Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1553742_0001.png
Notat
2.10.2015
Status for Signalprogrammet
Formål og resumé
Signalprogrammet forsinkes både på fjernbanen og på S-banen i forhold til de indgåede kontrakter,
idet udrulningen på de første strækninger – de såkaldte Early Deployment strækninger – bliver startet
senere end først aftalt med leverandørerne. Signalprogrammet er imidlertid ikke forsinket i forhold til
den politiske aftale om Signalprogrammet fra 2009.
Forsinkelsen skal ses i lyset af, at man ved kontraktindgåelsen lagde sig fast på optimerede tidsplaner
for udrulning af Signalprogrammet, og disse viser sig nu ikke at holde.
Banedanmark forventer stadig, at det nye signalsystem vil være udrullet på S-banen i 2018, hvilket vil
være to år før end forudsat i den politiske aftale fra 2009. Endvidere forventer Banedanmark, at
signalsystemet vil være udrullet på fjernbanen i 2021, som det var forudsat i den politiske aftale fra
2009. Desuden forventes det samlede budget overholdt.
Forud for Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 udarbejdede Banedanmark et
beslutningsgrundlag for Signalprogrammet, jf. ”Signalprogrammet – beslutningsoplæg, december
2008” og ”Signalprogrammet – baggrundsrapport, december 2008”.
I Aftale af 29. januar 2009 om en grøn transportpolitik blev det besluttet at etablere et signalsystem
baseret på den europæiske standard ERTMS på fjernbanen i perioden 2009-2021 og et standard
bybanesystem på S-banen i perioden 2009-2020.
Banedanmark indgik i august 2011 kontrakt med Siemens om leverance af det nye signalsystem på S-
banen, hvor Siemens havde planlagt en hurtigere implementering end forudsat i den politiske aftale. I
januar 2012 indgik Banedanmark infrastrukturkontrakter med Thales Group og Strukton (vest for
Storebælt) og Alstom (øst for Storebælt). Herudover blev der i marts 2012 indgået kontrakt med
Alstom om leverance af ombordudstyr til tog, som befærder fjernbanen.
Det er Banedanmarks vurdering, at der samlet set er god fremdrift i leverancen af de nye
signalsystemer, og den politisk besluttede tidsplan forventes fortsat overholdt. Ligeledes forventes
Signalprogrammets totaludgift overholdt.
Banedanmark må dog konstatere, at processen frem til overvågnet prøvedrift med det nye signal-
system på S-banen har indebåret større udfordringer end forudset ved kontraktindgåelsen i 2011, hvil-
ket blandt andet skyldes sikkerhedsgodkendelse i henhold til det nye EU-direktiv om fælles
sikkerhedsmetode til risikovurdering og –evaluering (CSM-RA), der trådte i kraft i 2013. Banedan-
mark planlægger at få godkendelsen til overgang til overvåget prøvedrift ved årsskiftet.
På baggrund af disse erfaringer har Signalprogrammet foretaget en konsolidering af delmilepælene i
fjernbaneprojektet. Signalprogrammet forventer på den baggrund, at overgang til overvåget prøvedrift
på de første strækninger henholdsvis øst og vest for Lillebælt vil være 1-1,5 år forsinket i forhold til de
kontraktuelle tidsplaner. Ændringerne i tidsplanerne forventes ikke at påvirke passagererne.
Det forventede ændrede tidsforløb vil indebære en senere betaling af delleverancer, ligesom det vil
medføre ændring i den hastighed de driftsøkonomiske besparelser for Banedanmark kan realiseres.
Banedanmark
Direktiossekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82346542
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
15-02558
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(7)
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
1553742_0002.png
Banedanmark forventer, at det vil være muligt at gennemføre en væsentlig hurtigere implementering
på de øvrige strækninger, når de første strækninger, på både S- og fjernbanen, er ibrugtaget, idet
systemgodkendelser er opnået og de væsentligste erfaringer er indsamlet. Således forventes de politisk
besluttede tidsplaner, som nævnt, overholdt.
Status
S-baneprojektet
På nuværende tidspunkt er det stadig Signalprogrammets mål, at udrulningen på den samlede S-bane
afsluttes i 2018, hvilket vil være to år før den forventede afslutning i den politiske aftale fra 2009.
Alle tilbud om leverance af et nyt signalsystem til S-banen indeholdt en afslutning af udrulningen
tidligere end ultimo 2020. Baggrunden var, at tilbudsgiverne fandt, at en kortere udførelsesperiode var
nødvendig for at give det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Siemens forpligtede sig i kontrakten til at overgå til overvåget prøvedrift mellem Jægersborg-Hillerød
ved årsskiftet 2014/15, og afslutte udrulningen ultimo 2018, hvilket Banedanmark betragtede som en
stram tidsplan.
Siemens har haft udfordringer med at leve op til den stramme tidsplan, og kravet om overgang til
overvåget prøvedrift på den første strækning Jægersborg – Hillerød inden udgangen af 2014 har, som
tidligere oplyst, ikke kunnet realiseres.
Til gengæld er det Signalprogrammets opfattelse, at den funktionalitet, som Siemens leverer, opfylder
kontraktens krav, men implementeringen af enkelte funktioner må dog udskydes til afslutningen af
udrulningen på næste etape.
Alle de fysiske og uddannelsesmæssige forudsætninger var på plads for ibrugtagning på strækningen
Jægersborg – Hillerød ved årsskiftet 2014/15, og i oktober – november 2014 gennemførtes en række
sikkerheds- og funktionstest, som viste, at de enkelte delelementer virker. Der var dog en række
funktionskrav, som skulle justeres, ligesom leverancen skulle sluttilpasses. Alle udestående forhold
var håndterbare.
Enkelte af disse forhold viste sig dog at være af en sådan karakter, at det krævede en ekstra software
og dermed en ny godkendelsesproces. Desuden var det nødvendigt med yderligere tests for at sikre, at
fejlretninger, sluttilpasninger o. lign. fungerede tilfredsstillende, hvorefter den afsluttende -
sikkerhedsmæssige godkendelsesproces kunne igangsættes.
Der er tale om en væsentlig og omfattende ny godkendelsesproces, som gennemføres i henhold til et
nyt EU-direktiv om CSM-RA, der for første gang bliver udmøntet i praksis. Det har vist sig væsentligt
mere kompliceret og betydeligt mere tidskrævende end forventet.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at der dels skal foretages én systemgodkendelse af hele S-
banesystemet, samt at de enkelte strækninger også skal godkendes. De nye EU-regler indebærer, at der
dels foretages godkendelse af Siemens uafhængige assessor, dels af Signalprogrammets uafhængige
assessor. Disse to assessorer er i gang med den sidste færdiggørelse af materialet til Trafik- og
Byggestyrelsen, og de vil på baggrund af de uafhængige vurderinger foretage de endelige
godkendelser, som efter planen vil foreligge i oktober/november 2015.
Side 2/7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
Jægerborg – Hillerød
(første strækning for udrulning)
Signalprogrammet forventer, at Trafik- og Byggestyrelsens endelige godkendelse foreligger
oktober/november 2015, og overgangen til overvåget prøvedrift planlægges i samarbejde med DSB til
at ske kort efter årsskiftet for ikke at forsinke weekendtrafikken i julemåneden.
Dette forløb reducerer risici i forhold til driftsafviklingen og generne for passagererne.
Integrering af linjeblokken på Hillerød Station, hvor privatbanens eget signalsystem skal krydse det
nye CBTC-system, er en del af den udskudte funktionalitet. Integrationen er planlagt til 3. kvartal
2016 samtidigt med, at hastigheden på strækningen Lyngby – Hillerød vil kunne hæves fra 90/100
km/t til 120 km/t, som er hastigheden på den øvrige S-bane efter køreplanskiftet. Dette vil være en af
de første passagervendte fordele affødt af Signalprogrammet.
Jægersborg – Hellerup og Hellerup – Klampenborg
(anden strækning for udrulning)
Signalprogrammet nærmer sig afslutningen af installationen af udstyret på strækningerne Jægersborg –
Hellerup og Hellerup – Klampenborg. Også på denne strækning skal det nye signalsystem afprøves,
men testomfanget forventes i mindre omfang at berøre passagererne end det var tilfældet på
strækningen Jægersborg – Hillerød. Dette skyldes blandt andet, at Signalprogrammet på det
pågældende tidspunkt har opnået systemgodkendelse og indsamlet nyttig viden, hvor en række fejl er
identificeret og udbedret. Sammen med de sidste forbedringer af funktionalitet forventes det nye
signalsystem på strækningen sat i drift i 1. kvartal 2017.
De øvrige strækninger
Effekten på de øvrige strækninger, hvor design af udrulning på den 3. og 4. strækning er i gang, og
tilpasninger i forbindelser med større sporfornyelsesprojekter (for eksempel Valby – Svanemøllen)
vurderes i samarbejde med Siemens. En revideret plan forventes at foreligge ved årsskiftet 2015/2016.
Det er dog som nævnt stadig Signalprogrammets mål, at udrulningen på den samlede S-bane afsluttes i
2018, hvilket vil være to år før den forventede afslutning i den politiske aftale fra 2009.
Fjernbaneprojektet
Det er Signalprogrammets forventning, at udrulningen af signalsystemet på fjernbanen som planlagt
afsluttes i 2021, hvilket dels er fastsat i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, dels
forudsat ved kontraktunderskrivelsen. Det nye signalsystem på fjernbanen forudsætter et radiosystem
og består desuden af et togkontrolsystem.
Modenhed
Fjernbanens nye signalsystem er digitalt og derfor softwarebaseret. Softwarens modenhed styres af
versioner med fejlrettelser og efterfølgende opdateringer. Det bliver af praktiske hensyn nødvendigt at
fastfryse en softwareversion i længere perioder ad gangen af hensyn til såvel leverandøren af udstyr
som til brugeren.
Da Signalprogrammet i 2012 indgik kontrakterne på fjernbanen, var planen at starte drift på de første
strækninger på den såkaldte baseline 3.4.0 og senere tilkøbe softwareopdateringer for at nå den
funktionalitet, som forudsat ville være i baseline 3.5.0. På dette tidspunkt var forventningen, at
baseline 3.5.0 ville komme til at indeholde alle væsentlige funktioner og være renset for
uhensigtsmæssigheder.
Denne proces har stort set fulgt tidsplanen. I løbet af efteråret 2014 opstod der dog en enighed om
hvilke uhensigtsmæssigheder og væsentlige funktioner Det Europæiske Jernbaneagenturs 2015-
Side 3/7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
opdatering ville indeholde, idet agenturet forslog en reduceret version af 2015-baselinen end
oprindeligt forudsat.
En særlig udfordring er, at specifikationen vedr. transmission af togkontroldata over radiosystemet
ikke er indeholdt i Det Europæiske Jernbaneagenturs reducerede version. Denne transmission er
nødvendig for at kunne befærde jernbaneknudepunkter med høj trafikintensitet som f.eks. Københavns
Hovedbanegård. agenturet har dog stillet i udsigt, at der vil blive opdaterede fejlretningsversioner i
både 2016 og 2017. Det endelige indhold af specifikationen forhandles pt. med agenturet.
Forsinkes færdiggørelsen af afgørende funktioner i signalsystemet på fjernbanen vil det være muligt at
anvende regionale eller nationale løsninger i Danmark, så der er ikke risiko for, at signalsystemerne
ikke kommer til at fungere efter hensigten.
Skal Banedanmark indarbejde en ikke planlagt opdateret baseline i for eksempel 2018-19, vil det
indebære en risiko for en forsinkelse på seks måneder, da det nye signalsystem er i drift på mange
strækninger og skal opdateres, testes og sikkerhedsgodkendes. Formentlig vil det kræve en prøvedrift
for at eftervise integrationen mellem infrastruktur og det rullende materiel. Der vil være en risiko for
ekstraudgifter. De er meget vanskelige at opgøre, men det vil kunne løbe op i et større millionbeløb.
Signalprogrammet har baseret sine kontrakter på den specifikation, som en TEN-T arbejdsgruppe har
udviklet i samarbejde mellem infrastrukturforvaltere og industrien. Arbejdet blev formelt set udført
under Det Europæiske Jernbaneagenturs ansvarsområde, selvom agenturet ikke deltog i
arbejdsgruppens møder. Alligevel besluttede agenturet efter at arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i
december 2014 at ændre i specifikationens principper.
Banedanmark og Transportministeriets departement har i fællesskab søgt at løse udfordringerne
omkring specifikationen gennem gentagne drøftelser med ERA og Kommissionen. En mulig
kompromisløsning vurderes medio september af Signalprogrammet.
Infrastrukturdelen
Det er Banedanmarks forventning, at udrulningen på fjernbanen som planlagt afsluttes i 2021, hvilket
dels er fastsat i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, dels forudsat ved
kontraktunderskrivelsen.
De to indgåede kontrakter indeholder dog tidsplaner for udrulningen, hvor det er forudsat, at de første
og en række efterfølgende strækninger skulle idriftsættes tidligere end forudsat i det beslutningsoplæg,
som lå til grund for aftalen i januar 2009. Nu har disse planer for de tidligste udrulninger vist sig at
måtte justeres.
De første strækninger, hvor signalsystemet på fjernbanen sættes i drift, er Roskilde – Køge – Næstved
og Frederikshavn – Langå. Ibrugtagningen sker efter en lang række tests. Først testes leverandørernes
egne komponenter og løsninger i egne testlaboratorier, dernæst vil der ske omfattende integrationstests
mod de andre signalleverandører og mod de mange eksisterende systemer i Banedanmark og DSB som
påvirkes. Disse foregår efter endte tests i Signalprogrammets testlaboratorium for integration af det
samlede system.
Signalprogrammet har sammen med Alstom og Thales-Strukton gennemført en analyse af planen for
udvikling, test og ibrugtagning af det nye signalsystem på de første strækninger.
Side 4/7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
Analysen har vist, at projektet generelt er i en fin udvikling. Designet af det nye signalsystem for
strækningen er færdigt, test i testlaboratoriet er i gang, kabelarbejder på strækningerne er i gang, og
installationen i sporet går i gang, når komponenterne er blevet godkendt.
Gennemgangen viste dog også, at udviklingen og godkendelse af visse delsystemer er forsinket, bl.a.
fordi leverandørerne har behov for at opgradere deres sikringsanlæg, så de kan integreres med
eksisterende sikringsanlæg f.eks. ved overgang til privatbaner, ligesom det på baggrund af
erfaringerne fra S-baneprojektet kunne konstateres, at den nuværende tidsplan i kontrakterne ikke
rummer tilstrækkelig tid til test og sikkerhedsgodkendelser på de første strækninger.
Signalprogrammet og leverandørerne er derfor ved at gennemgå planerne for såvel den første
strækning i vest som i øst og de efterfølgende strækninger, jf. nedenfor.
Vest-projektet
Signalprogrammet udarbejder sammen med Thales-Strukton en ny tidsplan for idriftsættelse af
signalsystemet. Ændringerne vil give en mere robust plan med færre afhængigheder til andre projekter
i Signalprogrammet samt reducere risiciene for væsentlige driftsforstyrrelser i forbindelse med
ibrugtagningen af det nye system.
Langå – Frederikshavn (første strækning til udrulning i vest)
Ændringerne er i hovedtræk, at strækningen Langå – Frederikshavn idriftsættes i to stadier. Først
idriftsættes den enkeltsporede linje Lindholm – Frederikshavn ved årsskiftet 2017/18, derefter
idriftsættes den mere trafikerede strækning Langå – Lindholm i april 2018. I forbindelse med
kontraktindgåelsen var det forudsat, at strækningen skulle overgå til overvåget prøvedrift i oktober
2016.
Selvom der er tale om en justeret tidsplan i forhold til, hvad der var aftalt ved kontraktindgåelsen,
ligger den stadig inden for den oprindelige plan bag den politiske beslutning i januar 2009, hvor hele
strækningen først skulle sættes i drift i løbet af 2018, jf. Signalprogrammet - beslutningsoplæg,
december 2008.
Fredericia – Langå
Der er ligeledes foretaget en ændring af den første strækning, der skal idriftsættes efter Langå –
Frederikshavn. Denne strækning var planlagt til at være Fredericia – Langå. Strækningen er nu
forkortet til at være strækningen Vejle – Langå. Hvis Fredericia blev fastholdt som del af denne
udrulning, ville det berøre stort set al DSB’s rullende materiel og personale i trafikken mellem
landsdelene. Det ville kræve en stor uddannelses- og udrustningsaktivitet i et meget koncentreret
tidsrum, hvilket ville indebære risici for trafikafviklingen. Overvåget passagerdrift på strækningen
Vejle – Langå planlægges at starte i oktober 2018.
Øvrige strækninger
Signalprogrammet arbejder på en opdatering af planen for de efterfølgende udrulningslinjer, herunder
håndteringen af sammenhængen med nye projekter – specielt Elektrificeringsprogrammet og
ombygningen af Aarhus Banegård.
Øst-projektet
Også med Alstom udarbejder Signalprogrammet en ny tidsplan for idriftsættelse af signalsystemet.
Ligesom tilfældet er for Vest-projektet skal ændringerne give en mere robust plan med færre
afhængigheder til andre projekter i Signalprogrammet samt reducere risici for drifts forstyrrelser i
forbindelse med ibrugtagningen.
Side 5/7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
1553742_0006.png
Den endelige genplanlægning er endnu ikke afsluttet, men elementerne bliver nogle af de samme som
for Vest-projektet.
Roskilde – Køge – Næstved (Første strækning til udrulning i øst)
Det forventes, at ændringerne i hovedtræk bliver, at strækningen Roskilde – Køge – Næstved
idriftsættes i to stadier. Først idriftsættes strækningen Roskilde – Køge og dernæst Køge – Næstved.
Signalprogrammet har ikke færdigforhandlet en ny tidsplan, men der bliver tale om en justering i
forhold til kontraktens tidsplan, som var idriftsættelse i maj 2016. Forventningen er, at signalsystemet
på begge strækninger sættes i drift i andet halvår 2017.
Der vil således være tale om en forsinkelse på mere end et års varighed i forhold til leverandørernes
udmelding ved kontraktindgåelsen, men det svarer til den oprindelige politisk besluttede plan fra
januar 2009, jf. Signalprogrammet - beslutningsoplæg, december 2008.
København – Ringsted
Der er tæt koordinering og samarbejde mellem Signalprogrammets fjernbaneprojekt og ’Ny bane
København – Ringsted’, som holder tidsplanen, og det forventes fortsat, at det nye signalanlæg er
installeret og godkendt, således at banen kan idriftsættes i december 2018.
Ringsted – Holeby
På grund af den opdaterede plan for færdiggørelse af jernbanen på den tyske side af Femern Bælt er de
danske anlægsarbejder udskudt. Det betyder, at de anlægsarbejder, der var forberedt til at være
afsluttet med udgangen af 2019 er udskudt et eller flere år.
Såvel Femern A/S som ’Ringsted-Femern Banen’ har henvendt sig til Signalprogrammet med ønske
om, at Signalprogrammet forhandler en senere deadline for at kalde optionerne vedrørende udrustning
af såvel tunnellen som landanlæggene. Den nuværende deadline udløber ved udgangen af 2015.
Øvrige strækninger
Når der er taget politisk stilling til, om der skal ske tilpasninger i tidsplanen for udbygningen af
jernbanen mellem Ringsted og Holeby samt bygningen af den nye Storstrømsbro, kan konsekvenserne
for fjernbaneprojektet – ud over en mulig forsinkelse - blive en ændret udrulningsplan, der i givet fald
skal forhandles med Alstom.
Ombordudstyr
Signalprogrammets umiddelbare vurdering er, at det nødvendige passagermateriel kan være klart, når
det nye signalsystem tages i brug på de første strækninger.
Installation af og test af ombordudstyret er planlagt til at ske ved baseline 3.4.0, som er en EU-
godkendt standard, denne baseline opgraderes senere til version 3.5.0 som forudsat, idet denne version
forventes at indeholde de for Danmark nødvendige funktioner. En del af ERTMS konceptet er at de
enkelte lande løbende skal opgradere deres tog og systemer med seneste versioner. Det er normalt
fremgangsmåde for software baserede systemer der kontinuerligt fejlrettes og opdateres.
Den budgetmæssige situation
Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark
bevilling til at indgå kontrakter og afholde øvrige udgifter frem til S-baneprojektets og fjernbane-
Side 6/7
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Banedanmarks status for Signalprogrammet, fra transport- og bygningsministeren
projektets afslutning i 2021 henholdsvis 2023. Kontrakterne muliggjorde indgåelse af kontrakt på et
beløb som lå 4,8 mia. kr. under bevillingen, som er tilbageført til infrastrukturfonden.
Signalprogrammets totaludgift udgør herefter 19.121,8 mio. kr. (2015-priser) og forventes overholdt.
Det skal endvidere bemærkes, at Signalprogrammets risikoværdi, som baseres på en vurdering af
sandsynligheden for, at en negativ hændelse indtræffer samt et skøn for udgiften, såfremt hændelsen
indtræffer, er faldet med 24 pct. i projektets levetid.
Side 7/7