Notat
Ny Bane Hovedgård-Hasselager – idéfasehøring VVM
Banedanmark har fra den 8. juni til den 21. august gennemført VVM-idéfasehøring.
Banedanmark har modtaget 25 høringssvar fra både borgere, foreninger og offentlige myndigheder.
Derudover modtog Banedanmark mange kommentarer og henvendelser på de to borgermøder, der
blev afholdt i Grumstrup og Solbjerg i slutningen af juni 2015. Alle henvendelser er behandlet i
vedhæftede høringsnotat.
Den mulige nye jernbanestrækning fra Hovedgård til Hasselager vil være ca. 23 km lang og vil være
ca. 6 km kortere end den eksisterende banestrækning. Jernbanen vil tillade hastigheder op til 250 km/t,
og vil dermed muliggøre en køretidsbesparelse på ca. seks minutter på strækningen mellem Horsens
og Århus. Den nye strækning bidrager til øget banekapacitet i Østjylland.
I høringen blev fremlagt de to linjeføringsforslag som har indgået i beslutningsgrundlaget for at
igangsætte undersøgelserne. Begge de foreslåede linjeføringer løber gennem Grumstrup og skiller ved
Gjesing, hvorefter det østlige forslag forløber umiddelbart øst for Solbjerg og gennem Astrup, hvor
den passerer vest om Astrup Kirke. Mens det vestlige forslag forløber vest for Solbjerg og passerer
Solbjerg Sø på en bro.
Optimerede VVM-linjeføringer
Banedanmark har foretaget en optimering af oprindelige skitser til linjeføringer fra Trafik- og
Byggestyrelsens forundersøgelse/screening fra 2013.
Optimeringen er foretaget på baggrund af høringssvar fra idéfasehøringen og på de indledende
analyser. Disse optimerede linjeføringer vil danne baggrund for de videre VVM-undersøgelser af en
ny bane mellem Hovedgård og Hasselager.
Som resultat af optimeringen arbejdes der videre med tre VVM-linjeføringsforslag:
En vestlig linjeføring
der forløber vest om Solbjerg og passerer Solbjerg sø på en lavbro. I
forhold til den oprindelige vestlige linjeføring passerer denne Solbjerg Sø længere mod vest,
hvor søen er smallere og passerer vest om Blegind mod tidligere øst om Blegind.
I forhold til den oprindelige østlige linjeføring er denne 570 meter kortere.
En østlig linjeføring
der tager større hensyn til omgivelserne ved passage af området ved
Solbjerg og Astrup Kirke, hvor linjeføringen er lagt længere mod øst end oprindeligt foreslået,
hvorved jernbane vil passerer længere væk fra en større ny udstykning i Solbjerg og sikrer
sammenhæng mellem Solbjerg/Astrup og Astrup Kirke.
I forhold til den oprindelige østlige linjeføring er denne 450 meter længere.
Endelig er der tilføjet
en central linjeføring,
hvor banen forløber i en mere nord-syd gående
retning, og passerer mellem Solbjerg Sø og Solbjerg. Linjeføringen er tilføjet for at undersøge
en løsning, der imødekommer høringssvar om at undgå en linjeføring, der blokerer for
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
4187 9936
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(3)