TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Notat fra Banedanmark om resultatet af idéfasehøringen for elektrificering og hastighedsopgradering af banestrækningen mellem Fredericia – Århus H. – Aalborg/Lindholm, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Idéfasehøring, VVM-undersøgelse

- Høringsnotat, januar 2016

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Notat fra Banedanmark om resultatet af idéfasehøringen for elektrificering og hastighedsopgradering af banestrækningen mellem Fredericia – Århus H. – Aalborg/Lindholm, fra transport- og bygningsministeren

Høringsnotat,

Idefasehøring

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

Forord

Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den

daværende regering (S, SF og RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det

besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på blandt andet

at reducere rejsetiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland.

Dette projekt omhandler en hastighedsopgradering og elektrificering af

strækningen mellem Fredericia og Aarhus.

Projektet styrker jernbanen, og gør det mere attraktivt at rejse med tog.

Samtidig vil det bidrage til at gøre Danmark mindre i transportmæssig

forstand. Med andre ord vil en kortere rejsetid både være en fordel for

pendlerne og for erhvervslivet.

Projektet gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet)

med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var en idéfase, der løb

fra den 18. september 2015 til den 30. oktober 2015 for at indhente forslag

fra offentligheden om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre

undersøgelser.

Ved høringsperiodens start udgav Banedanmark et debatoplæg, hvor

Banedanmark informerede om projektets baggrund og muligheder.

Debatoplægget kan ses på

www.bane.dk/fredericia-aarhus.

Banedanmark har modtaget 23 høringssvar i løbet af høringsperioden.

Alle henvendelser og idéer er blevet vurderet og indgår i det videre arbejde i

det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer

kan forbedre beslutningsgrundlaget for projektet.

God læsning

Martin Munk Hansen

Områdechef, Anlægsudvikling

Forord

Idéfasehøring

Indhold

Forord

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Én fælles VVM for to projekter

Anlægsbeskrivelse

Kurveudretninger

Opgradering af stationer

Elektrificering af jernbanen

Udskiftning af lave broer

Det videre forløb

Læsevejledning til høringssvarene

Afsendere af høringssvar

Høringssvar

Generelt

Elektrificering

Koordinering med interessenter

Broer

Ny linjeføring

Visuelle forhold

Rekreative interesser

Støj og vibrationer

Ekspropriation

Trafikalt

Elektromagnetisme

Samfundsøkonomi

Side

Forord

Elektrificering og

hastighedsopgradering

Fredericia-Aarhus

Én fælles VVM for to projekter

Med den politiske aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den

tidligere regering (S, SF og RV) og Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev der

vedtaget en række projekter, som kan reducere rejsetiden mellem de største

danske byer og øge elektrificering i Danmark, herunder i bl.a. Østjylland.

Disse tiltag er ordnet i følgende projekter:



Elektrificering Fredericia-Lindholm:

Der skal sættes strøm på

banen, så man kan køre med velafprøvet el-standardmateriel. Disse

tog accelererer og bremser hurtigere og nedbringer derfor rejsetiden.

Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen. Jernbanen

elektrificeres ved at hænge køreledninger op i en række master langs

sporene. En række broer hen over banen er for lave til

køreledningerne, og skal derfor udskiftes.

Kapacitetsudvidelse Aarhus H:

Kapaciteten på Aarhus

Hovedbanegård er i dag opbrugt. Det betyder, at spor og perroner på

Aarhus H skal ombygges, så der er mulighed for at køre flere tog til og

fra banegården end i dag.

Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro:

Banen er anlagt i

ådalene, og bugter sig derfor gennem landskabet. Ved at udrette visse

af banens skarpeste kurver og nedlægge overkørslerne, kan der opnås

en højere hastighed på banen.



Disse tre projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for sig, men vil

blive fremlagt som to geografisk afgrænsede VVM-undersøgelser, hvor den

ene ligger

nord

for Aarhus, og den anden ligger

syd

for Aarhus.

Denne VVM beskæftiger sig med strækningen

syd

for Aarhus.

Det betyder, at denne VVM beskæftiger sig med en elektrificering og

kapacitetsudvidelse mellem Fredericia og Aarhus. Kapacitetsudvidelsen på

Aarhus H. hører til den nordlige strækning.

Elektrificering og opgradering

Aarhus H – Lindholm

kan der læses mere om på

www.bane.dk/aarhus-

lindholm.

I en særskilt VVM, der allerede er under udarbejdelse, undersøges anlæg af

en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager. Det projekt kan der læses mere

om på

www.bane.dk/hovedgaard-hasselager.

Idéfasehøring

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Kortet viser den strækning som dette VVM-forløb omhandler.

Anlægsbeskrivelse

Kurveudretninger

Den eksisterende jernbane mellem Fredericia og Aarhus er anlagt i 1860’erne,

og banens linjeføring bærer præg af højdeforskelle i landskabet og tidligere

standsninger i landsbyer langs strækningen.

For at optimere udnyttelsen af banens maksimalhastighed er det nødvendigt

at foretage kurveudretninger på strækningen. Dette gøres ved at ændre

banens forløb over korte delstrækninger, hvor dens nuværende forløb har

skarpe kurver. Banen får herved et mindre kroget forløb, og togene kan

dermed opnå en højere hastighed. Der undersøges flere kurveudretninger, da

det endnu er usikkert, hvilke kurveudretninger der vil give størst tidsgevinst

for pengene.

Der vil herudover ske justeringer af spor og dæmninger på store dele af

strækningen.

Opgradering af stationer

Ligeledes er hastigheden for de gennemkørende tog i dag nedsat på flere

stationer undervejs. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer på disse

stationer – eksempelvis ved at opgradere perronerne og udskifte ældre

sporskifter. Således vil der ikke blive gået på kompromis med sikkerheden

ved, at hastigheden opgraderes gennem stationerne.

Idéfasehøring

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Elektrificering af jernbanen

For at kunne køre med moderne eldrevne tog skal banen forsynes med

køreledninger, hvorfra togene får strøm. Køreledningerne hænges over

sporene spændt op i master, der placeres langs banen. Køreledningerne

forsynes med strøm ved hjælp af transformatorer langs banen.

Udskiftning af lave broer

For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at

udskifte eller hæve en række af de broer, der leder vejtrafik hen over

jernbanen. Broerne er bygget i en tid før tanker om elektrificering, og har

derfor ikke den frihøjde mellem jernbanen og broen, som køreledningerne

kræver.

Strækningen mellem Fredericia og Aarhus skal have udrettet kurver, opgraderet stationer m.m.

Det videre forløb

Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling, og

gennemfører derfor en VVM-lignende proces, hvor denne idéfasehøring er

første skridt. Idéfasehøringen vil indgå som en del af grundlaget for den

politiske beslutning om projektet.

Den anden offentlige høring forventes at blive afholdt i vinteren 2016-17,

hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet.

Høringsperioden igangsættes med udsendelse af en VVM-redegørelse for

Idéfasehøring

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

projektet. I løbet af perioden vil der blive afholdt en række borgermøder, der

vil blive annonceret i de lokale medier.

Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med

dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark vil også efter

denne høring anvende de indkomne kommentarer i det videre arbejde.

Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk

behandling.

Efterfølgende vil projektet blive detailprojekteret og bygget.

Folketinget har i 2013 vedtaget allerede en rammelov for elektrificering af

fjernbanenettet, mens hastighedsopgraderingerne i Østjylland forventes

vedtaget af Folketinget ved anlægslov.

Læsevejledning til høringssvarene

For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker

behandlingen af høringssvarene tematisk frem for, at hvert høringssvar

behandles for sig.

Høringssvarene og Banedanmarks kommentarer til høringssvar er samlet i så

få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne.

Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men

hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet.

Afsendere af høringssvar er opdelt i fem grupper:

B= Borger

F= Forening/Interesseorganisation

K= Kommune

M= Myndighed: Region, styrelse osv.

V= Virksomhed

Afsenderne har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er

oplistet nedenfor.

Alle indsendte høringssvar kan læses i den fulde ordlyd på Banedanmarks

hjemmeside.

Idéfasehøring

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Afsendere af høringssvar

Nr.

Kat.

Navn

LO Aarhus

Kristian Terp

Dansk Erhverv

Energinet.dk

Region Midtjylland

Cyklistforbundet og Dansk

Cykelturisme

Horsens Kommune

Ellen Odgaard

TDC A/S

Vejle Kommune

Forbrugerrådet Tænk

Claus Pedersen

Dansk Ledningsejerforum

DSB

Vejdirektoratet

Lars Pedersen

Fredericia Kommune

DB Schenker Rail Scandinavia

Poul Brandt Jensen

Hedensted Kommune

Aarhus Kommune

Dansk Jernbaneforbund

Anne og Philip Parker

Behandling af høringssvar

starter på side

10, 17, 18, 20

12,

10,

11,

14, 15, 18, 20

12, 17, 18

17, 19, 20

14, 16, 19, 20

Idéfasehøring

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Høringssvar

Generelt

Region Midtjylland (5M) bakker op om projektet, som det er forelagt med

opgradering og elektrificering, da de mener, det vil styrke den kollektive trafik

i regionen og på tværs af landsdelene. Også ambitionen om at nå én times

rejsetid mellem de største byer får opbakning fra Region Midtjylland. Projektet

har derfor høj prioritet for regionen, som ønsker at mindske trængsel på

vejene og CO₂-udslippet.

Region Midtjylland (5M) bakker sammen med de 19 kommuner i regionen op

om en elektrificering af jernbanen fra Fredericia til Aalborg samt

opgraderinger af såvel hovedbanen som de regionale strækninger. Regionen

peger i den forbindelse på, at også projektet med en ny bane mellem

Hovedgård og Hasselager samt projektet med en ny bane over Vejle Fjord er

nødvendige for at nå målet om én times rejsetid mellem de største byer.

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (6F) udtrykker i et fælles høringssvar

deres støtte til gennemførelsen af hastighedsopgradering og elektrificering af

jernbanen, som de betragter som et betydeligt og nødvendigt løft af den

kollektive transport i Danmark.

Vejle Kommune (10K) støtter opgraderingen af den trafikale infrastruktur i

Danmark, og ser med tilfredshed på elektrificering af strækningen nord for

Fredericia; dette ikke mindst af hensyn til miljøet.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (11F) finder, at projektet i høj grad

vil være til gavn for passagererne i den kollektive trafik i hele Danmark; dels

fordi rejsetiden reduceres, og dels fordi togdriften gøres mere bæredygtig.

12B finder, at såvel opgradering af den eksisterende bane og som nyanlæg er

yderst tiltrængt.

Hedensted Kommune (20K) er som udgangspunkt tilhænger af elektrificering

og opgradering af jernbanenettet mellem Fredericia og Aarhus.

Dansk Erhverv (3F), Vejdirektoratet (15M), DB Schenker Rail Scandinavia

(18V) og Dansk Jernbaneforbund (22F) melder alle, at de ikke har nogen

bemærkninger til høringen.

LO Aarhus (1F) påpeger, at arbejdet med hastighedsopgradering og

elektrificering skal ske i henhold til ILO-konventionerne (International

Labour

Organisation,

red.) – dvs. efter danske overenskomster. Derfor bør klausuler i

udbudsmaterialet forpligte bydende virksomheder til at uddanne

medarbejdere og ansætte elever. Klausulerne skal også sikre, at

virksomhederne har en social profil. LO opfordrer til, at Banedanmark

Idéfasehøring

Høringssvar

samarbejder med lokale fagforeninger om at formulere sådanne krav i

kontrakterne og om at etablere samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark takker for de positive tilkendegivelser vedrørende projektet.

Banedanmarks udbud indeholder standardkontraktbetingelser for social

ansvarlighed. Disse kontraktbetingelser opfylder de krav, der følger af ILO-

konvention nr. 94, ligesom der fremgår elevklausuler heraf, som skal sikre

virksomhederne har en social profil.

Banedanmarks standardkontraktbetingelser for social ansvarlighed standard-

CSR-bilag kan findes på Banedanmarks hjemmeside på følgende link:

http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=1798.

Elektrificering

Aarhus Kommune (21K) vil gerne vide, om elektrificeringen stopper ved

Aarhus H, eller om den fortsætter til containerterminalen på havnen. Her

flyttes en del containere rundt med tog, så for at sikre en fremtidig

elektrificering af godstrafikken ønsker kommunen, at der som minimum føres

køreledninger et stykke ud på havnen.

23B mener, at elektrificering vil være en forældet teknologi, når

kørestrømsanlægget forventes klar til brug. I stedet opfordrer 23B til, at man

overvejer batteridrevne tog og henviser til et forslag fra Dong Energy fra

2009.

Banedanmarks kommentarer:

Det kan oplyses, at banen til Aarhus Havn i dag krydser tre veje, der fører til

og fra havnepladser i Aarhus Syd- og Østhavn, hvor der kører høje

transporter, mobile kraner og reach stacker’e. Passage med høje kørertøjer vil

i praksis være umuligt, hvis der etableres køreledningsanlæg, ligesom lastning

af containere på jernbanevogne ikke vil kunne lade sig gøre, hvis der er

køreledninger over den del af sporet. Dette vurderes at falde indenfor

undtagelsesbestemmelserne i EU`s TEN-T retningslinjer.

En af Banedanmarks opgaver er at sikre et jernbanenet, der fungerer og er

effektivt. Derfor planlægger Banedanmark ud fra den kendte teknologi, der er

til rådighed, og som kan indfri de behov, der stilles til afviklingen af trafikken.

Da teknologier hele tiden udvikler sig, er det muligt, at der i fremtiden vil

blive udviklet velfungerende batteridrevne tog, men Banedanmark vurderer,

at denne teknologi endnu ikke er relevant i forbindelse med dansk

jernbanedrift. Banedanmark kan samtidig konstatere, at omlægning til en helt

anden teknologi, end den som benyttes i dag, vil være en enorm

samfundsinvestering. Banedanmark følger interesseret teknologiudviklingen

inden for jernbanen, men benytter primært gennemprøvet teknologi.

Idéfasehøring

Høringssvar

Koordinering med interessenter

Energinet.dk (4V) forventer at blive kontaktet, når der foreligger et mere

konkret projekt, så virksomheden kan vurdere forholdet mellem deres

luftledninger og den kommende elektrificering af den eksisterende bane på

fire forskellige steder langs linjeføringen.

4V forventer, at der i lyset af Vækstpakken, der blev præsenteret af den

tidligere SR-regering i 2015, bliver igangsat et arbejde, hvor konsekvenserne

ved at tilpasse kabelhandlingsplanen skal analyseres. Det betyder konkret, at

der er stor usikkerhed om realiseringen af Energinet.dk's kabelhandlingsplan,

og demonteringen af de luftledninger, planen indeholder. Derfor har

Energinet.dk sat beslutninger med relation til ikke allerede vedtagne

kabelhandlingsprojekter i bero, indtil der er skabt politisk afklaring.

Endelig henleder 4V opmærksomheden på den respektafstand, som er fastsat

for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af

elforsyningsanlæg eller ved uheld og ulykker.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark takker Energinet.dk for opmærksomhedspunkterne, og tager

dem med i den videre planlægning. Banedanmark og Energinet.dk er i fortsat

løbende dialog om elektrificeringen af jernbanenettet.

Banedanmark vil desuden kontakte ledningsejere i en senere

planlægningsfase af projektet. Sikkerhed på banen har meget høj prioritet i

planlægningen af fremtidige projekter. Der vil ikke blive bygget anlæg, som

ligger på en sådan måde, at de udgør en sikkerhedsrisiko.

____________________________________________

Horsens Kommune (7K) hilser forslaget om den planlagte opgradering af

banen velkommen og ser frem til en konstruktiv dialog med Banedanmark, så

man opnår den løsning, der er bedst for alle parter. Kommunen havde dog

gerne set, at fristen for at indsende høringssvar var blevet forlænget, da

kommunen finder det vanskeligt på det foreliggende grundlag at forholde sig

til projektet og vurdere konsekvenserne. Derfor tager kommunen forbehold

for sit høringssvar og betoner, at der er tale om et administrativt høringssvar.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (11F) glæder sig over, at

Banedanmark planlægger to høringsrunder samt en række borgermøder.

Passagerpulsen opfordrer til, at Banedanmark også involverer passagererne i

processen omkring eksempelvis ændringer på stationer, og hvordan man kan

kommunikere til passagererne generelt og til pendlerne i særdeleshed.

Endelig opfordrer Passagerpulsen til, at Banedanmark går i tæt dialog med

DSB og andre aktører, der har betydning for passagerernes rejse på

strækningen mellem Fredericia og Aarhus.

TDC (9V) forventer som ledningsejer at blive berørt af projektet. Derfor

opfordrer TDC til, at det så tidligt som muligt afklares, om anlægsarbejderne

Idéfasehøring

Høringssvar

gør det nødvendigt at påvise, sikre eller flytte forsyningsledninger, og foreslår

et ledningsejermøde, hvor disse forhold kan drøftes og afklares.

Samme opfordring kommer fra Dansk Ledningsejerforum (13F), som er

samarbejdsorgan for en række ledningsejerorganisationer, nemlig Foreningen

for Vandværker i Danmark, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Naturgasselskaberne, Forenede Danske Antenneanlæg

samt Teleselskaberne repræsenteret af TDC og Telia.

DSB (14V) forventer at blive inddraget i forbindelse med eventuelle arbejder,

der påvirker DSB's drift eller arealer, og at Banedanmark gennemfører

arbejdet, så det medfører mindst mulig gene for DSB's passagerer. Endelig

forudsætter DSB at blive holdt skadesløse for eventuelle omkostninger

forbundet med projektet, for så vidt de ikke er en konsekvens af almindelige

trafikale omlægninger.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark afholder jævnlige planlægningsmøder med kommunerne og

således også Horsens Kommune. Kommunens ønsker til projektet behandles

løbende, og der projekteres tilmed på løsninger, som kommunen har

foreslået. Kommunen har herudover, ligesom andre, mulighed for at komme

med høringssvar i de annoncerede høringer.

Det er normal praksis, at der afholdes to høringsrunder i VVM-processen.

Samtidig afholdes der senere en høring af evt. anlægslovforslag.

Alle interesserede er velkomne til at give sit besyv med i disse høringer, og

input fra f.eks. passagererne er netop med til at forbedre den undersøgelse,

der nu foretages af projektet.

Når anlægget skal bygges, vil der blive kommunikeret både på stationer og til

naboer til baneprojektet. Banedanmark er i jævnlig kontakt med operatørerne

på strækningerne, der VVM-vurderes, og disse operatører er desuden

velkomne til at skrive ind i forbindelse med høringerne – hvilket mange

heldigvis benytter sig af.

Banedanmark afholder altid ledningsejermøder for at afklare, hvor ledninger

er, og hvordan de eventuelt skal flyttes.

DSB vil blive inddraget i forbindelse med eventuelle arbejder, der påvirker

DSB’s drift eller arealer, herunder gener for passagerer.

Erstatning vil blive behandlet efter de almindelige regler herfor.

Broer

Horsens Kommune (7K) forudsætter, at broanlæg, som ifølge tidligere

oplysninger fra Banedanmark til kommunen skal bygges om eller nyanlægges,

vil blive ombygget eller genopført på samme sted, som de er i dag.

Kommunen beder også om at få oplyst, om der er fastlagt en tids- og

Idéfasehøring

Høringssvar

handlingsplan opdelt på delstrækninger, og hvornår kommunen vil blive

involveret i den videre proces og i vurderingen af den mest hensigtsmæssige

placering og udbygning af broanlæggene.

Vejle Kommune (10K) ønsker fortsat tæt dialog med Banedanmark om

fremtiden for de broer, der skal udskiftes eller løftes som følge af

elektrificeringen. Kommunen gør desuden opmærksom på, at det stadig er

uafklaret, hvad der skal ske med gangbro og elevatorer på Børkop Station.

Aarhus Kommune (21K) er i gang med at planlægge en ny vej fra Bering til

Beder. Den nye vej betyder, at den nuværende bro på Hovvej over banen er

for smal. Desuden ligger den forkert placeret i forhold til linjeføringen for den

nye vej. Derfor vil kommunen gerne i dialog med Banedanmark om

nedlæggelse af den gamle vej og bro og etablering af ny vej og bro. I det hele

taget ønsker kommunen tæt dialog med Banedanmark. Dels om de broer i

kommunen, der skal nyopføres som følge af elektrificeringen, og dels om,

hvordan ombygning af andre broer kan tilrettelægges, så det ikke giver

alvorlige gener for togbetjening af Aarhus H og for trafik på tværs af banen.

Banedanmarks kommentarer:

Dialogen om tidsplan, broer og andre forhold, der vedrører kommunerne på

strækningen mellem Fredericia og Aarhus, fortsætter naturligvis gennem hele

projektet.

Ny linjeføring

2B repræsenterer beboerne i 12 husstande på Engmarksvej og Krøruplundvej

beliggende i henholdsvis Hovedgård og Horsens, mens 16B repræsenterer

beboerne i 46 husstande på Ballebovej, Kirkedalsvej, Hadrupvej,

Krøruplundvej, Troldkirkevej, Engmarksvej og Helmesvej, som også ligger i

Hovedgård og Horsens. Høringssvarene fra 2B og 16B omhandler projektet

bane Hovedgård – Hasselager,

og er en reaktion på et høringssvar, som

Horsens Kommune indsendte i idéfasehøringen for dette projekt. I dette svar

foreslår kommunen, at linjeføringen føres mod øst, så banen ikke løber

gennem Grumstrup som foreslået af Banedanmark.

Høringssvaret behandles derfor i denne høring, selvom det hører til et andet

VVM-projekt (Hovedgård-Hasselager).

Idéfasehøring

Høringssvar

Horsens Kommunes forslag til en ændret linjeføring for projektet Ny bane Hovedgård -

Hasselager

2B og 16B foreslår i stedet, at banen placeres tæt ved hovedfærdselsåren Gl.

Århusvej, hvilket ifølge de to borgergrupper har en række fordele frem for

kommunens forslag. For det første vil denne placering betyde, at den nye

bane bliver 2,5 km kortere end forslaget fra kommunen. For det andet mener

de to grupper, at deres forslag vil give færre problemer i forhold til natur,

terrænregulering og barrierevirkninger. En placering tæt på Gl. Århusvej vil

desuden betyde, at to store infrastrukturanlæg - og dermed også støjgenerne

fra dem - samles.

2B påpeger desuden, at kommunens forslag vil indebære, at banen kolliderer

med en 150 kV-højspændingsledning, mens 16B fremhæver, at vandstands-

og afstrømningsforhold i området vil blive udfordret af kommunens forslag.

Hvis forslaget fra Horsens Kommune behandles som et alternativ i VVM-

undersøgelsen, ønsker 16B at blive holdt informeret og gerne også inddraget.

Banedanmarks kommentarer:

Ny bane Hovedgård – Hasselager sparer ca. 6 minutter på rejsetiden Odense

og Aarhus byer. Udgangspunktet for den nye banestrækning vil blive i

nærheden af Hovedgård, men det er ikke sikkert, præcist hvor banen skal

starte.

Med hensyn til forslaget om at lægge banen tæt på Gl. Aarhus Landevej er

det Banedanmarks umiddelbare vurdering, at det medfører for skarpe kurver

til den hastighed, banen planlægges til. Banedanmark er dog altid

opmærksom på fordelene ved at placere banen så tæt som muligt på

eksisterende færdselsårer for derved at påvirke omgivelserne mindst muligt.

Banedanmark har blandt andet på grund af de mange ønsker om at køre uden

om Grumstrup udarbejdet et revideret linjeføringsforslag, der forløber øst om

Grumstrup og Gl. Aarhus Landevej, men så tæt på landevejen som det er

muligt.

Idéfasehøring

Høringssvar

Banedanmark vil desuden foretage en overordnet screening af en alternativ

linjeføring med udgangspunkt i Horsens Kommunes høringssvar med henblik

på stillingtagen til om denne vil indgå i de videre undersøgelser.

____________________________________________

Vejle Kommune (10K) ønsker, at Banedanmark undersøger kurveudretninger

mellem Fredericia og Vejle Station nærmere for at se, om man på den måde

kan opnå noget af den tidsbesparelse, som en ny bro over Vejle Fjord vil give.

19B opfordrer til, at der gennemføres en analyse af de eventuelle

samfundsmæssige gevinster af at optimere Brejning-Vejle-Daugård og

Hovedgård-Skanderborg-Hasselager i forbindelse med, at de to strækninger

alligevel skal elektrificeres. Selvom det kommende Superlyntog ikke skal køre

her, mener 19B, at en hastighedsopgradering af de to strækninger vil give et

samfundsøkonomisk afkast på grund af kortere rejsetid. Dels fordi de to

strækninger fortsat skal anvendes til andre tog, og dels fordi en opgradering,

ifølge 19B, kan være klar flere år før en ny bane mellem Hovedgård og

Hasselager og en ny bro over Vejle Fjord. Derudover finder 19B, at en

opgradering af strækningerne passer godt med planerne om 15 minutters

drift mellem de østjyske byer.

Aarhus Kommune (21K) har erfaret, at der som led i idéfasehøringerne

omkring Togfonden DK er kommet forslag om udflytning af Aarhus H.

Kommunen finder, at en udflytning vil være stærkt problematisk og give

væsentlige problemer i samspillet med den øvrige trafik. Kommunen vurderer

også, at en udflytning kan medføre, at færre vil anvende de tog, der skal

sikre, at transporttiden mellem de største byer reduceres til én time.

Banedanmarks kommentarer:

Hastighedsopgraderinger mellem Fredericia – Aarhus er besluttet som led i

den politiske aftale om Togfonden DK, og var tiltænkt som supplement til nye

baneanlæg over Vejle Fjord og Hovedgård – Hasselager.

Det er derfor en forudsætning, at rejsetidsbesparelsen sker via en ny

forbindelse på tværs af Vejle Fjord samt en ny bane mellem Hovedgård og

Hasselager. Der undersøges derfor en hastighedsopgradering af den

eksisterende bane frem til de nye forbindelser – hhv. nord og syd for disse.

En hastighedsopgradering uden disse øvrige baneanlæg indgår således ikke i

kommissoriet for denne undersøgelse.

Banedanmark bekræfter, at der er i høringsfasen for opgradering og

elektrificering af strækningen mellem Aarhus H og Lindholm samt i

høringsfasen for den nye bane Hovedgård – Hasselager er indkommet

høringssvar, som foreslår udflytning af Aarhus H. Banedanmark kommenterer

forslaget i høringsnotaterne for de pågældende strækninger. Banedanmark

har noteret sig Aarhus Kommunes holdning til udflytning af Aarhus H.

Idéfasehøring

Høringssvar

Visuelle forhold

23B har en ejendom, der grænser op til banen mellem Fredericia og Aarhus.

Derfor er 23B bekymret for udseendet af de master, der vil blive brugt til

kørestrømsledninger, og for om masterne vil ødelægge udsigten fra

ejendommen.

Banedanmarks kommentarer:

Mastedesignet for elektrificeringen på strækningen er endnu ikke endeligt

fastlagt. Dog er det sikkert, at masterne overordnet set vil komme til at stå

længere fra hinanden end de nuværende master langs allerede-elektrificerede

strækninger, og at udseendet bliver med den rustrøde farve.

Rekreative interesser

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (6F) opfordrer i et fælles høringssvar

til, at man overvejer at etablere supercykelstier og rekreative ruter langs

både nye og etablerede jernbaner. Ifølge de to foreninger vil det være til gavn

for både cykelturister og cykelpendlere. De to foreninger vurderer desuden, at

der med en supercykelsti vil være et stort potentiale for at tiltrække

udenlandske cykelturister til området mellem Fredericia og Aarhus.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark kan oplyse, at planlægning og udførelse af cykelstier, herunder

fremme af cykelturisme og rekreative, er et område for bl.a. Vejdirektoratet,

kommunerne m.fl.

Banedanmark tager sig derfor alene af veje og cykelstier, der krydser banen,

men ikke veje og cykelstier, der går langs banens linjeføring. Såfremt en

cykelsti påvirkes af ændringer af banens forløb, vil Banedanmark tage hånd

om udfordringen.

Støj og vibrationer

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (11F) finder det positivt, at

projektet påregner at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger, fordi

Passagerpulsen forventer, at støjbelastningen vil stige med de højere

hastigheder.

Fredericia Kommune (17K) har noteret sig, at projektet medfører, at togene

vil passere Fredericia Station med en væsentlig højere hastighed, end de gør i

dag. Derfor finder kommunen det essentielt, at VVM-redegørelsen forholder

sig til, hvilken betydning det har med hensyn til støj og vibrationer.

Hedensted Kommune (20K) minder om, at jernbanen ligger tæt på - og flere

steder går igennem - byer i kommunen. Derfor understreger kommunen, at

elektrificeringen ikke må medføre forringelse af borgernes livsvilkår i form af

øget støj.

Idéfasehøring

Høringssvar

Kommentarer fra Banedanmark

Banedanmark kan oplyse, at både støj og vibrationer må forventes at blive

højere i takt med en højere hastighed på banen.

Når Banedanmark undersøger projektet, bliver støjbelastningen langs banen

beregnet. I den forbindelse vil de ejendomme, som bliver støjbelastet over

grænseværdien og samtidig udsat for en stigning på mere en 1 dB, få tilbudt

tilskud til støjisolering.

Grænseværdien for støj er på 64 dB som en gennemsnitsværdi over året,

hvor genen fra nattog f.eks. tæller mere end genen fra et dagtog.

Da projektets påvirkninger først opstår, når projektet er bygget, vil

fastlæggelsen af støjens påvirkning blive beregnet og ikke målt. Ved at

beregne støjen kan støjisoleringen være på plads, når anlægsprojektet er

færdigt, så generne fra en hastighedsforøgelse ikke bliver så markante.

Banedanmark undersøger hele strækningen og undersøger bl.a. støj og

vibrationer – også i anlægsfasen.

Ekspropriation

Vejle Kommune (10K) forudsætter, at alle lodsejere, som bliver berørt af

elektrificering og opgradering mellem Fredericia og Aarhus, bliver inddraget

og grundigt informeret så tidligt som muligt i forløbet. Dette er især vigtigt,

hvis der bliver behov for ekspropriationer i forbindelse med eventuelle

kurveudretninger og placering af kørestrømsmaster og transformerstationer.

Banedanmarks kommentarer:

Inden en ekspropriation kan gennemføres, foregår der altid en omfattende

sagsbehandling. I denne proces indgår også drøftelser med berørte

grundejere samt besigtigelse og opmåling af deres arealer og bebyggelser.

Der er to situationer, når man taler om ekspropriation - ordinære

ekspropriationer og fremrykkede ekspropriationer.

Ordinære ekspropriationer:

Banedanmark eksproprierer de ejendomme, der er nødvendige for anlæg af

banen. For dette projekt finder de ordinære ekspropriationer sted, når

Folketinget har vedtaget en anlægslov.

Ekspropriationer af ejendomme i forbindelse med projektet vil ske, når

projektet er politisk besluttet, og Banedanmark har fastlagt, hvilke arealer,

der skal bruges til at bygge banen – både permanent og midlertidigt.

Idéfasehøring

Høringssvar

Fremrykkede ekspropriationer:

I visse tilfælde kan transportministeren give tilladelse til fremrykket

ekspropriation (også kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som

kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og

hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

”Særligt

indgribende” betyder, at der skal være en betydelig risiko for, at

ejendommen på et senere tidspunkt vil blive totaleksproprieret. Men man kan

også opnå fremrykket ekspropriation, hvis kun noget af ejendommen skal

eksproprieres, såfremt ejeren af en ejendom påføres væsentlige ulemper i

forbindelse med projektets gennemførelse. Den aktivitet, der foregår i

forbindelse med projektets gennemførelse, skal dog have et betydeligt

omfang. For begge situationer skal ejeren dog være omfattet af et særligt

tilfælde.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning

til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Også

virksomheder kan få fremrykket ekspropriation, hvis der f.eks. foreligger

særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab.

Forventede ændringer i ejendomspriserne vurderes ikke i sig selv som en

væsentlig økonomisk konsekvens.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår.

Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en

erklæring, hvor det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af

det kommende jernbaneprojekt.

Trafikalt

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (6F) påpeger i et fælles høringssvar,

at opgradering og elektrificering af banen mellem Fredericia og Aarhus er en

god anledning til at forbedre tilgængeligheden for cyklister på strækningens

stationer. Især tænker de to organisationer på etablering af nye faciliteter til

cykelparkering.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (11F) opfordrer til, at man har

fokus på at skabe sammenhæng med andre transportformer. Konkret nævnes

cykelstier, adgangsveje, parkeringsplads til cykler og biler, inklusiv delebiler

og elbiler.

8B finder det opløftende, at der nu sker en udvikling af banetransporten i

form af elektrificering og hastighedsopgradering. 8B er samtidig bekymret for,

om det medfører, at Skanderborg Station mister sin funktion som

trafikknudepunkt. 8B pointerer vigtigheden af som minimum at fastholde

stationens nuværende serviceniveau, hvis man vil undgå, at togpendlere

skifter til bil.

Idéfasehøring

Høringssvar

12B oplever, at det er mere reglen end undtagelsen, at der er ventetid på op

til nogle minutter, når man skal køre ind til Aarhus H. Derfor opfordrer 12B til,

at banegården opgraderes i forhold til teknologi og sporantal, så denne type

forsinkelse kan undgås.

Kommentarer fra Banedanmark

Selve stationen og stationsforpladserne vedrører ejeren af stationerne (DSB),

der i den forbindelse kan sørge for, at omstigningsforholdene er optimale i

form af park and ride, kiss and ride, cykelparkering og gode busholdepladser.

Selve busdriften planlægger Banedanmark ikke, men ofte tilrettelægges

busdriften, så den spiller godt sammen med banedriften.

Den forventede fremtidige køreplan er udarbejdet, så den imødekommer

behovet hos flest mulige rejsende. Fra Skanderborg Station er der flest

rejsende mod nord og færre, der skal mod syd. Den nye køreplan indebærer

således, at der vil være et tog mindre i timen, som kører mod syd fra

Skanderborg Station, end i dag. Skanderborg Station vil dog også i fremtiden

blive betragtet som et knudepunkt for rejsende, der skal mod syd til Horsens,

Vejle og Fredericia. Desuden vil tog på strækningen køre hurtigere end i dag

på grund af den hastighedsopgradering og elektrificering, som bliver

resultatet af dette projekt.

Aarhus H bliver opgraderet og bygget om i forbindelse med projektet

”Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H.-Lindholm". Der er i dag

ikke mere kapacitet på banegården, og derfor er det nødvendigt at gøre noget

for at sikre bedre trafikale forhold på Aarhus H.

____________________________________________

Hedensted Kommune (20K) påpeger, at jernbanen udgør en barriere for

nuværende og fremtidig afvikling af vejtrafikken i Hedensted og Løsning.

Kommunen ønsker i den forbindelse drøftelser med Banedanmark om

opgradering af en smal og nedslidt tunnel i den sydlige del af Hedensted for

på den måde at styrke trafiksikkerheden. Også planerne for en ny vej, som på

længere sigt ville kunne videreføres, så den krydser jernbanen, ønskes

drøftet.

Aarhus Kommune (21K) ønsker at få belyst konsekvenserne af, at

strækningen mellem Hasselager og Aarhus H ifølge de foreliggende planer

ikke skal hastighedsopgraderes. Kommunen er bekymret for, om det kan

betyde, at strækningen bliver en flaskehals i udviklingen af

regionaltogtrafikken.

Aarhus Kommune gør desuden opmærksom på, at strækningen fra Aarhus H

mod syd er et vigtigt element i containergodstrafikken. Derfor henstiller

kommunen til, at der sikres stabil drift i forbindelse med ombygning af banen,

da det ellers vil medføre øget lastbiltrafik på den i forvejen hårdt belastede

E45.

Kommentarer fra Banedanmark

Idéfasehøring

Høringssvar

Banedanmark vil opfordre Hedensted Kommune til at tage konkrete ønsker

med til de møder, kommunen har med Banedanmark om ønsker til de

fremtidige krydsninger af banen. Banedanmark bygger som udgangspunkt det

nødvendige og tilstrækkelige for projektet, og hvis der skal ske en

opgradering af forbindelserne på tværs af banen, skal det medfinansieres

kommunalt. Banedanmark har til VVM-opgave at etablere/ombygge de

nødvendige anlæg med henblik på elektrificering samt hastighedsopgradering

af strækningen. Hvad angår broer handler det hovedsagligt om at skabe

tilstrækkelig frihøjde til elledningerne under vejbroerne, der krydser

jernbanen på strækningen, samt i det omfang den højere hastighed skaber

behovet, at forstærke eller udskifte sporbærende broer.

På hele strækningen mellem Fredericia og Aarhus gennemfører Banedanmark

undersøgelser af, hvordan der billigst muligt kan opnås den størst mulige

tidsbesparelse. Det er ikke Banedanmarks vurdering, at der er

kapacitetsproblemer på strækningen mellem Hasselager og Aarhus H.

Udvidelse af kapaciteten på Aarhus H. undersøges i forbindelse med

strækningen nord for Aarhus, som undersøges i en særskilt VVM.

Trafikken er et af de emner, der vurderes i forbindelse med VVM-

undersøgelserne. Mange forhold skal gå op i en højere enhed, når der bygges

et stort infrastrukturanlæg, og Banedanmark vil altid forsøge at skabe den

mest optimale situation for togpassagererne.

Elektromagnetisme

Vejle Kommune (10K) forudsætter, at Banedanmark benytter simuleringer af

magnetfelternes størrelse til at undersøge og vurdere de gener af

elektrificeringen, som boliger langs strækningen eventuelt måtte opleve i form

af et større elektromagnetisk felt.

Hedensted Kommune (20K) minder om, at jernbanen ligger tæt på - og flere

steder går igennem - byer i kommunen. Derfor understreger kommunen, at

elektrificeringen ikke må medføre forringelse af borgernes livsvilkår i form af

et øget elektromagnetisk felt.

Kommentarer fra Banedanmark

Når vi sætter kørestrøm op, kommer der et magnetfelt omkring jernbanen.

Der er magnetfelter overalt, hvor der går en elektrisk strøm. På samme måde

har man magnetfelter omkring elektriske husholdningsinstrumenter som fx

hårtørrere og støvsugere samt elinstallationer i bygninger.

Der findes ikke en grænseværdi for magnetfelter i Danmark. Banedanmark

overholder det forsigtighedsprincip for private boliger på 0,4 mikrotesla, som

sundhedsmyndighederne i Danmark anbefaler.

I tilfælde af værdier over 0,4 mikrotesla i boligen iværksætter vi

afværgeforanstaltninger eller tilbyder ekspropriation for at overholde

forsigtighedsprincippet.

Idéfasehøring

Høringssvar

I forbindelse med VVM-redegørelsen udarbejdes der en række fagnotater,

som belyser forskellige miljøpåvirkninger. Et af disse fagnotater handler

specifikt om elektromagnetisme. På strækningen vil elektromagnetisme derfor

blive beregnet, og det vil blive vurderet, hvilke afværgeforanstaltninger der

skal benyttes.

Samfundsøkonomi

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme (6F) foreslår i et fælles høringssvar,

at etablering af ny cykelinfrastruktur samtænkes med opgradering af

jernbanen mellem Fredericia og Aarhus. I forlængelse af dette foreslår 6F

også, at det bliver undersøgt, hvad ny cykelinfrastruktur vil koste –

eksempelvis i forbindelse med kurveudretning af banen. De to foreninger

vurderer, at selvom der indledningsvis vil være nogle ekstraomkostninger, så

vil de samfundsøkonomiske effekter af øget cykelpendling og øget

cykelturisme opveje disse omkostninger.

Aarhus Kommune (21K) lægger stor vægt på realisering af planerne om at

reducere rejsetiden mellem de største byer til én time. Kommunen betragter

investeringen i jernbaneinfrastruktur som en fordel for både kommunen og

Danmark som helhed. Kommunen henviser endvidere til sit samarbejde med

andre østjyske kommuner i regi af "Business Region Aarhus" og påpeger, at

de deltagende byer sammenlagt udgør Danmarks største vækstcentrum uden

for hovedstaden. Derfor har disse kommuner et stort ønske om at binde

byerne endnu bedre sammen ved at styrke regionaltogforbindelserne. Ifølge

Aarhus Kommune vil dette understøtte arbejdskraftmobilitet,

erhvervsudvikling og eksport til Nordtyskland, Sydnorge og Vestsverige.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark sørger for, at forbindelse på tværs af banen (gangbroer,

biltrafik og cykeltrafik) stadig eksisterer efter projektet i enten den samme

eller højere standard.

Det er Vejdirektoratet og kommunerne som projektere og planlægger

cykelstier, og det er derfor dem, som skal sætte gang i sådanne projekter.

Sådanne projekter vil dog kunne samtænkes med baneprojekter og kan have

en samfundsøkonomisk effekt. En stadig udbygning af infrastrukturen vil

medføre, at der kommer kortere rejsetider, flere passagerer på banen og en

bedre sammenhængskraft imellem byerne i bl.a. Østjylland.

Idéfasehøring

Høringssvar