Kapitel 2
Dispositioner over givne bevillinger
Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst
mulige tidspunkt med forslag til finansiering,
jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under
delloftet for driftsudgifter.
2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.
Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter, som staten ved dom tilpligtes
at betale. Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, skal Finansmini-
steriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for mini-
sterområdet,
jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.
Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som det må anses for overvejende sand-
synligt, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten, at staten i tilfælde af en
retssag vil blive dømt til at betale. Udgifterne afholdes inden for den pågældende bevilling.
Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, skal ministeriet, inden
udgiften afholdes, forelægge Finansministeriet et forslag til finansiering inden for ministerom-
rådet,
jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.
2.4.4 Selvforsikringsudgifter
Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter til mindre skader, der skyldes
brand, tyveri, hærværk eller anden skade på bygninger, løsøre mv., hvor der som følge af
statens selvforsikringsprincip ikke er tegnet forsikring,
jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.
Der kan
herunder afholdes nødvendige mindre udgifter til afhjælpende foranstaltninger med henblik
på at begrænse skadens omfang. Udgifterne afholdes som udgangspunkt inden for den
pågældende bevilling.
Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, er der adgang til overførsel
fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet.
Ved mere omfattende skader med væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres
på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for ministerområdet,
jf. punkt
3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.
Er der tale om totalskade, eller er skaden så omfattende, at der kan opstå spørgsmål om
væsentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kun disponeres
med særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget.
2.4.5 Bevarelse af statsaktiver
Som led i administrationen af statens aktiver kan det være nødvendigt at afholde udgifter til
hel eller delvis bevarelse af aktiver, f.eks. udgifter, der afholdes med henblik på at hindre
aktivets undergang, udgifter ved tvangsfuldbyrdelse af statslige krav (arrest og udlæg) eller
udgifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af en ejendom, der er overtaget på
tvangsauktion.
Hvor sådanne udgifter er uforudselige, kan de afholdes ud over de givne bevillinger.
Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst
mulige tidspunkt med forslag til finansiering,
jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under
delloftet for driftsudgifter.
42
Budgetvejledning 2016