Statsfinansieret pilot uddannelse.
Notat 6.1.2016 af arbejdsgruppe under BDL.
Formålet med dette oplæg er alene at sikre tilstrækkeligt med piloter til danske luftfartselskaber, dette
være sig større eller mindre selskaber, samt flyveinstruktører til at uddanne de nye piloter.
Største barriere i dag er omkostningen som beløber sig til kr. 700.000 for grunduddannelsen og
efterfølgende omkring kr. 200.000 for den første typeuddannelse.
De unge pilot elever har i dag svært ved at skaffe finansiering hos bankerne til uddannelsen.
Ingen andre uddannelser i det danske system er selv finansieret i disse beløb størrelser.
Der findes i Danmark en håndfuld flyveskoler der er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, til at uddanne
piloter efter de gældende Europæiske EASA bestemmelser. Ligeledes er disse flyskoler godkendt af
undervisningsministeriet således at pilotaspiranterne kan opnå SU under den integrerede uddannelse.
Vi ønsker ikke igen en situation hvor eleverne skal presses på en Statsflyveskole, eller alene skal have låne
mulighed for stadig selv at skulle betale det fulde beløb. Det er ej heller ønskværdigt at uddannelsen er helt
gratis for eleven, som måske så risikerer at gå i gang uden egentligt at have fornødne vilje til at gennemføre
forløbet. Vi ønsker ingen starter uden at være helt sikre på at dette er det rigtige, dertil er denne
uddannelse for dyr.
Derfor følgende forslag:
Eleven skal stille med følgende for at opnå forhånds godkendelse til stats låne finansieret/sponseret
uddannelse:
Passende skole baggrund, minimum 9 klasses afgangseksamen eller gymnasium.
(Defineres
yderligere)
Dansk sprog og skrift
(f.eks. svarende til Dansk 2 eller 3)
Medical class 1
Bestået en optagelses prøve på en EASA godkendt flyveskole (ATO), der er godkendt til fuld
integrerede uddannelse af (EU) Kommissionens Forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november
2011, Part-FCL Flight Crew Licensing (Aeroplane). (CPL, IR, MEP og MCC).
Aftale
med dansk flyselskab om videre forløb på type rating eller forhåndsaccept af egen
finansiering af type rating..
Når ovenstående er på plads, kan eleven godkendes til et statsgaranteret lån (i tråd med nuværende lån) på
maksimum kr. 600.000.
Det statsgaranterede lån kan dog først sættes i gang når eleven har afholdt egenbetaling svarende til kr.
100.000, samt påbegyndt den integrerede trafikflyveruddannelse, hvor følgende skal være opnået inden for
de første 6 måneder:
Bestået teori svarende til PPL niveau
Radiobevis.
Afsluttet fase 2 på den integrerede uddannelse (30 timer).
Grunduddannelsen har en varighed på 20 til 24 måneder og skal være afsluttet inden der er gået 36
måneder.
Efter afslutning af grunduddannelsen til CPL, IR, MEP og MCC er fuldført og bestået, fortsætter eleven hos
flyselskab/flyveskole for type rating eller instruktør uddannelse, mod bonding eller egen finansieret
typerating/instruktør uddannelse e.l.