TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Henvendelse af 23/2-16 vedrørende taxaloven, fra 4x48 TaxiNord

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Kære Transportudvalg

Holte den 23. februar 2016

Taxibranchen er i krise. Ifølge medierne skyldes det en forældet taxalov og Uber. Det er til dels rigtigt,

men andre forhold spiller ind. Som tidligere adm. direktør for Taxi 4x35 og nuværende bestyrelsesmed-

lem af Taxi Nord 4x48 tillader jeg mig at skrive direkte til jer, samt at komme med et forslag til hvordan vi

kommer videre med en ny taxalov til alles bedste.

Taxiloven er problemet

Branchens nuværende situation er til dels selvforskyldt. Den har ikke løbende tilpasset sig markedet. Men

en meget stram regulering er en stor del af problemet. Lad os tage nogle eksempler:

Mange vognmænd opbygger gennem deres erhvervskarriere en god og lønsom forretning. Når de ønsker

at trække sig tilbage, har de imidlertid ikke lov til at sælge eller overdrage deres forretning. De må blot

lukke og afskedige chaufførerne. Værdifuld knowhow går tabt og nye vognmænd må starte forfra. Kon-

sekvensen er, at mange ikke trækker sig tilbage, men fortsætter til den bitre ende. I dag er gennemsnits-

alderen for vognmænd over 60 år.

Den eksisterende taxilov har organisatorisk opdelt taxierhvervet i 1) vognmænd og 2) bestillingskontorer.

Bestillingskontorerne er blot en ”formidlingscentral”, der skal sikre en bedre udnyttelse af vognparken. Et

bestillingskontor må ikke drives som en ”forretning”. Vognmændene har en tilslutningspligt og det har

ført til at næsten alle vognmænd i Danmark er sluttet sammen i foreninger (lokalt baseret) og så har for-

eningerne oprettet et bestillingskontor, som påkrævet af loven. Vognmænds fokus er i sagens natur de-

res egen vognmandsforretning og ikke bestillingskontorets udvikling og markedstilpasning.

På et område er dog sket en udvikling i taxierhvervet, nemlig med indførelse af ny teknologi. Den danske

taxibranche har noget af det mest avancerede udstyr på centralerne og i vognene – modsat hvad man

kan tro på baggrund af mediernes fremstilling. Selskaberne har gennem mange år tilbudt især erhvervs-

kunder internetbestilling af ture og har for et par år siden (før Uber kom til landet) indført app bestilling til

alle kunder. Det giver besparelser på centralerne. Taxibranchens nuværende problemer har således intet

at gøre med manglende indførelse af ny teknologi.

Taxiloven fordyrer på mange områder den enkelte vognmands drift. Taxaerne skal være i miljøklasse A

og have taxameter, videokamera og sædekontakter installeret, så kunder og Skat kan føle sig trygge.

Chauffører og vognmænd skal gennemgå kursusforløb for at opnå lovpligtigt erhvervskørekort, og

vognmændene skal igennem et ekstra kursus, for at lære at drive en vognmandsforretning. For hver en-

kelt vogn skal der føres en kørebog, hvori hver enkelt tur noteres. Kørebogen skal forefindes i taxien, så

politiet kan kontrollere, at alt i orden og at den er udfyldt korrekt. Hvis ikke falder der store bøder. I

Danmark må taxien ikke benyttes til privatkørsel, hvad den ellers må i mange andre lande.

Brev til Transportudvalget

Side

23. februar 2016 /JO

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Henvendelse af 23/2-16 vedrørende taxaloven, fra 4x48 TaxiNord

Nye spillere profiterer på at omgå loven

Vi har haft en taxilov siden 1974. Næsten alle undersøgeler viser, at kunderne har været tilfredse. I løbet

af de sidste 20 år er samfundsudviklingen gået stærkt og det har længe vist sig, at den nuværende taxilov

er forældet og trænger til en kraftig revision. Det hele er sat i perspektiv ved opstigningen af de nye digi-

tale platforme, (Uber, Airbnb, GoMore, mm.), der fører samfundet ind i ”Digital Disruption” æraen, der

udfordrer eksisterende markeder. For at blive lidt mere konkrete bruger vi Uber som eksempel på påvirk-

ningen af taxierhvervet: Prisen kan holdes lavere end taxiernes, da omkostningerne er væsentligt lavere.

Uber har ingen omkostninger til chaufførerne, (pension, sygedagpenge, mm.). Uber har ikke kørepligt

som taxier har.

En ny taxilov

Der er ingen, der har noget imod, at Uber kører taxikørsel, der skal blot være lige vilkår. Alle biler, der

operere i henhold til taxiloven, skal opfylde de samme betingelser og have de samme rettigheder. Og al

erhvervsmæssig persontransport (Uber kørsel, taxier, OST og limousiner) skal høre hjemme under taxilo-

ven, hvis de ikke i forvejen hører under en anden lov (f.eks. busloven). Der skal være de samme krav til

alle biler under taxiloven, der er ingen grund til at skelne. Hvis politikerne mener, at Uber gerne må be-

tjene sig af privatbilister, så må det være fordi, de synes, at det er sikkert nok. Og så må andre selvfølge-

lig også.

Al erfaring fra udlandet tilsiger, at der på persontransportområdet bør være en form for regulering, da

området ellers ender i ren anarki. Men det skal være enkelt at administrere og der skal selvfølgelig være

plads til nye spillere og nye metoder at drive persontransport på. Lad mig skitsere nogle grundelementer.

Der skal være generelle krav til chauffører og biler, der sikrer kundesikkerhed og sørger for at skatte-

myndighederne får deres del af kagen. Hvor lette eller strenge kravene skal være, er op til politikerne at

bestemme. Interesserede parter kommer sikkert gerne med forslag. Er der kunder (erhvervsliv, kommu-

ner mm.), der har særlige krav, kan de specificere disse i et udbud.

Reguleringen skal tage udgangspunkt i bestillingskontorerne, der døbes om til kørselskontorer (kan dri-

ves i selskabsform) og der skal stilles vandelskrav til disse og de skal godkendes af Trafikstyrelsen. Der er

ingen grund til at udstede tilladelser til vognmænd for at sikre overholdelse af lovens krav. Det er kørsels-

kontoret, der er ansvarlig for, at deres entreprenører (vognmænd, chauffører og deres køretøjer) opfyl-

der disse. Alle vognmænd og chauffører, der vil køre persontransport i henhold til taxiloven skal tilsluttes

et kørselskontor. ”Individualisterne” skal selvfølgelig også have en chance, men de kan jo bare oprette et

kørselskontor. Der skal være et krav om et minimum antal af tilsluttede vogne. Om et kørselskontor kun

vil køre bestilte ture og/eller gade ture er helt op til kørselskontoret.

Kørselskontorer kan operere i hele landet. I transportministeriets arbejdsudkast af 22. maj 2014 er det

foreslået, at hvis et kørselskontor vil køre i et bestemt område af landet, skal de oplyse det til de lokale

myndigheder (kommuner, regioner, eller hvad det nu bliver til). Jeg forslår at gå skridtet videre. For at

køre i det lokale område, skal kørselskontoret leve op til den lokale myndigheds service deklaration

(f.eks. kørepligt, maksimale ventetid, takster, o.l.).

Brev til Transportudvalget

Side

23. februar 2016 /JO

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Henvendelse af 23/2-16 vedrørende taxaloven, fra 4x48 TaxiNord

Der er en del detailspørgsmål, der skal på plads, men det er i bund og grund enkelt at få udarbejdet en ny

lov. Der er ingen grund til at gøre det for kompliceret. Hvis man gør, vil det blive omgået. Et eksempel:

Hvorfor skelne mellem bestilte (aftalte) ture og gadeture, hvis det kun er kørsel af gadeture, der kræver

taximeter? Det kan ikke tage Uber mange minutter at få deres app til håndtere gadeture. I en ny lov vil

Uberbiler højst sandsynlig få en streamer på bilen med ”Uber” (nu er det jo blevet lovligt), og når en kun-

de spotter en, trykker han bare gadetur på sin Smartphone, og så er bilen pludselig en bestilt tur, hvor

prisen ”aftales” inden kørslen.

Med hensyn til taximeter eller ej er det op til politikerne at bestemme, hvor sikkert det vil være IKKE at

have et. Et eksempel på omgåelse: Kontrolleres skattesnyd ved kontoture (Uber modellen) udelukkende

ved indberetningspligt fra kørselskontoret (Uber bliver et kørselskontor), så vil mange lange ture blive til

korte ture. Har man været i byen i København og skal til f.eks. Helsingør, bestiller man en vogn til Helle-

rup, men fortryder undervejs; man vil gerne køres helt til Helsingør. Der skal ikke megen fantasi til at

gætte sig til , at resten af turen aftales mellem kunde og chauffør. Der vil sikkert udvikles metoder til at

gøre det mere sikkert, da det heller ikke er i kørselskontorets interesser, men det er der ikke endnu.

Vi har ikke råd til at vente

Det er nødvendigt med en ny lov hurtigt. Mens vi venter bløder taxierhvervet. Uber har snart 1000 biler i

København og taxierhvervet 1.900 i hele Region Hovedstaden, og det har en alvorlig indflydelse på taxi-

vognmændenes indtjening. Det er ikke rimeligt i venteperioden på en ny lov, at det skal gå ud over et

lovligt etableret erhverv og ikke dem, der foretager ulovlighederne. Nej Uber og lignende må pænt ven-

te, til en ny taxilov er vedtaget, hvor der så til gengæld gives plads til nye koncepter og langt mere libera-

lisering.

Venlig hilsen

Jørgen Oxenbøll

Medlem af bestyrelsen i 4x48 TaxiNord

Tidligere adm.dir. for Taxa 4x35

Cc. Til Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt

Brev til Transportudvalget

Side

23. februar 2016 /JO