Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1586955_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
Dato
J. nr.
8. januar 2016
2016-303
Bus erstatter tog på Tølløsebanen i Region Sjælland
Transport- og Bygningsministeriet er i dag blevet gjort bekendt med at Lokal-
tog – det regionale togselskab på Sjælland – har besluttet at standse togdrif-
ten på Tølløsebanen på strækningen mellem Skellebjerg og Slagelse fra den
18. januar og i stedet indsætte togbusser.
Der er ikke tale om et påbud fra sikkerhedsmyndigheden, Trafik- og Byggesty-
relsen, som ikke har været involveret i beslutningen om at standse togdriften og
indsætte togbusser. Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering fra
Lokaltog, som er ansvarlig for skinner og tog på strækningen.
Dette er i overensstemmelse med bestemmelserne i jernbaneloven, som fast-
lægger, at det er forvalteren af infrastrukturen og togoperatøren, som har an-
svaret for at sikre og vurdere, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre
tog.
Transport- og Bygningsministeriet forstår i den forbindelse, at beslutningen i
dette tilfælde skyldes nedslidte skinner på den berørte strækning.
Det er regionernes opgave at vedligeholde infrastrukturen på privatbanerne.
Opgaven finansieres via bloktilskud, som fordeles efter antal kilometer privat-
bane i de enkelte regioner. Endvidere modtager regionerne et målrettet stats-
ligt tilskud til vedligeholdelse og investeringer i banerne.
For yderligere fakta om privatbanernes økonomi mv. henvises til et notat sendt
til Folketingets Transport- og Bygningsudvalg (TRU) den 7. december 2015.
Se notatet her (LINK).