Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1557743_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
21. oktober 2015
EU’s politiske prioriteter for 2016
Selv om Europa-Kommissionen først planlægger at offentliggøre sit ar-
bejdsprogram for 2016 på et møde i Europa-Parlamentet den 27. oktober,
har Kommissionen allerede udsendt et forslag til politiske prioriteter, som
drøftes med Rådet og Europa-Parlamentet.
Ifølge dette udspil ser de mest politisk interessante initiativer ud til at om-
handle mobilitet og social dumping, kapitalmarkedsunion, ophavsret, afskaf-
felse af geografiske blokeringer, cirkulær økonomi samt midtvejsevaluerin-
gen af EU’s flerårige budget.
Europa-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, lancerede den 9.
september et forslag til Kommissionens arbejdsprogram for 2016. Det skete i
al stilfærdighed i skyggen af kommissionsformandens store tale om Unionens
tilstand, som fandt sted i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Udspillet til arbejdsprogram findes i et såkaldt ”Letter of intent”, som Kommis-
sionen offentliggjorde samtidig med Junckers tale i Europa-Parlamentet.
Udspillet er tænkt som et oplæg til dialog med Rådet og Parlamentet, så de
har mulighed for at bidrage til udformningen af arbejdsprogrammet, inden
Kommissionen udsender det den 27. oktober. Ifølge planen fremlægger
Juncker det færdige arbejdsprogram på et møde i Europa-Parlamentet under
tilstedeværelse af den samlede Kommission.
Vi vil i denne note kort gennemgå de vigtigste forslag i udspillet.
1/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
1557743_0002.png
Hvad har Kommissionen i posen for 2016?
I udspillet løfter Kommissionen sløret for, hvilke vigtige forslag den håber at
kunne fremsætte i løbet af 2015 og 2016. Forslagene lanceres inden for de ti
strategiske prioriteter, som Juncker fremlagde for perioden 2014-2019 ved sin
tiltrædelse som Kommissionsformand i juni 2014
Gang i investeringerne
Bl.a. lægger Kommissionen op til, at arbejdsprogrammet for 2016 skal sikre
en hurtig gennemførelse af investeringsplanen for Europa. Det skal navnlig
ske gennem den nyoprettede Strategiske Fond for Europæiske Investeringer
(EFSI), som skal tiltrække private investeringer til finansiering af bl.a. infra-
struktur, uddannelse, forskning og vedvarende energi. Også EU’s planlagte
portal for investeringsprojekter og centeret for investeringsrådgivning skal i
gang. Endelig skal EU identificere de vigtigste hindringer for investeringer på
nationalt plan.
Cirkulær økonomi
Kommissionen vil også søsætte et nyt forslag om fremme af en såkaldt ”cirku-
lær økonomi”, som bl.a. skal sikre at vi bruger vores ressourcer mere fornuf-
tigt, udformer vores produkter med henblik på genbrug og genanvendelse og
fastsætter ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og genanvendelse. Kommis-
sionen trak i december 2014 den såkaldte affaldspakke tilbage ved lancerin-
gen arbejdsprogrammet for 2015 og lovede i den forbindelse at fremsætte et
”ambitiøst” forslag om cirkulær økonomi inden udgangen af 2015
1
.
Midtvejsevaluering af EU’s flerårige budget
Kommissionen planlægger en midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle
ramme for 2014-2020 i løbet af 2016. Midtvejsevalueringen omfatter forment-
ligt også en drøftelse af, om der er behov for en ændring af EU’s finansie-
ringssystem (EU’s såkaldt egne indtægter). Ifølge planen skal en højniveau-
gruppe ledet af den tidligere italienske premierminister og EU-kommissær
Mario Monti fremlægge en rapport om dette spørgsmål i løbet af 2016. Kom-
missionen vil på den baggrund vurdere, om der er brug for en reform af EU’s
finansieringssystem.
1
Forslaget der blev trukket tilbage var Kom(2014)397 om en række eksisterende affaldsdirekti-
ver.
2/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
1557743_0003.png
Et digitalt indre marked
EU skal følge op på Kommissionens plan for gennemførelsen af et digitalt
indre marked, som blev lanceret i maj 2015
2
.
Ifølge Kommissionen er der brug for en yderligere europæisering af ophavs-
retsreglerne, hvorfor Kommissionen planlægger at fremlægge et lovforslag
om en ændring af ophavsretsreglerne inden udgangen af 2015.
Kommissionen vil desuden fremsætte lovgivningsforslag, som skal hindre
uberettiget geografisk blokeringer, så EU-borgerne bl.a. kan få adgang til at
se indhold købt i hjemlandet, er på rejse i udlandet. Det kan f.eks. være deres
nationale tv-kanaler eller abonnementer på streamingtjenester, musik, m.v.
Derudover påtænker Kommissionen også at revidere både direktivet om au-
diovisuelle medietjenester og kabel- og satellitdirektivet.
Endelig planlægger Kommissionen at fremsætte lovforslag, som skal
reformere det eksisterende regelsæt for telekommunikation samt stimulere
væksten i den digitale økonomi gennem initiativer om ejerskab til data, frie
datastrømme (f.eks. mellem udbydere af cloud-tjenester) og om en
"europæisk datasky”.
Energi og klima
På energiområdet skal EU udmønte den strategiske ramme for Energiunio-
nen. Det skal bl.a. ske gennem fremsættelsen af forslag om udformningen af
elektricitets- og gasmarkeder.
Derudover skal EU tage yderligere skridt for at gennemføre energi- og klima-
politikken for 2030. Bl.a. har Kommissionen fremsat et forslag om en revision
af EU’s emissionshandelssystem for perioden efter 2020 samt om byrdeforde-
ling for sektorer uden for emissionshandelssystemet såsom transport, land-
brug, byggeri og affaldssektoren.
Et styrket indre marked for tjenesteydelser og kapital
Kommissionen vil fremsætte en strategi for det indre marked, der skal virke-
liggøre det uudnyttede potentiale for eksport af såvel varer som tjenesteydel-
ser.
2
Se EU-note E-27 fra den 21. maj 2015.
3/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
Navnlig ønsker Kommissionen at gennemføre en såkaldt
kapitalmarkeds-
union i EU.
Forslaget skal realisere et egentligt indre kapitalmarked for alle
28 EU-lande inden 2019, så det bliver nemmere at investere på tværs af lan-
degrænser og omkostningerne til finansiering sænkes inden for EU. Kommis-
sionen fremsatte en handlingsplan for gennemførelsen af kapitalmarkedsuni-
onen den 30. september 2015 og vil i forlængelse af denne plan fremsætte
konkrete lovforslag om bl.a. en revision af prospektdirektivet, så det gøres
lettere for virksomheder at skaffe kapital.
Skattepolitik
På skatteområdet vil Kommissionen relancere en gammel traver om indførel-
sen af en obligatorisk konsolideret europæisk selskabsskattebase, ligesom
den vil fremsætte en handlingsplan for en ny momsordning, som skal forbedre
mulighederne for bekæmpelse af momssvig.
Mobilitetspakke
Kommissionen lover også at fremlægge en pakke om arbejdskraftens mobili-
tet i EU. Bl.a. skal pakken imødegå misbrug gennem bedre koordinering af
EU-landenes sociale sikringssystemer samt bekæmpe social dumping gen-
nem en målrettet revision af EU’s direktiv om udstationering af arbejdstagere.
Tættere økonomisk samarbejde
Kommissionen vil fremsætte en række konkrete initiativer, som skal sikre en
dybere og ifølge Kommissionen mere retfærdig Økonomisk og Monetær Uni-
on. Det skal bl.a. ske gennem øget makroøkonomisk koordinering. F.eks.
lægger Kommissionen op til en fornyelse af det europæiske semester samt en
revision af både 6-packen og 2-packen, som skal føre til øget finansiel stabili-
tet. Revisionen skal samtidig styrke og forenkle den europæiske styring af
økonomien.
Udbygget bankunion
Kommissionen lægger også op til at udbygge EU’s bankunion ved at imøde-
komme et ønske fra Europa-Parlamentet om oprettelsen af en fælles europæ-
isk indskydergarantiordning, som skal sikre de europæiske bankkunders in-
deståender. Kommissionen foreslog selv i september 2012 indførelsen af en
europæisk indskydergarantiordning i forbindelse med lanceringen af forslaget
om en bankunion, men forslaget havde på det tidspunkt ikke den nødvendige
støtte blandt EU-landene og blev derfor aldrig fremsat.
4/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
1557743_0005.png
Retlige og indre anliggender
Kommissionen planlægger at fremsætte en række initiativer med henblik på at
udbygge EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender.
Kommissionen lægger navnlig op til en fælles europæisk håndtering af den
igangværende flygtningekrise. Kommissionen fremlagde allerede den 9. sep-
tember 2015 en migrationspakke, som bl.a. indeholder et forslag om en forde-
lingsmekanisme, som i krisesituationer skal sikre en ligelig og fair fordeling
mellem EU-landene af flygtninge. Pakken indeholder bl.a. også en handlings-
plan for tilbagesendelse af ulovlige immigranter samt et forslag om etablerin-
gen af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.
Derudover lægger Kommissionen op til en samlet gennemgang af Dublinsy-
stemet samt en opgradering af EU’s grænseagentur Frontex.
Kommissionen vil også fremlægge et forslag om en ny tilgang til lovlig ind-
vandring. Det skal bl.a. ske gennem en revision af direktivet om det europæi-
ske ”bluecard”, som sigter på at regulere indrejse- og opholdsbetingelser for
tredjelandsstatsborgere i EU med henblik på at tiltrække højt kvalificeret ar-
bejdskraft
3
.
Endelig planlægger Kommissionen at fremsætte forslag om en revision af
rammeafgørelsen om terrorisme, bedre regler for skydevåben og om bekæm-
pelse af svig ved kontantløse betalinger.
Frihandelsaftale med USA
Inden for handelspolitikken lægger Kommissionen vægt på, at EU skal opnå
fremskridt i forhandlingerne om frihandelsaftalen med USA (TTIP), ligesom
man gerne vil forfølge bilaterale forhandlinger med andre lande, herunder
Japan.
EU som stærkere global aktør
Kommissionen ønsker at gøre EU til en stærkere aktør på den globale scene.
3
Det europæiske ”bluecard” er en pendant til det amerikanske greencard og findes reguleret i
EU-direktiv 2009/50. Danmark er ikke bundet af direktivet pga. af det danske retsforbehold. Di-
rektivet kan findes her:
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009L0050&from=EN
5/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
Det skal bl.a. ske gennem en revision af den europæiske sikkerhedsstrategi,
som blev vedtaget tilbage i 2003 af EU’s stats- og regeringschefer. EU’s
udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs skal være klarere og EU skal ifølge
Kommissionen have større muligheder for at opstille prioriteter og træffe valg.
Endelig skal EU udvikle sin evne til at opbygge partnerlandes og internationa-
le organisationers sikkerhedskapacitet, så de bliver bedre til at forebygge og
håndtere kriser.
De nationale parlamenters rolle
Kommissionen ønsker også at drøfte, hvordan de nationale parlamenter i
højere grad kan blive involveret i forberedelsen af EU-lovgivningsprocessen.
Folketingets Europaudvalg og en række andre nationale parlamenter har
foreslået, at det bl.a. kunne ske gennem indførelsen af et såkaldt grønt kort
eller en art initiativret i EU til de nationale parlamenter.
Tilbagetrækning af forslag?
Endelig ventes Kommissionen ligesom i arbejdsprogrammet for 2015 at træk-
ke forslag tilbage, som ikke har tilstrækkelig opbakning i Rådet eller Parla-
mentet. Bl.a. er det planen at trække forslaget om standardiserede momsan-
givelser fra 2013 tilbage.
Kommissionen trak i december 2014 hele 80 forslag tilbage i forbindelse med
lanceringen af arbejdsprogrammet for 2015.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen (3695)
6/7
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: EU-note om EU’s kommende politiske prioriteter for 2016
7/7