Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 125
Offentligt
Til medlem af Folketingets Bygnings- og Transportudvalg
Vi er en gruppe borgere fra det midtjyske område - Hærvejsgruppen, som har fået foretræde
torsdag d. 28. 1. kl. 10.45.
Vores primære intension er at få fremlagt det synspunkt, at der blandt den almene befolkning er
et stort ønske om at bevare den fredelige og unikke natur, der dominerer området langs den jyske
højderyg.
Vi er meget bekymrede for en mulig kommende motorvej – Hærvejsmotorvejen. Derfor har vi
udarbejdet en 20-siders pjece, som tidligere er sendt til dig elektronisk.
Vi erkender at der er et stort trængselsproblem på E45 - hovedsagelig i 2 x 2 timer i døgnet
(myldretid). Desuden at dele af Midt/Vestjylland udviklingsmæssigt er præget af stagnation
grænsende til afvikling.
Den vanlige løsningsmodel her i landet på disse problemer er etablering af motorveje, som har
voldsomme omkostninger for naturen, landskabet og det menneskelige liv i nærheden af
motorvejene. Desuden skaber motorveje efter nogen tid endnu mere vejtrafik og medfølgende
trængsel. Og der sker ikke nødvendigvis vækst i yderområderne.
Vi mener at en alternativ og fremtidssikret løsning vil være at ”tage fat om ondets rod” i form af
reducering af antallet af biler ved:
- Satse på flytning af nogle af pendlerne i myldretiden til kollektiv transport, hvorved der vil
blive plads til den øvrige trafik på E45.
- Gøre brug af eksisterende veje – A13 - som måske bør udvides.
- M.h.t. vækst i yderområderne skal andre parametre i spil.
Vi håber at du vil møde op til foretrædet.
Venlig hilsen
Per Delphin, Henning Carlsen og Ellen Odgaard
Hærvejsgruppen (www.haervejsmotorvej-nej.dk)
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen