Medlemmerne af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Dato: 8. januar 2016
Orientering om ændret drift på Tølløsebanen
Med baggrund i den dialog, vi har haft omkring Tølløsebanen, senest
med jeres besøg i regionen 16. november og vores foretræde 19. novem-
ber, vil jeg gerne orientere jer direkte omkring den seneste udvikling på
banen.
Som I ved, har Regionsrådet gennem længere tid afventet en afklaring
omkring de fremtidige økonomiske rammer for den regionale kollektive
trafik, inden der tages stilling til en mulig opgradering af banestræknin-
gen mellem Høng og Ruds Vedby. Den er endnu ikke kommet.
Vi har været klar over, at dette kunne betyde, at det på et tidspunkt
kunne blive nødvendigt at stoppe for kørslen på denne del af banen. Se-
nest har det betydet, at hastigheden på strækningen i maj 2015 blev
nedsat fra 75 km/t til 40 km/t, hvilket samtidigt medførte, at det var
nødvendigt at omlægge nogle afgange mellem Ruds Vedby og Slagelse
til busbetjening.
Situationen er nu den, at Lokaltog A/S på baggrund af en samlet sikker-
hedsvurdering har besluttet helt at indstille togdriften på dette banes-
tykke fra d. 18. januar 2016. Lokaltog A/S har ansvaret for driften, og
dermed sikkerheden, på bl.a. Tølløsebanen.
Det betyder i praksis, at der på den nordlige del af banen mellem Tøl-
løse og Skellebjerg videreføres den normale togbetjening. På den sydli-
gere del mellem Skellebjerg og Slagelse omlægges til busbetjening med
samme frekvens som nu. Trafikbetjeningen opretholdes således.
Borgernes mulighed for at blive transporteret er helt afgørende for os.
Derfor vil antallet af afgange være det samme som i dag. Vi er også i di-
alog med Movia om muligheden for at indsætte busser med endnu
bedre komfort end dem der bliver sat ind fra starten.
Vi drøfter sagen i regionens forretningsudvalg på vores næste møde den
25. januar 2016.
Brevid: 2886661
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Dir.tlf. 57 66
regionaludvikling
@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk