TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Trafiksikkerhedsbyerne

– overblik 2015

Titel

Trafiksikkerhedsbyerne - overblik 2015

Dato:

November 2015

Foto:

COWI samt Ole Olsen,

Fredericia Kommune (side 1,2,8 og 11)

Oplag:

200

Tryk:

Vejdirektoratet

wISBN (online):

978-87-93184-86-2

ISBN:

978-87-93184-87-9

Vejdirektoratet, 2015

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Indhold

Indledning

Herning (2011)

Gladsaxe (2011)

Silkeborg (2012)

Svendborg (2012)

Helsingør (2013)

Fredericia (2013)

Esbjerg (2014)

Aalborg (2014)

Perspektiver og muligheder

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Indledning

Trafiksikkerhedsbyerne er blevet udnævnt løbende, parvis

hvert år fra 2011 til 2014, blandt de kommuner, som har

indsendt ansøgninger til Vejdirektoratet. Byerne er ud-

nævnt af transportministeren og forligskredsen bag aftalen

om "En grøn transportpolitik". Hver by har modtaget tilsagn

om et tilskud på omkring 10 mio. kr. fra puljen. I alt 37 kom-

muner har ansøgt om tilskud fra puljen. Mange kommuner

har ansøgt mere end én gang. Vejdirektoratet har i alt over

de fire år modtaget 56 ansøgninger til vurdering.

Bag konceptet ligger ønsket om at lave forsøg i stor skala

for at se, hvilken effekt det har at sætte massivt ind med

trafiksikkerhedsfremmende tiltag inden for et afgrænset

område. En trafiksikkerhedsby er derfor et geografisk

afgrænset byområde i en kommune, hvor det vil være mu-

ligt at gennemføre en helhedsløsning, der kan højne det

generelle trafiksikkerhedsniveau. Indsatserne kan målret-

tes på en måde, som det normalt ikke sker i kommunerne.

Medfinansieringen fra staten gør, at der kan fokuseres

på indsatser inden for et bestemt område uden også at

skulle tage kommunalpolitiske, økonomiske eller an-

dre hensyn om at sprede sol og vind lige i kommunen.

Byerne bestemmer selv, hvilke tiltag eller trafikanter, man

ønsker at fokusere på. De skal blot rette sig mod det

aktuelle ulykkesbillede, især på det kommunale vejnet.

Virkemidlerne er overvejende fysiske vejtekniske, men

også blødere indsatser som kampagner/undervisning mv.

er inddraget. Det tilstræbes, at projekterne kombinerer

kendte og innovative tiltag på en nyskabende måde. Mas-

setiltag og innovation går hånd i hånd i projekterne.

Denne folder giver et kortfattet overblik over situationen

i de otte trafiksikkerhedsbyer, med korte fortællinger om

udvalgte gennemførte projekter. Enkelte beskrivelser

omfatter også planlagte aktiviteter i 2015.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

�½

Aalborg

Herning

Silkeborg

�½

Helsingør

�½

Gladsaxe

�½

Esbjerg

�½

Fredericia

�½

Svendborg

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Herning

Herning Kommune har på baggrund af uheldsbilledet i byen valgt at

fokusere på kryds, cyklister, unge bilførere og hastighed. Der er gen-

nemført flere ombygninger af uheldsbelastede lokaliteter, og desuden

arbejdet med adfærdspåvirkning. Projektet er blevet formidlet via for-

skellige kanaler og nærmer sig en afslutning, idet Herning blev udpeget

til trafiksikkerhedsby i 2011-puljen.

Kommunen har ombygget en række sorte pletter, heri-

blandt signalregulerede kryds og rundkørsler. Endvidere

er alle cykelbaner igennem kryds i den indre by blevet

markeret for at forebygge højresvingsulykker.

Der er indført 40 km/t zoner i nogle områder. For at

forebygge uheld i forbindelse med rødkørsel, er der gen-

nemført en indsats for at tydeliggøre signallanterner ved

at udskifte til LED teknologi.

Projektet er evalueret og afrapporteret, og det forsøges

videreført i en lidt mindre ambitiøs ramme.

Det er kommunens forventning, at kurset medvirker til at

de unge, der har deltaget, får en mere helhedsorienteret

opfattelse af, hvilke forpligtelser der følger med, når man

har fået sit kørekort.

Torontoblink

Mange såkaldte fritliggende fodgængerfelter (fodgæn-

gerfelter, som ikke er en del af et vejkryds) er udstyret

med gule blink, også kaldet Torontoblink. Disse gule blink

er aktive alle døgnets timer, og derfor ”glemmer” bilister

at udnytte informationen til at være særligt agtpågivende,

når de passerer et sådant fodgængerfelt.

Kommunen har fået et forsøgsprojekt godkendt, hvor de

gule blink vil skulle aktiveres ved tryk, før en fodgænger

passerer et fodgængerfelt. Herved mener kommunen,

at der vil kunne opnås mere opmærksomhed imod de

fodgængere, som benytter fodgængerfelterne. Ni anlæg

er ændret, hvilket er sket ultimo 2014, og forsøget bliver

evalueret via videoovervågning før og efter etablering.

Forventningen til de ni anlæg er, at fodgængerne ved at

aktivere det gule blink, inden de begiver sig ud i et fodgæn-

gerfelt, er bedre sikret. Bilisterne får lettere ved at agere

i forhold til krydsende fodgængere, da blinkene kun er

aktiveret, når der er fodgængere, der passerer kørebanen.

Fremtidens bilister

Kommunen har konstateret et problem med unge bilister,

som er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne. Det er

baggrunden for en indsats med et meget koncentreret

indhold rettet imod unge bilister.

”Fremtidens Bilister” er et trafiksikkerhedskursus for

elever på Herningsholm Erhvervsskole i alderen 18-24

år. Kurset er obligatorisk for alle elever på grundforløbet

transport og logistik, men udbydes også til elever, som

går på linjer inden for bil, fly og andre transportmidler.

Faget kaldes færdselslære, og der arbejdes på, at alle

elever på grundforløbet skal have kurset.

Formålet med kurset er at nedbringe uheld i aldersgrup-

pen 18-24 år, ved at nå eleverne inden de tillægger sig

dårlige vaner. Der inddrages og kombineres forskellige

læringsformer og virkemidler i en kombination af teori,

øvelser, fakta, social bevidsthed, følelser og oplevelser

på egen krop.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2011

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Gladsaxe

Kommunen har som overordnet mål med projektet, villet udføre det mest

helhedsorienterede og effektive trafiksikkerhedsarbejde i Danmark ved

at anvende kendte så vel som nye og uafprøvede virkemidler. Fokusom-

råderne er vejteknik, massetiltag, nye tiltag, holdningsbearbejdning og

grundig evaluering og videndeling

På baggrund af traditionelle uheldsanalyser er 5 kryds

ombygget, og der er etableret 2 nye signalregulerede

kryds på henholdsvis Bagsværdvej og Søborg Hoved-

gade. Som massetiltag har kommunen fokuseret på

opsætning af fartvisere, sanering af faste genstande, til-

bagetrukne stopstreger og forbedring af vigepligtskryds.

13 vigepligtskryds på hovedgadestrækninger og på vig-

tige trafikveje er ombygget, så cykelstier og fortove føres

ubrudt igennem. Projektet blev afsluttet i foråret 2014.

Spejle i kryds

Højresvingende lastbiler i bytrafik er en problematik, som

alle kommuner kender til, og har en holdning til. Det er

en kendsgerning, at chaufførernes udsyn til højre langs

med lastbilen og især omkring det højre forreste hjørne

af førerhuset er begrænset. Herved kan cyklister i dette

område risikere at blive overset.

Kommunen har fået et forsøg godkendt, hvor chauffø-

ren får hjælp til sin orientering via fastmonterede spejle

i særligt udvalgte lyskryds i Gladsaxeområdet. Der er i

samarbejde med chauffører, rådgiver og spejlfabrikant

gennemført kørselsforsøg på en lukket bane.

Opsætningen i trafikmiljøet er sket i tæt samarbejde med

politiet, og forsøget følges nøje over en periode.

Forventningen er, at lastbilchaufførerne fremadrettet får

bedre mulighed for at se, om der er cyklister på cykel-

stien, inden de foretager højresving, og at potentielle

uheld i de pågældende kryds undgås.

Evaluering er sket løbende i projektet, men uheld kan først

evalueres 5 år efter anlæg, hvorfor der endnu ikke forelig-

ger et endeligt evalueringsresultat af uheldsoplysningerne.

Cykellygter

For at øge cyklisters synlighed i bybilledet har kommunen

i samarbejde med cykelhandlere gennemført et projekt

med tilskud til fastmonterede cykellygter. Projektet blev

markedsført via medier og opslag hos cykelhandlerne.

I perioden oktober 2013 til januar 2014 gav Gladsaxe

Kommune 60 % i tilskud til køb af cykellygter til borgere

og ansatte hos Gladsaxe Kommune. Kampagnen var en

stor succes, og mellem 900 og 1.000 borgere fik nyt lys

på deres cykel.

Kommunens forventninger til cykellygtekampagnen er, at der

er flere borgere, som kører med lovlige og tændte lygter, og

at cyklisterne derfor bliver mere synlige i trafikken. Derved

kan der undgås uheld med cyklister som er blevet overset.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2011

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Silkeborg

Silkeborg Kommune har valgt at se på områderne: unge trafikanter, lette

trafikanter og kryds. Der er lagt stor vægt på information og videndeling

om projektet. Nytænkning og inspiration er bærende for de forskellige

indsatser, og teknologi (ITS) anvendes i bredt omfang. Silkeborg kom-

mune har bl.a. udviklet en uheldsregistrerings-app, så trafikanter har

mulighed for selv at indrapportere og stedfæste uheld.

Med afsæt i over 40 trafiksikkerhedsinspektioner,

videoadfærdsundersøgelser af 8.000 fodgængere og

cyklister m.m. er der realiseret forbedringer i mere end

30 lokaliteter. De geometriske ændringer har indbefattet

ombygninger af flere signalregulerede kryds, rundkørsler,

strækninger samt nyanlæg af signalanlæg, cykelstier,

hævede flader, krydsningsheller m.m.. På flere lokaliteter

er belysningen og synligheden ved krydsningspunkter

forbedret og fornyet. Hertil kommer hastighedsdæm-

pende tiltag på seks strækninger i Silkeborg.

Det lokale vinkling af kampagneindsatsen skal skabe debat

mellem de unge og deres forældre om og sætte fokus på

god knallertkørsel i Silkeborg. Formidlingen af konsekven-

serne ved risikobetonet kørsel – fra unge til unge – skal

medvirke til en adfærdsændring, som kan registreres ved

en nedgang i antallet af knallertulykker i målgruppen.

Ekstra grøntid med chip

På baggrund af en grundig analyse af fodgængeradfærd

ved signalregulerede fodgængerfelter har kommunen sat

et forsøgsprojekt med anvendelse af røde brikker i gang.

De røde brikker er uddelt til fodgængere og kan, ved

at de holdes hen til fodgængertrykket i udvalgte kryds,

aktivere 4 sekunders ekstra grøntid.

Det er især ældre og/eller gangbesværede personer,

som har vanskeligt ved at nå hele vejen over, inden

signalet for fodgængere skifter til rødt. Ved at aktivere de

4 sekunders ekstra grøntid giver man de ældre tryggere

forhold i trafikken, og de undgår at blive presset af bilister

som kører frem imod fodgængerfeltet.

Brikken udleveres til alle borgere, som henvender sig til

kommunen for at få hjælp til ekstra grøntid.

Muligheden for at få ekstra grøntid til at nå over fod-

gængerfeltet i Silkeborg forventes at minimere antallet

af rødgængere. Samtidig håber kommunen, at brikken

kan øge fodgængernes tryghed og dermed også deres

”aktionsradius” og mobilitet i området.

Knallertindsats

Silkeborg har oplevet mange uheld med knallerter

involveret. Derfor valgte kommunen at få udarbejdet en

folder, som blev sendt ud til fædre til alle unge mænd i

knallert-alderen. Folderen er henvendt til fædrene, fordi

de ikke altid tænker på sikkerheden og deres situation

som rollemodel i forhold deres sønner.

Baggrunden for folderen er, at hver anden ulykke med en

knallertkører i Silkeborg sker for de unge og urutinerede

16-17 årige. I løbet af de seneste 10 år er der sket 188

knallertulykker i Silkeborg Kommune, og i over halvdelen

af disse var 16-17 årige involveret.

En anden del af indsatsen for at få antallet af knallertulyk-

ker ned foregår i undervisningen af de unge. Kommunen

har fået udarbejdet en video, som fremadrettet bruges

som en del af den obligatoriske knallertundervisning.

Videoen bygger på en test af knallertkøreres færdigheder

gennemført på Jyllandsringen.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2012

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Svendborg

Svendborg Kommune har valgt at bygge projektet op omkring hastigheds-

reduktion og sikring af skoleveje. Hastigheden bearbejdes på flere måder,

og projektet understøtter byens branding omkring cykelfremme, idet lavere

fart giver mere tryghed og sikkerhed for de bløde trafikanter. Projektet be-

står af fysisk ombygning af veje i hastighedszoner samt en understøttende

kampagne. Skolevejene sikres via et tæt samarbejde med skolerne.

Byen er tidligere besluttet opdelt i en 30 km zone i den

indre by, samt et antal 40 km zoner i områder hvor der

hovedsageligt er beboelse. Trafiksikkerhedsby projektet

har givet mulighed for massivt at implementere alle zoner

i byen med fartdæmpende foranstaltninger for at få farten

ned, og for at få højnet trygheden så meget, at fodgæn-

gere og cyklister føler sig trygge i trafikken. Trafikvejene

er blevet udstyret med fartvisere.

Svendborg Kommune forventede, ved at gå i dialog med

borgerne tidligt i processen, at kunne opnå en forståelse

for projektet. Kommunen har dog erfaret, at det er når

entreprenøren sætter skovlen i asfalten, at reaktionerne

fra de berørte borgere kommer frem.

Kampagne

I forbindelse med den fysiske ombygning af veje, især i

boligområder, gennemførte kommunen en kampagne for

at understøtte trafikanternes valg af hastighed. Et gen-

nemgående tema i trafiksikkerhedsbyen er hastigheden.

Derfor støttede kampagnen op om den lavere fart med

forskellige typer af budskaber, som for eksempel: ”Sæt

farten ned – og nyd vores by”.

Kampagnen var synlig i bymidten, på indfaldsvejene og i

boligkvartererne. Ved kampagnens start blev der udleve-

ret bagerbrød til morgenfriske trafikanter. Da kampagnen

havde ”lånt” logoet af byens status som Cittaslow by, en

snegl, var det nærliggende at udlevere snegle.

Der er også et element af ”nudging” i form af fartvisere,

som, ud over den aktuelle fart, samtidig viser en snegl,

hvis fartgrænsen overholdes.

Svendborg Kommune forventede, at kampagnen ville un-

derstøtte og begrunde hvorfor ”Svendborg sætter farten

ned”. Dette skulle gøres med et smil.

Borgerinddragelse

Svendborg Kommune har valgt at være offensiv i forhold

til borgerinddragelsen. Tidligt i projektet, så snart der var

skitser over projekter, åbnede kommunen en blog, hvor

alle interesserede kunne orientere sig og komme til orde.

Umiddelbart i tilknytning til bloggens åbning blev der

afholdt et velbesøgt borgermøde på rådhuset. Der kom

en masse relevante borgersynspunkter, som kunne ind-

drages i det videre arbejde.

Så snart der var udarbejdet projekter for fartdæmpning

i boligområder, tog kommunen rundt i byen med en

campingvogn. I campingvognen kunne man få en snak

med projektmedarbejdere fra kommunen og komme med

kommentarer til helt konkrete forhold.

Vognen holdt parkeret nogle få timer på seks forskellige

lokaliteter, og på denne måde kom kommunen i direkte

dialog med op imod 200 borgere.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2012

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Helsingør

Helsingør Kommune har ved hjælp af en grundig analyse af uheld valgt, at projektet

kommer til at omfatte trafikvejene. Der er både problemer i kryds og på strækninger, og

kommunen vil gerne anvende både kendte og veldokumenterede indsatser som inno-

vative pilotprojekter med potentiale. Helsingør Kommune har fået tilsagn fra puljen om

udsættelse, så projektet vil blive gennemført fra 2015 og frem.

Da projektet i Helsingør er kommet senere i gang end

oprindeligt planlagt, foreligger der endnu ikke grundige

analyser samt oplæg til løsningsforslag. Analyserne vil

blive gennemført i løbet af 2015.

Trafiksikkerhedsby Helsingør ligger i forlængelse af de

indsatser og planer, som kommunen i også har sat i

gang, med fokus på forbedring af både mobilitet, sik-

kerhed, komfort og fremkommelighed på kommunens

vej- og stinet. Indsatserne kan samlet danne grundlaget

for sikker mobilitet i Helsingør kommune.

lokaliteter. Den indsamlede viden bruges til at målrette

indsatsen og til design af de fysiske tiltag. Det forventes, at

analyseprogrammet vil medvirke til, at de efterfølgende ind-

satser kan målrettes de steder, hvor problemerne er størst.

Trafikveje

Omkring halvdelen af alle ulykker og personskader i

Helsingør, Snekkersten og Espergærde sker på vejene.

Trods en systematisk kortlægning og målrettet indsats

mod sorte pletter, har ulykker på trafikvejene udgjort en

stigende andel af det samlede antal ulykker gennem de

seneste 10 år. Helsingør Kommune står således over for

en ny udfordring med at finde og afprøve virkemidler til at

reducere den del af ulykkerne, som ikke har været omfat-

tet af sortpletarbejdet.

En stor del af vejnettet er ombygget efter standarderne

for miljøprioriterede gennemfarter i starten af 1980´erne

med fortov og cykelsti samt helleanlæg og toronto-anlæg

i forbindelse med fodgængerkrydsninger. Det er aktuelt at

undersøge, om det fortsat er den rigtige løsning, eller om

der er behov for nye løsninger. Ved at fokusere på trafik-

vejene er der fokus på de mest trafikerede veje, og løsnin-

ger implementeret på disse kan medvirke til at inspirere

andre kommuner med tilsvarende problemstrækninger.

Analyseprogram

Kommunen planlægger at gennemføre et bredt analy-

seprogram for at få det bedste udgangspunkt for de

ændringer, som efterfølgende gennemføres.

De mest ulykkesbelastede vejes fysiske indretning kort-

lægges, herunder vejbanebredder, oversigtsforhold, faste

genstande, støtteheller, fodgængerheller mv.

For at opnå større viden om, hvorfor ulykkerne sker

netop her, indsamles viden om trafikanternes oplevelser

og adfærd. Trafikanternes adfærd kortlægges ved hjælp af

interviews og adfærdsstudier ved særligt ulykkesbelastede

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2013

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Fredericia

I Fredericia Kommune skal der skabes større kvalitet i trafiksikkerheden

i bymidten. Hastigheden dæmpes, og der sættes ind med adfærdsini-

tiativer. Desuden er de større indfaldsveje under luppen, fordi der sker

mange uheld på disse veje. Cyklister er et særligt fokuspunkt, da kom-

munen også arbejder aktivt for cykelfremme. Projektet er i sin opstart,

idet det er blandt de senest udpegede.

Der er gennemført trafiksikkerhedsinspektion af en række

kryds og strækninger, som ved den indledende analyse

har haft for høj uheldsforekomst. Inspektionen hjælper

med til at konkretisere analyserne og komme tættere

på hvilke løsninger der kan bringes i spil for at reducere

antallet af uheld.

i 2015 vil de første ombygninger finde sted, og i forbin-

delse med hvert projekt under trafiksikkerhedsbyen vil

der blive gennemført grundige analyser af effekten.

heden, også tager hensyn til øvrige forhold, herunder den

fremtidige vedligeholdelse.

Trafiksikkerhedslaboratorium

Fredericia Kommune vil oprette et ”trafiksikkerhedslabo-

ratorium”, hvor man kan afprøve nye tiltag og løsninger,

som ikke tidligere har været afprøvet i fuld skala i Dan-

mark. Det kan være løsninger af vejteknisk karakter, eller

løsninger som er henvendt direkte til trafikanterne, hvor

det primære sigte er at hjælpe og understøtte trafikanter-

nes trafiksikre valg.

Indsatsområderne vil hvile på grundige analyser af

uheldsoplysninger samt studier af adfærd.

I forbindelse med planlægning og implementering af for-

søgsprojekterne vil der blive inddraget ekstern ekspertise

til sparring og kvalitetssikring.

Forventningen er at kunne undersøge nye måder at

angribe trafiksikkerhedsarbejdet på. Samtidig forventer

kommunen også at kunne beskrive fordele og ulemper

ved de forskellige metoder.

Derudover er der håb om, at interesserede vil byde ind

med forslag og ideer, som kan afprøves, og kommunen

forventer at kunne indgå i tæt samarbejde med rådgivere

og leverandører.

Trafiksikkerhedsinspektion

Der er gennemført såkaldt trafiksikkerhedsinspektion

af forskellige lokaliteter, hvor der via uheldsstatistikken

er indikation af problemer, som kan løses ved at ændre

vejudformningen.

Trafiksikkerhedsinspektion er en standardiseret procedure,

som bygger på gennemgang af uheldsoplysninger sam-

menholdt med vejenes fysiske udformning. Besigtigelse af

lokaliteterne er en væsentlig del af inspektionsrutinen.

Inspektionen er omsat til anbefalinger, som kommunen

gennemgår og prioriterer. I 2015 vil der blive påbegyndt

ombygning af de enkelte lokaliteter.

Kommunen forventer at trafikinspektionerne kan bidrage

til ”hele” løsninger, som, udover at forbedre trafiksikker-

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2013

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Esbjerg

I Esbjerg vil der blive arbejdet helhedsorienteret med trafiksikkerheden.

Forskellige typer af rejser i byen behandles ud fra princippet om, at alle

skal kunne færdes sikkert og trygt i byen uanset valg af transportmiddel.

Der vil blive arbejdet med adfærden ved at understøtte den ”gode” ad-

færd med nudging. I 2014 er der bygget op omkring projektet, så det er

klar til at gå ”i luften” fra 2015.

De konkrete initiativer er beskrevet som 23 enkeltpro-

jekter. Projekterne går i hovedtræk ud på at ombygge

rundkørsler, ombygge kryds i bymidten, samt ombygge

og trafiksikre fordelingsveje i byens periferi. Projektet

omfatter særlige indsatser til sikring af et antal kryds i by-

midten, hvor der er højrevigepligt. Indsatserne gennem-

føres som en række forsøg med en blanding af vejteknink

og nudging.

forventningen er, at det videre forløb gøres mere smidigt

igennem et tidlig inddragelse.

Adfærdsprojekt

I foråret 2015 igangsatte kommunen et projekt, som byg-

ger på de nyeste principper inden for adfærdspåvirkning.

Projektet involverer uddannelsesinstitutioner i en del af

byen, hvor analyserne peger på forskellige problematik-

ker, som forsøges løst i en kombination af vejteknik og

adfærdspåvirkning. Begrebet nudging indgår aktivt som

en del af løsningspaletten. Institutionerne arbejder med

elevernes adfærd i læringsforløb.

Der vil blive arbejdet med en vejstrækning, hvor der i

udpræget grad er en sammenblanding af biltrafik og blød

trafik til og fra uddannelsesinstitutioner. Aldersgruppen

15-20 år står for, at være de farligste år som trafikanter.

Ved at sætte fokus på god trafikal adfærd kan de unge

selv være med til at gøre aldersgruppen sikrere og mere

bevidste trafikanter. Projekt vil typisk kunne danne basis

for en bredere indsats omkring unge og trafiksikkerhed i

byen og kommunen.

Kommunen har igangsat et udviklingsprojekt med ung-

domsuddannelserne med forventning om, at de unge selv

skal komme med ideer og forslag til, hvordan de kan til-

passe deres adfærd, så deres risici i trafikken mindskes.

Inddragelse af borgere og interessenter

En vigtig del af projektet i Esbjerg er at inddrage borgere

og interessenter. I efteråret 2014 blev der afholdt en så-

kaldt interessentworkshop, hvor kommunen inviterede en

række foreninger, institutioner og interesseorganisationer

til en bred diskussion af de forslag, som på det tidspunkt

var skitseret i et projektkatalog.

Der har desuden været afholdt en ekspertworkshop, hvor

formålet var, at diskutere de skitserede løsninger med et

panel af eksperter inden for trafiksikkerhedsfeltet. Herved

kan projekterne skærpes bedst muligt i forhold til den

nyeste viden på området.

I starten af 2015 blev der afholdt et åbent borgermøde

for at sikre, at alle interesserede fik mulighed for at

komme til orde og høre om og debattere planens indhold,

inden projekterne sættes i søen.

Trafiksikkerhedsprojekter forankres bedst i samarbejde

med borgere og andre interessenter i en åben dialog, og

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2014

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Aalborg

I Aalborg Kommune vil der blive behandlet fysiske løsninger, tryghed og

sikkerhed i relation til skoleveje ved udvalgte skoler. Der lægges vægt på

grundig analyse og effektvurdering. De udvalgte skoler danner basis for, at

der udarbejdes et katalog over indsatser, som øvrige skoler i byen og kom-

munen kan nyde godt af. Trygheden behandles på baggrund af forskellige

analysemetoder, og ny viden om adfærdspåvirkning bliver afprøvet.

Projektet omfatter på nuværende tidspunkt nedtællings-

signaler ved fodgængersignaler i signalregulerede kryds,

samt nedfældede LED lys ved nyetablerede fordgænger-

felter. For at tilgodese cyklisters sikkerhed og fremkom-

melighed anlægges i udvalgte signalregulerede kryds

cykelbokse. Dynamiske tavler til at regulere færdsel forbi

skolerne i udvalgte tidsrum afprøves. Der etableres gode

afsætningspladser ved skolerne, og der laves fuldstæn-

dig separation af de bløde trafikanter fra biltrafikken. Der

etableres cykelsti og cykelbane på udvalgte strækninger,

således også imod evt. ensretning.

Begge metoder har givet input til den samlede analyse,

som ellers ikke ville være blevet tilvejebragt gennem

andre analyser. Kommunen har fået erfaringer med brug

af droner og undersøgt, hvilke muligheder der ligger i at

filme trafikken fra 30-40 meters højde.

Fokusgruppeinterviews

Der er gennemført et antal gruppeinterviews blandt sko-

leelever på de udvalgte skoler. Det er tilstræbt at sam-

mensætte grupperne med både fodgængere og cyklister

fra samme klasse. Interviewene er gennemført for at ind-

drage et brugerperspektiv i grundlaget for de påtænkte

ændringer af trafikmiljøet omkring skolerne.

Der blev forud for interviewene opstillet en række hypote-

ser, som blev afprøvet i samtalerne med eleverne.

Gruppeinterviewene gav på alle skoler ny viden om

skolevejsdetaljer, som uden interviews ville have været

vanskelige at tilvejebringe. Herved er der større sandsyn-

lighed for, at ændringer gennemføres under hensyntagen

til den faktiske trafikadfærd.

Kommunen har gennem metoden fået erfaringer med,

hvorvidt fokusgruppeinterview med elever fra 5-7 klas-

setrin belyser de problemstillinger, som fremkommer

gennem andre analysemetoder.

Analyser med drone og video

For at have de bedste værktøjer til at iagttage adfærden i

komplicerede trafikmiljøer har Aalborg Kommune ved skoler

anvendt videooptagelser fra en drone. Droneoptagelser er

en ny måde at indsamle data på i forhold til at kunne iagt-

tage trafik fra nært hold uden at være synlig i trafikbilledet.

Dronen er en såkaldt helikopterdrone, som er særlig

velegnet til trafikoptagelser i et lokalt trafikmiljø. Det skyl-

des dronens særlige evne til at kunne optage video fra

samme position i kortere eller længere perioder. Optagel-

serne suppleres med andre optagelser fra små videoka-

meraer monteret på cykelhjelme, for der at kunne se børns

vej til skole og de situationer som de kommer ud for.

Forventningerne er indfriet, idet kommunen har afprøvet

nogle anderledes metoder til at lave skolevejsanalyser.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

2014

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Perspektiver og muligheder

Gennem fire år har puljen til uddeling af midler til trafiksikkerhedsbyer

eksisteret, og i alt otte byer har fået tilskud herfra.

I de sidste fire år er der uddelt knap 80 mio. kr., som

medvirker til at styrke trafiksikkerheden i byerne/kommu-

nerne. Politikere og borgere har været inddraget og fået

større indsigt i løsninger tilpasset hvert enkelt bymiljø.

Kommunerne har været gode til at fortælle omverdenen

om deres visioner og projekter, så der er – og vil for-

mentlig til stadighed – komme rigtig mange gode afledte

effekter via puljen.

Formålet med puljen har været at afprøve nye, inno-

vative løsninger til gavn for hele vejsektoren. Tilskud-

det har været betinget af, at byerne forpligter sig til at

formidle erfaringer og nye ideer videre på konferencer

og i fagblade.

Trafiksikkerhedsbyerne skal gå forrest med innovative og

nye løsninger, men håbet er, at flere kommuner henter

inspiration til selv at afprøve nye løsninger på det kom-

munale vejnet. Gode ideer skal spredes og udvikles.

De otte projekter er nu omtrent halvvejs gennemførte.

Vi mangler endnu at se de endelige evalueringer af de

første projekter.

Over tid kan nogle af de gode ideer blive inddraget i det fæl-

les grundlag for indretning af vejene, i vejreglerne eller i lov-

givningen. Andre vil fortsætte som best practise på forskel-

lige områder, og idet der sikres en god og solid evaluering

og formidling af projekterne, vil de komme mange til gavn.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Publikationer "Trafiksikkerhedsbyerne – overblik 2015" og "Slutrapport for Gladsaxe trafiksikkerhedsby", fra transport- og bygningsministeren

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved og Skanderborg

samt hovedkontor i København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk