Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 174
Offentligt
1600224_0001.png
Notat
12.02.2016
Orientering om overgang til CBTC på Nordbanen
Status
Der er nu enighed mellem DSB og Banedanmark om, at ibrugtagningen af det nye signalsystem CBTC
planlægges til uge 9 for strækningen Hillerød-Jægersborg.
I uge 5 fik Signalprogrammet de sidste sikkerhedsgodkendelser fra Trafik- og Byggestyrelsen til
ibrugtagning af det nye signalsystem, CBTC, på strækning Hillerød-Jægersborg.
Trafik- og Byggestyrelsen har tidligere givet sikkerhedsgodkendelse til den såkaldte ’fall-back’-løs-
ning således, at man - om nødvendigt - er i stand til at skifte tilbage til HKT-systemet på strækningen.
Banedanmark, DSB og leverandøren (Siemens) arbejder nu videre med en afklaring af de sidste funk-
tionsmæssige og planlægningsmæssige forhold frem mod overgang til CBTC på strækningen mellem
Hillerød og Jægersborg i uge 9.
Overgangen sker med kørsel efter en udvidet weekendkøreplan på hele S-banen i uge 9, hvorfor der
vil køre færre tog på hele S-togsnettet i denne uge. Det skyldes, at idriftsættelsen af Nordbanens nye
signalsystem kræver meget mandskab fra både DSB og Banedanmark. Der skal således i den første
periode være dels en lokomotivfører, dels en lokomotivinstruktør, i hvert S-tog, ligesom S-banens
støttefunktioner er ekstra bemandet hos både Banedanmark og DSB.
Efter uge 9 kører S-banen normalt på nær strækningen Køge-Hillerød, hvor den udvidede
weekendkøreplan fastholdes i yderligere fire uger hvilket skyldes:
Mulighed for opbyggelse af erfaringer og driftsstabilitet
Minimering af risikoen for driftsforstyrrelser
En softwareopdatering for at afhjælpe allerede kendte problemer
Det betyder metrolignende drift med stop på alle stationer og kørsel hvert 10. minut med lange tog,
mens de hurtige tog udgår. Det betyder, at 85 pct. af kapaciteten vil være til rådighed i forhold til
standardkøreplanen, mens der i myldre¬tiderne, pga. reduceret drift, vil kunne opstå overbelægning på
op til 30 pct. på udvalgte tog. Der vil være en lidt lavere frekvens for enkelte stationer på
strækningerne og op til 5 minutters længere rejsetid for passagerer på de lange rejser.
Baggrund
Siemens, som vandt kontrakten på S-banen, er kontraktligt forpligtet sig til at afslutte udrulningen af
CBTC ultimo 2018, hvilket var to år tidligere end fastsat i Aftale om en grøn transportpolitik fra
januar 2009. Som led i planen skulle den første strækning – Jægersborg-Hillerød - overgå til CBTC
ved årsskiftet 2014/15, hvilket Banedanmark betragtede som en stram tidsplan.
Den fysiske udrulning og de uddannelsesmæssige forudsætninger var på plads for ibrugtagning på
strækningen ultimo 2014, men der udestod dels en række mindre funktionelle forhold, som skulle
justeres ligesom leverancen skulle tilpasses endeligt, dels den sikkerhedsmæssige godkendelse.
Enkelte af disse forhold viste sig at være af en sådan funktionel karakter, at det krævede en større
softwareopgradering og dermed en ny godkendelsesproces. Desuden var det nødvendigt at foretage
Banedanmark
Direktiossekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82346542
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(2)
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Notat vedrørende ibrugtagning af det nye signalsystem på S-togsstrækningen Jægersborg-Hillerød, fra transport- og bygningsministeren
yderligere tests for at sikre, at fejlretninger, sluttilpasninger o. lign. fungerede tilfredsstillende, inden
den afsluttende sikkerhedsmæssige godkendelsesproces (CSM-RA) kunne igangsættes.
CSM-RA-processen har ikke tidligere i Danmark været afprøvet på et program af tilsvarende størrelse
som Signalprogrammet, og der er løbende kommet ændringer og tilpasninger i implementering samt
fortolkningen af CSM-RA. Signalprogrammet og leverandørernes sikkerhedsorganisationer har skullet
tilpasse sig den nye forordning, hvilket har vist sig vanskeligere og mere tidskrævende at anvende end
forudset.
Der er løbende blevet foretaget testkørsler med henblik på at finde og justere fejl. Der er også blevet
opdaget flere mindre funktionelle fejl og fundet løsninger på disse. Disse har ikke haft sikkerheds-
mæssig betydning, men Banedanmark og DSB har skønnet, at de kunne påvirke S-togsdriftens robust-
hed med risiko for dårlig rettidighed til følge. På den baggrund blev ansøgningerne til
ibrugtagningstilladelse af signalsystemet CBTC på S-banen fremsendt til Trafik- og Byggestyrelsen
den 8. december 2015, og ansøgningen vedrørende ombordudrustningen blev fremsendt den 18.
december 2015 med ansøgning om en mindre opgradering den 20. januar 2016.
Det videre forløb
På møder den 11. og 12. februar traf Banedanmark og DSB den endelige beslutning om den
planmæssige idriftsættelse i uge 9, da, muligheden for en regelmæssig passagerbetjening blev
bekræftet. Beslutningen meldes ud mandag den 15. februar 2016 eller snarest muligt derefter til
passagerer og offentligheden i øvrigt.
Det er planen, at strækningen Jægersborg-Hillerød gøres klar til det nye system i weekenden den
27./28. februar 2016 (bl.a. skal de gamle signaler dækkes til).
Fra mandag morgen den 29. februar 2016 køres med passagerer.
Af hensyn til trafikkens robusthed og dermed en rettidig passagerbetjening køres der efter weekend-
køreplan i den første uge, og derefter er det i fire uger kun linje A der kører mellem Hillerød og Køge.
Det betyder metrolignende drift med stop på alle stationer og kørsel hvert 10. minut med lange tog.
Der vil være 85 pct. af sædekapaciteten til rådighed, en lavere frekvens, længere rejsetid og
overbelægning af et antal afgange i myldretiderne. Den reducerede drift afspejler de tekniske
udfordringer, der er på togene i relation til kobling og omstilling mellem CBTC og HKT i de første
uger efter CBTC er udrullet. Det er forventningen, at eventuelle nye fejl løses, og godkendelser som
følge heraf er på plads inden normal trafik genetableres på hele S-banen fra mandag d. 4. april 2016.
Parterne er enige om, at risikoen for de nævnte gener opvejes af den store fordel, som det er at få
CBTC-systemet i drift, således at personalet og systemet møder den daglige drifts udfordringer.
Side 2/2