmere regler for adgangen til at opkræve et fast gebyr i alle typer af byggesager, herunder

loftet for det faste gebyr, vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.

oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389

af 2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni

2012, § 1 i lov nr. 640 af 12. juni 2013, lov nr.

346 af 8. april 2014, § 2 i lov nr. 552 af 2. juni

2014 og ved § 2 i lov nr.1530 af 27. december

2014, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Denne lov har til formål:

at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes såle-

§ 1,1. punkt

indsættes efter »udføres«: »,

des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i indrettes og bruges«

brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig hen-

seende,

at sikre, at bebyggelse og ejendommens ube-

byggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet

under hensyn til den tilsigtede brug og vedlige-

holdes forsvarligt,

at sikre, at byggeskader udbedres,

at fremme handicaptilgængelig indretning af

bebyggelse,

at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,

at fremme foranstaltninger, der kan øge bygge-

riets produktivitet,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke

unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke

unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.

§ 6.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler

om udførelse og indretning af bebyggelse med

hensyn til:

§ 6, 1. punktum

indsættes efter »udførel-

se«:», indretning og brug«

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

§ 6, stk. 1, litra i.,

slettes efter »installatio-

j. forbud mod installation af olie- og naturgasfyr ner«; »og«, og i stedet indsættes: »,«

til bygningsopvarmning i såvel ny som beståen-

de bebyggelse

§ 6, stk. 1¸

indsættes som nyt litra j:

Driftsmæssige foranstaltninger, der kan fast-

holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau og

Litra j bliver herefter til litra k.

Efter

§ 15 a.

indsættes:

Kap. 3 b.

Certificeringsordning for dokumentation af tek-

niske forhold

§ 15 b. Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om en certificerings-

ordning for dokumentation af tekniske forhold

ved byggeri omfattet af lovens § 2, herunder at

certificeringen udføres af et certificeringsorgan,

der er akkrediteret hertil i overensstemmelse

med de af transport- og bygningsministeren

fastsatte regler.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om klageadgang over de akkre-

diterede virksomheders afslag eller delvist af-

slag på certificering herunder om, hvilke forhold

der kan påklages, om tidsfrister for, hvornår en

klage er rettidigt indgivet, og om, hvilken myn-

dighed, institution, virksomhed el.lign. der er

klagemyndighed, eller regler om, at klagead-

gangen afskæres.

§ 16, stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal ikke

foretage en vurdering af de tekniske forhold ved

følgende bygningstyper, jf. dog stk. 9 og 14:

1)Mindre bygninger, herunder carporte, gara-

ger, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v.

2)Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbyg-

ninger til og ombygninger af enfamiliehuse,

sommerhuse, opvarmede udestuer m.v.

3)Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygnin-

ger.

4)Industri- og lagerbygninger, hvor installati-

onerne har et begrænset omfang, hvor bygnin-

§ 16, stk. 7-9,

ophæves.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

gen kun har en etage, og hvor bygningen har en

let tagkonstruktion.

Stk. 8.

Ved tekniske forhold forstås i denne

lov krav, som er indført i medfør af byggeloven,

til

1)adgangsforhold eller tilgængelighed, her-

under krav til indretning,

2)konstruktioner, herunder krav til fugt og

holdbarhed,

3)brandforhold,

4)indeklima,

5)energiforbrug og

6)installationer.

Stk. 9.

I sager vedrørende bygninger omfattet af

stk. 7, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrel-

sen uanset stk. 8 en vurdering af, om lovgivnin-

gens krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvaren-

de gælder i sager om sammenbyggede enfami-

liehuse med over to husstande, herunder række-

og kædehuse.

Stk. 15.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

§ 16, stk. 15,

ophæves.

fastsætte nærmere regler om, hvilke bygnings-

typer der er undtaget fra teknisk kontrol hos

kommunalbestyrelsen, jf. stk. 7, og om, hvad

der efter denne lov forstås ved tekniske forhold,

jf. stk. 8.

§ 16 C.

Kommunalbestyrelsen påser i sagsbe-

handlingen, at denne lov og de regler, der er

fastsat i medfør heraf, overholdes, jf. dog § 16,

stk. 7. Hvis det i en ansøgning om byggetilla-

delse er anført, at bygningen er omfattet af § 16,

stk. 7, skal kommunalbestyrelsen påse, om dette

er tilfældet. Finder kommunalbestyrelsen, at

dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrel-

sen underrette ansøgeren herom. Kommunalbe-

styrelsens afgørelse kan påklages i henhold til §

23.

§ 16 C, stk. 1,

affattes således:

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om kommunalbestyrel-

sens kompetence som bygningsmyndighed.

§ 25 A, stk. 2.

Undtaget fra forsikringspligten er

§ 25 A, stk. 2,

indsættes som ny nr. 6:

6) bygherrer, der opfører udlejningsejendomme.

1) offentlige bygherrer,

»og« slettes i nr. 4 og i nr. 5 indsættes et komma

2) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er til sidst

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

dækket af Byggeskadefonden, jf. lov om almene

boliger m.v.,

3) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er

dækket af Byggeskadefonden vedrørende byg-

ningsfornyelse (BvB), jf. lov om byfornyelse og

udvikling af byer,

4) bygherrer, der opfører bebyggelse, der ikke er

helårsbeboelse, og

5) forbrugere, når bebyggelsen hovedsageligt er

bestemt til beboelse for forbrugeren, jf. dog stk.

10.

§ 25 C,

indsættes som nyt stk. 3.

Stk. 3.

En bygherre, der opfører udlejningsejen-

domme, som er undtaget fra kravet om bygge-

skadeforsikring, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal i

forbindelse med færdigmeldingen eller ved an-

søgning om ibrugtagningstilladelse overfor

kommunalbestyrelsen dokumentere, at der er

tinglyst en tidsbegrænset deklaration på den

pågældende ejendom om undtagelsen.

Stk. 3- 5 bliver herefter til stk. 4-6.

§ 25 C, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke

11.

§ 25 C, stk. 4,

ændres sidste led af sætnin-

meddele byggetilladelse eller ibrugtagningstil- gen til: »medmindre bestemmelsen i stk. 1-3 er

ladelse efter § 16, stk. 1, og § 16 A, medmindre opfyldt.«

bestemmelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt.

Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om indsendelse af dokumentati-

on efter stk. 1 og 2 og om registrering af oplys-

ninger efter stk. 4.

12.

§ 25 C, stk. 6,

affattes således:

Stk. 6.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om indsendelse af dokumentati-

on efter stk. 1 og 2, om forhold vedrørende de-

klaration efter stk. 3 og om registrering af op-

lysninger efter stk. 5.

§ 25 E, stk. 2.

Forsikringsselskabet udarbejder

en rapport om et eftersyn efter stk. 1. På bag-

grund af rapporten udarbejder forsikringssel-

skabet en skadesrapport, der beskriver de dæk-

ningsberettigede skader. Forsikringsselskabet

sender skadesrapporten til ejendommens ejer.

13.

§ 25 E,

stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Efter hvert eftersyn efter stk. 1, bliver

oplysningerne fra eftersynet gjort tilgængelig

elektronisk.

Stk. 3.

Undlader et forsikringsselskab at forestå

14.

§ 25 E, stk. 3, 2. punktum

indsættes i stedet

gennemførelsen af eftersyn efter stk. 1 og regler for »udarbejdelse af rapport«: »manglende elek-

fastsat i medfør af stk. 4, kan Erhvervs- og Byg- troniske oversigt«.

gestyrelsen rekvirere et eftersyn på forsikrings-

selskabets regning. Dette gælder dog ikke, hvis

forsikringsselskabet kan godtgøre, at den mang-

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren

lende gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse

af rapport skyldes forhold hos bygningsejeren.

Der er udpantningsret for beløbet.

Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om gennemførelse af eftersyn

og om udarbejdelse, indhold og fremsendelse af

de i stk. 2 nævnte rapporter.

15.

§ 25 E, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om gennemførelse af eftersyn

og om den elektroniske oversigt jf. stk. 2.

§ 28.

Gebyrer for kommunalbestyrelsens be-

handling af ansøgninger i henhold til loven skal

opkræves efter tidsforbrug. Undtaget fra dette

krav er dog mindre bygninger, herunder carpor-

te, garager, udhuse, drivhuse m.v. og tilbygnin-

ger hertil. Klima- energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af

gebyrer for kommunalbestyrelsens behandling

af ansøgninger i henhold til loven eller regler

fastsat i medfør af loven.

16.

§ 28, stk. 1, 2. pkt.

ophæves og i stedet ind-

sættes som nyt 2. pkt.:

Der kan dog opkræves et mindre, fast gebyr

fastsat af transport- og bygningsministeren for

behandling af ansøgninger, hvis byggesagsbe-

handlingen i øvrigt gøres gratis.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Udkast til forslag om ændring af byggeloven, fra transport- og bygningsministeren