Åbent brev til medlemmerne af transport og byggeudvalget.
Emne:
Skal Ribe Nordens ældste by udvikles eller afvikles? Du kan afgøre det.
Kære medlem.
Du skal nu inden længe tage stilling til forbedringer af A 11 rundt om Ribe.
Ribe d. 1.4.2016
Som det ses af høringssvarene ønsker langt, langt den største part ikke en ny vej anlagt ude i marsken og
gennem nationalparken - tværtimod, vi kan overhovedet ikke forstå denne linjeføring er medtaget. Læg
venligst mærke til det store antal høringssvar. Det samme skete da Ribe Amt i 2003 fremlagde samme ide
til linjeføring, og igen til mødet hvor forundersøgelsen blev fremlagt og igen til mødet hvor denne VVM
undersøgelse blev fremlagt. Her deltog ministeren- tak for det.
Vi må erkende, at nogle i Esbjerg byråd/ forvaltning har sat deres kraftige præg på VVM redegørelsen og
dermed indstillingen, det troede jeg ikke kunne lade sig gøre. Naivt - troede jeg, den skulle være neutral og
der ikke kunne skrives nye forslag ind efter høringsperiodens udløb. Det forslag har befolkningen ingen
muligheder haft til at tage stilling til. (ændret A model). Men spar jer – vores hjerter og forstand banker for
Ribe som Nordens ældste by og dens muligheder for lidt udvikling i forbindelse med marsken og
Nationalparken.
Et sparet minuttal på 4 min, for gennemkørende trafik ved første A forslag i forhold til nuværende vej (uden
forbedringer) – fremgår ikke af indstillingen, hvilket undrer mig. I må forlange forskellen på minuttal
mellem ændret A løsning og C løsning. og vurdere om dette er 300 mil. værd, samtidig med, at det på alle
måder forringer Ribes infrastruktur og unikke samhørighed med marsken, og er imod lokalbefolkningen.
Læg venligst også mærke til at forslag C kan give den højeste samfundsøkonomiske forretning nemlig 5.
Læg venligst også mærke til at den tunge transport fint gennemkører det nuværende vejnet.
Opfordring/ bøn til dig = lad Nordens ældste by vedblive at høre tæt sammen med marsken. Giv os og vore
gæster de bedste muligheder for at fungere og udvikle samhørigheden mellem byen og marsken og dermed
Vadehavet. Spar millionerne – glem prestigeprojektet og hjælp
Ribe tilbage til havet
– se venligst filmen på
nettet–
Skibe til Ribe igen.
Tak fordi du læste.
Med stor venlig hilsen fra en, hvis hjerte banker meget for Ribe.
Bjarne Kiholm tlf. 29 26 33 44
Kammerslusen 6760 Ribe