TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksik-

kerhedsbyer i 2011.

Projektet Gladsaxe Trafiksikkerhedsby, som blev afsluttet i foråret 2014, har haft et særligt fokus

på at undgå svingulykker, der involverer cyklister. Gladsaxe Kommune modtog 10 mio. kr. i støt-

te fra regeringens pulje for trafiksikkerhedsbyer og bidrog selv med yderligere 3 mio. kr.

Den samlede forventede effekt for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby er en reduktion af antallet af

politiregistrerede uheld og personskader med 22 uheld og 9 personskader årligt. Foreløbige

ulykkestal fra 2014 indikerer, at målet er mere end opnået i forhold til reduktionen i personska-

der.

Indsatser for at forhindre cyklistulykker

Personskader ved trafikulykker i byområder berører primært bløde trafikanter, uanset at antallet

af disse ulykker er faldet markant over en årrække. Der har derfor været et særligt fokus i Glad-

saxe Trafiksikkerhedsby på at undgå disse ulykker.

Kryds og strækninger

På baggrund af traditionelle uheldsanalyser er 5 kryds ombygget og der er etableret 2 nye signal-

regulerede kryds på henholdsvis Bagsværdvej og Søborg Hovedgade. Førstnævnte på baggrund

af uheldsanalysen og sidstnævnte da bru-

gerpanelet udpegede krydset som det

mest utrygge kryds i kommunen. Ombyg-

ningerne omfatter blandt andet bundne

venstresving og mindre ændringer.

Gennemførte cykelstier og fortove.

Gladsaxe Kommune har derfor ombygget

13 vigepligtskryds på hovedgadestræknin-

ger og på vigtige trafikveje med gennem-

førte cykelstier og fortove.

Ombygningerne medfører en øget op-

mærksomhed over for cyklister og lavere

hastighed for svingende og krydsende bi-

ler. Dette reducerer uheldsrisikoen. Samti-

digt øges komfort for både cyklister, fod-

gængere og kørestolsbrugere.

På Søborg Hovedgade, som er en hoved-

gade med byudtryk, har vi valgt at benytte

en særlig fortovsfliser, i halv størrelse og

15 cm tykke, sikrer, at fortovene kan holde

til tung trafik.

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Signalanlæg

En stikrydsning mellem Farumruten og Klausdalsbrovej er blevet signalreguleret. Stien, Farumru-

ten, er den anden supercykelsti der er anlagt og vi kunne konstatere, at det var svært for cykli-

ster at komme over Klausdalsbrovej i myldretiden. Når stien skulle opgraderes til en supercykel-

sti, måtte vi forvente mere cykeltrafik på stien, hvad det efterfølgende også har vist sig, at der er

kommet. Samtidig blev skoledistriktsgrænserne ændret, så vi nu skulle til at have skolebørn gen-

nem over Klausdalsbrovej samme sted. Med etablering af et nyt signalanlæg dette sted tilgode-

ser vi både cykelpendlere og skolebørn, som skal fra Kagsåkvarteret skal til og fra Gladsaxe Skole.

Signalreguleret krydsning ved Klausdalsbrovej

Før

Efter

I krydset Søborg Hovedgade / Maglegårds Allé blev der etableret et nyt signalanlæg. Signalan-

lægget blev etableret efter udpegning af en nedsat brugergruppe, som havde udpeget krydset

som det mest utrygge kryds i kommunen. Signalanlægger er blevet forsynet med cykelboks for at

sikre cyklisterne mod højresvingsulykker.

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Afprøvning af nye tiltag

ITS ved signaler

Som inspiration ønskede vi at afprøve ITS ved signalanlæg. I signalanlæggene var der tænkt på

noget belysning, rettet mod bilisterne, det tændte, når der var cyklister der kørte frem mod

signalet. Der blev udpeget 2 kryds ud fra antallet af højresvingsuheld, hvor der var involveret

cyklister. Konklusionen i disse kryds blev dog, at almindelig signalteknik ville kunne løse

problemerne i krydsene.

Forsøg med spejle

Gladsaxe har udført kontrollerede for-

søg med spejle både på en testbane og i

to store signalreguleret kryds for at

undgå højresvingsulykker mellem cykli-

ster og tunge køretøjer.

I forsøget har deltaget både en spejl-

producent, lastbilchauffører, cyklist og

rådgiver.

Aktuelt er nu permanent opsat spejle i

to trafikvejskryds i Gladsaxe, og der er

foretaget foreløbige evalueringer. Disse

viser en øget brug af spejlene over tid

og observationerne peger på, at spejle-

ne benyttes korrekt.

Holdningsbearbejdning

Ud over landsdækkende kampagner, har

Gladsaxe Kommune selv udviklet ad-

færdspåvirkende tiltag. Det har givet sig

udslag i en kampagne for brug af cykel-

hjelme og en kampagne for brug af cykel-

lygter. I begge kampagner har kommu-

nen ydet 60 % tilskud til borgernes ind-

køb af cykelhjelme og cykellygter og cy-

kelhandlerne har ageret ambassadører

for trafiksikkerheden.

Kampagnerne har været populære og

fået ca. 1300 Gladsaxe borgere til at an-

skaffe cykelhjemle og ca. 1100 borgere til at anskaffe sig lygter.

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Implementering af massetiltag

Med udgangspunkt i Vejdirektoratets håndbog har vi udvalgt nogle tiltag, som kan indføres en

række steder i byen. Tiltagene vil dels påvirke uheldsbilledet lokalt og dels medvirke til at gøre

indsatsen genkendelig for borgerne, fordi ensartede tiltag går igen flere steder.

Af massetiltag har vi afprøvet opsætning af fartvisere, sanering af faste genstande, tilbagetrukne

stopstreger og forbedring af vigepligtskryds.

Der er opsat 8 fartvisere for at reducere hastigheder på trafikveje, hvor der erfaringsmæssigt

bliver kørt for stærkt.

Der er gennemført trafiksikkerhedsinspektioner på 3 hovedgadestrækninger og 3 vigtige trafik-

veje. De problemer der typisk viste sig var manglende signaler, manglende afstand til faste gen-

stande, manglende kantstenshøjder og manglende afmærkning med cyklistsymboler ved sideve-

je. Trafiksikkerhedsinspektionerne udløste en række mindre ændringer med supplerende op-

sætning af høje signaler i lyskryds, cyklistsignaler og udskiftning af stål og træsteler til bøjelige

steler. Sidstnævnte er sket med henblik på at undgå faste genstande for tæt på kørebanen.

Alle vores signaler er blevet gennemgået i forhold til stopstregernes placering, og det har bety-

det, at der er sket en regulering af stopstreger i ca. 25 kryds. Stopstreger i alle spor er nu trukket

5 m tilbage i forhold til cyklisternes stopstreger.

I forhold til forbedring af vigepligtskryds, har vi etableret gennemførte fortove og cykelstier i 13

kryds (se under Kryds og strækninger)

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Eksternt ekspertpanel og brugerpanel

En del af projekterne blev udviklet i samarbejde med et ekspertpanel og et brugerpanel.

Etableringen af et eksterne ekspertpanel havde det hovedformål:



At det sikres, at nyeste viden om trafiksikkerhed inddrages i Gladsaxe Trafiksikkerhedsby



At erfaringerne fra projekterne udbredes hurtigt på både forsknings- og brugerniveau

Hensigten med brugerpanelet var, at inddrage erhvervschauffører, der har deres dagligdag på

vejene i kommunen for at få deres syn på, hvor i kommunen det kunne føles utrygt at færdes.

Ekspertpanelet bestod af deltagere fra Aalborg Universitet, Rådet for Sikker Trafik, Vejdirektora-

tet, politiet, to kommuner samt de tilknyttede rådgivere på projektet. Brugerpanelet bestod af

repræsentanter for Cyklistforbundet, kørelærere og erhvervschauffører.

Gladsaxe Kommune sparrede løbende med ekspertpanelet og en enkelt gang med brugerpanelet

for, at sikre, at den nyeste viden om trafiksikkerhed blev inddraget, ligesom praktiske erfaringer

og vurderinger på brugerniveau blev taget i betragtning.

Evaluering af projektets effekter og resultater

Målsætningen for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby har været at reducere antallet af personskader

med 86, når en 10-årig førperiode, 2000-2009, sammenlignes med en 10-årig efterperiode. Dette

svarer til en årlig reduktion på 9 personskader. Det gennemsnitlige antal personskader i perioden

2000-2009 er 39 personskader årligt. Da foreløbige uheldstal for 2014 viser, at antallet af per-

sonskader på Gladsaxe Kommunes veje i 2014 kun udgør 8 personskader, er resultatet mere end

opnået.

Hertil skal dog bemærkes, at antallet af personskadeuheld generelt er faldet væsentligt i Gladsa-

xe fra 2000 til 2009. For at vurdere effekten af tiltagene i Gladsaxe Trafiksikkerhedsby vil en

sammenligning med data fra perioden 2010-2013 formentlig være mere relevant. I denne perio-

de er gennemsnitligt sket 22 personskader årligt. Sammenlignes det med de 8 personskader i

2014 indikerer det, at tiltagene har haft den ønskede effekt, idet antallet af personskader er re-

duceret med 14 personskader årligt, hvilket svarer til en reduktion på 64 %.

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Et personskadeuheld medfører, udover menneskelige lidelser, offentlige sundhedsudgifter på

600.000 kr. ifølge Vejdirektoratet. En reduktion på 14 personskader årligt sparer offentlige sund-

hedsudgifter på 8,4 mio. kr. Beregningen peger således på, at projekter som Gladsaxe Trafiksik-

kerhedsby også er en god forretning for det offentlige med en tilbagebetalingstid på ca. 1,5 år.

Evalueringen er sket løbende i projektet, men uheld kan først evalueres 5 år efter anlæg, hvorfor

der endnu ikke foreligger et endeligt evalueringsresultat at uheldsoplysningerne.

J. nr. 05.01.02S05

Sag: 2015/02832 015