Kære medlemmer af Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg
HPV-vaccinen har skabt alvorlige sundhedsmæssige problemer for et stigende antal
patienter med mistænkte bivirkninger.
Der mangler forskning og viden, for at udredning og behandling kan lykkes. Det er positivt,
at der er taget initiativ til en høring med ekspertdeltagelse fra udlandet.
Et vellykket lægefagligt HPV-Symposium blev afholdt i Japan 23. november 2015 med
dansk deltagelse og med patientcases fra Japan, England og Danmark.
Vi håber, I vil tage jer tid til at læse vores blogindlæg.
Her er bla. beskrevet, hvordan Sara er blevet hjulpet af behandling i
Schweiz:
http://www.mx.dk/nyheder/hpv_blog/story/31276275
Her er bla. beskrevet udenlandske lægers alarmerende fund ved HPV-
vaccineskader:http://www.mx.dk/nyheder/hpv_blog/story/31791693
Fælles for vores døtre er, at de i Danmark har haft få læger, som har erkendt en
sandsynlig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de alvorlige symptomer. Men vigtigst
af alt har været, at vi i udlandet fandt klinikker og læger, som var i stand til, med diverse
relevante tests, at undersøge og derefter behandle vores piger.
Der findes ingen mirakelkur, men bedring af tilstanden er mulig i mange tilfælde.
Behandling med særlige metoder og kosttilskud kan lindre symptomerne, og det er muligt
at styrke grundlæggende processer, som er gået skævt på celleplan efter vaccineskade.
Det er et vigtigt skridt på vejen mod udredning og behandling, at disse sammenhænge er
fundet og fortsat bliver undersøgt gennem forskning og praksis. Behandlingen skal
tilpasses hver enkelt patient, men det er ikke muligt for øjeblikket at få en lignende
omfattende udredning og behandling her i Danmark. Det er derfor vigtigt, at det danske
system arbejder sammen med de udenlandske læger. Mange har ventet alt for længe og
har brug for hjælp NU!
Vi er glade for, at der er afsat kr. 5. mill. til alternativ behandling fra 2016. Det kan
forhåbentlig hjælpe mange patienter.
1. Vi opfordrer til, at der bliver åbnet mulighed for økonomisk støtte til patienter, der ønsker
at rejse til europæiske biologisk-medicinske lægeklinikker for behandling, indtil der er
etableret lignende behandlingstilbud i Danmark.
2. Det er afgørende, at sundhedsmyndigheder og repræsentanter fra HPV-centre får
mulighed for at mødes med udenlandske læger og forskere, så der kan ske en lægefaglig
udveksling af erfaringer mht. undersøgelses- og behandlingsprotokoller.