Harmonisering af hastighedsbegrænsninger for lastbiler mv
Problemstilling
Ifølge de nuværende regler (jævnfør § 43. i færdselsloven), må lastbiler i nogle tilfælde
køre med samme hastighed som den øvrige trafik, mens de i andre tilfælde er pålagt
hastighedsbegrænsninger der er væsentligt lavere end den øvrige trafik.
I byområder må lastbiler således kun køre 50km/t, selv om der er skiltet med en højere
hastighed. Da der mange steder er lokale hastighedsbegrænsninger på 60 eller 70 km/t i
byområder, og i enkelte tilfælde endda 80km/t, betyder det at den øvrige trafik må
køre op til 60 % hurtigere end lastbilerne må. Ved hastighedsgrænser op til 50km/t, må
lastbilerne derimod køre lige så stærk som den øvrige trafik.
Uden for byområderne må lastbiler kun køre 70km/t, uanset om den øvrige trafik må
køre 80 eller 90 km/t, mens de må køre lige så stærkt som den øvrige trafik ved
hastighedsgrænser på 70km/t eller derunder.
Overholdes reglerne som de er i dag, betyder det i nogle tilfælde, at lastbiler skal køre
urimeligt langsomt i forhold til den øvrige trafik, hvilket i sig selv kan være trafikfarligt.
I andre tilfælde må lastbiler køre lige så stærkt som den øvrige trafik, selv om de ikke
kan bremse lige så hurtigt som mindre køretøjer, hvilket også kan være farligt.
Derudover er det ulogisk, at reglen om højest 50 km/t inden for byzonen, kun gælder for
lastbiler, mens reglen om højest 70 km/t uden for byzonen, både gælder for personbiler
med påhængsvogne og for lastbiler.
Løsningsforslag
For at få nogle regler der er enklere, og ikke mindst giver bedre trafikale forhold, kan
hastighedsbegrænsningerne for både lastbiler og for køretøjer med påhængsvogne,
ændres til 90 % af den tilladte hastighedsgrænse for den øvrige trafik (dog aldrig mere
end 90 km/t). Reglen bør gælde uanset om det er by, land, eller på motorvej.
Byzone
50 60 70
50 50 50
50 60 70
45 54 63
Landzone
60 70 80
60 70 70
60 70 70
54 63 72
Motorvej
110 130
80
80
80
80
90
90
Tilladt Hastighed
Hastighed for lastbiler
Hastighed med trailer
Forslag (90 %)
40
40
40
36
80
50
70
72
90
70
70
81
Overblik over hastighedsbegrænsninger for lastbiler og køretøjer med påhængsvogne.