TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Højere lokale hastighedsgrænser på motortrafikveje og justering af bødetaksten for hastighedsoverskridelser på visse motortrafikveje), fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Udkast

Forslag

til

lov om ændring af færdselsloven

(Højere lokale hastighedsgrænser på motortrafikveje og justering af bødetaksten for

hastighedsoverskridelser på visse motortrafikveje)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret senest ved lov nr. 154

af 18. februar 2015, foretages følgende ændringer:

§ 42, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »90« til: »100«.

§ 118, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »motorveje«: »og motortrafikveje«.

§ 118, stk. 4,

indsættes efter »motorveje«: »og motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km

i timen«.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Højere lokale hastighedsgrænser på motortrafikveje og justering af bødetaksten for hastighedsoverskridelser på visse motortrafikveje), fra transport- og bygningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at fastsætte en højere hastighedsgrænse på

motortrafikvejsstrækninger, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Højere hastighedsgrænser øger fremkommeligheden på vejene og påvirker mobiliteten mellem hjem,

arbejde og uddannelse. Kortere rejsetid kan gøre det mere attraktivt at pendle og dermed muligt for

flere mennesker at få eller bibeholde et job og samtidig blive boende på landet eller i øvrigt opretholde

en bopæl langt fra arbejdspladsen. Kortere rejsetid kan også bidrage til at gøre det mere attraktivt at

opsøge rekreative og andre aktiviteter længere væk fra boligen og dermed øge interaktionen mellem

forskellige områder i landet. Den øgede fremkommelighed kan dermed også understøtte væksten i

turisterhvervet i forskellige dele af landet.

På veje, hvor hastighedsgrænsen i dag er 80 eller 90 km/t., vil der kunne opnås en rejsetidsbesparelse

på henholdsvis 20 og 10 pct. ved en forhøjelse af hastighedsgrænsen til 100 km/t. på de pågældende

strækninger, forudsat at bilisternes gennemsnitshastighed i udgangspunktet er den samme som

hastighedsgrænsen.

Det foreslås konkret at forhøje færdselslovens mulighed for lokalt at fastsætte en højere

hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse på motortrafikveje fra 90 til 100 km/t. på de

motortrafikveje, som er indrettet forsvarligt hertil.

Det foreslås desuden som konsekvens af den foreslåede forhøjelse, at sanktionen for

hastighedsoverskridelser på motortrafikveje, hvor hastighedsgrænsen måtte blive forhøjet til 100 km/t.,

sidestilles med hastighedsoverskridelser på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. eller

derover.

1.1. Motortrafikveje

Efter færdselslovens § 2, nr. 17, er motorvej og motortrafikvej vej, som er forbeholdt færdsel med

motorkøretøjer, og som med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej.

Motortrafikvejsnettet udgøres af en række vejstrækninger med varierende udformning og

indretningsstandard. Motortrafikvejene er som regel af relativt høj standard med hensyn til visse

designparametre, herunder i forhold til vognbanebredder og kurveradier. Motortrafikvejene varierer

særligt i forhold til tværprofiler, og der forekommer forskellige krydstyper på vejene. Motortrafikvejene

er altid afmærket med motortrafikvejstavlen E43, jf. § 23 i bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 om

vejafmærkning.

For så vidt angår motortrafikvejens tværprofil er hovedparten af vejene tosporede veje uden fysisk

adskillelse af kørselsretningerne. Visse af vejene er tresporede (afstribet som såkaldte 2+1–veje) samt

fire- eller sekssporede veje med midterrabat som på motorveje. Visse af vejene har almindelige smalle

kantbaner (arealet mellem kørebane og asfaltkant/rabat), mens andre er indrettet med egentlige

nødspor. Visse nyere statslige motortrafikveje er anlagt som 2+1–veje med en smal spærreflade (og i et

enkelt tilfælde desuden autoværn) til at adskille kørselsretningerne.

Hovedparten af motortrafikvejene er tosporede veje uden nødspor eller midteradskillelse af

kørselsretningerne og med kryds i niveau. Der forekommer typisk kryds i niveau (kryds i ét plan) på de

ældre motortrafikveje, mens krydsene på de nyere motortrafikveje ofte er en form for to-plans-kryds.

Et-plans-krydsene kan være rundkørsler, almindelige vigepligts- eller signalregulerede tre- og

firevejskryds. I og omkring krydsene vil der som regel være fastsat en lavere hastighedsgrænse (typisk

til 70 km/t.) via skiltning.

Den samlede længde af statsvejnettet er på 3.796 km. Længden af de statslige motortrafikveje udgør i

2015 ca. 310 km. Den generelle hastighedsgrænse på 80 km/t. gælder for ca. 40 km heraf, mens der for

ca. 270 km via skiltning er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse på 90 km/t. De kommunale

motortrafikveje er fordelt på 12 kommuner og har en samlet længde af 59 km.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Færdselslovens hastighedsgrænser

2.1.1. Gældende ret

De generelle hastighedsgrænser er fastsat i færdselslovens § 42. På motortrafikveje må hastigheden for

biler og motorcykler ikke overstige 80 km/t., jf. § 42, stk. 3. Der kan dog for en vejstrækning fastsættes

en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder

trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På

motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige 90 km/t., jf. § 42, stk. 4. Hastighedsgrænsen på 90

km/t. for motortrafikveje blev oprindeligt indsat i færdselslovens § 42, stk. 4, ved lov nr. 158 af 24. april

1985 om ændring af færdselsloven som følge af et ændringsforslag indstillet af et flertal i Retsudvalget i

udvalgets betænkning af 29. marts 1985. Det fremgår af betænkningens bemærkninger, at forslaget

indebærer, at hastighedsgrænsen ved skiltning kan forhøjes til 90 km/t., og at denne forhøjelse navnlig

skal kunne ske på motortrafikveje uden niveauskæring.

Der kan for en vejstrækning desuden fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle, jf. § 42,

stk. 5.

Der er i færdselslovens § 43 (som ikke foreslås ændret) fastsat hastighedsgrænser for særlige typer af

(tunge) køretøjer, som er lavere end de generelle hastighedsgrænser.

Det er politiet, der efter forhandling med vejmyndigheden (kommunalbestyrelsen og Vejdirektoratet for

henholdsvis kommune- og statsvejene) træffer afgørelse efter bl.a. færdselslovens § 42, stk. 4, om lokale

hastighedsbegrænsninger for offentlig vej, jf. § 92 a, stk. 2.

Politiets adgang til at fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger er nærmere reguleret i cirkulære nr. 72

af 5. juli 1985 om lokale hastighedsbegrænsninger (hastighedscirkulæret). Det fremgår bl.a. af

cirkulærets § 6, at der på motortrafikveje kan fastsættes en højere lokal hastighedsbegrænsning til 90

km/t. En sådan hastighedsgrænse kan navnlig fastsættes på motortrafikvejsstrækninger uden kryds i

niveau. Det fremgår desuden af cirkulæret, at afgørelserne (om lokale hastighedsbegrænsninger) træffes

på grundlag af oplysninger om bl.a. områdets karakter, vejens funktion og standard, randbebyggelsen,

færdselsuheld, trafikmængden og trafikkens sammensætning, jf. § 1, stk. 2.

Der er i de såkaldte vejregler, som er den overordnede betegnelse for en samling af publikationer under

Vejdirektoratet, fastsat (hovedsageligt) vejledende, men også bindende normer, der anvendes som

reference for udformning af trafikarealer i vejsektoren. Vejreglerne har til formål at støtte vejsektoren i

arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive veje og medvirke til at sikre, at vejnettet er

fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert. Vejreglerne indeholder f.eks. forskrifter om

sikkerhedszone og oversigtsforhold for bl.a. motortrafikvejsstrækninger. Vejreglerne kan tilgås på

Vejdirektoratets hjemmeside.

2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

2.1.2.1.

En forøgelse af den faktiske hastighed medfører alt andet lige en øget risiko for flere og mere

alvorlige færdselsulykker. Vejdirektoratet har i den forbindelse peget på, at en forhøjelse af

hastighedsgrænsen særligt vil kunne indebære en højere risiko for flere og mere alvorlige

frontalkollisioner, ligesom der kan opstå særlige faresituationer i forbindelse med, at billister kører af

vejen og påkører genstande uden for vejen med en højere hastighed. Desuden vil der i forbindelse med

et-plans-kryds kunne være øget risiko for ulykker, herunder kørsel frem for ubetinget vigepligt, kørsel

frem for rødt i eventuelle signalregulerede kryds samt flere og mere alvorlige bagendekollisioner ved

rundkørsler.

For at imødegå den forøgede risiko, som en forøgelse af hastighedsgrænsen indebærer, anbefaler

Vejdirektoratet, at vejindretningen tilpasses kørsel med højere hastigheder på de

motortrafikvejsstrækninger, hvor hastighedsgrænsen måtte blive forhøjet til 100 km/t.

Det anbefales således, at der bør være fysisk adskillelse mellem kørselsretningerne, for at imødegå

risikoen for frontalkollisioner. Vejen bør have midterrabat med autoværn, eller der bør etableres et

autoværn i et afstribet areal mellem kørselsretningerne.

Det bør desuden tilstræbes, at den såkaldte sikkerhedszone (arealet langs vejen, hvor der ikke findes

genstande, der kan medføre personskade ved påkørsel) har den fornødne bredde. Ifølge de gældende

vejregler svarer en forøgelse af hastighedsgrænsen med 10 km/t. til en udvidelse af sikkerhedszonens

bredde med én meter.

Endelig anbefales det, at der som udgangspunkt ikke etableres hastighedsgrænser på 100 km/t. på

motortrafikveje med et-plans-kryds, herunder tre- eller firevejskryds med signalregulering eller med

ubetinget vigepligt. Til- og frakørsel bør kun ske i hver ende af motortrafikvejen eller via to-plans-kryds

med til- og frakørselsramper som på motorveje, således at der ved indkørsel til motortrafikvejen

foretages sammenfletning med trafikken på motortrafikvejen.

2.1.2.2.

Vejdirektoratet har på baggrund af en foreløbig gennemgang af det statslige motortrafikvejsnet

vurderet, at strækningerne Holbæk – Vig (ca. 18 km), Bredsten – Vandel (ca. 10 km) og Sdr. Borup –

Assentoft (ca. 5 km) umiddelbart er indrettet eller kan indrettes til kørsel med op til 100 km/t. Af

hensyn til færdselssikkerheden er det en forudsætning for forhøjelsen, at der for de enkelte strækninger

foretages forskellige ændringer af vejindretningen.

Fælles for strækningerne er bl.a., at krydsene på strækningerne er udformet som to-plans-kryds med til-

og frakørselsramper, og at vejenes tværprofiler tillader etablering af midteradskillelse af

køreretningerne med etablering af autoværn (Holbæk – Vig har i dag midteradskillelse med autoværn)

og tilstrækkelig sikkerhedszone. Samtlige strækninger har i dag en lokal (forhøjet)

hastighedsbegrænsning på 90 km/t.

2.1.2.3.

Det er regeringens hensigt at styrke mobiliteten og fremkommeligheden ved at øge

hastighedsgrænsen på de motortrafikvejstrækninger, hvor det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at det på de motortrafikvejsstrækninger, som har en høj

vejstandard af motorvejslignende karakter, og som f.eks. er indrettet med midteradskillelse af

kørselsretningerne med autoværn, behørig sikkerhedszone, kryds i to-plan, gode oversigtforhold mv.,

vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt lokalt at forhøje hastighedsgrænsen til 100 km/t.

2.1.2.4.

For at imødegå den risiko, som er forbundet med en forhøjelse af hastighedsgrænsen, er det en

forudsætning for forhøjelsen, at de omfattede vejstrækninger er indrettet og dimensioneret til kørsel

med op til 100 km/t. Med den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen vil hastighedsgrænsen på

motortrafikvejene nærme sig de motorvejsstrækninger, hvor hastighedsgrænsen via skiltning er fastsat

til 110 km/t., jf. færdselslovens § 42, stk. 5, og hvor vejindretning, dimensionering og oversigtsforhold

gør vejene egnede hertil. Transport- og Bygningsministeriet finder i den forbindelse, at det bør

tilstræbes, at vejindretningen mv. af de omfattede motortrafikveje ligner indretningen af motorvejene.

Transport- og Bygningsministeriet lægger herved vægt på, at alvorlighedsgraden af ulykkerne på

motortrafikvejene er væsentligt højere end for andre veje, og at en forhøjelse af hastighedsgrænsen

f.eks. særligt vil kunne indebære en højere risiko for flere og mere alvorlige frontalkollisioner. Det er

derfor hensigten, at Vejdirektoratets anbefalinger om etablering af fysisk adskillelse mellem

kørselsretningerne, tilstrækkelig sikkerhedszone og kryds i to-plan, jf. pkt. 2.1.2.1 ovenfor, indgår i den

samlede vurdering af, om det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der på en

motortrafikvejsstrækning fastsættes en hastighedsgrænse på 100 km/t.

Det er hensigten, at forhøjelsen af den lokalt fastsatte hastighedsgrænse dels skal anvendes på de

eksisterende motortrafikvejsstrækninger, som allerede i dag vurderes at være indrettet til eller at kunne

indrettes forsvarligt til kørsel med op til 100 km/t., jf. herom pkt. 2.1.2.2 ovenfor, dels skal skabe

mulighed for ved fremtidige anlæg og ud- og ombygninger af motortrafikvejsnettet at projektere disse

med en hastighedsgrænse på 100 km/t. for øje. Hastighedsgrænsen forventes i første omgang

gennemført på strækningen Holbæk – Vig, som allerede i dag er indrettet med midteradskillelse med

autoværn. Etablering af en lokal hastighedsgrænse på 100 km/t. på denne strækning vil ifølge

Vejdirektoratet alene kræve opsætning af skilte, idet den eksisterende vejindretning i øvrigt gør

strækningen egnet til kørsel med op til 100 km/t. For strækningerne Bredsten – Vandel og Sdr. Borup–

Assentoft, som vurderes at være dimensioneret til hurtigere kørsel, vil en forhøjelse af

hastighedsgrænsen tillige kræve en ændret vejindretning, herunder etablering af midteradskillelse med

autoværn.

2.1.2.5.

Forslaget medfører behov for revision af vejreglerne som omtalt ovenfor under pkt. 2.1.1, således

at der fastsættes nærmere normer for indretningen motortrafikveje med særligt høje hastigheder på op

til 100 km/t. De nærmere normer for indretningen mv. vil blive fastsat i de relevante vejregelgrupper på

baggrund af en trafikfaglig- og færdselssikkerhedsmæssig vurdering.

Den endelige fastsættelse af de lokale skiltede hastighedsgrænser vil ske i samarbejde mellem

vejmyndigheden (kommunalbestyrelsen og Vejdirektoratet for henholdsvis kommune- og statsvejene)

og den lokale politikreds, jf. færdselslovens § 92 a, stk. 2.

Transport- og Bygningsministeriet agter desuden at justere hastighedscirkulæret, navnlig med henblik

på at fastsætte retningslinjer for, hvornår hastighedsgrænsen kan forhøjes til 100 km/t. på

motortrafikvej.

Transport- og Bygningsministeriet foreslår på den baggrund at justere muligheden for lokalt at

fastsætte en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse fra 90 til 100 km/t., såfremt

omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige

hensyn ikke taler derimod, jf. den foreslåede justering af færdselslovens § 42, stk. 4.

2.2. Sanktionering af overskridelse af hastighedsgrænserne

2.2.1. Gældende ret

Overtrædelse af færdselslovens §§ 42 og 43 om hastighed straffes som udgangspunkt med bøde, jf.

færdselslovens § 118, stk. 1.

Det fremgår af færdselslovens § 118, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og

43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning skal tages hensyn

til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved

hastighedsovertrædelser på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. eller derover udmåles en

skærpet bøde, jf. § 118, stk. 2, 2. pkt. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved

hastighedsoverskridelser begået ved kørsel med bl.a. en række tunge køretøjer, jf. § 118, stk. 2, nr. 1-6.

Ifølge § 118, stk. 3, skal det ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 2, tillige

indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km/t. eller derover (det

såkaldte ”højhastighedstillæg”).

Herudover fremgår det af § 118, stk. 4, at der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf.

stk. 2, udmåles en særlig skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis

hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover (det såkaldte ”30 pct.-tillæg”).

Færdselslovens § 118 om bødeudmåling for bl.a. hastighedsforseelser gælder tilsvarende ved

overtrædelse af lokalt fastsatte hastighedsgrænser fastsat i medfør af færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, og

som er tilkendegivet ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. færdselslovens § 4, stk. 1.

Bødefastsættelsen på færdselsområdet, herunder ved hastighedsforseelser, er i høj grad baseret på

standardbødetakster, som fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande

mv. i færdselssager (bødekataloget). Meddelelsens afsnit om hastighed er senest revideret i januar 2015.

Bødeberegningen ved hastighedsforseelser tager udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af den

aktuelle hastighedsgrænse og sker efter en progressivt stigende skala. Bødetaksten afhænger som følge

af de ovenfor beskrevne bødeberegningsregler i færdselslovens § 118, stk. 2-4, endvidere af, om kørslen

sker med et tungt køretøj på motorvej eller andre veje, og for så vidt angår alle andre køretøjer

(undtaget knallert), om kørslen finder sted på en motorvej med tilladt hastighed på under 100

km/t., en

otorvej med tilladt hastighed på 100 km/t. eller derover eller på andre veje.

Af tabel 4 og 5 nedenfor fremgår Rigsadvokatens retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand i

sager om overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens §§ 42 og 43. De skærpelser af

bødeudmålingen, som følger af færdselslovens § 118, stk. 2 og 4, som er omtalt ovenfor, er indregnet i

skemaerne.

Tunge køretøjer:

Tabel 1 (Kilde: RM 4/2000)

Hastighedsoverskridelse i pct.

Motorveje

(kr.)

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.500

5.000

6.500

7.500

Alle

andre

veje (kr.)

1.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.500

6.000

7.500

8.500

Under 20

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90-99

100 eller mere

Andre køretøjer end tunge køretøjer (undtagen knallert):

Tabel 2 (Kilde: RM 4/2000)

Hastighedsoverskridelse

i pct.

Motorveje med

tilladt hastighed

Motorveje med

tilladt hastighed

Alle andre

veje (kr.)

på under 100

km/t. (kr.)

Under 20

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90-99

100 eller mere

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.500

5.000

på 100 km/t.

eller derover

(kr.)

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.500

5.000

6.500

7.500

1.000

1.500

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.500

6.000

Ud over bødestraf kan hastighedsforseelser desuden efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 2,

nr. 5, samt § 126, stk. 1, nr. 11-12, og § 127 i visse situationer medføre betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten eller efter omstændighederne kørselsforbud.

2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

På de motortrafikveje, hvor hastighedsgrænsen måtte blive forhøjet til 100 km/t., vil hastigheden

nærme sig hastighedsgrænsen på visse motorveje, og motortrafikvejene vil, som forudsat ovenfor under

pkt. 2.1.2.3, have motorvejslignende karakter. Transport- og Bygningsministeriet finder på denne

baggrund, at sanktionen for hastighedsoverskridelser på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på

100 km/t. bør sidestilles med hastighedsoverskridelser begået på motorveje med en hastighedsgrænse

på 100 km/t. eller derover, jf. færdselslovens § 118, stk. 2, 2. pkt., som nærmere beskrevet ovenfor under

pkt. 2.2.1, således at der anvendes samme bødetakst for hastighedsovertrædelser på de to vejtyper.

Det er desuden hensigten, at sanktionen for hastighedsoverskridelser på motortrafikveje med en

hastighedsgrænse på 100 km/t. begået ved kørsel med tunge køretøjer omfattet af færdselslovens § 118,

stk. 2, nr. 1-6, sidestilles med sanktionen for kørsel på motorveje, og at der derfor anvendes samme

bødetakst.

Der henvises i den forbindelse til de gældende bødetakster, som er gengivet ovenfor under pkt. 2.2.1.

Transport- og Bygningsministeriet foreslår derfor en tilføjelse og justering til færdselslovens § 118, stk.

2, 2. pkt., og § 118, stk. 4, om henholdsvis udmåling af skærpede bøder på motorveje med en

hastighedsgrænse på 100 km/t. eller derover og det såkaldte ”30 pct.-tillæg”, hvorefter der udmåles en

særligt skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, herunder

motortrafikveje, hvis hastighedsoverskridelsen er 30 pct. eller derover.

Der foreslås ikke ændringer i bødeudmålingen for de øvrige motortrafikveje med lavere

hastighedsgrænser end 100 km/t., bødetaksterne i øvrigt eller reglerne om frakendelse af førerretten.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,

herunder for regioner og kommuner.

Med lovforslaget bliver der mulighed for at forhøje hastighedsgrænsen lokalt på motortrafikveje til 100

km/t. mod 90 km/t. i dag. Som omtalt ovenfor under pkt. 2.1.2.2 vil en forhøjelse af hastighedsgrænsen

stille særlige krav til indretningen af de vejstrækninger, herunder til autoværn, sikkerhedszone,

niveaufri kryds mv., som eventuelt måtte blive omfattet. Omkostningerne forbundet med den

nødvendige tilpasning af vejstrækningerne vil afhænge af, hvilke strækninger som konkret udvælges, og

kan ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget bliver det fremover muligt at øge hastigheden lokalt for biler og motorcykler på visse

motortrafikveje. Der vil afhængigt af, om hastighedsgrænsen i dag er 80 eller 90 km/t., kunne opnås en

rejsetidsbesparelse på henholdsvis 20 og 10 pct. på de pågældende strækninger, forudsat at bilisternes

gennemsnitshastighed i udgangspunktet er den samme som hastighedsgrænsen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

En forøgelse af et køretøjs faktiske hastighed medfører et øget brændstofforbrug pr. kørt kilometer,

hvilket leder til en forøget udledning af CO2 og NOx. Hvis køretøjernes gennemsnitshastighed øges fra

f.eks. 90 til 100 km/t., kan udledningen af CO2 og NOx øges med 10 pct. baseret på et groft skøn på

basis af de modeller, som anvendes i Danmark.

En forøgelse af et køretøjs hastighed medfører øget støj i omgivelserne. Den samlede støjudsendelse fra

en vej er afhængig af faktorer som trafikintensitet, køretøjssammensætning, hastighed og vejbelægning.

Hvis gennemsnitshastigheden øges fra 80 km/t. til 100 km/t., vil støjudsendelsen fra vejen typisk

forøges med ca. 2 dB(A). Hvis gennemsnitshastigheden øges fra 90 km/t. til 100 km/t., vil

støjudsendelsen typisk forøges ca. 1 dB(A). Dette under forudsætning af, at hastigheden for de lette

køretøjer svarer til gennemsnitshastigheden, mens hastigheden for de tunge køretøjer er 80 km/t.

svarende til hastighedsgrænsen for tunge køretøjer.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden 29. januar 2015 til 16. februar 2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Autobranchen Danmark,

Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Tekniske

Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole

Forening, Dansk Metal, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Busvognmænd,

Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre,

Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, International Transport

Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Køreprøvesagkyndiges Landsforening,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, NOAH-Trafik, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig

Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet og Trafiksikkerheds

Venner i Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Visse anlægsudgifter.

Ingen.

Visse

rejsetidsbesparelser.

Ingen.

Et forøget

brændstofforbrug og øget

støj.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter færdselslovens § 42, stk. 4, kan der for en vejstrækning fastsættes en højere hastighedsgrænse end

den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og

afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må

hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 90 km/t. og 130 km/t.

Det foreslås at forhøje muligheden for lokalt at fastsætte en højere hastighedsgrænse end den generelle

hastighedsgrænse på motortrafikveje fra 90 til 100 km/t.

Det forudsættes, at hastighedsgrænsen kun forhøjes til 100 km/t. på de motortrafikveje, som vurderes

at være indrettet forsvarligt hertil. Der henvises herved til Transport- og Bygningsministeriets

overvejelser ovenfor under pkt. 3.2.2.

Til nr. 2

Efter færdselslovens § 118, stk. 2, 2. pkt., udmåles der ved hastighedsovertrædelser på motorveje med

en hastighedsgrænse på 100 km/t. eller derover en skærpet bøde.

Det foreslås, at også motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. omfattes af bestemmelsen

om udmåling af en skærpet bøde, for i sanktionsmæssig henseende at sidestille

hastighedsoverskridelser på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. med

hastighedsoverskridelser begået på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. eller derover. Det

er hensigten, at der herefter skal anvendes samme bødetakst for hastighedsovertrædelser på de to

vejtyper, jf. pkt. 2.1.2.4 oven for.

Det er ligeledes hensigten, at hastighedsoverskridelser på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på

100 km/t. begået ved kørsel med tunge køretøjer omfattet af færdselslovens § 118, stk. 2, nr. 1-6, i

sanktionsmæssig henseende sidestilles med kørsel på motorveje, og at der derfor anvendes samme

bødetakst.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om justering af færdselslovens § 118, stk.

4 (lovforslagets § 1, nr. 3), hvorefter det såkaldte ”30 pct.-tillæg” foreslås – ligesom for motorveje – ikke

at skulle gælde for motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t., idet disse herefter i

sanktionsmæssig henseende vil være at sidestille med motorveje med en hastighedsgrænse på 100

km/t. eller derover.

Den foreslåede ændring vedrører alene de motortrafikveje, hvor der fastsættes en hastighedsgrænse på

100 km/t., og medfører ikke ændringer i bødeudmålingen for de øvrige motortrafikveje med lavere

hastighedsgrænser end 100 km/t.

Til nr. 3

Efter færdselslovens § 118, stk. 4, skal der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 eller

en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. § 118, stk. 2, udmåles

en særligt skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis

hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover.

Med den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen af motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100

km/t. undtages motortrafikvejene med særligt høj hastighed (100 km/t.) fra 30 pct.-tillægget, som

herefter kun gælder for andre veje end motorveje og motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100

km/t., herunder motortrafikveje med en hastighedsgrænse under 100 km/t.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om justering af færdselslovens § 118, stk.

2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 2), hvorefter motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. i

sanktionsmæssig henseende sidestilles med motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t. eller

derover.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at tilvejebringe

hjemlen til at forhøje hastighedsgrænsen snarest muligt. Dette sker dels for at kunne igangsætte

processerne omkring en mulig forhøjelse af den lokale hastighedsgrænse for de under pkt. 2.1.2.2

nævnte strækninger, dels for at tilvejebringe lovgrundlaget for arbejdet i vejregelgrupperne, som skal

igangsættes som følge af forslaget.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

Bilag 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386

af 11. december 2013, som ændret senest ved

lov nr. 154 af 18. februar 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 42.

–

Stk. 2 og 3.

Stk. 4.

For en vejstrækning kan der fastsættes

en højere hastighedsgrænse end den generelle

hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne,

herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og

afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn

ikke taler derimod. På motortrafikveje og

motorveje må hastigheden dog ikke overstige

henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen.

§ 42, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »90« til: »100«.

§ 118.

–

Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden

hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller

anden afmærkning skal der tages hensyn til den

generelle risikoforøgelse, som den pågældende

hastighedsovertrædelse medfører. Ved

hastighedsovertrædelser på motorveje med en

hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover

udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes

en skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser

begået ved kørsel med

1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500

kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller

registreringspligtigt påhængsredskab, herunder

campingvogn,

2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger

3.500 kg,

3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500

kg,

4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3

nævnte køretøjer og registreringspligtige

påhængskøretøjer,

§ 118, stk. 2, 2. pkt.

indsættes efter

»motorveje«: »og motortrafikveje«.

5) ledbusser eller

6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller

registreringspligtigt påhængsredskab.

Stk. 4. Ved fastsættelse af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden

hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller

anden afmærkning, jf. stk. 2, udmåles en særligt

skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på

andre veje end motorveje, hvis

hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller

derover.

Stk. 5-9. -

§2

Loven

træder

kraft

bekendtgørelsen i Lovtidende.

dagen

efter

§ 118, stk. 4,

indsættes efter »motorveje«:

»og motortrafikveje med en hastighedsgrænse

på 100 km i timen«.