1
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forsøgsordning, hvorefter 17-årige kan erhverve kørekort til almindelig bil betinget af ledsaget
kørsel indtil det fyldte 18. år, samt nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert m.v.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved § 1, nr. 12 i
lov nr. 565 af 18. juni 2012, og senest ved lov nr. 154 af 18. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 57
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte særlige regler, der fraviger bestemmelsen
i § 56, stk. 2, 1. pkt., med henblik på etablering af en forsøgsordning, hvormed alderskravet for
erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel frem til det fyldte 18. år.
Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren
fravige reglerne i § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. pkt., § 129, stk. 4, 2. pkt., og § 131, stk. 1, samt
fastsætte, at § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med de fornødne ændringer tillige finder anvendelse for
ledsageren.«
2.
§ 61, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Transport-
og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser
personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort, herunder
bestemmelser om afgivelse af erklæringer på tro og love.«
3.
I
§ 63, stk. 2,
ændres »16 år« til: »15 år«.
4.
Efter § 63 indsættes:
Ȥ
63 a.
Den, der driver erhverv med salg, udlejning eller reparation af knallerter, må ved
udøvelsen af denne virksomhed ikke sælge eller på anden måde stille en knallert til rådighed for
personer under 16 år, medmindre forældremyndighedens indehaver forinden har givet skriftligt
samtykke dertil. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre sig, at samtykket foreligger.«
5.
I
§ 129, stk. 6,
ændres »16 år« til: »15 år« to steder.