Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 208
Offentligt
Ansøgning om foretræde for transportudvalget
På vegne af 16 grundejerforeninger I Vallensbæk skal vi bede om foretræde for Transportudvalget I
forbindelse med den manglende støjsikring af Ringstedbanen og den ny jernbanebro over
motorvejsudfletningen ved Vallensbæk Mose/Ishøj.
Vi har tidligere anmodet om, at der bliver sat penge af til at udstyre broen med støjværn, af hensyn til de
mange tusinde villaejere, der i forvejen er stærkt belastet af støjen fra Danmarks største
motorvejsudfletning.
Vi hari en enkelt have, bevidnet i TV2 Lorry og den forhenværende transportminister Magnus Heuniche,
målt over 66 decibel, og beboerne må være iført høreværn for at opholde sig i sin have.
Nu har Rigsrevisionen afsløret, at Banestyrelsen har budgetteret 178 millioner for meget, og vi vil derfor
bede om, at der bliver afsat penge til støjværn af broen, der om natten skal bruges til at afvikle godstrafik
mellem Århus og København, hvilket vil belaste de i forvejen støjplagede beboeres nattesøvn.
Området er udlagt til villabebyggelse i forrige årtusinde, og borgerne har købt deres huse uden viden om, at
området skulle forvandles til et af Danmarks mest befærdede trafikknudepunkter – fra 2018 nu også med
en højhastigheds- og godstogsjernbane.
Op mod 500 danskere mister hvert år livet på grund af støj. Omkring 600 får et slagtilfælde,
og en helt ny undersøgelse viser, at støj også øger risikoen for at få diabetes. Nogle
reagerer med angst, depression eller bliver aggressive, når de udsættes for støj. Og
længere tids støj kan påvirke børns sprogudvikling og indlæring.
For de allerfleste er støj en stressfaktor, der påvirker helbred udvikler kredsløbssygdomme
i form af hjerte-karsygdomme
Vi mener, at staten, der har vedtaget at anlægge Ringstedbanen, har et ansvar for at sikre liv og velfærd
for de hundredtusinde skatteborgere i området. I forbindelse med mødet er det tanken at invitere de fem
borgmestre fra de berørte områder til at deltage.
Med venlig hilsen
Ejerlauget Rendsagerparken
På vegne af Erik Ødemark, formand
Kirsten Erlendsson, bestyrelsesmedlem
Tlf.22619303