Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16, Beskæftigelsesudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 87, BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt
FAKTA
Mange føler sig snydt for store summer i begravelseshjælp. Efter flere års uenighed om
ansøgningsproceduren i kommunerne skal kammeradvokaten nu undersøge, om der overhovedet er
lovhjemmel for den nuværende praksis
Midt i sorgen over at have mistet en elsket vælger mange at overlade alt det praktiske til bedemanden. Men det
kan koste dyrt ikke at have styr på den afdødes finanser. Som det er nu, kan man kun søge om begravelseshjælp
én gang. Så hvis man ikke søger om at få maksimumbeløbet til at starte med, kan man meget vel risikere at gå glip
af penge, man faktisk har ret til.
På den baggrund er kammeradvokaten sammen med sundhedsministeriet gået i gang med at undersøge, om der er
et lovgrundlag for den nuværende praksis vedrørende udbetaling af begravelseshjælp. Det fremgår af et dokument,
som sundhedsminister Sophie Løhde har sendt til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.
Ifølge John Klausen, der er lektor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, og som forsker i socialret, kan det
have stor betydning, at ministeriet nu undersøger sagen.
"I udgangspunktet kan en sag genoptages, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er
sandsynligt, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis disse oplysninger havde foreligget ved den oprindelige
behandling," siger han.
Det nærmeste, man kommer en hjemmel til afvise en ny ansøgning, er en afgørelse fra Patien tombuddet fra
oktober 2013, der gav en kommune ret til kun at ville behandle én ansøgning om begravelseshjælp. Den afgørelse
vil utvivlsomt komme til at spille en rolle i forhold til, om man kan betegne den nuværende
sagsbehandlingspraksis som retspraksis eller retssædvane. Begge dele vil dog tale for en bevarelse af status quo.
Kan risikere at blive snydt
Hvis en afdød blev født før den 1. april 1957, har de, der afholder udgifterne til en begravelse, ret til minimum
1050 kr. i begravelseshjælp. Derudover er der mulighed for at få yderligere begravelseshjælp afhængigt af
størrelsen på den afdødes formue. Men pga. den nuværende praksis er man som efterladt nødsaget til at søge den
maksimale begravelseshjælp på 10.400 kr., hvis man vil være sikker på at få det beløb, man har ret til.
Det er altså ikke muligt først at søge om de 1050 kr. og efterfølgende, når boet er gjort op, ansøge om det
resterende beløb. Heller ikke selvom man ville have ret til pengene, hvis man havde søgt om at få udbetalt det
maksimale beløb til at starte med.
Adm. direktør i Begravelse Danmark, Mogens Balling, siger, at hans medlemmer har oplevet adskillige tilfælde,
hvor pårørende har måttet nøjes med minimumbeløbet pga. den nuværende praksis.
"Det er simpelthen for galt, at man som dansker mister rettigheden til at få den begravelseshjælp, man har ret til,
fordi man har søgt en gang," siger han.
Det kan f.eks. være, at de pårørende tror, der er flere værdier i boet, end tilfældet er. Hvis de, efter at have nøjedes
med at søge minimumbeløbet, erfarer, at boet er insolvent, er der ikke noget at gøre, som praksis er nu.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Henvendelse af 6/12-15 fra Peter Thomasen vedr. Udbetaling Danmark og udbetaling af begravelseshjælp
Rod i kommunerne
Siden 1. maj i år har Udbetaling Danmark haft ansvaret for udbetaling af begravelseshjælp. Det har betydet en
strømlining af systemet i form af ét fast regelsæt. Tidligere lå den opgave hos kommunerne, og da var der stor
forskel på, hvordan ansøgningerne blev behandlet. Nogle kommuner udbetalte differencen, hvis det viste sig, at
den afdøde havde ret til et større beløb, mens andre kun tillod én ansøgning. Hvor meget begravelseshjælp de
pårørende kunne få, afhang dermed af bopælskommunen og dens fortolkning af reglerne.
Afviser kritikken
Men at det nu er blevet samme regler over hele landet er stadig ikke tilfredsstillende, mener Mogens Balling, som
synes, det er urimeligt over for de pårørende, at de fratages retten til den begravelseshjælp, de har krav på, fordi de
ikke umiddelbart efter dødsfaldet har overblik over afdødes formue og derfor kun har søgt om at få
mindstebeløbet.
John Klausen fra Aalborg Universitet mener, at ansvaret i høj grad også ligger hos den enkelte bedemand.
"Det springende punkt er, om borgeren er blevet korrekt vejledt om, hvad betingelserne er," understreger han.
Hos Begravelse Danmark har man hørt den kritik før, men Mogens Balling mener ikke, den er begrundet.
"Hvis en bedemand bliver kaldt ud til et dødsfald, har han jo ikke en kinamands chance for at vide, hvordan
afdødes økonomi så ud. Det er også derfor, alle bedemænd konsekvent søger det højeste beløb. På den måde
varetager vi de pårørendes tarv bedst muligt," siger han.
John Klausen understreger da også, at der skal være lovhjemmel til at afskære muligheden for at søge yderligere
begravelseshjælp. Og det er den hjemmel, kammeradvokaten nu leder efter.