Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 125
Offentligt
1587349_0001.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
1
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0002.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
INDHOLD
5
5
11
12
14
14
16
19
19
19
PJECENS FORMÅL
TRÆNGSEL
ER MOTORVEJE LIG MED VÆKST?
NATUR
TURISME
VEJSTØJ
ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER
HÆRVEJSGRUPPEN
MEDUNDERSKRIVERE
LINKS TIL MOTORVEJSFORLØB
2
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0003.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
3
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0004.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
A: En vestlig linjeføring.
B: En linjeføring langs Hærvejen.
C: En østlig linjeføring.
Kilde: Vejdirektoratet “Midtjysk Motorvejskorridor – en strategisk analyse” 2013.
4
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0005.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
PJECENS FORMÅL
Over de sidste årtier er der bygget mere end 1.000 km. motorvej i Danmark. I øjeblikket
arbejdes der ihærdigt på at etablere en tredje nord-sydgående motorvej i Jylland – Hær-
vejsmotorvejen. Når der ved planlægningen af en ny vej bliver slået streger på et kort, vil
stregerne uundgåeligt gå hen over eller tæt forbi byer, skove, vandløb og andre naturtyper
samt vandre-, cykel- og rideruter.
Vejdirektoratet har undersøgt tre mulige linjeføringer mht. forløbet af en ny midtjysk mo-
torvej (Se illustration side 4). Ud fra grundigt analysearbejde har direktoratet konstateret,
at
en Hærvejsmotorvej ikke vil a laste E45, hvilket ellers var den oprindelige be-
grundelse for at etablere den.
Derimod vil der ved etableringen af en ny motorvej være
en lang række negative konsekvenser, som ikke er taget i betragtning. Ud over økonomiske
tab for mennesker i de berørte områder, vil der også være tab af en række bløde værdier.
Med denne pjece ønsker vi at skitsere disse negative konsekvenser og pege på, hvor om-
fattende de vil blive for naturen og for menneskers livskvalitet. Vi vil derudover komme
med input til alternative og mere bæredygtige tra ikløsninger.
TRÆNGSEL
Det er et faktum, at der er trængsel på E45 på grund af øget personbiltra ik. Årsdøgntra-
ikken på strækningen mellem Vejle og Aarhus er eksempelvis på 49.000 bilister (se side
6). Persontransporten i Danmark har over en årrække været i betydelig vækst. Særligt
hvad angår personbiler, men også transport med tog er øget, som det fremgår af neden-
stående tabel:
Millioner personkilometer
Cykel/knallert
Motorcykel
Personbiler inkl. taxa
Varebiler under 3,5 tons
Busser
Tog
Skib
Fly
I alt
1990
3.430
369
47.191
5.369
6.443
5.051
588
476
68.917
1995
3.240
408
48.389
5.699
7.284
4.888
574
497
70.979
2000
2.920
533
50.615
6.590
7.418
5.537
247
363
74.223
2005
3.010
530
49.768
8.725
7.169
6.136
226
316
75.880
2008
3.040
568
51.508
9.568
6.759
6.475
202
372
78.492
2010
2.620
544
51.254
8.505
6.853
6.577
184
470
77.007
2011
2.940
542
52.919
7.967
6.737
6.890
176
459
78.630
2012
3.050
538
53.772
7.512
6.450
7.026
176
367
78.891
Persontra ikkens udvikling angivet i millioner personkilometer.
Kilde: Statistikbanken
5
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0006.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Transportveje 2014
Jyder Mod Overflødige Motorveje
JMOM.dk
Hirtshals
Frederikshavn
Eksisterende motorveje
Planlagte motorveje
Motorveje/motortrafikveje
i støbeskeen
Jernbane
10.500
Årsdøgntrafik 2012
15.600
Viborg
Holstebro
11.5
00
Århus
Herning
14.500
Silkeborg
17.800
30,2
00
54.000
Aalborg
11
.0
00
000
49.
Esbjerg
Kilder:
Folketingets trafikaftaler og
Vejdirektoratets trafikstrømkort
Kilde: Folketingets trafikaftale og Vejdirektoratets trafikstrømkort
11.
400
12
.7
Helsingør
Frederikssund
44.7
20
.4
19.400
00
Vejle
00
00
8.700
Kalundborg
Slagelse
Holbæk
Odense
Kolding
45.600
9
0
6.0
0
København
Køge
Svendborg
18
,80
0
Næstved
10.300
Nakskov
Sønderborg
6
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0007.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Personbiltra ikken fordeler sig dog meget ujævnt over døgnet (se nedenstående igurer).
Tra ikken er centreret omkring morgen- og eftermiddagstimerne og domineres af pendle-
re. Derfor er det pendlertra ikken, der udgør det største trængselsproblem. Da der i gen-
nemsnit blot transporteres 1,1 person i hver personbil, fylder disse mennesker altså langt
mere på vejene, end hvis de valgte alternative transportmidler som tog eller bus.
Kilde: Infrastrukturkommissionen / Trængselskommissionen
Kilde: Vejdirektoratet
7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0008.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Hvis man i stedet for at anlægge nye motorveje – for at rumme næsten tomme biler – bru-
ger midlerne på at få nogle af pendlerne over i kollektiv transport, vil man på den måde
skabe mere plads på vejene.
“EN PERSON I BIL BRUGER CA. 28 GANGE SÅ MEGEN
VEJPLADS TIL KØRSEL SOM EN BUSPASSAGER – OG 68 GANGE
MERE PLADS END EN (LET)BANEPASSAGER. DERTIL KOMMER
ET PARKERINGSAREAL PÅ CA. 22 M
2
PR. BIL.”
1
70
60
50
30
20
10
0
68
2,4 1
Kilde: MOVIA
Arealforbrug til kørsel.
1
Kilde: Wiens Kommune.
Et af argumenterne for at anlægge en ny motorvej er, at den vil løse et aktuelt trængsels-
problem som eksempelvis på E45. Men
hidtidige erfaringer viser, at lere og bredere
veje blot vil skabe endnu mere tra ik og trængsel, da folk ganske enkelt vil køre
mere og længere i bil.
2
Ideen med at løse trængselsproblemer med udbygning af mo-
torveje er dermed ikke langtidsholdbar.
Ifølge Vejdirektoratet vil en Hærvejsmotorvej
højst a laste E45 i 5-10 år, hvorefter tra ikmængden igen vil være den samme som i
dag.
Vi har brug for mere langsigtede transportløsninger!
2
Kilde: Trafikforsker Petter Næss, Ålborg Universitet
8
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0009.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Ud over en stigende trængsel skal der også medregnes øget energiforbrug og CO
2
-udled-
ning, samtidig med at støj, lys og lugt har en negativ indvirkning på naturen og på vores
generelle livskvalitet.
Energiforbrug l persontransport fordelt
på transportmidler
PJ
150
100
50
0
1990
’95
’00
’05
’10 ’13
Personbiler og varebiler u. 2 ton
Tohjulere (mc og knallert)
Lu transport, indenrigs
Søfart, indenrigs
Busser
Tog, S-tog og metro
Lu transport, udenrigs
Fra 1990 til 2013 voksede energiforbruget til personbiler og varebiler med 27,1%.
Kilde: Energistatistik 2013.
Ifølge en undersøgelse blandt 18.000 briter gør det os gladere at bruge
offentlig transport til og fra arbejde frem for at køre bil. ”Busser og
tog giver folk tid til at slappe af, læse og være sociale. Og så er det ofte
nødvendigt med en gåtur til stationen eller stoppestedet, som også
gør folk i bedre humør,” siger den ledende forsker bag undersøgelsen
Adam Martin, Norwich Medical School.
9
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0010.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Landkommunernes årlige befolkningsvækst fra 1995 - 2012
-1,3 % - 0,0 %
0,0 - 0,5 %
0,5 - 1,1 %
By- eller mellemkommune
Brønderslev
Jammerbugt
Aalborg
Thisted
Morsø
Skive
Viborg
Holstebro
Syddjurs
Herning
Ringkøbing-
Skjern
Silkeborg
Ikast-
Brande
Favrskov
Århus
Skanderborg
Horsens
Billund
Vejle
Hedensted
Odder
Samsø
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Randers
Norddjurs
Vest-
himmerland
Rebild
Mariagerfjord
Struer
Lemvig
Egedal
Furesø
Lyngby-Taarbæk
Hjørring
Frederikshavn
Læsø
Rudersdal
Gladsaxe
Ballerup
Gentofte
Herlev
Glost. Frederiksberg
Rød-
Alberts-
Høje-
København
ovre
lund
Taastrup
Hvid-
Ishøj
ovre
Tårnby
Dragør
Brøndby
Vallensbæk
Fredensborg
Hillerød
Hørsholm
Allerød
Odsherred
Frederikssund
Holbæk
Roskilde
Kalundborg
Lejre
Greve
Sorø
Solrød
Ringsted
Køge
Slagelse
Stevns
Næstved
Faxe
Bornholm
Vordingborg
Varde
Fredericia
Esbjerg
Fanø
Vejen
Kolding
Haderslev
Tønder
Aabenraa
Sønderborg
Ærø Langeland
Nordfyns
Middel-
fart
Odense
Assens
Fåborg-
Midtfyn
Kerte-
minde
Nyborg
Svendborg
Lolland
Guldborgsund
Kilde: Momentum på baggrund af Statistikbanken
/ritzau grafik / CJ
10
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0011.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
ER MOTORVEJE LIG MED VÆKST?
Et argument, der ofte fremføres til fordel for anlæg af en ny motorvej, er, at motorveje giver
vækst og arbejdspladser i de byer, de placeres ved. En ny motorvej vil dog med al sandsyn-
lighed ikke fremme væksten i Midtjylland.
De større byer suger nemlig arbejdskraft til
sig ved anlæg af en ny motorvej, mens der ikke skabes arbejdspladser i de mindre
byer.
Fænomenet går under betegnelsen ”sugerørseffekten”.
Ifølge tra ikforsker Per Homann Jespersen skal man tænke motorveje som omfordelere af
væksten frem for som vækstmotorer. Og væksten kan både gå den ene og den anden vej.
Mens Sydmotorvejen siden 1985 har sørget for, at det gamle Storstrøms Amt har gode for-
bindelser til Hovedstadsområdet, ik det gamle Ringkøbing Amt først en motorvej i 2002
og er kun i de seneste år blevet forsynet med en sammenhængende motorvejsforbindelse
til det øvrige system. Tal fra Danmarks Statistik for perioden 1993-2006 viser ikke desto
mindre, at det gamle Storstrøms Amt (med motorvej) har haft en betydeligt lavere vækst
i BNP pr. indbygger end Ringkøbing Amt (uden motorvej).
Ligeledes viser et eksempel, at motorvejen i Hirtshals-området ikke har øget arbejds-
udbuddet over tid (Se graf nedenfor). Heller ikke væksten i befolkningstallet viser sig at
være a hængig af motorveje. Der er negativ vækst i Nordjylland og på Lolland, men positiv
vækst i Midtjylland, fx. Viborg og Silkeborg kommuner (Se illustration side 10).
Kilde: P. Homann Jespersen 2014
11
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
En lignende tendens vil højst sandsynligt gøre sig gældende ved anlæg af en ny midtjysk
motorvej, således at det i Jylland vil blive det østjyske bybånd, der tiltrækker ny arbejds-
kraft.
En ny motorvej vil dermed kun i meget begrænset omfang styrke udviklingen
i Midt- og Vestjylland.
NATUR
En stor del af naturområderne i Danmark er gennemskåret af veje, og
anlæg af en Hær-
vejsmotorvej vil øge antallet af opsplittede naturområder markant.
Oplevelsen af
landskabet forringes voldsomt, når fredelige og naturskønne områder gennemskæres af
en motorvej. Det gælder fx området langs den jyske højderyg, der er et unikt landskab
skabt af israndslinjen. Her ses de lade og sandede jorde mod vest og det bakkede moræne-
landskab mod øst. Derudover vil anlæg af en motorvej lægge beslag på arealer, der er leve-
steder for mange dyr, og øget tra ik vil dræbe endnu lere dyr, end det er tilfældet i dag. I
forvejen dræbes ifølge Naturstyrelsen lere millioner dyr hvert år på de danske veje.
Motorvejen vil desuden gå gennem eller tæt forbi mange skovområder, beskyttede natur-
typer som søer, vandhuller, moser og enge med videre samt en række fredede områder.
Alle tre mulige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen vil berøre lere af de såkaldte Natura
2000-områder, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Om-
råderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne,
truede eller karakteristiske for de europæiske lande. Endvidere vil en midtjysk motorvej
lere steder skulle føres over beskyttede vandløb og ådale på en højbro, der vil virke som
et skæmmende fremmedelement i landskabet. De tre linjeføringer vil samlet berøre Gu-
denåen, Vejle Å, Skals Å og Karup Å samt adskillige andre vandløb.
Motorvejen vil gå gennem områder, som huser dyrearter, som er beskyttede ifølge EU-lov-
givningen, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Således går én linjeføring
(B/grøn, jvf. side 4) gennem områder i Vejle Kommune med kendte forekomster af løgfrø.
4
En anden linjeføring (C/rød) går gennem et område med forekomst af løvfrø
4
syd for Vej-
le. De to nævnte paddearters levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
4
Data oplyst af Vejle Kommune 2014.
12
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0013.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
TANKER FRA VANDRING PÅ HÆRVEJEN
”At pakke sin rygsæk og vandre af sted er en mulighed for at slippe den daglige
trummerum og lade tankerne komme og gå. At sætte det ene ben foran det andet,
holde hvil på en brændestabel, mærke vinden, duftene, varmen, regnen. Lade land-
skaber, dyr, marker, skove og bygninger passere sit blik, og mærke at kroppen bare
kan det her. Alt dette bliver tilsammen en art meditativ tilstand, som er helsebrin-
gende for sjæl og krop.”
Mette Obel Nielsen
13
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
TURISME
Den jyske højderyg, som Hærvejen ligger på, består for en stor del af øde og stille områder,
som er meget attraktive for mennesker, der har brug for at koble af fra en fortravlet hver-
dag.
Den slags områder er der med tiden blevet markant færre af i vores lille land,
og en motorvej vil påføre områderne betydelig mere støj. Den vil desuden skabe forhin-
dringer for færdslen på de mange vandre- og cykelruter i området.
De seneste år er der etableret 14 herberger langs Hærvejen som overnatningsmulighed
for de mange mennesker, der hvert år henter ro og fornyet energi ved at vandre eller cykle
på Hærvejen. Antallet af overnattende turister på herbergerne er støt stigende, ligesom
der har været en øget interesse for pilgrimsvandringer på Hærvejen. Endvidere er lokale
turistforeninger meget aktive for at udbygge turismen i området.
En af grundene til Hærvejens tiltagende betydning for turismen er, at vejforløbet via
en forlængelse gennem Nordjylland er blevet forbundet med den norske vandrerute til
Trondheim, og mod syd har den forbindelse til Italien og Spanien.
Den stilfærdige og re-
kreative turisme er uforenelig med anlæg af en støjende motorvej.
De fysiske påvirk-
ninger fra støj og lys i det fredfyldte landskab vil uvægerligt medføre økonomiske tab for
turisterhvervet, idet færre cyklister, vandrere og ryttere vil inde det attraktivt at færdes i
det midtjyske område. Motorvejen vil også i sit forløb berøre andre cykel- og vandreruter
end Hærvejen.
Endelig vil en midtjysk motorvej berøre en række kulturhistoriske seværdigheder samt
landskaber af stor geologisk interesse. Fx vil linjeføring B passere Vejle Ådal, som er den
største og mest markante af de østjyske tunneldale. Passage af ådalen vil ske ganske tæt på
Ravningbroen fra vikingetiden. Broen indgår i formidlingen af verdenskulturarven i Jelling.
VEJSTØJ
Stilhed er i vores støjpåvirkede samfund et truet gode, som vi bør værne om.
Langs
en ny midtjysk motorvej på ca. 150 km vil støjen fra tra ikken brede sig over et betydeligt
areal. Grænseværdien for, hvor meget støj der må være i omgivelserne, er sat til 53 dB for
rekreative områder i det åbne land og til 58 dB for boligområder. Den seneste kortlægning
af støj fra veje viser, at ca. 30 % af Danmarks boliger har støj over den vejledende grænse-
værdi, og at støjproblemerne er koncentreret i byerne og langs de større veje.
Tra ikstøj kan medføre stress og søvnforstyrrelser og forøger risikoen for hjertekarsyg-
domme og forhøjet blodtryk. I 2003 blev det anslået, at der i Danmark årligt indlægges
mellem 800 og 2.200 personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom som følge af støj.
Det er også anslået, at mellem 200 og 500 personer årligt dør tidligere end ellers som
følge af vejstøj.
5
5
Kilde: Vejdirektoratet.
14
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0015.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Eksempel på udbredelse af støj fra E45 i 1,5 m højde (2007).
Bredden af det farvede areal er i størrelsesordenen 1,2 km.
Kilde: Miljøstyrelsen
over 75 dB    70-75 dB    65-70 dB    60-65 dB    55-60 dB
Tra ikstøjen fra en ny motorvej vil være til stor gene for mange fastboende i deres dag-
ligdag. Nogle ejendomme vil blive eksproprieret, men beboere af ejendomme, der ikke
eksproprieres, må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende susen fra
motorvejstra ikken.
Man kan forvente, at der vil ske en vis affolkning af de berørte områder, da det abso-
lut ikke er attraktivt at bo nær en motorvej.
Det vil dog kun være de husejere, der er i
stand til at få deres ejendom solgt, som kan lytte. De leste husejere, der bor i nærheden af
en kommende motorvej, vil være stavnsbundne, så snart der er slået streger på et kort. De
vil ikke kunne sælge deres ejendom, fordi alle ved, at det er en pestilens at bo i nærheden
af stærk og støjende tra ik.
15
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER
Hidtil har man forsøgt at løse de tra ikale problemer ved at bygge nye veje eller
gøre de eksisterende bredere. Det har imidlertid blot ført til mere tra ik og ingen
nævneværdig reduktion af CO
2
-udledning trods mere energivenlige biler
(jvf. igur
side 17.) Det er derfor en løsningsmodel, som ikke er særlig fremtidssikret. Man lapper
blot på problemet, men jerner ikke dets årsag. Skal vi blot blive ved med disse lappe-
løsninger, indtil Danmark er helt asfalteret? Vi mener, det er mere konstruktivt at inde
permanente løsninger.
I stedet for at anlægge endnu en motorvej skal vi have fat i problemets årsag: Hvordan får
vi reduceret vejtra ikken og i særdeleshed pendlertra ikken, som udgør spidsbelastnin-
gen på vejene? Hvis en væsentlig del af den lyttes over i tog eller busser, vil der blive plads
på vejene til den øvrige tra ik. Det kræver hyppige og præcise afgange samt billigere og
bedre muligheder for kombinationsrejser med fx cykel og tog.
Dette har man gode erfaringer med på togstrækningen Aarhus-Silkeborg, hvor passager-
tallet de senere år er steget
6
. Hvis man arbejder aktivt for at gøre kollektiv transport mere
attraktiv for pendlerne, kan man skabe mere plads på f.eks. E45 til den øvrige tra ik.
Der er allerede gode initiativer i gang på området. Med Folketingets vedtagelse af en ud-
bygning af jernbanen parallelt med E45 (Togfonden) må man forvente en vis lytning af
pendlertra ikken fra vej til bane. Bygningen af letbaner i Aarhus-området og forhåbentlig
Aalborg vil ligeledes løse visse trængselsproblemer.
Det er disse spor, vi opfordrer til, at man tænker videre i frem for at lappe problemerne
med asfalt. En aktiv og fremsynet tra ikpolitisk strategi kan lette klimabelastningen ved
at styrke kollektive transportformer og på den måde give pendlertra ikken reelle alterna-
tiver.
Ved overvejelserne om etablering af en ny midtjysk motorvej har man hidtil i altoverve-
jende grad haft fokus på de samfundsøkonomiske og tra ikale aspekter. Vi opfordrer på
det kraftigste til, at de talrige negative konsekvenser for lokalområdet, borgerne, naturen,
turismen og miljøet bliver afgørende i det store regnestykke.
Vi håber, at et lertal af
beslutningstagerne vil nå til den erkendelse, at en mere bæredygtig og fremsynet
strategi i højere grad kan løse de tra ikale trængselsproblemer end etableringen af
endnu en over lødig motorvej.
6
DSB Vesttælling 2013: Over et 10-årigt forløb er antallet af daglige påstigninger i Arrivas regionaltog steget med 5.116.
16
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0017.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
CO2, 1000 ton
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Vejtransport
Lu fart, indenrigs
Kilde: Energistyrelsen
Anm: Ved opgørelse af vejtransportsektorens samlede C02-udslip regnes ikke med C02-emmisioner fra den
del af brændstoffet, der udgøres af biobrændstoffer (pt 5,75% i energi-andel). I den opgjorte C02-udledning er
ikke medregnet opstrømsemissioner.
Banetransport
Lu fart, udenrigs
Søtransport, indenrigs
Forsvarets transport
CO2-udledning fra forskellige transportformer – bemærk vejtransportens store andel
EVERY DAY THERE ARE 10 MIO. EMPTY SEATS ON THE ROAD
Kilde: Carplus.org.uk
17
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0018.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
18
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0019.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
HÆRVEJSGRUPPEN
www.haervejsmotorvej-nej.dk
Runa Sand, Langå
Henning Carlsen, Brædstrup
Ellen Odgaard, Ry
Per Delphin, Randbøl
Anne Birgitte Levisen, Ødsted
Finn Hansen, Kolding
Poul Ganer, Alken
MEDUNDERSKRIVENDE ORGANISATIONER
• Danmarks Naturfredningsforening
 www.dn.dk
• Jyder Mod Over lødige Motorveje
 www.jmom.dk
• Hærvejsmotorvej NEJTAK
 www.haervejsmotorvejnejtak.dk
• Rådet for Bæredygtig Tra ik
 www.baeredygtigtra ik.dk
• Miljøbevægelsen NOAH
 www.noah.dk
• Fod på Livet
 www.fodpaalivet.dk
• Klimabevægelsen i Danmark
 www.klimabevaegelsen.dk
• Skovlandets Lokalråd, Bryrup
• Vi Elsker Stilhed
 www.vielskerstilhed.dk
LINKS TIL MOTORVEJSFORLØB
På Hærvejsgruppens hjemmeside er der links
til en række GIS-kort, hvor forløbet af de tre motor-
vejskorridorer, der er undersøgt i Vejdirektoratets
strategisk analyse, er indtegnet. Det er muligt at
zoome ind på kortene og i stor detalje se, hvilke
naturområder, byer, landsbyer, cykel-
og vandreruter etc. de respektive motorvejs-
korridorer passerer hen over eller tæt forbi.
2015.
19
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Publikationen "Nej til en ny midtjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen
1587349_0020.png
NEJ
TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ
Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg. 2015
20