TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer m.v., fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 200
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

7. marts 2016

2016-901

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer

KOM(2016) 31 final

Notatet sendes også til Folketingets Transport- og Bygningsudvalg samt Miljø-

og Fødevareudvalg.

Nyt notat

1 Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 27. januar 2016 et forslag til en ny for-

ordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil. Det overordnede formål med forslaget til en ny forord-

ning er at styrke den nuværende lovgivningsramme for typegodkendelse,

navnlig gennem indførelsen af bestemmelser om markedsovervågning.

Et nøgleelement i forslaget er, at markedsovervågningen udført af de natio-

nale myndigheder skal omfatte en verifikationsprøvning og -inspektion af

overholdelsen af typegodkendelsesreglerne for køretøjer, der er bragt i om-

sætning.

Derudover skal Kommissionen tilrettelægge og udføre eller kræve, at der ud-

føres en verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen af typegodken-

delsesreglerne, der er uafhængig af de aktiviteter, der gennemføres af med-

lemsstaterne.

Desuden skal prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne

sikres ved at, medlemsstaterne skal indføre en gebyrstruktur for typegodken-

delse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøv-

ninger og -inspektioner udført af prøvningsinstanserne samt de administrati-

ve omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og omkostningerne i for-

bindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer m.v., fra transport- og bygningsministeren

Endelig skal Kommissionen have beføjelse til at pålægge administrative bøder

til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat forordningen.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag

til en ny forordning, herunder indførelsen af bestemmelser om markedsover-

vågning. Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fastsættes et tro-

værdigt og transparent system for typegodkendelse og markedsovervågning

af køretøjer, der understøtter de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således i god tråd med Transport- og Byg-

ningsministeriets forslag til ændring af færdselsloven (Udøvelse af markeds-

kontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) (L 83),

der bl.a. har til formål at præcisere det retlige grundlag for udøvelse af mar-

kedskontrol og tilsyn med produktkrav på det køretøjstekniske område for at

sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning,

der foretages på andre, lignende områder.

Transport- og Bygningsudvalget har den 11. februar 2016 afgivet betænkning

over lovforslaget, hvori udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effekti-

viteten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle admi-

nistrative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive pålagt som

følge heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der indføres

en omkostningseffektiv markedsovervågning og stikprøvekontrol, der opfyl-

der de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke går ud over,

hvad der måtte være nødvendigt for at opfylde formålet.

Regeringen er dog forbeholden over for, at Kommissionen skal bemyndiges til

at udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som foreslået. Det vil sige,

at regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i stedet får beføjelser til at

udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om godken-

delse og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af betaling for

EU-typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstanserne. Derud-

over kan en vedtagelse af forslaget medføre behov for ændring af færdselslo-

ven i det tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige markedskontrol om-

fattet af forslaget ønskes afholdt af de erhvervsdrivende.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

2 Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter benævnt Kommissionen) har ved KOM-nr. 31

af 27. januar 2016 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets for-

Side 2/21

ordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer.

Forslaget er oversendt til Rådet den 1. februar 2016 i dansk sprogversion. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til en ny forordning om godkendelse og markedsover-

vågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil er en revision af de gæl-

dende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af

5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer ("Rammedirektiv"). Revisionen består

navnlig i en skærpelse af bestemmelserne om udstedelse af typegodkendelse,

om produktionskontrol og om markedsovervågning og skal bl.a. ses i lyset af

VW-skandalen.

3 Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget til en ny forordning er at

udbygge den nuværende ramme for typegodkendelse, navnlig gennem indførel-

sen af bestemmelser om markedsovervågning.

I det følgende gennemgås fire centrale elementer i Kommissionens forslag, som

er henholdsvis: skærpede krav ved typegodkendelse, markedsovervågning,

sanktioner og administrative bøder samt delegerede retsakter.

3.1 Skærpede krav ved typegodkendelse

Kommissionen anfører, at der skal sikres en effektiv gennemførelse af EU-

kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om produktionens

overensstemmelse ved bl.a. at sørge for obligatorisk periodisk revision af meto-

derne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de på-

gældende produkter og ved at styrke kravene til kompetencer, forpligtelser og

præstationer for prøvningsinstanserne, som udfører prøvning i forbindelse

med EU-typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndighe-

ders ansvar.

Medlemsstaternes udpegelse og overvågning af prøvningsinstanser i overens-

stemmelse med detaljerede og strenge kriterier skal derfor være underlagt til-

synsmæssig kontrol på EU-plan, herunder uafhængige revisioner som betingel-

se for forlængelse af deres udpegning efter fem år. Prøvningsinstansernes stil-

ling over for fabrikanterne skal styrkes, herunder deres ret og pligt til at foreta-

ge uanmeldte fabriksinspektioner og at foretage fysiske prøvninger eller labora-

Side 3/21

torieprøvninger af produkter, der er omfattet af denne forordning, for at sikre

fabrikanternes fortsatte overholdelse af kravene efter opnåelsen af typegod-

kendelsen af deres produkter.

Prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne skal sikres, herun-

der ved at undgå direkte eller indirekte betalinger fra fabrikanterne for type-

godkendelsesinspektioner og undersøgelser, de har foretaget. Medlemsstaterne

skal derfor indføre en gebyrstruktur for typegodkendelse, der skal dække udgif-

terne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøvninger og -inspektioner udført

af prøvningsinstanserne, der er udpeget af den typegodkendende myndighed,

samt de administrative omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og

omkostningerne i forbindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøv-

ning og -inspektion af overholdelsen.

Kommissionen skal endvidere tilrettelægge og udføre eller kræve, at der udfø-

res en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen, der

er uafhængig af de aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaterne. Når der

konstateres manglende overholdelse ved disse prøvninger og eftersyn, eller hvis

det konstateres, at en typegodkendelse er meddelt på grundlag af ukorrekte

data, kan Kommissionen indlede EU-dækkende afhjælpende foranstaltninger

til at genoprette de pågældende køretøjers overensstemmelse og for at under-

søge årsagerne til urigtigheden af typegodkendelsen.

Den nationale gebyrstruktur skal også dække udgifterne til verifikationsinspek-

tioner og -prøvninger af overholdelsen gennemført af Kommissionen. Disse

bidrag betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter for EU’s almindelige

budget i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle

regler vedrørende Unionens almindelige budget. Kommissionen kan vedtage

gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren med henblik på at

fastlægge det supplerende beløb, som skal lægges på de nationale gebyrer.

Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter den

myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring med

hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende type.

Gyldigheden af udstedte typegodkendelsesattester skal derfor være tidsbegræn-

set, og sådanne attester kan kun fornyes, når den godkendende myndighed har

verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fortsat overholder alle gældende

krav.

For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af

oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes (i Danmark Trafik- og

Byggestyrelsen), de godkendende myndigheders (i Danmark Trafik- og Bygge-

styrelsen) og Kommissionens uafhængige verifikation, skal typegodkendelses-

dokumentation indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig.

Side 4/21

3.2 Markedsovervågning

Side 5/21

Kommissionen anfører, at markedsovervågningen i automobilsektoren skal

indføres ved at præcisere de forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i

forsyningskæden, ansvarsområderne for de retshåndhævende myndigheder i

medlemsstaterne, og de foranstaltninger, der skal træffes, når der på markedet

konstateres produkter, der udgør alvorlige sikkerhedsmæssige eller miljømæs-

sige risici, eller som ikke opfylder typegodkendelseskravene.

Markedsovervågningen udført af de nationale myndigheder skal omfatte en

efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for et til-

strækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af køretøjer,

der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning, skal baseres på

en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren af den mulige mang-

lende overholdelse og sandsynligheden for, at den materialiserer sig.

3.3 Sanktioner og administrative bøder

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne indføre regler om sanktioner for over-

trædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være

effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne

indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen en gang om året for at den

kan overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.

For at Kommissionen kan gennemføre verifikationen af overholdelsen og for at

sikre lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende og de nationale myndig-

heder, skal Kommissionen have beføjelse til at pålægge harmoniserede admini-

strative bøder til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat denne forordning, uan-

set hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed

oprindelig blev typegodkendt.

3.4 Delegerede retsakter

Ifølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter med henblik på at ændre bilagene til forordningen for at tage hensyn

til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling. Kommissionen tillægges des-

uden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at vedtage

metoderne til beregning og fastsættelse af de administrative bøder, der er

nævnt i pkt. 3.3 overfor samt fastsætte udpegelsen, sammensætningen, opga-

verne, arbejdsmetoderne og forretningsordenen for det forum for udveksling af

oplysninger om håndhævelse, der er nævnt i pkt. 3.6 nedenfor.

Ud over de fire centrale elementer i forslaget foreslår Kommissionen en række

yderligere tiltag, som blandt andet omfatter:

3.5 Adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Side 6/21

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at der er ubegrænset adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via et standardise-

ret format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer, samt at der er

effektiv konkurrence på markedet for tjenester, der leverer sådanne informati-

oner, med henblik på at forbedre det indre markeds funktion, navnlig hvad

angår den frie bevægelighed for varer, etableringsfriheden og den frie udveks-

ling af tjenesteydelser. Kravene til levering af reparations- og vedligeholdelses-

informationer har hidtil været fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 715/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 595/2009, Kommissionens forordning (EU) nr. 692/2008 og Kommissio-

nens forordning (EU) nr. 582/2011. Disse krav konsolideres i den nye forord-

ning.

3.6 Forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse

Ifølge forslaget skal Kommissionen oprette og lede et forum for udveksling af

oplysninger om håndhævelse ("forummet"). Dette forum består af medlemmer,

som udpeges af medlemsstaterne.

Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der

er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning. Dets rådgivende

opgaver omfatter bl.a. fremme af god praksis, udveksling af oplysninger om

problemer med håndhævelsen, samarbejde, udvikling af arbejdsmetoder og -

værktøjer, udvikling af en elektronisk procedure for udveksling af oplysninger,

evaluering af harmoniserede håndhævelsesprojekter, sanktioner og fælles

inspektioner.

3.7 Valg af forordning

Kommissionen anfører, at af hensyn til klarhed, rationalitet og forenkling bør

direktiv 2007/46/EF ophæves og erstattes af en forordning. Vedtagelsen af en

forordning sikrer, at bestemmelserne finder direkte anvendelse og kan ajourfø-

res på en rettidig og effektiv måde, således at der kan tages bedre hensyn til den

tekniske og lovgivningsmæssige udvikling.

4 Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5 Nærhedsprincippet

Side 7/21

Kommissionen anfører, at den eksisterende rammelovgivning for typegodken-

delse af motorkøretøjer bidrager til gennemførelsen af det indre marked for

varer. Dette forslag sigter på at gøre gennemførelsen og håndhævelsen af denne

lovgivning mere effektiv som led i den overordnede politiske målsætning om at

styrke strategien for det indre marked.

Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af lovgivningen på

deres eget område, er en harmoniseret og koordineret tilgang, som er baseret

på almindeligt gældende kriterier, og som anvendes ensartet i medlemsstater-

ne, ifølge Kommissionen afgørende for at opretholde lige konkurrencevilkår i

hele EU ved hjælp af en harmoniseret fortolkning, gennemførelse og håndhæ-

velse af typegodkendelseskravene, som bakkes op af harmoniserede bestem-

melser om markedsovervågning for at give medlemsstaterne de nødvendige

midler til kontrol efter markedsføringen og til at træffe effektive og fælles af-

hjælpende foranstaltninger mod tilstedeværelsen af ikke-overensstemmende og

usikre produkter på markedet.

Forskellene i den nationale tilrettelæggelse af typegodkendelse og markeds-

overvågning i medlemsstaterne kan give anledning til en ikke-harmoniseret

håndhævelse med hensyn til EU's indre marked, hvor der ikke længere er indre

grænser, og hvor kontrollen ved de nationale grænser næsten er forsvundet.

For at undgå, at produkter, der ikke opfylder kravene, markedsføres på deres

område, er medlemsstaterne også i vid udstrækning afhængige af effektiviteten

af deres naboers gennemførelsespolitik. Følgelig kan svagheder i håndhævelsen

i én medlemsstat i alvorlig grad underminere indsatsen i andre medlemsstater

for at forhindre, at produkter, der ikke opfylder kravene, kommer ind på deres

marked. Denne indbyrdes afhængighed styrkes af, at de håndhævende myndig-

heders kompetencer er begrænset til det nationale område. Hvis der er behov

for grænseoverskridende tiltag, skal myndighederne kunne stole på deres kol-

leger i de andre medlemsstater.

Kommissionen påpeger, at dette skyldes, at rammerne for typegodkendelse af

køretøjer er baseret på princippet om, at alle nye køretøjer, der er fremstillet i

overensstemmelse med en type køretøj, der er godkendt af en medlemsstat,

omfattes af retten til frit at kunne markedsføres og registreres i andre med-

lemsstater. Denne ret gælder for alle køretøjer uanset produktionens oprindel-

se. Det betyder, at også køretøjer, der er fremstillet uden for EU, frit kan impor-

teres inden for EU, forudsat at fabrikanten har attesteret, at de er fremstillet i

overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i en af EU’s medlems-

stater. I betragtning af bilsektorens globale natur, som er ensbetydende med, at

der finder en betydelig import sted af automobilprodukter fra tredjelande, kræ-

ver denne vigtige grænseoverskridende dimension en koordineret indsats på

EU-plan med henblik på at sikre lige vilkår.

Hvis der skulle træffes foranstaltninger individuelt af medlemsstaterne på nati-

onalt plan for at rette op på markedsproblemer, ville dette kunne medføre risi-

ko for at skabe hindringer for den frie bevægelighed for motorkøretøjer, der er

sikret gennem lovgivningsrammen. Derfor er det efter Kommissionens opfat-

telse berettiget at træffe foranstaltninger på EU-plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da målene ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne gennemføres selvstændigt af medlemsstaterne.

Der er i vidt omfang allerede fællesskabsret på området, og forslaget til forord-

ningen er grundlæggende en tilpasning af dette regelsæt.

6 Gældende dansk ret

Reglerne om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil er i dag allerede reguleret gennem EU-direktiver og -

forordninger på området.

På området gælder følgende danske regler:

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af

24. september 2012.

Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for køretø-

jers indretning og udstyr.

Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretø-

jer.

Bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse af kø-

retøjers indretning og udstyr mv.

Side 8/21

7 Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om godkendelse

og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af betaling for EU-

typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstanserne.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for ændring af færdselsloven i det

tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige markedskontrol omfattet af for-

slaget ønskes afholdt af de erhvervsdrivende. Folketinget behandler pt. L 83,

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med

udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser). Efter lovforslaget

kan transport- og bygningsministeren fastsætte regler, der pålægger en er-

hvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol.

Efter lovforslagets bemærkninger er det imidlertid hensigten, at virksomheden

kun skal betale, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.

7.2 Økonomiske konsekvenser

7.2.1 Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets

statsfinansielle konsekvenser er på nuværende stadie meget vanske-

lige at vurdere.

Af finansieringsoversigten til forslaget i relation til Kommissio-

nens omkostningsdækning fremgår det, at forslaget har budgetmæssige konse-

kvenser via et træk på EU's budget på maksimalt 9,0 mio. euro om året (ca. 65

mio. kr.). Idet den danske andel af EU's budget udgør ca. 2 pct., svarer dette til

en finansieringsandel på ca. 1,3 mio. kr. årligt for Danmarks vedkommende.

Det fremgår derudover af finansieringsoversigten, at de eksterne formålsbe-

stemte indtægter i form af bidrag fra medlemsstaternes nationale gebyrstruktur

for typegodkendelse vil udgøre maksimalt 7,7 mio. euro om året (ca. 55 mio.

kr.). Idet Danmark næsten ikke udsteder EU-typegodkendelser, vil den danske

andel heraf i praksis være ubetydelig.

Herudover kan der være statslige udgifter i form af afledte nationale udgifter.

Af konsekvensanalysen for forslaget fremgår det, at en øget markedsovervåg-

ning som følge af forordningen vil kunne betyde merudgifter for medlemssta-

terne på 192

mio. euro om året (ca. 1,4 mia. kr.). Forslagets reelle

statsfinan-

sielle konsekvenser som følge heraf er på nuværende stadie dog meget vanske-

lige at vurdere.

Antages det, at Danmarks del heraf udgør ca. 2 pct. svarende til

den danske andel af EU's budget,

svarer dette til ca. 30

mio. kr. årligt for Dan-

marks vedkommende. Dette estimat udgør de maksimale forventelige merud-

gifter, idet de faktiske udgifter dog ikke kendes. Danmark foretager i dag ingen

stikprøver af komplette køretøjer. Hvis det antages, at der fremover årligt vil

blive foretaget 100 stikprøver, hvor de væsentligste EU-krav indgår, og om-

kostningen anslås til 100.000 kr. pr. stikprøve, vil den samlede udgift udgøre

10. mio. kr. årligt. Disse merudgifter vil det helt eller delvist kunne pålægges

køretøjsimportørerne at betale, jf. pkt. 7.1 overfor, og dermed reelt de overve-

jende udenlandske køretøjsfabrikanter.

Forslagets statsfinansielle konsekvenser vil blive løbende revurderet i takt med

sagens udvikling og forløb.

7.2.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Side 9/21

7.2.3 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

jf. dog pkt. 7.2.1 ovenfor.

7.3 Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

som følge af navnlig bestemmelserne om markedsovervågning.

8 Høring

Forslaget er sendt i høring hos EU- Specialudvalget for Transport og Bygnin

samt Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industrifor-

ening, Bilbranchen, Camping Branchen, Dansk Automobil Sports Union, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Camping Union, Dansk Ma-

skinhandlerforening, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Foreningen af

Vognimportører i Danmark, Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtrans-

port, Maskinleverandørerne og NOAH-Trafik. Følgende høringssvar er modta-

get:

AutoBranchen Danmark

”AutoBranchen Danmark repræsenterer et bredt udsnit af danske opbygger-

virksomheder og producenter og importører af systemer, komponenter og tek-

niske systemer.

Kendetegnende for disse virksomheder er, at de fortrinsvis er mindre og mel-

lemstore og producerer individuelle og højtspecialiserede produkter, som op-

bygges således, at de optimalt kan løse den enkelte kundes transportopgaver.

Der er fortrinsvis tale om enkeltstyksproduktion eller produktion af få enheder

med samme eller næsten samme specifikation.

AutoBranchen Danmark ser derfor også positivt på, at man i forordningen har

specielt fokus på de mindre og mellemstore virksomheders muligheder for at

afsætte deres produkter i alle medlemslande, idet der her er eksportpotentiale

for danske virksomheder.

Den individuelle EU godkendelse af køretøjer

Her tænkes specielt på artikel 42 i forordningen: Den individuelle EU godken-

delse af køretøjer. Her skal ikke udføres destruktiv prøvning og ansøgning og

EU godkendelsesattest er den samme for alle kategorier – dog her med færre

oplysninger.

Side 10/21

Ansøgning indsendes af fabrikanten til de nationale godkendende myndighe-

der, som forestår godkendelsen og sender denne videre til øvrige medlemslan-

de og kommissionen.

Medlemslandene skal tillade markedsføring, registrering eller ibrugtagning af

køretøjer med gyldig individuel EU godkendelsesattest for køretøjer.

I praksis forudsætter denne form for EU typegodkendelse også at systemer,

komponenter og separate tekniske systemer, som er anvendt i opbygningen er

EU typegodkendte.

National individuel godkendelse af køretøjer

Men også artikel 43 og 44 nationale individuel godkendelse af køretøjer giver

bedre eksportmuligheder end det i dag er tilfældet, idet samme EU typegod-

kendelsesattest som for øvrige kategorier skal anvendes dog med færre oplys-

ninger. Endvidere skal et medlemsland tillade at et køretøj, som et andet med-

lemsland har godkendt, kan registreres medmindre det pågældende medlems-

land har rimelig grund til at antage, at de krav køretøjet er godkendt efter ikke

svare til dets egne bestemmelser.

Trafiksikkerhed og miljø

Forordningen vil også efter vor vurdering have en positiv effekt på såvel trafik-

sikkerhed som miljø. Generelt forventes forordningen at give et kvalitetsløft,

ikke blot i opbygning og montering af denne, men også via de EU godkendte

systemer og komponenter med tilhørende monterings- og vedligeholdelsesan-

visning, som skal anvendes ved EU godkendelser.

Men også markedsovervågning og opstramning af kontrol på køretøjer i drift

vil have en positiv effekt på miljøet.

Udfordring for Trafik og Byggestyrelsen

AutoBranchen Danmark anser det også for positivt, at det enkelte medlems-

lands myndighed tildeles en række rettigheder og forpligtigelser, som skal sikre

en ensartet fortolkning og gennemførelse af typegodkendelseskravene i alle

medlemslande.

Det betyder, at Trafik og Byggestyrelsen har det overordnede ansvar for, at de

danske bilsynsvirksomheder, som skal kontrollere, at køretøjerne lever op til

EU typeattesten, og at det kontrolleres, at dette arbejde udføres i henhold til

forordningen.

Dette anses for en opstramning, som vil give mere lige konkurrencevilkår for

producenter og importører.

For at kunne leve op til disse forpligtigelser, ikke mindst med indkøringsperio-

de fra 2017 til 2020 og derefter gennemførelse i fuldt omfang, må det anses for

Side 11/21

nødvendigt, at Trafik og Byggestyrelsen tilføres ressourcer, som sikrer, at de

kan udføre øget kontrol og markedsovervågning samt behandle og formidle EU

ansøgninger for danske virksomheder. Dette selvom det besluttes at opkræve

gebyrer af en vis størrelse for de virksomhedsrelaterede opgaver.

Brugte køretøjer

En meget stor andel af de danske lastbiler og påhængsvogne er leaset, og det er

en stor fordel, at disse efter endt leasingperiode kan afsættes som brugte – ikke

blot i Danmark, men også i øvrige medlemslande.

Derfor forventes det, at leasingselskaberne i større omfang vil stille krav om, at

danske opbygninger skal være individuelt EU godkendte.

Håndtering

Umiddelbart kan forordningen virke temmelig bureaukratisk og svær tilgænge-

lig for en dansk opbyggervirksomhed.

AutoBranchen Danmark vil derfor henlede opmærksomheden på, at når man

tager specielle hensyn til de mindre og mellemstore virksomheder i forordnin-

gen, må dette også gælde tilgængeligheden. Der må under alle omstændigheder

forventes et stort behov for vejledning og rådgivning af opbyggervirksomhe-

derne fra såvel myndigheder, kontrollerende virksomheder, leverandører af EU

godkendte komponenter og systemer, rådgivende ingeniører og AutoBranchen

Danmark, såfremt den danske opbyggerbranche skal udnytte det vækstpotenti-

ale, som forordningen også indeholder.

Kvalitetsstyring

AutoBranchen Danmark er netop ved at færdiggøre et kvalitetssystem KS2000

Opbygger målrettet danske opbyggervirksomheder.

Dette vil tjene som en god forberedelse til, at virksomhederne kan få en lettere

tilgang til forordningen.”

De Danske Bilimportører

”De Danske Bilimportører hilser en generel stramning af rammebetingelserne

for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer samt markedsovervågningen af ty-

pegodkendelsernes overholdelse velkommen.

Typegodkendelse er afgørende for at sikre, at biler, der markedsføres i EU

overholder væsentlige sikkerhedsmæssige, miljømæssige og produktionsmæs-

sige krav. Troværdige og ensartede rammebetingelser for typegodkendelser på

både nationalt og EU-niveau er derfor også afgørende for et velfungerende in-

dre marked.

Side 12/21

Forslaget til forordning retter sig således især mod at styrke EU-

kommissionens rolle og beføjelser – samt at stramme reglerne for de nationale

myndigheders godkendelsessystemer og efterfølgende markedsovervågning af,

at betingelserne for typegodkendelse er overholdt.

Der er dog også dele af forslaget, der retter sig mod de erhvervsdrivende i for-

syningskæden fra bilfabrikanter, importører og til detailhandel. De Danske

Bilimportører har følgende bemærkninger til enkelte af disse tiltag vedrørende

importørers forpligtelser:

Artikel 14, stk. 6 (krav om register over klager og tilbagekaldelser):

Det fremgår, at importøren (for at beskytte forbrugernes sundhed og sikker-

hed) skal undersøge og føre register over klager over og tilbagekaldelser af kø-

retøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr,

som han har markedsført, og holde sine distributører orienteret om denne

overvågning.

Det bør i den forbindelse angives nærmere, hvilke nøjagtige oplysninger impor-

tørenes register over klager og tilbagekaldelser skal indeholde, så importørerne

på et mere objektivt grundlag kan afgøre, hvad der skal til for at efterleve be-

stemmelsen.

For så vidt angår oplysninger om klager er der især behov for en nærmere spe-

cifikation af et sådant registers indhold og format. Hvilke typer af klager skal

registreres, og hvordan skal disse registreres? Derved minimeres samtidig risi-

koen for, at importøren kan komme i konflikt med f.eks. persondatalovgivnin-

gen eller anden lovgivning vedrørende registre.

De indholdsmæssige krav til beskrivelsen / dokumentation af klager bør direk-

te specificeres. Det kan f.eks. ske ved, at forordningen angiver et konkret for-

mat herfor.

For så vidt angår tilbagekaldelser bør oplysningerne nærmere specificeres for

at sikre ensartet format og ensartet indhold i registreringen. Forordningen bør

direkte angive, hvorledes tilbagekaldelserne skal beskrives. Det kan ligeledes

ske ved, at forordningen angiver et konkret format herfor.

Det bør fremgå direkte af forordningen, hvorvidt et sådant register skal føres i

elektronisk format, fysisk format (papir) eller evt. begge dele. Evt. tekniske /

softwaremæssige krav til elektronisk format bør specificeres.

Artikel 17, stk. 2, (underretning ved uoverensstemmelse eller alvor-

lig risiko):

Kravet om, at distributører, der finder at et køretøj mv. ikke er i overensstem-

melse med kravene i forordningen, underretter fabrikanter eller importører bør

Side 13/21

formuleres således, at det sikres, at distributører ikke underretter fabrikanter

uden også at underrette importøren. Følgende formulering foreslås:

”Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en

separat teknisk enhed, som han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i

overensstemmelse med denne forordning, underretter han fabrikanten og

importøren samtidigt for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger

i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe

køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overens-

stemmelse eller trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter

hvad der er hensigtsmæssigt. Såfremt importøren ikke kan findes underrettes

fabrikanten”.

(Ændringer / tilføjelser understreget).

Dette vil sikre en større grad af transparens i kommunikationen mellem distri-

butører, importører og fabrikanter i forbindelser med underretninger om evt.

uoverensstemmelser med kravene i forordningen.

Artikel 19 (identifikation af erhvervsdrivende):

Her indføres et krav om, at alle erhvervsdrivende i en periode på ti år efter

markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år for komponenter, sepa-

rate tekniske enheder, dele eller udstyr skal kunne identificere



Erhvervsdrivende som har leveret ovennævnte til dem - dvs. leverandø-

rer.

Erhvervsdrivende som de har leveret ovennævnte til - dvs. (erhvervs)

kunder.

Side 14/21

I betragtning af de potentielt store administrative byrder, der kan være forbun-

det med efterlevelsen af dette krav, bør forordningen nærmere specificere hvil-

ke oplysninger, der kræves til identifikationen af leverandører og kunder.

Da kravet kan nødvendiggøre, at både importører og enhver anden erhvervs-

drivende i leverandørkæden fra fabrikant til distributør opbygger / vedligehol-

der leverandør- og kundekartoteker, bør forordningen udtrykkeligt give de er-

hvervsdrivende tilladelse hertil uden særlige tekniske krav om format eller lig-

nende. Alternativt bør forordningen anvise et konkret format, hvorunder de

krævede oplysninger om identitet af leverandører og kunder kan opbevares.”

AutoConsult

”AutoConsult er et mindre ingeniørfirma, der i dag er anerkendt som Technical

Services/Teknisk Tjeneste og specialiseret i udarbejdelse af dokumentation til

myndighederne for opfyldelse af gældende krav til typegodkendelse af køretøjer

samt dokumentation til synsvirksomheder(prøverapporter).

Vi arbejder sammen med andre Tekniske Tjenester som f.eks. TüV Nord, Dahl

Engineering m. fl. Vores kunder spænder bredt, fra Importører over køretøjs-

opbyggere til privatpersoner.

Vi ønsker at fremhæve følgende:

Forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer mv.



Pkt. 3.2 Nærhedsprincippet(side 5/99)

o Vi har i dag ikke en harmoniseret tilgang til restseriekøretøjer.

Danmark overtager ikke dispensationer meddelt i andre Med-

lemslande.



(4) (side 8 og 9/99)

o Der konkluderes der er et behov, men der anføres ikke tiltag el-

ler tilsvarende.



(27) (side 11/99)

o Dette bør koordineres med L 83 Forslag til lov om ændring af

færdselsloven.



Artikel 6, pkt. 2 (side 23/99)

o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "national

typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er omtalt.



Artikel 7, pkt. 1 (side 24/99)

o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "national

typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er omtalt.



Artikel 11, pkt. 4 (side 28/99)

o God idé!



Artikel 34, pkt. 1 (side 43/99)

o Forslag til tekst

Fabrikanten udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-

godkendelse i papirformat, eller overfører en fil af de EU-

definerede køretøjsdata (COC), der skal ledsage ethvert køretøj,

uanset om dette er komplet, ukomplet eller færdiggjort komplet,

som produceres i overensstemmelse med den godkendte køre-

tøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form) le-

veres gratis til relevant modtager samtidigt med leverancen af

køretøjet. Denne service må ikke gøres afhængig af en udtrykke-

lig anmodning eller indsendelse af yderligere oplysninger til fa-

brikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder

fabrikanten, på anmodning af ejeren af køretøjet, en kopi af den

relevante typeattest/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i pa-

pirformat, eller en kopi af de EU-definerede køretøjsdata

(COC), til ejeren af køretøjet mod en betaling, der ikke oversti-

ger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet "genpart/kopi/-

Side 15/21



copy/dublicate" skal være tydeligt og synligt angivet på genpar-

ten.

Artikel 43, 5 (48/99)

o Der mangler ord, der fortæller hvad det er Medlemsstaten

straks skal?

Artikel 44, pkt. 4 (side 48/99)

o Kan anvendes som ”kan kun” eller ”kan også”?

Artikel 46, pkt. 1 (side 49/99)

o Betyder dette at overgemte køretøjer hvor fabrikanten ikke læn-

gere eksisterer er at regne som skrot?

Artikel 47, pkt. 4 (side 50/99)

o Væsentlig stramning. Medfører, at køretøjet skal være produce-

ret 3 måneder før nye regler træder i kraft.

Artikel 72, pkt. 1 (side 66/99)

o Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet der

kan være forskellige for kvalifikationer for tekniske tjenester,

der afprøver køretøjer i uendelige serier, køretøjer i små serier

og køretøjer, der godkendes individuelt.

Artikel 77, pkt. 1 (side 69/99)

o Denne proces vil gøre det nærmest umuligt for nye tekniske tje-

nester at opnå godkendelse.

Ligesom at der i artikel 72 bør indføres differentierede krav af-

hængig af hvad der skal afprøves, bør udpegningsprocessen og-

så tilpasses forholdsmæssigt.

Side 16/21

Bilag til forslag til forordning om godkendelse og markedsovervåg-

ning af motorkøretøjer



Bilag XII, pkt. 1 (side 330/371)



"kategori" ændres til "klasse". Se definition i Artikel 4 i Forordningen.”

Foreningen af tekniske konsulenter for vejtransport

Generelt

Det fremsendte forslag indeholder en række meget interessante betragtninger

samt et meget spændende forslag med henblik på, at undgå direkte eller indi-

rekte betalinger fra fabrikanterne til dækning af typegodkendelsesafprøvninger

for køretøjer, der godkendes i uendelige serier.

Disse ændringer vil ændre den måde, hvorpå de tekniske tjenester typisk vil

arbejde på.

Såfremt der ikke samtidig foretages præciseringer og evt. lempelser for køretø-

jer i små serier og køretøjer til individuel godkendelse risikeres at disse god-

kendelser bliver unødigt tunge.

Sidstnævnte 2 grupper produceres ofte af SMV, som vil have fordele i de nuvæ-

rende meget fleksible løsninger hvor den tekniske tjeneste bistår med udarbej-

delse af informationspakke m.v.

Uanset de legitime årsager til den foreslåede ændring, skønnes forslaget at væ-

re til væsentlig ulempe for SMV’erne. Denne problematik er der i betragtning 4

konkluderet et behov for at forbedre, men forslaget til forordningen vurderes

ikke i tilstrækkelig grad at imødekomme dette behov.

Se bemærkning til artikel 72 og 77 med forslag til lempelser/præciseringer.

Danmark

Danmark tilbyder pt ikke godkendelse af uendelige serier, men tilbyder alene

nationale godkendelser af individuelle køretøjer (godkendelseserklæringer og

dataerklæringer).

Transport- og Bygningsministeriet bør tage hensyn til, at national godkendelse

af individuelle køretøjer fortsat kan forløbe smidigt og under hensyntagen til

forordningens krav.

Der arbejdes pt med indførelse af nye regler for nationale tekniske tjenester (L

83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.).

Færdselsstyrelsen har ved e-mail af 16. februar 2016 oplyst følgende:

”Vi ved, at de i EU-forordningen har oversat til Teknisk Tjeneste, men det er

forkert – eller rettere det

dækker over to begreber, men på dansk bliver det altså til prøvningsinstans og

kontrolinstans. På EU-sprog dækker teknisk tjeneste over dem begge, altså

både dem, der laver selve prøvningerne

(prøvningsinstans) og dem, der kontrollerer, at prøvningsinstans og producen-

ter har den nødvendige

viden og sags-/produktionsstyring (kontrolinstansen).”

Det må sikres, at der ikke opstår forveksling, og at der bliver en entydig anven-

delse af termer.

Artikel 27 i 2007/46, restkøretøjer

Transport- og Bygningsministeriet opfordres til, at arbejde for en harmoniseret

og koordineret fortolkning af reglerne for restkøretøjerne, således at disse an-

vendes ensartet i medlemsstaterne.

I henhold til gældende praksis tillader Færdselsstyrelsen ikke, at dispensatio-

ner for restseriekøretøjer, meddelt i et andet medlemsland, kan overføres til

Danmark.

Dette medfører eksempelvis, at en lastbil med motor, der opfylder Euro V, men

som først er registreret i februar 2014 ikke vil kunne importeres til og registre-

res i Danmark.

Denne fortolkning af gældende EU-lovgivning hindrer varernes bevægelighed i

det indre marked.

Import af køretøjer, der er fremstillet uden for EU

Forslaget indeholder på side 5 nederst en række betragtninger vedr. import af

automobilprodukter fra tredjelande.

I betragtning af bilsektorens globale natur, sker det også ofte, at køretøjer, der

har opnået national godkendelse i et medlemsland, ønskes registreret i et andet

medlemsland.

Sådanne køretøjer registreres ofte på baggrund af en række nationale dispensa-

tioner.Forslaget ses ikke, at indeholde initiativer, der sikrer fri bevægelighed i

det indre marked for køretøjer, der har opnået nationale dispensationer.

Tekniske tjenester

Side 17/21

Jævnfør betragtning 10 og følgende bestemmelser vil der fra kommissionen

være et øget fokus på udpegning og overvågning af tekniske tjenester.

Dette gælder for såvel udpegelse af en teknisk tjeneste baseret på akkreditering

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008

som for andre tekniske tjenester.

L 83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol

med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) indeholder en

række bestemmelser om godkendelse af prøvningsinstanser.

Det vurderes, at ”Teknisk tjeneste” og ”prøvningsinstans” i denne sammen-

hæng beskriver det samme.

Transport- og Bygningsministeriet bedes venligst arbejde for, at L83 bringes i

overensstemmelse med forslaget til ny forordning.

Betaling for ydelser fra tekniske tjenester

Jævnfør betragtning 17 skal medlemsstaterne indføre en gebyrstruktur for ty-

pegodkendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendel-

sesprøvninger og – inspektioner.

Medlemmer i Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport fungerer

ofte i rollen som teknisk tjeneste i forbindelse med nationale typegodkendelser.

Udgifterne ved udførelse af typegodkendelsesprøvninger er i væsentlig omfang

afhængig af, hvorledes produktet er forberedt.

For køretøjstyper med mange varianter og versioner planlægges prøvningerne i

dag således at udgiften minimeres.

Såfremt incitamentet for opdragsgiver, til at begrænse prøvningsomfanget,

forsvinder ved fastsættelse af fastegebyrer, vil udgifterne hertil kunne eksplo-

dere.

Samtidigt forsvinder incitamentet til at forberede testobjekter før test, og pro-

ducenterne vil måske bringe dårlige eksemplarer til test, idet der ikke er øko-

nomisk udgift, såfremt testen ikke bestås i første forsøg.

Ved små køretøjsserier startes der ofte med godkendelse i henhold til artikel 42

(artikel 24 i direktiv 2007/46/EF), individuelle godkendelser.

For tunge køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af nationale typegod-

kendelser (godkendelseserklæringer).

For lette køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af ”Dataerklæring”.

Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport vurderer, at disse god-

kendelsesordninger vil være omfattet af krav til gebyrstruktur.

Det er videre foreningens vurdering, at gebyrstrukturen skal indeholde udgif-

ten til den ”tekniske tjeneste”, der forbereder ansøgningen overfor Færdselssty-

relsen.

Artikel 6 Medlemsstaternes forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 2 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor der ved

national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages for en eller

flere af forordningens bestemmelser.

Artikel 7 De godkendende myndigheder forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 1 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor der ved

national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages for en eller

flere af forordningens bestemmelser.

Side 18/21

Artikel 34 Generelle bestemmelser om typeattesten

I Danmark sker registrering på baggrund af elektronisk overførsel af data til

motorregistret (DMR, Digitalt motor register).

Der udstedes normalt ikke CoC.

Der foreslås derfor alternativ tekst:

Fabrikanten udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i

papirformat, eller overfører en fil af de EU-definerede køretøjsdata (COC),

der skal ledsage ethvert køretøj, uanset om dette er komplet, ukomplet eller

færdiggjort komplet, som produceres i overensstemmelse med den godkendte

køretøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form) leveres gratis til

relevant modtager samtidigt med leverancen af køretøjet. Denne service må

ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller indsendelse af yderli-

gere oplysninger til fabrikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder fabrikanten, på

anmodning af ejeren af køretøjet, en kopi af den relevante typeat-

test/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i papirformat, eller en kopi af de

EU-definerede køretøjsdata (COC), til ejeren af køretøjet mod en betaling, der

ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet "gen-

part/kopi/copy/dublicate" skal være tydeligt og synligt angivet på genparten.

Artikel 46 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrug-

tagning af andre køretøjer end restkøretøjer

Den i pkt. 1 foreslåede bestemmelse vil kunne give problemer for køretøjer hvor

fabrikanten, eller den europæiske repræsentant, hvis der er tale om køretøjer

fra 3. lande, ikke længere eksisterer, og dermed ikke længere kan opfylde for-

pligtigelserne i artikel 34-35.

Artikel 47 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrug-

tagning af restkøretøjer

Stk. 4 er en væsentlig stramning i henhold til nuværende bestemmelser.

I dag er det muligt, at producere køretøjer efter gamle regler op til dato for de

nye bestemmelser.

Med den nye tekst, vil dette ikke være muligt.

3 måneder vurderes at være lang tid.

Denne periode bør kunne reduceres.

Stk. 5 vurderes at være vanskelig at udføre i praksis, idet typeattester (CoC do-

kumenter) ofte udstedes af fabrikken ved færdiggørelse.

Hvis køretøjet henstår hos en importør eller distributør henover dato for, hvor

typegodkendelsen bliver ugyldig, vil man skulle tilbage til fabrikanten, og have

udstedt ny typeattest med denne påtegning!

Dette virker uhensigtsmæssigt!

Påtegningen bør i stedet påføres køretøjets registreringsattest.

Der bør tilføjes bestemmelser for registrering af brugte køretøjer, der i et andet

medlemsland registreret som restkøretøj.

Det bør sikres at intet land nægter godkendelse af brugte køretøjer, der har fået

dispensation i et andet medlemsland.

Kapitel XV, Artikel 71 Typegodkendende myndighed med ansvar for

tekniske tjenester

Side 19/21

Transport- og Bygningsministeriet bør være særligt opmærksom på bestem-

melserne i stk. 6, der har følgende ordlyd:

Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent

personale til, at den kan

udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

Færdselsstyrelsen er netop nu under etablering i Ribe og vil skulle leve op til

denne bestemmelse.

Artikel 72, Udpegelse af tekniske tjenester

Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet der kan være for-

skellige for kvalifikationer for tekniske tjenester, der afprøver køretøjer i uen-

delige serier, køretøjer i små serier og køretøjer, der godkendes individuelt.

Artikel 77, Vurdering og udpegelse af tekniske tjenester

I forlængelse af ovenstående bemærkning til artikel 72, bør også vurderings-

processen tilpasses efter hvad den respektive tekniske tjeneste ønsker at afprø-

ve, således at omfanget af vurderingen står mål med den tilladelse der søges

om.

Artikel 86 Nationale gebyrer, som skal dække omkostningerne ved

de aktiviteter, der varetages af de typegodkendende myndigheder

Hvis omkostningerne til den foreslåede vurderings- og udpegelsesproces, helt

eller delvist, lægges ud til den ansøgende tekniske tjeneste, er der risiko for at

det nærmest bliver umuligt for mindre tekniske tjenester at opnå udpegning,

hvorved der kan være risiko for at der på sigt vil blive meget få tekniske tjene-

ster, specielt i ikkekøretøjsproducerende lande, hvor behovet for tekniske tje-

nester begrænser sig til relativt få afprøvninger i forbindelse med godkendelse

af køretøjer i små serier eller individuelt.

Der bør fastsættes gebyrstørrelser, afhængigt af ansøgningens omfang, således

at der bliver ens konkurrencevilkår uanset medlemsland, så den økonomiske

ramme for en given udpegning er kendt på forhånd.

Bilag VII, punkt 4.2

Det foreslås, at også godkendelsesnumre i henhold til omhandlede forordning

tilføjes nummeret for seneste ændringsdirektiv, eks:

e11*2007/46*201x/xx*0004*02 eller e11*2007/46*2015/758*0004*02

Side 20/21

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv og Erhvervsflyvningens Sammenslutning

har meddelt, at de ingen bemærkninger har.

9 Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10 Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 21/21

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag til

en ny forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil, herunder indførelsen af bestemmelser om markeds-

overvågning. Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fastsættes et

troværdigt og transparent system for typegodkendelse og markedsovervågning

af køretøjer, der understøtter de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således også i god tråd med Transport- og Byg-

ningsministeriets forslag til ændring af færdselsloven (Udøvelse af markeds-

kontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) (L 83),

der bl.a. har til formål at præcisere det retlige grundlag for udøvelse af mar-

kedskontrol og tilsyn med produktkrav på det køretøjstekniske område for at

sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning,

der foretages på andre, lignende områder. jf. ovenfor i afsnit 6 og 7.1.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effektivi-

teten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle admini-

strative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive pålagt som følge

heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der indføres en om-

kostningseffektiv markedsovervågning og stikprøvekontrol, der opfylder de

fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke går ud over, hvad der

måtte være nødvendigt for at opfylde formålet.

Endelig er regeringen er forbeholden over for, at Kommissionen skal bemyndi-

ges til at udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som foreslået. Det vil

sige, at regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i stedet får beføjelser til

at udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

11 Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.